Cirkulære om ændring af loven om særlig indkomstskat m.v. (* 1)

Cirkulære om ændring af loven om særlig indkomstskat m.v. (* 1)

(Til de skatteligninde myndigheder og amtstuerne).

Hermed fremsendes eksemplarer af bekendtgørelse nr. 122 af 6. april 1967 af lov om særlig indkomstskat m.v.

Til vejledning for skattemyndighederne omtales i dette cirkulære de ændringer og tilføjelser, der er gennemført ved lov nr. 204 af 8. juni 1966 og lov nr. 84 af 18. marts 1967.

1. I forhold til lovbekendtgørelse nr. 281 af 2. juli 1965 er der sket ændringer i og tilføjelser til følgende paragraffer

1) § 2, nr. 6, 7 og 8, om fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, om fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af tegningsret til sådanne værdipapirer, samt om fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

2) § 2, nr. 13, om fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

3) § 2, nr. 15, om vederlag for påtagelse af konkurrenceklausuler, når vederlaget ydes een gang for alle.

4) § 2, nr. 16, om vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke har været omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser.

5) § 2A om fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder.

6) § 3, stk. 2, om inddragelse under særlig indkomstbeskatning af visse fortjenester eller tab, der normalt beskattes som almindelig indkomst, men som på grund af den almindelige skattepligts ophør som følge af fraflytning til udlandet ellers ikke fuldt ud ville komme til beskatning.

7) § 7, stk. 6, om opgørelse af fortjeneste eller tab, der efter § 2, nr. 6, 7 og 8, skal medregnes i særlig indkomst.

8) §7A, stk. 6, om fradrag i fortjenester ved afståelse af fast ejendom.

9) § 7C, stk. 5, 6 og 8, om frister for indgivelse af ansøgning om fritagelse for beskatning af ekspropriationserstatninger og for anskaffelse af erstatningsejendom samt om henstand med betaling af skat, der skal svares som følge af ekspropriation af fast ejendom.

10) § 10 om særlig indkomstskat for personer og dødsboer, der ikke er undergivet fuld indkomstskattepligt til staten.

11) § 13 om beskatning af den særlige indkomst hos selskaber, foreninger m.v.

12) § 15, stk. 3, om afskrivning på de ydelser, der nævnes i § 2, nr. 9, 15 og 16.

13) § 17, stk. 2, om udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskaberne endeligt opløses.

14) § 19 om ikrafttrædelsesbestemmelser.

15) Endelig er rent redaktionelle ændringer foretaget i § 2, nr. 1, 2 og 12, samt i §§ 11, stk. 1, og 14, stk. 2.

2. Ændringerne i § 7C har virkning fra og med skatteåret 1967-68. Ændringerne i §7, stk. 6, og § 13 har virkning fra og med skatteåret 1968-69. I øvrigt har de nye bestemmelser virkning for fortjenester eller tab, som erhvernes eller konstateres den 1. januar 1967 eller senere.

3. Ændringen i § 13 vil blive nærmere omtalt i et senere cirkulære om beskatningen af kooperative virksomheder.

Om de enkelte ændringer og tilføjelser bemærkes i øvrigt følgende

4. Ad § 2, nr. 6, 7 og 8, samt §§ 7, stk. 6, og 17, stk. 2

Efter de hidtil gældende regler beskattes fortjeneste på aktier m.v. fuldt ud som almindelig indkomst, hvis det er skatteyderens erhverv at handle med aktier, og hvis aktierne er anskaffet som led i denne erhvervsmæssige virksomhed. På samme måde beskattes fortjenesten, hvis skatteyderen har ejet aktierne i mindre end to år. I andre tilfælde skal fortjenesten beskattes som særlig indkomst, men kun for to trediedeles vedkommende.

Ved de nye regler vedrørende særlig indkomst ophæves bestemmelsen om, at en trediedel af fortjenesten ved afhændelsen af aktier m.v. er skattefri, men samtidig indføres der et særligt beregningsfradrag på indtil 2.000 kr. i fortjeneste af denne art. Dette fradrag indrømmes ved siden af det almindelige beregningsfradrag på indtil 1.000 kr., jfr. § 9, således at der kan blive tale om et samlet fradrag på indtil 3.000 kr.

Tab ved afhændelse af aktier vil herefter kunne fradrages fuldt ud. Tabet skal forlods fragå i særlig indkomst, men i det omfang det ikke kan rummes heri, skal det kunne overføres til fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst.

5. Ad §§ 2, nr. 13, og 2A

Efter den hidtil gældende bestemmelse i § 2, nr. 13, er fortjeneste ved salg af parcelhuse fritaget for beskatning under visse betingelser, herunder at de "tjener til bolig for ejeren". Den samme betingelse er nævnt i ligningslovens § 14A, stk. 2, om det såkaldte standardfradrag for udgifter til vedligeholdelse m.v.

Som følge heraf har man i praksis antaget, at fritagelsesbestemmelsen kun omfatter parcelhuse, for hvilke der har kunnet indrømmes standardfradrag. Denne praksis har medført, at erhvervsmæssig benyttelse i væsentligt omfang, herunder udlejning af ejendommen, har kunnet afskære fra fritagelse.

Endvidere har ejeren af parcelhuset kunnet miste skattefritagelse såfremt ejendommen - f.eks. på grund af forflyttelse- ikke på salgstidspunktet tjente til bolig for ham eller hans husstand.

De nye regler tilsigter at afbøde de nævnte virkninger af den hidtil gældende fritagelsesbestemmelse.

Efter de nye regler skal parcelhusejeren ikke nødvendigvis have bopæl på ejendommen i salgsøjeblikket. Dette betegner en udvidelse af området for skattefritagelse.

På den anden side kan de nye regler ved kravet om, at huset skal have tjent som bopæl for ejeren eller hans husstand i mindst 2 år, i visse tilfælde virke som en skærpelse. Har ejeren på salgstidspunktet f.eks. kun boet 1 1/2 år i huset, ville han efter de hidtil gældende bestemmelser være skattefri af fortjenesten, forudsat han ikke ramtes af en beskatning med almindelig indkomstskat udfra et nærings- eller spekulationssynspunkt.

Har ejeren på salgstidspunktet ikke beboet huset i det omhandlede tidsrum af 2 år, skal finansministeren efter § 2A, stk. 2, kunne fritage for beskatningen, hvis ganske særlige omstændigheder taler for det. Bestemmelsen vil kunne anvendes, hvor ejeren på grund af tjenstlig forflyttelse eller andre særlige forhold er blevet forhindret i at bebo huset i fulde 2 år.

Formuleringen af reglen i § 2A, stk. 1, åbner tillige mulighed for at en- og tofamilieshuset i højere grad end hidtil kan have tjent andet end boligmæssigt formål, uden at fortjenesten ved salg af ejendommen herved afskæres fra fritagelse.

Endelig er ejerlejligheder blevet omfattet af fritagelsesbestemmelsen på linie med parcelhuse.

6. Ad § 2, nr. 15

En konkurrenceklausul går på at afskære den ene part i aftalen, ofte en arbejdstager, fra at udøve virksomhed, der på nærmere bestemt måde konkurrerer med den anden parts virksomhed. Hvis vederlag for konkurrenceklausulen består i løbende ydelser, er disse skattepligtige som almindelig indkomst for modtageren, men har vederlaget form af et beløb een gang for alle, har det efter praksis ikke kunnet beskattes hos denne.

Vederlag for konkurrenceklausul skal fremtidig beskattes som særlig indkomst, når beløbet ydes een gang for alle. Samtidig kan yderen afskrive beløbet i sin skattepligtige indkomst i almindelighed over 10 år, jfr. nr. 12 nedenfor.

7. Ad § 2, nr. 16

Ifølge loven om tilsyn med pensionskasser skal et løfte om pension til de i en privat virksomhed ansatte normalt være afdækket ved indbetalinger til forsikring eller pensionskasse. Undtaget herfra er visse tilfælde, hvor der gives direktører og lignende virksomhedsledere tilsagn om pension i form af løbende pensionsydelser.

Hvis den, der har ret til løbende pensionsydelser af den art, der omfattes af renteforsikringsloven, i stedet får udbetalt en samlet sum, tages der heraf en afgift på 25 pct. Hvor det drejer sig om de foran omtalte tilsagn om pension, gælder renteforsikringslovens regler imidlertid ikke. Der er derfor ikke hjemmel til at tage nogen afgift, hvis tilsagnet om de løbende pensionsydelser afløses med en samlet sum. En sådan afløsningssum kan heller ikke beskattes som almindelig indkomst.

Efter de nye regler skal afløsningssummer som de nævnte fremtidig beskattes som særlig indkomst. Samtidig kan yderen afskrive beløbet i sin skattepligtige indkomst i almindelighed over 10 år, jfr. nr. 12 nedenfor.

8. Ad § 3, stk. 2

Ved de nye regler er dels indført en beskatning af nærings- og spekulationsfortjenester oppebåret af personer bosiddende eller hjemmehørende i udlandet ved salg af her i landet beliggende faste ejendomme inden for det kvartal, hvori erhvervelsen har fundet sted, dels er det tydeliggjort, at nærings- og spekulationsfortjenester vedrørende fast ejendom oppebåret af begrænset skattepligtige personer i overensstemmelse med hidtil gældende praksis skal beskattes som særlig indkomst, når de ikke kan beskattes som almindelig indkomst.

9. Ad § 7A, stk. 6

Efter de hidtil gældende regler i lovens § 7A, stk. 6, er der i de samlede fortjenester ved afståelse af fast ejendom i et indkomstår foretaget et fradrag på 10 pct. af den regulerede anskaffelsessum, dog mindst 10.000 kr. Dette mindstebeløb for fradraget blev forhøjet til 40.000 kr., hvis skatteyderen ikke i de foregående 4 indkomstår havde haft fortjeneste ved afståelse af fast ejendom. Det betød, at det faste 40.000 kr. fradrag ikke kunne anvendes, hvis skatteyderen i den nævnte periode havde afstået en ejendom for et vederlag, der oversteg den regulerede anskaffelsessum.

Dette medførte, at enhver nok så lille fortjeneste ved et tidligere salg afskar fra det faste fradrag på 40.000 kr.

Ved ændringen af bestemmelsen gives der skatteyderen en mulighed for at "gemme" det forhøjede fradrag til et senere skatteår. F.eks. vil en landbruger, der frastykker en enkelt grund uden væsentlig fortjeneste, have mulighed for at reservere 40.000 kr. fradraget til salget af resten af ejendommen.

Bestemmelsen skal anvendes på fortjenester, der er konstateret den 1. januar 1967 eller senere. Det er i denne forbindelse uden betydning, om der ved salg af fast ejendom forud for det nævnte tidspunkt er opnået et fradrag på 40.000 kr. D.v.s. at anvendelsen af 40.000 kr. fradraget i tilfælde af salg af fast ejendom i 1966 ikke udskydes i 4 år.

10. Ad § 7C, stk. 5, 6 og 8

Fortjeneste ved ekspropriation har efter de hidtil gældende regler skullet medregnes i indkomsten for det indkomstår, hvori ekspropriationen er foretaget.

Ved ændringerne af § 7C, stk. 5, 6 og 8, er åbnet adgang for skatteyderne til dels at vente med at indgive begæring om fritagelse for beskatning, indtil erstatningssummen er endeligt fastsat, og dels at opnå henstand med betalingen af den skat, der skal svares som følge af ekspropriationen, indtil den endeligt fastsatte erstatningssum er udbetalt.

11. Ad § 10

Ifølge den ændrede affattelse af § 3, stk. 2, jfr. nr. 8 foran, er personer, der hverken er fuldt eller begrænset skattepligtige her i landet, pligtige til at svare særlig indkomstskat af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom her i landet, erhvervet som led i næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Som følge af ændringen af § 3, stk. 2, er det nu bestemt, at § 10 skal omfatte personer og dødsboer, der ikke er undergivet fuld indkomstskattepligt til staten, d.v.s. som enten er undergivet begrænset skattepligt, eller som ikke er skattepligtige i øvrigt.

12. Ad § 15, stk. 3

Vederlag for fratrædelsesgodtgørelse, for påtagelse af konkurrenceklausul eller for afløsning af pensionstilsagn, jfr. § 2, nr. 9, 15 og 16, kan afskrives i yderens skattepligtige almindelige indkomst over 10 år.

De omhandlede ydelser kan dog fradrages på een gang, når de tilsammen udgør under 5 pct. af yderens samlede lønudgifter i det pågældende år.

Skattedepartementet, den 19. april 1967.

Hans P. Gøtrik.

/ E. Møller.