Forretningsorden for Søfartens uddannelsesråd
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Det i henhold til § 5 i lov nr. 70 af 15. marts 1967 om søfartsuddannelse nedsatte uddannelsesråd består af en formand og en næstformand, der beskikkes af handelsministeren, samt af yderligere 16 medlemmer, der efter indstilling af nedennævnte organisationer og institutioner beskikkes af handelsministeren
Antal medlemmer Danmarks Rederiforening 4 Rederiforeningen af 1895 1 Rederiforeningen for mindre skibe 1 Danmarks Skibsførerforening 1 Dansk Styrmandsforening 1 Radiotelegrafistforeningen af 1917 1 Sø-Restaurationens Forbund i Danmark 1 Sømændenes Forbund i Danmark 1 Søfyrbødernes Forbund i Danmark 1 Dansk Fiskeriforening i forening med Danmarks Havfiskeriforening 1 Dansk Skipperforening af 1942 1 Dansk Navigationslærerforening 1 Søværnet 1
For næstformanden og for hvert af medlemmerne udnævnes på samme måde en suppleant. Suppleanterne for de efter indstilling af ovennævnte organisationer og institutioner beskikkede medlemmer kan kun, når vedkommende medlem har forfald, deltage i rådets møder. Dog kan en suppleant deltage i rådets behandling af sager, der vedrører faste udvalg, jfr. § 3, hvori han har sæde.
Direktøren for søfartsuddannelsen deltager i rådets møder samt i møder i faste udvalg, jfr. § 3, men har kun stemmeret, såfremt han er beskikket som medlem.
Direktøren for erhvervsuddannelserne deltager uden stemmeret i rådets møder samt i møder i faste udvalg, jfr. § 3, ved behandling af spørgsmål, der vedrører uddannelsen af maskinmandskab.
Rådets formand - eller formændene i de faste udvalg, jfr. § 3 - kan tilkalde særlig sagkyndige til at deltage i behandlingen af enkeltsager.
§ 2. Uddannelsesrådet skal afgive udtalelse i spørgsmål vedrørende søfartsuddannelsen, der forelægges det af handelsministeren eller tilsynsmyndigheden. Rådet kan selv optage uddannelsesspørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til ministeren.
§ 3. Uddannelsesrådet nedsætter faste udvalg vedrørende de enkelte uddannelsesområder, herunder et fast udvalg vedrørende skoleskibet »DANMARK's virksomhed. Rådet vælger medlemmer til de faste udvalg blandt dets medlemmer og suppleanter, fastsætter arbejdsopgaverne for udvalgene samt afgiver indstilling til ministeren om, i hvilken udstrækning spørgsmål kan behandles endeligt af disse.
Formanden eller efter dennes bestemmelse næstformanden eller dennes suppleant fungerer som formand i de faste udvalg.
Ud over de i stk. 1 omhandlede faste udvalg kan nedsættes ad hoc-udvalg.
§ 4. Formanden sammenkalder uddannelsesrådet til møde, så ofte han finder det fornødent. Rådet skal dog indkaldes til møde, når mindst 5 af rådets medlemmer ønsker dette, og herom fremsætter skriftlig begæring til formanden.
Tid og sted for uddannelsesrådets møder fastsættes af formanden, der foranlediger medlemmerne indvarslet til møderne og leder forhandlingerne på disse.
For så vidt angår de i § 3 omhandlede faste udvalg påhviler de i stk. 1 og 2 i nærværende paragraf nævnte funktioner vedkommende formand.
§ 5. For at beslutning kan træffes af uddannelsesrådet, skal formanden eller næstformanden og mindst 8 medlemmer være til stede. For at beslutning kan træffes af et fast udvalg, skal 2/3 af udvalgsmedlemmerne dog mindst 3 være til stede.
Hvert medlem har en stemme, og afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Eventuelle mindretal kan begære deres bemærkninger vedføjet flertallets indstilling eller udtalelse.
§ 6. Uddannelsesrådets sekretariatsforretninger varetages af en af handelsministeriet udpeget sekretær. Rådet kan antage fornøden yderligere medhjælp.
§ 7. Over uddannelsesrådets møder føres en forhandlingsprotokol, hvori dagsordenen og et kort referat af det på mødet passerede indføres. Protokollen underskrives af formanden og sekretæren. Såvel almindelige mødereferater som referater fra eventuelle udvalgsmøder udsendes til samtlige rådets medlemmer og suppleanter. Formanden drager omsorg for udførelse af rådets beslutninger i overensstemmelse med de skete vedtagelse og underskriver på rådets vegne fornødne skriftlige ekspeditioner.
§ 8. Uddannelsesrådets medlemmer og suppleanter, de i § 1, stk. 3, 4 og 5 og § 6 omhandlede personer samt andre, der måtte blive indkaldt til at deltage i rådets møder, er forpligtet til over for alle uvedkommende at bevare tavshed med hensyn til de forhold, der kommer til deres kundskab under rådets forhandlinger, derunder såvel angående de trufne beslutninger som angående stemmeafgivningen.
Handelsministeriet, den 7. september 1967.
Tyge Dahlgaard.
/E. Lysgaard.
Forretningsorden for Søfartens uddannelsesråd
Forretningsorden for Søfartens uddannelsesråd.
Ingen