Cirkulære om ligningsloven (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om ligningsloven (* 1)
(Til de skattelignende myndigheder).
Hermed fremsendes eksemplarer af lovbekendtgørelse nr. 491 af 19. december 1967 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten. Lovbekendtgørelsen afløser lovbekendtgørelse nr. 446 af 19.december 1966.
I den nye lovbekendtgørelse er indarbejdet de ændringer af ligningsloven, der er sket ved lov nr. 142 af 2. maj 1967 og ved lov nr. 452 af 8. december 1967.
Med hensyn til de ændringer, der er sket ved loven af 2. maj 1967, henvises til skattedepartementets cirkulære nr. 73 af 3. maj 1967.
Ved ændringsloven af 8. december 1967 er der dels indført nye regler, dels foretaget ændringer i hidtidige regler, jfr. oversigten nedenfor.
De nye regler og ændringer skal som regel første gang anvendes ved skatteansættelsen for skatteåret 1968-69.
Ændringslovens § 3 indeholder overgangsregler i forbindelse med skattefradragsreglens ophævelse, jfr. nedenfor ad 8) til § 14, stk. 1, 2. pkt. Efter reglerne skal der ske nedsættelse af den skattepligtige indkomst for personer og dødsboer ved beregningen af personlige skatter til stat og kommune, kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag for skatteåret 1968-69. Nedsættelsen sker med et nærmere fastsat reguleringsfradrag. Reglerne er optrykt i slutningen af lovbekendtgørelsen.
Oversigt over de nye regler og ændringer.
1) I § 2 er det hidtidige stk. 5 om fradrag for skatter i skatteansættelsen ved tilflytning her til landet udgået.
2) § 7, litra a, om begrænsning af skattefrihed for hædersgaver.
3) I § 7, litra i, om skattefrihed for invaliditetsbeløb og invaliditetsydelser m.v. er medtaget ydelser i henhold til revalideringslovens §§ 3 og 4.
4) § 7, litra o, om skattefrihed for beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil.
5) I § 9 er det hidtidige stk. 6 om fradragsret for befordringsudgifter udgået og afløst af
6) §§ 9B-9E om samme emne.
7) § 13 om fradragsret for udgifter, der er afholdt til udarbejdelse eller trykning af videnskabelige værker, er udgået.
8) § 14, stk. 1, 2. pkt. om fradragsret for de i indkomståret erlagte personlige skatter er udgået.
9) § 14, stk. 3, om begrænsning af adgangen til fradrag ved indkomstopgørelsen for visse løbende ydelser.
10) § 14A, stk. 1, om forhøjelse af lejeværdien af bolig i eget eenfamiliehus.
11) § 17 om begrænsning af fradragsretten for renter af "gavegæld".
Redegørelse for de enkelte bestemmelser.
ad 1) til § 2.
Den her omhandlede ændring, hvorved det hidtidige stk. 5 om fradrag for skatter i skatteansættelsen ved tilflytning her til landet er udgået, er nærmere omtalt nedenfor under ad 8) til § 14, stk. 1, 2. pkt., hvortil der henvises.
ad 2) til § 7, litra a.
Efter ændringen af denne bestemmelse angår den kun gaver, der hidrører fra indsamlede midler. Skattefriheden for sådanne gaver er som hidtil betinget af, at gaven er oppebåret een gang for alle, og at den alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
Ifølge ændringslovens § 2, stk. 2, skal den ændrede § 7, litra a, finde anvendelse på gaver, der ydes den 1. januar 1968 eller senere.
Hædersgaver, som er udredet af offentlige midler, legater, kulturelle fonds o.lign. her eller i udlandet, og som ydes nævnte dato eller senere, er foreslået beskattet med særlig indkomstskat. Behandlingen af det pågældende lovforslag er endnu ikke afsluttet.
ad 3) til § 7, litra i.
Skattefriheden ifølge denne bestemmelse er nærmere omtalt i skattedepartementets cirkulære af 19. december 1966. Ved ændringsloven er skattefriheden udvidet til at omfatte ydelser i henhold til §§ 3 og 4 i lov om revalidering (lov nr. 170 af 29. april 1960 som ændret ved lov nr. 231 af 8. juni 1966). Bortset herfra er bestemmelsen uændret.
Efter revalideringslovens § 3 kan der ydes hjælp til anskaffelse og vedligeholdelse af større bandager, proteser, sygevogne, høreapparater og andre hjælpemidler, der skønnes uden uforholdsmæssig udgift at ville kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske følgerne af bestående invaliditet. Efter lovens § 4 kan der ydes hjælp til syge- og kurbehandling, når en væsentlig og ikke blot forbigående bedring af erhvervsevnen derved vil kunne opnås, eller der er fare for, at en væsentlig og ikke blot forbigående nedsættelse af erhvervsevnen vil indtræde, såfremt behandlingen undlades.
Ifølge praksis har der i de fleste tilfælde kunnet bortses fra de nævnte hjælpeydelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, særlig hvor hjælpen er givet i form af naturalydelser eller refusion efter regning af udgifter, som den invaliderede person har afholdt.
Ved den stedfundne udvidelse af kredsen af skattefri ydelser ifølge § 7, litra i, er den nævnte praksis lovfæstet. Herudover er skattefriheden i henhold til § 7, litra i, nu udvidet til også at omfatte ydelser i henhold til revalideringslovens §§ 3 og 4, når hjælpen gives på den måde, at den invaliderede kvartalsvis får udbetalt et beløb til anskaffelse af visse forbindingsstoffer o.a.
ad 4) til § 7, litra o.
Regler om de i bestemmelsen omhandlede beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil findes i lov nr. 245 af 8. juni 1967 om boligbyggeri. Disse regler vedrører boligtagere i boligselskaber, der driver almennyttig boligvirksomhed. Indeksordningen trådte i kraft 1. september 1965. Efter hidtil gældende lov har de udbetalte beløb i en del tilfælde skullet beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16B.
Efter bestemmelsen i § 7, litra o, er beløbene nu fritaget for indkomstbeskatning.
Indskudsbeløbet og indekstillægget tilfalder først boligtageren, når hans lejlighed overtages af en anden boligtager, og indekstillægget beregnes også først på dette tidspunkt.
ad 5) til § 9 og ad 6) til §§ 9B-9E.
Bestemmelsen i § 9B afløser den hidtil gældende lovs § 9, stk. 6, 1. pkt.
Reglen om fradrag for udgifter til befordring som følge af skiftende arbejdssted eller flere samtidige arbejdssteder er ændret til kun at gælde, når den skattepligtige har haft 2 eller flere arbejdssteder uden for sin bopæl eller dennes umiddelbare nærhed.
Når den skattepligtige kun har een arbejdsplads foruden arbejdsstedet på bopælen, er han afskåret fra at få fradrag efter reglen om flere samtidige arbejdssteder. I sådanne tilfælde kan der alene blive tale om fradrag efter reglerne om befordring mellem hjem og arbejdsplads i §§ 9C og 9D.
De hidtil gældende regler er opretholdt i tilfælde, hvor den skattepligtige har flere samtidige arbejdssteder uden for bopælen.
Som det fremgår af bestemmelsen gælder den indførte begrænsning også, hvor den skattepligtige har skiftende arbejdssted.
Begrænsningen omfatter i øvrigt ikke blot arbejdssteder på den skattepligtiges sædvanlige bopæl, men også tilfælde, hvor det f.eks. er et sommerhus, der tjener som arbejdssted. Ved reglens anvendelse må der ses hen til bopælsforholdende i den periode, for hvilken der er tale om at foretage fradrag efter § 9B.
Bestemmelsen om arbejdssted i umiddelbar nærhed af bopælen vil kunne få betydning, når den skattepligtige har bolig (f.eks. tjeneste- eller lejebolig) i en vis kortere afstand fra et arbejdssted.
Reglerne i § 9C afløser de hidtil gældende regler i ligningslovens § 9, stk. 6, 2.-6.pkt., om fradragsret for udgifter, der er nødvendige for, at den skattepligtige eller personer, der sambeskattes med ham, kan blive befordret mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.
Efter reglen i stk. 3 kan kun den del af de samlede udgifter i et indkomstår, der overstiger 600 kr. fradrages.
Efter reglen i stk. 2 kan ved opgørelsen af de samlede udgifter for et indkomstår højst medregnes et udgiftsbeløb på 2000 kr. for hver person.
