Legislator Case Law & Legislation
C19671113354 DK

Skrivelse om kursusafgift.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1967 11133 Historic

Skrivelse om kursusafgift.

Efter stedfunden brevveksling med økonomiministeriet, Foreningen af fængselsinspektører m.fl., Dansk fængselsforening og Dansk fængselsforbund fastsætter direktoratet herved med virkning fra den 1. september 1967 følgende regler for ydelse af godtgørelse til personale, der deltager i faglige kurser, herunder instruktionskurser på statshospitalerne, kurser på fængselsvæsenets centralskole og andre kurser i uddannelsesøjemed.

1. Kost og logi ydes i forbindelse med kurset (f.eks. ved at staten betaler herfor gennem kursusafgift el.lign).

Der ydes i disse tilfælde

a. Godtgørelse af transportudgifter mellem hjemsted og kursussted.

b. Time- og dagpenge for hen- og tilbagerejsen til kurset.

c. Den i henhold til lønningslovens § 98, stk. 10 til enhver tid fastsatte godtgørelse - pr. 1. april 1967 kr. 3,75 - pr. kursusdag.

Deltagerne kan ikke vælge at oppebære time- og dagpenge under opholdet på kursusstedet mod selv at afholde udgiften til logi og forplejning.

2. Kost og logi ydes ikke i forbindelse med kurset.

Til deltagere, der tager ophold på kursusstedet, ydes - foruden godtgørelse for transportudgifter efter almindelige regler - fuld udstationeringsgodtgørelse under kurset, herunder for hen- og tilbagerejsen.

Til deltagere, der dagligt rejser frem og tilbage mellem hjemsted og kursussted, og således ikke oppebærer kost og/eller logi, ydes den i henhold til lønningslovens § 98, stk. 10, til enhver tid fastsatte godtgørelse - pr. 1. april 1967 kr. 3,75 - pr. dag. Herudover kan der ydes godtgørelse af udgifter til offentlige befordringsudgifter, dog ikke sporvognspenge, således at der ikke ydes godtgørelse for transportudgifter med et større beløb end de faktisk afholdte udgifter. Der kan ikke ydes timepenge for rejsetiden.

3. Logi ydes i forbindelse med kurset.

Såfremt der stilles et værelse gratis til disposition, kan nattillæg ikke ydes.

4. Forplejning ydes helt eller delvis i forbindelse med kurset.

I disse tilfælde sker fradrag i udstationeringsgodtgørelsen i overensstemmelse med reglerne i det til enhver tid gældende cirkulære om særlige ydelser udfærdiget i henhold til lønningslovens § 98 (pr. 1. april 1967 økonomiministeriets cirkulære af 27. april 1967).

Når der kun oppebæres nedsatte dagpenge, sker fradrag dog efter reglerne i cirkulære om fradrag for naturalydelser i henhold til § 36 i ovennævnte lov (pr. 1. april 1967 økonomiministeriets cirkulære af 30. marts 1967).

5. Kontering af udgifter.

Udgifter i forbindelse med kurser på centralskolen afholdes af skolens konto 14 »Uddannelse af personale«. (Kontoplan 47-3).

Kursusafgifter, gebyrer o.lign. (herunder også afgifter, der indbefatter kost og/eller logi) samt udgifter til materialer m.v., afholdes af konto 14-4 »Uddannelse af personale i øvrigt«. (Kontoplan 47-5).

Alle andre udgifter i henhold til foranstående afholdes af konto 11 »Rejser og befordring«. (Kontoplan 45-1).

Til samtlige inspektører.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →