Cirkulæreskrivelse om indførsel og resterilisering af kød- og benmel
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om indførsel og resterilisering af kød- og benmel
Til samtlige autoriserede destruktionsanstalter og de tilsynsførende dyrlæger ved disse.
Hermed meddeles, at forretningsgangen vedrørende meddelelse af indførselstilladelse for kødmel, benmel, blodmel og levermel vil blive ændret fra og med d. 1. oktober d.å., idet der tilstræbes en administrativ forenkling.
I den anledning tilbagekaldes tidligere meddelte tilladelser til indførsel og resterilisering af de nævnte varer. Ikke udnyttede indførselstilladelser bedes returneret.
Fremover vil der efter ansøgning fra autoriserede destruktionsanstalter eller disses moderselskaber kunne meddeles indførselstilladelse gældende for bestemte autoriserede destruktionsanstalter til for egen eller andres regning at indføre de nævnte varer her til landet på særlige betingelser.
Tilladelsernes gyldighed vil blive 12 måneder.
Ansøgning stiles til VD og indsendes til veterinærinspektøren i det kødkontroldistrikt, hvori den pågældende anstalt er beliggende.
Den tilsynsførende dyrlæge ved anstalten vil, hvis ansøgningen imødekommes, blive bemyndiget til at udstede hjemtagelsestilladelser for de enkelte sendinger.
Det vil som hidtil blive pålagt anstalterne at sørge for desinfektion af køretøjer, herunder jernbanevogne, der har været benyttet ved transporten.
Politiet vil ordinært ikke blive impliceret, og toldvæsenets deltagelse indskrænkes til kun at omfatte attestation om den indklarerede mængde på hjemtagelsestilladelsen.
P.V.V.
V.E. Albertsen
Hjemtagelsestilladelse for benmel, kødmel, blodmel og levermel. Undertegnede tilsynsførende dyrlæge ved destruktionsanstalten aut. nr. , bekræfter herved, at anstalten er i besiddelse af en af veterinærdirektoratet med bemyndigelse fra landbrugsministeriet udstedt tilladelse til uanset bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 9 af 10. januar 1933 angående forbud mod indførsel af benmel m.v. at indføre benmel, kødmel, blodmel og levermel her til landet for egen eller andres regning. De i tilladelsen anførte betingelser er anført omstående.
Anstalten ønsker nu at hjemtage
ca.......... tons.................................................... varens art fra................................................................. oprindelsesland via................................................................ dansk toldsted
hvilket herved tillades.
Toldvæsenet anmodes om at returnere denne skrivelse til mig med oplysning om varens indførsel.
...........................................d......./............... tilsynsførende dyrlæges stempel, dato og underskrift
-------------------------------------------------------------------
Det bekræftes herved, at der d.d. på ovenstående tilladelse er indklareret
......... tons..................................................... antal varens art .....................................d......./..................... toldvæsenets stempel, dato og underskrift
Hr. dyrlæge
Indførselstilladelse er meddelt på betingelse af
1. at varen ikke indeholder partikler, der ikke kan passere en sigte med maskevidden 5 x 5 mm,
2. at varen ledsages af et af øvrigheden på hjemstedet bekræftet certifikat, der viser, at varen har været underkastet en sterilisationsproces; certifikatet skal afleveres til anstaltens tilsynsførende dyrlæge,
3. at der forud for varens modtagelse på anstalten af dennes tilsynsførende dyrlæge udstedes en hjemtagelsestilladelse, som afleveres til toldvæsenet, og af dette returneres til dyrlægen,
4. at varen føres direkte fra havn eller grænsestation til anstaltens urene afdeling for derefter at blive resteriliseret på anstalten efter gældende regler,
5. at anstalten drager omsorg for at køretøjer, herunder jernbanevogne, der har været anvendt ved varens transport, efter anvendelsen straks omhyggeligt renses og desinficeres. Til desinfektionen skal anvendes en opløsning bestående af 30 g af handelsvaren formalin til 1 liter vand,
6. at anstaltens tilsynsførende dyrlæge samtidig med frigivelsen af det pågældende regelret resteriliserede vareparti indsender såvel de af toldvæsenet returnerede hjemtagelsestilladelser som de tilsvarende udenlandske sterilisationscertifikater til veterinærinspektøren i det pågældende kødkontroldistrikt,
7. at alle omkostninger ved indførselen m.v. er det offentlige uvedkommende.
Ingen