Legislator Case Law & Legislation
C19660700054 DK

Dispensation vedr. anvendelse af flydetrawl nord for Sjællands Odde.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1966 7000 Historic

Dispensation vedr. anvendelse af flydetrawl nord for Sjællands Odde.

»I en gennem Dansk Fiskeriforening fremsendt skrivelse af 3. juni 1966, har foreningen ansøgt om dispensation fra bestemmelsen i § 3 i fiskeriministeriets bekendtgørelse af 21. juni 1965 om anvendelse af flydetrawl, således at fiskeri om natten kan finde sted i et nærmere betegnet område ved Gniben, angivet som søartilleriets skydeområder E og F, idet dog sidstnævnte område ønskes begrænset mod syd af linien fra Gniben til punkt 23.

I denne anledning meddeler fiskeriministeriet herved i medfør af § 3, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse den ansøgte tilladelse til fiskeri om natten med flydetrawl inden for de pågældende områder af fiskeriterritoriet.

Nærværende tilladelse vil til enhver tid kunne tilbagekaldes af fiskeriministeriet, når hensynet til fiskeriet med faststående redskaber eller forholdene i øvrigt måtte tale herfor.

Opmærksomheden henledes på, at eventuelle ansøgninger om tilladelse til anvendelse af andre slæbende redskaber om natten i det pågældende område ikke vil kunne forventes givet.«

P. M. V.

E. B.

/K. Løkkegaard

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →