Legislator Case Law & Legislation
C19670015754 DK

Skrivelse, om flere kommunale institutioner kan registreres under eet i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift og om virkningerne heraf.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1967 157 Historic

Skrivelse, om flere kommunale institutioner kan registreres under eet i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift og om virkningerne heraf.

(Fra departementet for told- og forbrugsafgifter (j. nr. 3-4 F. 1140) til kommunaldirektøren i A.).

I skrivelse af 2. maj 1967 har De forespurgt, om de i henhold til lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætningsafgift registreringspligtige institutioner m.v. under A. kommune i medfør af lovens § 3, stk. 2, vil kunne registreres under eet. De har samtidig bedt oplyst, om kommunen ved en sådan fælles registrering vil opnå, at varer og tjenesteydelser vil kunne overføres afgiftsfrit mellem de enkelte afdelinger og institutioner m.v. inden for kommunen.

I denne anledning skal man meddele, at der i medfør af nævnte lovbestemmelse kan foretages fælles registrering af flere hver for sig registreringspligtige institutioner inden for kommunen. Der kan således foretages registrering under eet af de institutioner m.v., som erhvervsmæssigt omsætter varer og afgiftspligtige ydelser, og derfor er registreringspligtige i medfør af § 5, stk. 1. Eksempelvis vil der kunne foretages fælles registrering af A. kommunes el-, gas- og vandværker. Derimod kan skolevæsen, hospitalsvæsen, de sociale institutioner samt børne- og ungdomsinstitutioner m.fl., der ikke erhvervsmæssigt omsætter varer og afgiftspligtige ydelser og derfor ikke er registreringspligtige, ikke medtages under en eventuel fælles registrering af kommunens registreringspligtige institutioner.

Ved fælles registrering af flere hver for sig registreringspligtige institutioner, vil varer og afgiftspligtige ydelser afgiftsfrit kunne overføres mellem de af registreringen omfattede institutioner, men ikke fra disse institutioner til kommunens øvrige institutioner. Fællesregistrering af eksempelvis el-, gas- og vandværker vil således betyde, at elværkerne vil kunne overføre elektricitet afgiftsfrit til vand- og gasværkerne, medens elværkets leverancer til f. eks. hospitaler og skoler skal afgiftsberigtiges.

En fællesregistrering af kommunens registreringspligtige institutioner vil derfor ikke medføre afgiftsmæssige fordele for kommunen. Spørgsmålet om det hensigtsmæssige i en fællesregistrering må alene afgøres ud fra en afvejning af de regnskabsmæssige fordele og ulemper, der vil være forbundet med en sådan ordning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →