Cirkulære om kvalifikationskrav ved fastansættelse af lærere ved handelsskolerne(* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om kvalifikationskrav ved fastansættelse af lærere ved handelsskolerne(* 1)
Under henvisning til § 24 i cirkulære af 1. december 1966 om ansættelse og aflønning af fastansat og overenskomstansat personale ved handelsskolerne fastsættes herved som gældende indtil videre, at fastansættelse som handelslærer i 14/20. lønningsklasse er betinget af, at vedkommende har bestået mindst 2 handelsfaglærereksaminer, hvoraf den ene skal være bestået i et af følgende fag
engelsk, tysk, fransk, regning, bogføring, kontorarbejder (kontororganisation, kontororientering samt kontorteknik eller kontorarbejder) og salgslære (butiksorientering og salgslære).
I overensstemmelse med reglen i § 24, stk. 4, i ovennævnte cirkulære kan ansættelse af lærere finde sted på prøve betinget af, at vedkommende inden for et tidsrum af 2 år opfylder de foran nævnte særlige uddannelseskrav.
Foranstående bestemmelser får ikke virkning for de lærere, der allerede er ansat på prøve.
O.I.Mikkelsen
/Carl Jørgensen
(* 1) Cirkulæret er bortfaldet. Regler om kvalifikationer for lærere
ved erhvervsskolerne findes nu i Bekendtgørelse om
lærerkvalifikationer i erhvervsuddannelserne og Bekendtgørelse om de
erhvervsgymnasiale uddannelser