Kilometertaksterne, hvorefter udgiften ved brug af eget befordringsmiddel opgøres, er af finansministeren fastsat til følgende beløb
Automobil med egenvægt 625 kg og derover pr.km. ............. 29 øre Automobil med egenvægt under 625 kg pr.km.................... 28 øre Motorcykel med sidevogn pr.km................................ 28 øre Kabinescooter og solomotorcykel pr.km........................ 25 øre Cykel med hjælpemotor: For de første 1400 km pr.km. ......... 20 øre Udover 1400 km pr.km. ....................................... 15 øre Almindelig cykel pr.km. ..................................... 20 øre
og højst 280 kr. for et år.
Det er som hidtil ikke nogen betingelse for fradraget, at befordringen mellem bopælen og arbejdspladsen finder sted daglig.
Reglen i § 9D svarer til den hidtil gældende lovs § 9, stk. 6, 7. pkt., og reglen i § 9E til den hidtil gældende lovs § 9, stk. 6, sidste pkt.
ad 7) til § 13.
Ifølge ændringslovens § 2, stk. 3, kan udgifter, der er afholdt til udarbejdelse eller trykning af videnskabelig værker, der antages til at forsvares for doktorgraden, fradrages i den skattepligtige indkomst efter de hidtidige regler, hvis antagelsen er sket før den 1. januar 1968. Efter ophævelsen af ligningslovens § 13 haves der ikke fradragsret for de pågældende udgifter, hvis antagelsen til forsvar for doktorgraden er sket efter nævnte tidspunkt.
ad 8) til § 14, stk. 1, 2. pkt.
Efter den hidtidige regel i § 14, stk. 1, 2. pkt. har skattepligtige personer og dødsboer ved indkomstopgørelsen kunnet fratrække de i indkomståret betalte personlige skatter, der er pålignet til stat, kommune og kirke. Denne adgang til at fradrage betalt skat er ophævet med virkning fra og med skatteåret 1968-69, jfr. ændringslovens § 2, stk. 1. Skatteyderne kan herefter ikke ved indkomstopgørelsen fradrage skatter, der er betalt i det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1968-69. Dette gælder, hvad enten indkomståret er kalenderåret 1967 eller et fra dette kalenderår afvigende regnskabsår. I henhold til ændringslovens § 3, stk. 7, kan dog medlemmer af anerkendte trossamfund ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1968-69 fratrække halvdelen af de i indkomståret betalte, forfaldne bidrag til trossamfundet, for så vidt bidraget er pålignet den pågældende på grundlag af hans skattepligtige indkomst for skatteåret 1967-68 eller tidligere skatteår.
Personlige skatter, der er pålignet i udlandet af indkomst og formue, kan heller ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skat, der er betalt i et fremmed land og opkrævet af indkomst fra kilder i dette land, vil derimod fortsat kunne fradrages i selve indkomstskatten i Danmark inden for de grænser, der er fastsat i ligningslovens § 33.
Fradragsretten for folkepensionsbidrag er ligeledes ophævet. Dette er sket ved lov af 20. december 1967 om ændring af lov om folkepension.
Ved ændringslovens § 3 er der givet regler om en overgangsordning i forbindelse med bortfaldet af fradragsretten for betalt skat og folkepensionsbidrag. Efter disse regler skal der ved skatteberegningen for skatteåret 1968-69 indrømmes et særligt reguleringsfradrag, hvor betingelserne herfor er til stede. Reguleringsfradraget er et beregningsfradrag. Det tages derfor først i betragtning ved selve skatteberegningen. Når betingelserne for fradraget er opfyldt, skal fradraget foretages ved skatteberegningen, uden at nogen begæring fra den skattepligtige er fornøden.
Reguleringsfradraget opgøres på grundlag af en sammelingning mellem skatteydernes faktiske skatteindbetalinger i 1967 og de samlede personlige skatter, kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag, der skulle være betalt for skatteåret 1968-69 hvis der ikke blev foretaget reguleringsfradrag (grundbeløbet), jfr. ændringslovens § 3, stk. 3.
Hvis den skat, der er betalt i indkomståret der ligger til grund for skatteåret 1968-69, er højere end de beregnede skatter m.v. for dette skatteår (grundbeløbet), skal der indrømmes skatteyderen et fradrag svarende til forskellen mellem betalt skat og beregnet skat. De skatter, der skal pålignes, beregnes derefter på grundlag af indkomsten - reguleringsfradrag. Reguleringsfradraget får virkning ved beregningen af såvel indkomstskatten til staten som den kommunale indkomstskat og endvidere for beregningen af kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag.
Ved udfindelsen af reguleringsfradraget lægges der efter ændringslovens § 3, stk. 2, vægt på, hvad der er betalt i skat i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1968-69. Beløb, som først er forfaldet til betaling i dette indkomstår, men som er betalt i det foregående år og bragt til fradrag allerede ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1967-68, kan således ikke medregnes ved udfindelsen af reguleringsfradraget. Det er yderligere en betingelse, at skattebeløbets forfaldsdag skal være indtrådt i det til grund for skatteåret 1968-69 liggende indkomstår eller tidligere.
Hvor børne- og persontilskud for skatteåret 1967-68 er modregnet i personlig skat m.v. for samme skatteår, kan kun den del af det modregnede beløb, der forholdsmæssigt svarer til det antal skatterater, som er forfaldet til betaling i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1968-69, medregnes som betalt skat ved opgørelsen af reguleringsfradraget. Skatteraternes sidste rettidige betalingsdag er således uden betydning.
Modregnede børnetilskudsbeløb for skatteåret 1966-67 kan normalt ikke medregnes ved den nævnte opgørelse. Hvis skatteyderens indkomstår afviger fra kalenderåret og hvis 1. rate af skatten for skatteåret 1966-67 er forfaldet til betaling i indkomståret, medregnes dog de børnetilskud for skatteåret 1966-67, der er modregnet i skatterater med forfaldsdag i indkomståret.
Nedenstående eksempel belyser opgørelsen af den betalte skat, der indgår i beregningen af reguleringsfradraget.
Eksempel.
Skatteyderens indkomstår følger kalenderåret. For skatteårene 1966-67 og 1967-68 er han skatteansat i en kommune, hvor skatten opkræves i 10 rater, hvoraf 5 forfalder til betaling før 31. december og 5 efter 31. december.
Den pålignede skat for skatteåret 1966-67 udgjorde.......................................... 2.500 kr. Børnetilskud for skatteåret 1966-67, der er modregnet i skatten................................ 630 kr. ---------- Resterende skattebeløb.................................... 1.870 kr. ===========
svarende til 10 rater a 187 kr., hvoraf 5 rater eller 935 kr. som nævnt forfaldt til betaling i 1967. Forudsat at disse 935 kr. også er betalt i 1967, medregnes beløbet ved opgørelsen af reguleringsfradraget.
For skatteåret 1967-68 udgør den pålignede skat .......... 3.000 kr. og modregnet børnetilskud ................................ 780 kr. ---------- Restbeløb ................................................ 2.220 kr. =========== svarende til 10 rater a 222 kr. For skatteåret 1967-68 medregnes følgende skattebeløb ved opgørelsen af reguleringsfradraget: 5/10 af det modregnede børnetilskud, 780 kr. =............ 390 kr. samt (under forudsætning af, at de 5 rater, der forfaldt i 1967, også er betalt i dette år) 5 skatterater a 222 kr. = ................................ 1.110 kr. Hertil kommer det før nævnte skattebeløb for skatteåret 1966-67.................................... 935 kr. --------- I alt.. 2.435 kr. ===========
Kommuneskatten og de kirkelige afgifter for skatteåret 1968-69 beregnes efter reglerne i den kummune, hvor den pågældende er ansat til statskat for nævnte skatteår, jfr. ændringslovens § 3, stk. 3. Det forhold, at den skattepligtige skifter opholdsskattekommune, påvirker således ikke størrelsen af reguleringsfradraget.
Med hensyn til størrelsen af den beskatningsprocent, hvormed henholdsvis kommuneskatten og de kirkelige afgifter for skatteåret 1968-69 skal beregnes, har indenrigsministeriet bemærket, at disse procenter bør fastsættes under hensyntagen til den formindskelse af summen af skalaindkomsterne i kommunen, der må påregnes at følge af reguleringsfradragene, hvilken formindskelse med alt forbehold gennemgående kan anslås til 3-5 procent af de samlede skalaindkomster. De herefter fastsatte beskatningsprocenter vil efter indenrigsministeriets formening kunne lægges til grund såvel ved beregningen af grundbeløbet som ved beregningen af de endelige kommunale skatter og kirkelige afgifter, uanset om summen af de beregnede reguleringsfradrag for kommunens skatteydere måtte afvige fra det beløb, hvormed reguleringsfradragene påregnedes at ville formindske kummunens skalaindkomster ved beskatningsprocentens fastsættelse.
I visse tilfælde kan det forekomme, at den skattepligtiges skattebetalinger i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1968-69, er så store, at han ikke får den tilsigtede fordel af reguleringsfradraget ved skatteberegningen for dette skatteår. Det kan navnlig forekomme, hvis den skattepligtige i indkomståret har efterbetalt et større skattebeløb vedrørende tidligere skatteår. Ifølge ændringslovens § 3, stk. 4, kan det uudnyttede reguleringsfradrag i sådanne tilfælde fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1969-70. Dette fradrag er således ikke et beregningsfradrag.
Såfremt den skattepligtige indkomst for skatteåret 1969-70 herefter kommer til at udvise underskud, vil dette kunne fradrages i indkomsten for de nærmest følgende 2 skatteår efter reglerne i ligningslovens § 15.
Efter ændringslovens § 3, stk. 5, skal personlige skatter, kirkelige afgifter og folkepensionsbidrag, der er tilbagebetalt i det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1968-69, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, den skattepligtige har fradraget beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende et tidligere indkomstår.
Ifølge ændringslovens § 3, stk. 6, foretages reguleringsfradrag ikke for personer, der for skatteåret 1968-69 ansættes efter ligningslovens § 2, stk. 3, 4 og 6 (nu stk. 5) som tilflyttere.
Godtgøres det, at de nævnte personer i den periode, der ligger til grund for skatteåret 1968-69, har betalt skatter, der er pålignet for skatteår forud for skatteåret 1967-68, kan disse skatter fradrages ved indkomstansættelsen for skatteåret 1968-69, jfr. ændringslovens § 3, stk. 6, 2. pkt. Dette er i overensstemmelse med hidtidig praksis.
I henhold til ændringslovens § 3, stk. 8, skal indkomstskattepligtige personer og dødsboer i forbindelse med selvangivelsen for skatteåret 1968-69 meddele oplysning om personlige skatter og folkepensionsbidrag, som er betalt i det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen. Oplysning som anført skal gives i et særligt skema, som udsendes til skatteyderne sammen med selvangivelsesblanketterne. Reglerne om straf for urigtig selvangivelse finder tilsvarende anvendelse på de nævnte oplysninger, jfr. ændringslovens § 3, stk. 8, sidste pkt. Nærmere retningslinjer om oplysningspligten kan ventes meddelt senere.
ad 8) til § 14, stk. 3.
Den ændrede affattelse af denne bestemmelse medfører i forhold til bestemmelsen i dens hidtidige affattelse, kun den ændring, at der fremtidig heller ikke haves fradragsret for løbende ydelser til fonds, legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier, når yderen har forpligtet sig til at udrede de pågældende ydelser som gave eller som arveforskud, d.v.s. uden vederlag. Den ændrede affattelse er i øvrigt kun af redaktionel karakter. Udtrykket "livsarvinger" omfatter således samme personkreds som "afkom" i den hidtidige bestemmelse og herudover også adoptivbørn. Stedbørn og plejebørn er i denne forbindelse sidestillet med livsarvinger, jfr. 2. pkt. i bestemmelsen.
Ifølge ændringslovens § 2, stk. 4, gælder den nye bestemmelse, for så vidt angår ydelser til fonds, legater og lignende, kun beløb, der er betalt efter den 31. december 1967.
ad 9) til § 14, stk. 1, 2. pkt.
Den stedfundne ændring af denne bestemmelse går ud på, at procentsatsen, hvorefter lejeværdien af bolig i egen ejendom ansættes, er forhøjet til 2,5 pct.
ad 10) til § 17.
Den ændrede affattelse af denne bestemmelse medfører i forhold til bestemmelsen i den hidtidige affattelse kun den ændring, at der fremtidig heller ikke haves fradragsret for renter af "gavegæld" til fonds, legater eller lignende. Den ændrede affattelse er i øvrigt kun af redaktionel karakter. Der kan herved henvises til bemærkningerne foran ad 8) til § 14, stk. 3.
For gæld til fonds, legater og lignende gælder den nye bestemmelse kun renter, der vedrører tiden efter den 31. december 1967, jfr. ændringslovens § 2, stk. 5.
Finansministeriet, den 22. december 1967.
Hans P. Gøtrik.
/ Chr. Vinten.
Pkt. 9 er afløst af HCIR 132 19861125