Legislator Case Law & Legislation
C19680009618 DK

Forretningsorden for Søfartens Fællesråd

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Forretningsorden 1968 96 Historic

§ 1. Søfartens Fællesråd består af en formand og en næstformand, der beskikkes af handelsministeren, samt af yderligere 10 medlemmer, der vælges af nedennævnte organisationer m.v.

Danmarks Rederiforening

Rederiforeningen af 1895 --------- 5 medlemmer Rederiforeningen for mindre skibe Danmarks Skibsførerforening 1 medlem Dansk Styrmandsforening 1 medlem Maskinmestrenes Forening 1 medlem Sømændenes Forbund i Danmark 1 medlem Søfyrbødernes Forbund i Danmark 1 medlem

Stk. 2. I tilfælde af formandens forfald træder næstformanden i hans sted.

Forretningsorden 1968 96 Historic

§ 2. Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895 og Rederiforeningen for mindre skibe vælger i fællesskab 3 suppleanter for rederrepræsentanterne, medens Sø-Restaurationens Forbund i Danmark, Radiotelegrafistforeningen af 1917 og Dansk skipperforening af 1942 i fællesskab vælger 3 suppleanter for de søfarendes repræsentanter.

Stk. 2. I tilfælde af et medlems forfald fungerer en af de udpegede suppleanter i hans sted. Suppleanterne har i øvrigt adgang til uden stemmeret at overvære rådets møder og er berettigede til at deltage i forhandlingerne.

Forretningsorden 1968 96 Historic

§ 3. Søfartens Fællesråd er rådgivende for handelsministeren i spørgsmål vedrørende forhyringsvirksomheden samt i sådanne spørgsmål angående de søfarendes sociale forhold eller andre forhold af fælles interesse for redere og søfarende, som ikke behandles af andre særlige organer.

Stk. 2. Fællesrådet afgiver i overensstemmelse med bestemmelsen i § 35, stk. 2, i lov om skibes bemanding, jfr. lovbekendtgørelse nr. 114 af 2. april 1965, indstilling til handelsministeren vedrørende spørgsmålet om, hvilken merværdi der kan tillægges sejlads med godkendt skoleskib ved opgørelsen af den samlede fartstid som nævnt i lovens § 35, stk. 1, ligesom rådet ytrer sig i sager vedrørende spørgsmålet om fritagelse for opfyldelse af kravet om indfødsret ved erhvervelse af sønæringsbeviser, jfr. lovens § 40, stk. 4 in fine.

Stk. 3. Fællesrådet kan selv optage spørgsmål som nævnt i stk. 1 til behandling og afgive indstilling herom til handelsministeren.

Stk. 4. Til behandling af specielle spørgsmål kan fællesrådet nedsætte underudvalg.

Stk. 5. Formanden kan i den udstrækning, det skønnes formålstjenligt, tilkalde sagkyndige til at deltage i rådets behandling af specielle spørgsmål.

Forretningsorden 1968 96 Historic

§ 4. Formanden sammenkalder rådet så ofte, han finder det fornødent. Rådet skal dog indkaldes, når mindst 3 medlemmer ønsker dette og herom fremsætter skriftlig begæring til formanden.

Stk. 2. Tid og sted for fællesrådets møder fastsættes af formanden, der foranlediger medlemmerne indvarslet til møderne og leder forhandlingerne på disse.

Forretningsorden 1968 96 Historic

§ 5. For at beslutning kan træffes i fællesrådet, skal formanden eller næstformanden og mindst 5 medlemmer være til stede. Hvert medlem har een stemme, og afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Eventuelle mindretal kan begære deres bemærkninger vedføjet flertallets indstilling eller udtalelse.

Forretningsorden 1968 96 Historic

§ 6. Over rådets forhandlinger og beslutninger føres en protokol, der underskrives af formanden og sekretæren og i genpart tilstilles samtlige medlemmer og suppleanter.

Stk. 2. Formanden drager omsorg for udførelse af rådets beslutninger i overensstemmelse med de skete vedtagelser og underskriver på rådets vegne fornødne skriftlige ekspeditioner.

Forretningsorden 1968 96 Historic

§ 7. Rådets medlemmer, suppleanter, sekretærer og andre, der måtte blive indkaldt til at deltage i rådets møder, er forpligtet til over for alle uvedkommende at bevare tavshed med hensyn til de forhold, der kommer til deres kendskab under rådets forhandlinger, derunder såvel angående de trufne beslutninger som angående stemmeafgivningen.

Forretningsorden 1968 96 Historic

§ 8. Fællesrådets sekretariatsforretninger varetages af et af handelsministeriet nedsat sekretariat. Formanden kan antage fornøden yderligere medhjælp.

Handelsministeriet, den 22. april 1968.

Knud Thomsen.

/S. Kirkman-Møller.

Forretningsorden 1968 96 Historic

Forretningsorden for Søfartens Fællesråd

(Lov nr. 71 af 15. marts 1967)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →