Cirkulære om bekæmpelse af muldvarpe (Til samtlige kommunalbestyrelser)

Cirkulære om bekæmpelse af muldvarpe

(Til samtlige kommunalbestyrelser)

Hoslagt fremsendes særtryk af landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 26. juli 1967 af lov om bekæmpelse af muldvarpe tilligemed nogle eksemplarer af den af landbrugsministeriet i medfør af lovens § 2 udfærdigede instruks vedrørende bekæmpelse af muldvarpe.

Af lovbekendtgørelsen fremgår, at der ikke ved lov nr. 221 af 3. juni 1967 om jagten er sket ændringer i kap. I om muldvarpe i loven om bekæmpelse af skadeligt dyre- og fuglevildt, jfr. lovbekendtgørelse nr. 48 af 28. februar 1958, hvorimod bestemmelserne i kap. II-V om bekæmpelse af råger, skarver, måger m.v. er ophævet, idet regler herom indeholdes i den nye jagtlovs kap. VIII om bekæmpelse af skadelige pattedyr og fugle.

1. Ifølge muldvarpelovens § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelser i egne, hvor muldvarpen er så udbredt, at betydende erhvervsinteresser skades, selv træffe beslutning om iværksættelse af muldvarpebekæmpelse. Bekæmpelsen kan således iværksættes med så kort varsel, at det rette tidspunkt ikke forpasses.

Kommunal bekæmpelse af muldvarpe bør navnlig iværksættes i egne, hvor muldvarpen er så udbredt, at den volder betydende skade på land-, gartneri- og havebrug samt frugtplantager m.m., og hvor en frivillig bekæmpelse er virkningsløs, fordi nogle lodsejere intet foretager sig i så henseende, og muldvarpene stadig spreder sig fra deres jorder til de omliggende arealer.

Bekæmpelsen bør finde sted om foråret og efteråret med passende mellemrum, indtil muldvarpene er udryddet.

2. § 1, stk. 4, giver kommunalbestyrelserne adgang til at træffe aftale om kommunalt samarbejde ved bekæmpelsen. Det må tillægges stor betydning, at kommunalbestyrelserne i videst muligt omfang benytter denne adgang til samarbejde med kommunalbestyrelserne i de tilstødende kommuner, da muldvarpebekæmpelsen bliver mere effektiv, når den foretages samtidig på et større og helst af hav, større vandløb eller jernbanelinier afgrænset område.

3. Ifølge § 1, stk. 1, har landbrugsministeren adgang til efter indstilling fra landbo- eller husmandsforeninger eller kommunalbestyrelser at pålægge enhver kommunalbestyrelse med passende mellemrum at foretage en rationel bekæmpelse af muldvarpe på de i kommunen beliggende faste ejendomme. Denne fremgangsmåde tænkes navnlig anvendt i tilfælde, hvor bekæmpelsen ønskes gennemført samtidig på større områder, f.eks. i et eller flere amter, og hvor det let kan medføre unødig forsinkelse, hvis bekæmpelseskampagnen skal overlades til kommunalt initiativ.

4. Isolerede skovholme på under 5 ha medtages under bekæmpelsen, medens bekæmpelse i større skovbevoksninger kun kan iværksættes på et 20 m bredt bælte langs skovens yderskel.

5. Ifølge § 2 skal bekæmpelsen ske ved dertil af kommunalbestyrelsen legitimerede giftudlæggere i overensstemmelse med den af landbrugsministeriet udfærdigede instruks, og der må ved bekæmpelsen kun anvendes bekæmpelsesmidler, der er godkendt af landbrugsministeriet.

Udlæggerne antages af kommunalbestyrelsen og forsynes med en af denne udstedt legitimation, som de pågældende skal bære på sig under arbejdet. Legitimationen kan foretages ved udfærdigelse af et dertil egnet kort eller ved en af kommunalbestyrelsen foretaget påtegning på ovennævnte instruks, hvoraf særtryk kan rekvireres hos statens trykningskontor, Frederiksholms Kanal26, København K. Ved hvervets ophør skal legitimationen tilbageleveres til kommunalbestyrelsen.

Opmærksomheden henledes på, at det må tillægges afgørende betydning, at der udvælges pålidelige medarbejdere ved muldvarpebekæmpelsen, ikke alene af hensyn til bekæmpelsens effektivitet, men også fordi det drejer sig om stoffer, som er farlige for mennesker og husdyr. Størrelsen af det giftudlæggerne tilkommende vederlag skal mindst udgøre den på egnen overenskomstmæssigt fastsatte landarbejderløn.

Bestemmelsen i § 24 i loven om bekæmpelse af skadeligt dyre- og fuglevildt, hvorefter en grundejer (bruger), der nægter de i medfør af loven beskikkede personer adgang til på sin ejendom at udføre det dem overdragne hverv, straffes med bøde, er udgået som overflødig ved siden af straffelovens § 119, stk. 3.

6. Som bekæmpelsesmiddel har landbrugsministeriet godkendt 2 pct. blåfarvede thalliumsulfatopløsninger eller -pastaer. Sådanne thalliumsulfatopløsninger og -pastaer er af landbrugsministeriets giftnævn henført til fareklasse A, men uanset bestemmelserne i § 26 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 289 af 25. september 1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr kan disse bekæmpelsesmidler indkøbes af giftudlæggerne mod forevisning af den af kommunalbestyrelsen udstedte legitimation.

Ved anvendelse af thalliumpræparater til muldvarpebekæmpelse må kun benyttes regnorme, der nedlægges i muldvarpegangene, således at andre dyr, navnlig hunde og fugle, ikke udsættes for forgiftning. Anvendelse af kødstykker, fars o.lign. er ikke tilladt.

Andre stoffer eller lokkemidler kan ikke forventes godkendt af landbrugsministeriet, før de med tilfredsstillende resultat er afprøvet af statens skadedyrlaboratorium. Tilladelse til at anvende stryknin kan ikke forventes, da strykninpræparaterne af sundhedsmyndighederne anses for betydelig farligere for mennesker end thalliumpræparaterne og de godkendte thalliumpræparater af sagkundskaben anses for at være mindst lige så egnede til muldvarpebekæmpelse som stryknin.

Opmærksomheden henledes på, at der må udvises den største varsomhed ved udlægning af præparerede regnorme i nærheden af drikkevandsboringer og -brønde. Ved vandværksboringer eller -brønde skal der inden for et af kommunalbestyrelsen fastsat område omkring boringen (brønden) i stedet for gift anvendes mekaniske midler eller rygemidler. Vejledning om fremgangsmåden kan fås ved henvendelse til statens skadedyrlaboratorium.

7. Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at giftudlæggerne får fornøden vejledning, og at føre tilsyn med, at bekæmpelsen foretages i overensstemmelse med reglerne i landbrugsministeriets forannævnte instruks. Et eksemplar af instruksen skal udleveres til hver enkelt giftudlægger, forinden bekæmpelsen iværksættes.

Det bemærkes, at bestemmelserne i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 289 af 25. september 1961 § 60, jfr. § 31, om straf for uforsvarlig omgang med bekæmpelsesmidler finder anvendelse på thalliumpræparater til muldvarpebekæmpelse.

8. Forinden bekæmpelsen i en kommune påbegyndes, skal dette bekendtgøres i dagspressen, ved plakatopslag eller på anden hensigtsmæssig måde.

9. De med bekæmpelsen forbundne udgifter udredes af kommunekassen, idet der ikke er hjemmel for kommunalbestyrelsen til at påligne grundejerne bidrag til dækning af udgifterne.

10. Landbrugsministeriets cirkulære nr. 40 af 21. marts 1958 om bekæmpelse af skadeligt dyre- og fuglevildt er bortfaldet fra 1. august 1967.

Landbrugsministeriet, den 15. september 1967.

Chr. Thomsen

/Henne Bloch-Nielsen.