Legislator Case Law & Legislation
C19672200132 DK

Meddelelse om godtgørelse af rejseudgifter og diæter m.v. for deltagere i undervisningskursus for handelsskolernes lærere

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1967 22001 Historic

Meddelelse om godtgørelse af rejseudgifter og diæter m.v. for deltagere i undervisningskursus for handelsskolernes lærere

Det meddeles herved, at udbetaling af rejseudgifter og diæter m.v. til kursister på undervisningskursus for handelsskolernes lærere med virkning fra 1. april 1967 skal ske ved skolernes foranstaltning i overensstemmelse med nedenstående retningslinier

A. Til kursister, som ikke er tilknyttet en handelsskole, eller som er tilknyttet en handelsskole, men som af den pågældende skole ikke er indstillet til optagelse på kursus, ydes intet udover den frie undervisning.

B. Til kursister, som er tilknyttet en handelsskole, og af skolen er indstillet til optagelse på kursus og som bor uden for kursusbyen (i København uden for det storkøbenhavnske område), kan udover fri undervisning ydes godtgørelse for udgifter til bus, tog eller skib for rejse mellem hjemsted og kursusby og retur efter anden-klasses takst (lyntogsbillet kan medregnes), samt til de deltagere, der på grund af afstanden fra hjemsted til kursusby er nødsaget til at tage ophold i kursusbyen, et dagpengebeløb på for tiden 15 kr. pr. kursusdag, samt for eventuelle mellemliggende søndage.

Dagpengebeløb for rejsetiden kan tillige udbetales med 15 kr. pr. døgn, idet hen- og hjemrejses varighed sammenlægges til een periode.

Til færøske kursister, der opfylder betingelserne, udbetales der udover rejseudgifter med skib på 2. klasse til og fra København et dagpengebeløb på for tiden 15 kr. pr. døgn fra skibets ankomst til København til 1. afsejling til Færøerne fra København umiddelbart efter afslutning af kursus.

C. Refusion af de af skolerne i overensstemmelse med foranstående regler afholdte udgifter finder sted med det fulde beløb og anføres som en særlig post på skolernes regnskabsskema side 4 efter »regnskab for afregning af honorarer, diæter og rejseudgifter til beskikkede censorer« med teksten regnskab for afregning af diæter og rejseudgifter for kursister på kursus for handelsskolernes lærere.'

Udgifter: Diæter ......................... Rejseudgifter ..................

O.I. Mikkelsen

/Carl Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →