Skrivelse om afmærkningsmateriel. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om afmærkningsmateriel. (* 1)
Da hensynet til færdselssikkerheden ofte tilsiger, at der foretages særlig afmærkning på veje ved brandsteder, herunder steder, hvor der bliver udlagt brandslanger, finder justitsministeriet det ønskeligt, at der på hvert slukningstog medføres fornødent materiel hertil. Materiellet kan f.eks. bestå af følgende
2 stk. reflekterende og sammenklappelige advarselstavler, A-17, hvis undertavle bærer teksten »BRAND«,
2 stk. reflekterende og sammenklappelige forbudstavler, B-13, »BEGRÆNSET HASTIGHED« med tekst »20 KM« og undertavle »0-300 M«,
2 stk. blå advarselsblinklys.
Er politiet ikke til stede, bør brandvæsenet i det omfang slukningsarbejdet tillader det, opsætte advarselsafmærkninger snarest efter ankomsten til brandstedet, såfremt brandvæsenet skønner det fornødent af hensyn til færdselssikkerheden eller færdselsreguleringen på stedet.
Er politiet til stede, vil dette foretage fornøden afspærring m.v., jfr. brandlovens § 23.
Udgifterne ved tilvejebringelse af det nævnte afmærkningsmateriel afholdes af vejfonden, og det nødvendige materiel rekvireres gennem politiet ved indsendelse til vejdirektoratet af tavlerekvisitionen, blanket A.