Cirkulære om ansættelse og aflønning af fastansat og overenskomstansat personale ved handelsskoler (Samtlige handelsskoler)

§ 1. Handelsskolerne indsender een gang årligt til undervisningsministeriet en oversigt over det ansatte personales kvalifikationer, timetal m.m. samt det forventede behov for ændringer i det følgende år.

II. Fastansat personale.

1. Oprettelse af faste stillinger.

§ 2. Faste stillinger kan med undervisningsministeriets godkendelse oprettes til forstandere, inspektører, lektorer, adjunkter samt til handelsoverlærere og handelslærere.

2. Ansættelse og afskedigelse.

Ansættende og afskedigende myndighed.

§ 3. Skolens bestyrelse ansætter og afskediger efter forud indhentet godkendelse fra undervisningsministeriet personalet i de i § 2 nævnte stillinger.

Opslag.

§ 4. Ansættelse sker efter opslag i Statstidende og så vidt muligt i den del af skolepressen, hvis læsere er naturlige ansøgere til stillingerne.

Stk. 2. Ansøgeren har ret til at få oplysning om ansøgernes navne. Tilsvarende gælder anerkendte organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, for så vidt de fremsætter anmodning herom over for vedkommende skole. Offentliggørelse af disse oplysninger kan kun finde sted med skolens samtykke.

Stk. 3. Hvis ikke ganske særlige forhold er til stede, må ansøgningsfristen ikke være kortere end 14 dage.

Stk. 4. Hvis ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgninger fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny.

Ansættelsesbrev.

§ 5. Det påhviler skolen umiddelbart efter ansættelsen at tilstille den pågældende et ansættelsesbrev udfærdiget i overensstemmelse med de af undervisningsministeriet givne retningslinier. Genpart af ansættelsesbrevet tilstilles undervisningsministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.

Aspiranttid.

§ 6. Fastansættelse som adjunkt og som handelslærer er betinget af mindst 2 års tilfredsstillende aspiranttjeneste efter det fyldte 19. år.

Stk. 2. Tidligere undervisningsvirksomhed kan, såfremt den er af samme art som den, hvormed den pågældende lærer vil blive beskæftiget, under hensyn til den tidligere undervisningsvirksomheds omfang medføre en nedsættelse af aspiranttiden eller i særlige tilfælde dennes bortfald. I disse tilfælde kan fastansættelse gøres betinget af en passende prøvetid.

Stk. 3. I tilfælde, hvor den pågældende kan optages i den for området godkendte pensionskasse, vil den første ansættelse eller genansættelse efter afskedigelse være betinget af en i pensionsmæssig henseende tilfredsstillende helbredsattest. Ansættelse af personer med invaliditet eller helbredsmangler, der ikke er til hinder for, at den pågældende kan bestride stillingen, men som kan medføre forøget risiko med hensyn til sygdom og for tidlig afgang fra tjenesten, vil dog kunne finde sted på særlige vilkår.

Stk. 4. Den ansatte er forpligtet til på skolens foranledning at lade sig undersøge for lungetuberkulose en gang årligt.

Afskedigelse.

§ 7. Fastansatte forstandere og lærere kan opsige ansættelsesforholdet med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 2. Der tilkommer enhver fastansat forstander og lærer, der afskediges uden ansøgning, et varsel på mindst 3 måneder til fratræden ved udgangen af en måned dog ikke juni måned. Har ansættelsen varet i 3 år, forhøjes dette varsel med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår, dog højst til 6 måneder. Opsigelse bør så vidt muligt ske til et skoleårs slutning.

Stk. 3. Skolen kan benytte denne opsigelsesadgang i følgende tilfælde

a. Hvis skolen ophører, eller en indskrænkning af dens virksomhed nødvendiggør en reduktion af lærerantallet, eller hvis en varig ændring i skolens fagkreds gør det nødvendigt at afskedige den ansatte.

b. Hvis lærerens varetagelse af undervisningen eller hans forhold i øvrigt er af en sådan beskaffenhed, at skolen med føje kan kræve, at han ikke fortsætter som lærer ved denne.

Stk. 4. Hvis afskedigelsen er begrundet i forhold, der er anført i §§ 60 og 61 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd, kan afskedigelse dog ske med kortere varsel eller uden varsel.

Stk. 5. Ved opsigelse i medfør af stk.3 b og stk. 4 kan den forhandlingsberettigede organisation inden 1 måned, efter at opsigelsen er modtaget, kræve, at det i § 8 omhandlede nævn afgør, om opsigelsen er berettiget.

Stk. 6. Uanset foranstående regler kan forstanderen og læreren bringe ansættelsesforholdet til ophør, hvis dette er nødvendigt for ham for at kunne tiltræde en anden stilling inden for undervisningsvæsenet. Det er dog en betingelse herfor, at han senest 3 dage efter, at han har indgivet sin ansøgning om en anden stilling, underretter den skole, hvor han er ansat, herom, og senest 3 dage efter, at han har fået meddelelse om, at han har fået stillingen, meddeler skolen dette.

Stk. 7. Hvis en lærer søger anden ansættelse, kan han kræve, at skolens forstander til den institution eller virksomhed, hvor han søger ansættelse, afgiver en skriftlig udtalelse om hans kvalifikationer samt om, hvor længe han har været ansat ved skolen. I de tilfælde, hvor forstanderens udtalelse går ud på, at læreren anses for uegnet til den ansøgte stilling, skal udtalelsen indeholde oplysninger om, hvori uegnetheden består. Læreren har ret til gennem en afskrift at blive gjort bekendt med forstanderens udtalelse.

Stk. 8. Enhver er forpligtet til at søge sin afsked fra udgangen af den måned, i hvilken han fylder 70 år.

Voldgiftsnævn.

§ 8. Alle spørgsmål vedrørende afskedigelse afgøres i tilfælde af uoverensstemmelse mellem parterne af et voldgiftsnævn bestående af 2 pædagogiske medlemmer og 1 højesterets- eller landsdommer som formand. Unddraget nævnets kompetence er dog spørgsmålet om skolens ophør som skole, nedlæggelse af skolens afdelinger, klasser eller fag, samt en lærers egnethed til at undervise i fag, hvori han ikke har normal uddannelse. Af de 2 pædagogiske medlemmer vælges 1 af skolens ledelse og 1 af den forhandlingsberettigede organisation efter samråd med den pågældende lærer, medens formanden vælges af de 2 pædagogiske medlemmer i fællesskab. Hvis enighed om valg af formand ikke kan opnås, udpeges denne af undervisningsministeriet.

De 2 pædagogiske medlemmer må ikke være tilknyttet den pågældende skole eller have en sådan tilknytning til sagen eller dens parterm at en dommer i tilsvarende tilfælde ville have været inhabil efter retsplejelovens regler.

Stk. 2. . De nævnet forelagte sager skal fremskyndes mest muligt. Afgørelsen, der skal være ledsaget af grunde, skal træffes senest 6 uger efter, at parterne sidst har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.

Nævnets voteringer er hemmelige. I øvrigt bestemmer nævnet selv sin forretningsgang og kan herunder også fastsætte, at en sag skal afgøres efter skriftlig votering, uden at det er nødvendigt, at nævnets medlemmer mødes.

Stk. 3. Offentliggørelse af nævnets afgørelse kan finde sted efter nævnets nærmere bestemmelse. Oplysning om eventuelle dissentierende vota må ikke gives.

Stk. 4. I voldgiftssager er parterne berettiget til at give møde med en sagkyndig og/eller en juridisk kyndig bisidder.

Stk. 5. Enhver, der er ansat i henhold til bestemmelserne i dette cirkulære er i det omfang, nævnet finder det af betydning for sagen, forpligtet til på ære og samvittighed at udtale sig i sagens anledning med de modifikationer, der følger af retsplejelovens regler om fritagelse for vidnepligt.

Stk. 6. Nævnet bestemmer, om udtalelserne kan afgives skriftligt, eller om de skal fremføres under en afhøring.

Stk. 7. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet og fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.

3. Suspension.

§ 9. Suspension af en fastansat kan kun finde sted, såfremt den er begrundet i de i § 11, stk. 1 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd anførte forhold. De i nævnte paragrafs stk. 2 og 3 givne regler om afregning m.v finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Suspension foretages af skolens bestyrelse efter indhentet godkendelse fra undervisningsministeriet. Dog kan skolen sætte den pågældende fra tjenesten, indtil undervisningsministeriets afgørelse, der uopholdeligt skal indhentes, foreligger.

4. De ansattes pligter.

Tavshedspligt m.v.

§ 10. Den ansatte skal i alle anliggender samvittighedsfuldt overholde de for hans stilling givne forskrifter og instrukser.

Stk.2. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i sin stillings medfør bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver foreskrevet af hans foresatte. Tavshedspligten ophører ikke ved hans udtræden af tjenesten.

Stk. 3. Enhver ansat er pligtig at underkaste sig de forandringer i hans tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed som måtte blive bestemt, uden at det er fornødent at noget dertil sigtende forbehold er optaget i hans ansættelsesbrev.

Andre pligter

§ 11. Det påhviler enhver lærer at undervise i det eller de fag, hvorom der ved ansættelsen er truffet aftale, idet det er en forudsætning at den pågældendes uddannelse gør han egnet dertil.

Stk. 2. Lærerne deltager i eksamenstilsyn og udfører det med prøverne i de fag og de klasser, hvori de har undervist, forbundne arbejde med opgavegivning, mundtlige eksaminationer og rettelse af skriftlige besvarelser samt disses bedømmelse, alt uden særligt vederlag, hvor ikke andet er fastsat.

Stk. 3. Lærerne medvirker ved tilrettelæggelse af og deltager i virksomhedsbesøg, studierejser i ind- og udland, instruktionskursus o.lign., alt uden særlig godtgørelse, hvor ikke andet er bestemt.

Stk. 4. Lærerne medvirker ved censur ved egen skole i fag, som de efter deres uddannelse skønnes egnet til. Der kan i særlige tilfælde som vederlag herfor ydes de til enhver tid fastsatte censorhonorarer.

5. Konstitution.

§ 12. Den ansatte er til enhver tid pligtig at gøre midlertidig tjeneste i højere stilling end hans egen inden for samme skole.

Stk. 2. Varer sådan tjeneste ikke udover 4 uger, hvad enten konstitution foreligger eller ikke, får den ansatte ikke ret til nogen del af den højere stillings indtægter. Varer tjenesten derimod over 4 uger, får den fungerende for hele funktionstiden foruden sin egen stillings løn ret til forskellen mellem den for hans egen stilling gældende lønning og den lønning, han ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling. Ferie- og sygedage inden for funktionstiden fradrages såvel ved afgørelsen af, om funktionsvederlag skal ydes, som ved vederlagets beregning. Fradrag som foran nævnt finder dog ikke sted for den del af funktionsperioden, der strækker sig ud over 3 måneder, dog således at sygdom ud over 4 uger fradrages ved vederlagets beregning. Funktionsvederlag ydes ikke, når den fungerende ikke opfylder betingelserne for fastansættelse i den højere stilling.

Stk. 3. Den, der fungerer i højere stilling, oppebærer i alle tilfælde for sin funktionstid de med stillingen forbundne særlige godtgørelser for de udgifter, der er foranlediget ved tjenesten, såsom befordringsgodtgørelse, ligesom der tilkommer ham rejsediæter som fastsat for den højere stilling. De med stillingen forbundne uvisse indtægter oppebæres af den, der fungerer i stillingen, hvis denne er ledig eller dens indehaver suspenderet eller trådt uden for nummer, og det kan administrativt bestemmes, at disse indtægter også i andre tilfælde af funktion eller konstitution, såsom under sygdom og ferie, helt eller delvis skal tilfalde den, der fungerer. Tilsvarende gælder, for så vidt angår repræsentationstillæg, der måtte være forbundet med den højere stilling, samt sådanne honorarer, der er knyttet til den højere stilling uden hensyn til, hvem der er indehaver af denne.

6. Ferie, tjenestefrihed og sygdom m.v.

Ferie og tjenestefrihed.

§ 13. Der ydes ferie- og tjenestefrihed efter de for tilsvarende statstjenestemænd gældende regler. Hvis ganske særlige tjenstlige forhold gør sig gældende, kan ferien bortfalde et enkelt år. Der bør da i det følgende ferieår gives vedkommende ansatte et ferietillæg af samme længde som den bortfaldne ferie. For så vidt sådan ferieforlængelse ikke kan skaffes, ydes der efter bestyrelsens nærmere bestemmelse et passende vederlag i penge.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler derfor, kan tjenestefrihed uden for den egentlige ferie indrømmes den ansatte af bestyrelsen efter forud indhentet godkendelse fra undervisningsministeriet, uden at der finder lønfradrag sted.

Sygdom.

§ 14. Ved et af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet udstedt reglement vil der kunne fastsættes regler, hvorefter der under langvarig eller gentagen sygemelding foretages fradrag i lønningen samt gives vejledning i henseende til det tidspunkt, da afskedigelse af en sygemeldt bør finde sted.

Tilladelse til at træde uden for nummer.

§ 15. Efter skolens skøn i det enkelte tilfælde kan der gives en ansat tilladelse til at træde uden for nummer uden lønning i begrænset tid, i almindelighed ikke ud over 1 år. Under særlige forhold kan tilladelsen dog udstrækkes til at gælde for indtil 3 år. Sådan tid fradrages ved beregning af alderstillæg, medmindre undervisningsministeriet i ganske særlige tilfælde måtte give tilladelse til, at tiden medregnes.

7. Fraværelse fra tjeneste under militære indkaldelser.

§ 16. Under den første indkaldelse til aftjening af værnepligt oppebærer den ansatte af sin lønning med alle almindelige og særlige tillæg fjerdedelen, når han er ugift, halvdelen, når han er gift. Det samme gælder, for så vidt den militære tjeneste forlænges, fordi vedkommende udtages til befalingsmand. Den nedsatte lønning beregnes fra indkaldelsesdagen, og den fulde lønning genindtræder fra hjemsendelsesdagen.

Stk. 2. Under frivillig tjeneste, herunder frivillig tjeneste som befalingsmand, oppebærer den ansatte ingen lønning fra den skole, hvor han er ansat, for det tidsrum i hvilket han er fraværende. Denne bestemmelse gælder dog ikke for tjeneste i krigstid eller for tjeneste, der forrettes af hensyn til indtrædende krigsberedskab, eller fordi der skal tilvejebringes en sikringsstyrke.

Stk. 3. En lærer eller forstander, der er ansat som befalingsmand af reserven, oppebærer for det tidsrum, i hvilket han er indkommanderet til militærtjeneste, kun halvdelen af lønningen, indbefattet alle almindelige og særlige tillæg, fra den skole, hvor han er ansat. Falder fraværelsen inden for den pågældendes ordinære årlige ferie, lider han dog intet fradrag.

Stk. 4. Under pligtige genindkaldelser af kortere varighed, bortset fra de i stk. 3 nævnte indkommanderinger, oppebærer den ansatte fuld løn.

Stk. 5. Reglerne i denne paragraf bringes tillige til anvendelse for månedslønnede aspiranters vedkommende.

Stk. 6. Det tidsrum, i hvilket en ansat er indkaldt til pligtig militærtjeneste, medregnes i den pågældendes lønningsanciennitet.

8. Særregler for kvindelige ansatte.

Barnefødsel m.v.

§ 17. Der tilstås kvindelige ansatte tjenestefrihed uden lægeattest i indtil 6 uger efter barnefødsel, hvilken tjenestefrihed ikke noteres som sygedage, der kan medføre fradrag i lønnen, jfr. § 14. De perioder, hvori den pågældende i øvrigt er fraværende fra tjenesten på grund af utjenstdygtighed som følge af svangerskab eller barnefødsel, noteres som sygedage, og tilsvarende gælder, hvis den ansatte ved lægeattest godtgør, at hun ikke uden skade for fostret kan udføre sin tjeneste. Efter godkendelse af undervisningsministeriet kan den pågældende få fradraget for de i 2. punktum omhandlede fraværelser som følge af svangerskab og fødsel opgjort og afregnet, når hun som tjenstdygtig vender tilbage til tjenesten.

Nedsat arbejdstid.

§ 18. Kvindelige ansatte, der har forsørgerpligt over for børn under 18 år, har, såfremt det er foreneligt med de stedlige tjenesteforhold, adgang til at få den dem påhvilende tjenesteydelse nedsat til to tredjedele eller halvdelen mod kun at oppebære henholdsvis to tredjedele eller halvdelen af lønningen, indbefattet alle almindelige og særlige tillæg. Sådan nedsættelse af tjenestetiden kan enten være varig eller på begrænset tid, dog ikke under 1 år. Genoptagelse af fuld tjeneste kan kun ske, når det kan passe med tjenesteforholdene.

9. Flyttegodtgørelse.

§ 19. Undervisningsministeriet kan i tilfælde af en lærers overgang fra en stilling under staten til en tilskudsberettiget handelsskole eller fra en tilskudsberettiget handelsskole til en anden godkende, at der som tilskudsberettigende udgift ydes flyttegodtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler, dog med den undtagelse at godtgørelse ikke kan tilstås, hvis vedkommende inden for de sidste 5 år har oppebåret flyttegodtgørelse, medmindre forflyttelsen er sket i forbindelse med forfremmelse. Flyttegodtgørelse kan ikke ydes ved første ansættelse ved en tilskudsberettiget handelsskole.

10. Lønforskrivning.

§ 20. De ansatte kan efter nærmere af undervisningsministeriet fastsatte regler give forskrivninger på deres løn. Sådanne forskrivninger må alene gives til lånefond eller pengeinstitutter, som af undervisningsministeriet er anerkendt som berettigede til at modtage dem, og de må ikke indeholde forpligtelse til afdrag af mere end 1/8 af de lønningsbeløb, som ved lånets stiftelse udbetales til den ansatte.

Stk. 2. Tilsvarende regler gælder med hensyn til forskrivninger på efterindtægt.

11. Beskæftigelse uden for tjenesten.

§ 21. En ansat kan kun have beskæftigelse uden for tjenesten, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udførelse af hans pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid.

Stk. 2. Den ansatte skal skriftligt gøre anmeldelse for skolens bestyrelse, inden han kan

a) påbegynde en forretnings- eller erhvervsvirksomhed,

b) overtage en uden for tjenesten liggende beskæftigelse, der ikke er af midlertidig karakter, og hvortil der er knyttet vederlag,

c) indtræde i en bestyrelse eller et repræsentantskab for et selskab af erhvervsmæssig karakter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen skønner, at det vil stride imod de i stk. 1 nævnte hensyn, at den ansatte overtager den anmeldte beskæftigelse, meddeles det ham inden 4 uger efter, at anmeldelsen er indgået, at det er ham forbudt at overtage posten. Den ansatte kan forlange den af bestyrelsen i så henseende trufne afgørelse forelagt undervisningsministeriet.

Stk. 4. Skulle det vise sig, efter at en beskæftigelse er overtaget, enten at de omstændigheder, som har været afgørende for sagens bedømmelse, ændres væsentligt, eller at der allerede ved overtagelsen forelå omstændigheder, som, hvis de havde været oplyst, ville have medført et forbud, kan skolen på et hvilket som helst tidspunkt pålægge den ansatte, at han skal frigøre sig for beskæftigelsen.

12. Ombud.

§ 22. De ansatte er pligtige at modtage borgerlige og kommunale ombud efter lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. Eventuelle udgifter til tjenestens udførelse under en ansats fraværelse som følge af et borgerligt eller kommunalt ombud afholdes af skolen efter de for statstjenestemænd fastsatte regler.

13. Lønningsklasser m. v.

§ 23. Forstandere, inspektører og lærere aflønnes efter følgende regler

A. Skoler med handelsmedhjælpereksamen.

Forstandere aflønnes med den for statstjenestemænd i henhold til kapitel 4 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd (lønnings- og pensionsloven) i 24. lønningsklasse fastsatte lønning. Undervisningsministeriet kan dog i særlige tilfælde, når skolernes størrelse eller forholdene i øvrigt taler derfor, efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet godkende oprettelse af stillinger i 25., 26. og 27. lønningsklasse.

Handelslærere og handelsoverlærere aflønnes med de for statstjenestemænd henholdsvis i 14. og 20. lønningsklasse fastsatte lønninger. hvortil kommer et bestillingstillæg svarende til det, der i lov nr. 5 af 7. juni 1958 om normering og klassificering af statstjenestemandsstillinger (normerings- og klassificeringsloven) er fastsat for tjenestemænd i 14. og 20. lønningsklasse ved statens gymnasieskoler.

Lærere i 14. lønningsklasse kan, hvis deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende, oprykkes til 20. lønningsklasse fra det tidspunkt, de i 3 år har oppebåret slutløn i 14. lønningsklasse.

En af lærerne kan med undervisningsministeriets tilladelse udpeges

til inspektør. Der kan ydes inspektøren et honorar, hvis størrelse

fastsættes af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra

økonomiministeriet.

Ved de største skoler kan der med undervisningsministeriets tilladelse oprettes inspektørstillinger i 23. lønningsklasse eventuelt med et bestillingstillæg, hvis størrelse fastsættes af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet.

B. Skoler med handelseksamen.

Forstandere aflønnes med den for statstjenestemænd i 25. lønningsklasse fastsatte lønning. Hvis skolernes størrelse samt antallet af klasser til handelseksamen taler derfor, kan undervisningsministeriet dog efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet godkende, at stillingerne placeres i 26. lønningsklasse.

Adjunkter og lektorer aflønnes med de for statstjenestemænd i henholdsvis 19. og 24. lønningsklasse fastsatte lønninger. Adjunkter i 19. lønningsklasse kan, hvis deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende, oprykkes til 24. lønningsklasse fra det tidspunkt, de i 3 år har oppebåret slutløn i 19. lønningsklasse.

Handelslærere og handelsoverlærere aflønnes med de for statstjenestemænd i 14. og 20. lønningsklasse eller 17. og 22. lønningsklasse fastsatte lønninger. Lærere og overlærere i 14. og 20. lønningsklasse oppebærer endvidere et bestillingstillæg svarende til det, der i normerings- og klassificeringsloven er fastsat for tjenestemænd i 14. og 20 lønningsklasse ved statens gymnasieskoler.

Lærere i 14. og 17. lønningsklasse kan hvis deres tjenstlige forhold i enhver henseende har været tilfredsstillende, oprykkes til henholdsvis 20. og 22. lønningsklasse fra det tidspunkt, de i 3 år har oppebåret slutløn i 14. eller 17. lønningsklasse.

En af lærerne kan med undervisningsministeriets tilladelse udpeges til inspektør. Der kan ydes inspektøren et honorar, hvis størrelse fastsættes af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet.

Ved de største skoler kan der med undervisningsministeriets tilladelse oprettes inspektørstillinger i 23. lønningsklasse eventuelt med et bestillingstillæg, hvis størrelse fastsættes af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet.

C. Skoler med højere handelseksamen.

Forstandere aflønnes med den for statstjenestemænd i 27. lønningsklasse fastsatte lønning. Der kan med undervisningsministeriets godkendelse efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet ydes forstanderen bestillingstillæg og repræsentationstillæg.

Adjunkter og lektorer aflønnes efter de under B. nævnte regler. Adjunkter og lektorer vil med undervisningsministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfælde kunne opnå aflønning med den for 26. lønningsklasse fastsatte lønning efter samme retningslinjer, som følges af statens gymnasieskoler og studenterkursus.

Handelslærere og handelsoverlærere aflønnes efter de under B. nævnte regler.

En af lærerne kan med undervisningsministeriets tilladelse udpeges til inspektør. Der kan ydes inspektør et honorar, hvis størrelse fastsættes af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet.

Stk. 2. Der ydes til de i dette cirkulære nævnte lønninger m. v. til fastansatte forstandere, inspektører og lærere de til enhver tid for statstjenestemænd i henhold til kapitel 5 og 6 i lønnings- og pensionsloven gældende tillæg.

14. Kvalifikationskrav.

§ 24. Til fastansættelse som forstander kræves at vedkommende har den fornødne pædagogiske erfaring, har bestået handelsfaglærereksamen eller anden af undervisningsministeren anordnet prøve og i øvrigt opfylder betingelserne for fastansættelse som handelslærer (adjunkt).

Stk. 2. Til fastansættelse som adjunkt efter de for statstjenestemænd i 19. lønningsklasse gældende regler kræves, at vedkommende har bestået skoleembedseksamen eller anden afsluttende embedseksamen fra universiteterne eller andre højere læreanstalter under undervisningsministeriet eller har bestået en af handelshøjskolernes kandidateksaminer.

Stk. 3. Til fastansættelse som handelslærer efter de for statstjenestemænd i 17. lønningsklasse gældende regler kræves, at vedkommende enten har bestået en handelshøjskoles erhvervsøkonomiske eksamen eller diplomprøve, den i § 75 i lov nr. 138 af 28. april 1931 omhandlede translatørprøve, eller i øvrigt er i besiddelse af en uddannelse, der af undervisningsministeriet måtte blive godkendt som ligestillet hermed.

Stk. 4. Fastansættelse af lærere er i øvrigt betinget af, at vedkommende har bestået handelsfaglærereksamen eller anden af ministeriet anordnet prøve, eller at han inden for et tidsrum af 2 år består nævnte eksamen eller prøve. Indtil denne betingelse er opfyldt, betegnes de pågældende som ansat på prøve.

15. Lønningsanciennitet.

§ 25. Lønningsancienniteten regnes fra den pågældendes faste ansættelse i stillingen. Aspiranttjeneste efter det fyldte 21. år, som ligger efter 1. april 1958, samt eventuel prøvetid vil dog, hvis aspirantlønnen eller lønnen under prøvetjenesten har andraget et beløb svarende til den fulde nettobegyndelsesløn for den pågældende stilling, ved senere ansættelse være at medregne i lønningsancienniteten.

Stk. 2. Ved ansættelse vil tidligere undervisningsvirksomhed, som ligger umiddelbart før ansættelsen og er af væsentlig samme art som den, hvormed læreren skal beskæftiges, kunne medregnes ved lønningsanciennitetens beregning efter nærmere af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet fastsatte regler.

Stk. 3. Efter nærmere af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet fastsatte regler vil der ligeledes kunne tillægges anciennitet ved ansættelse på grundlag af praktisk virksomhed, som efter undervisningsministeriets skøn i særlig grad måtte kvalificere en lærer til stillingen.

16. Alderstillæg samt lønkrav under særlige forhold.

§ 26. Ved oprykning fra en stilling til en højere, hvis begyndelsesløn ligger over slutlønnen for den hidtidige stilling, medtages ingen lønningsanciennitet.

Stk. 2. Ved nedrykning fra en stilling til en lavere, hvis slutløn ligger under begyndelseslønnen for den hidtidige stilling, opnås slutløn i den lavere stilling.

Stk. 3. Ved overgang fra en stilling til en anden med samme normerede lønning (begyndelsesløn og alderstillæg) medtages den erhvervede lønningsanciennitet.

Stk. 4. I tilfælde af oprykning til en stilling, hvis begyndelsesløn ligger lavere end eller lige med slutlønnen i den lavere stilling, kommer den ansatte straks på det løntrin i den nye stilling, som er nærmest højere end den sidst oppebårne lønning i den hidtidige stilling, hvorhos han, hvis der fremtidig i den hidtidige stilling ved alderstillæg ville være opnået en lønning, der var højere end eller lige med hans lønning i den nye stilling, allerede fra pågældende tidspunkt inden for slutlønnen opnår nyt alderstillæg.

Stk. 5. Opnår en ansat, der i forbindelse med forfremmelse oprykkes til ny stilling, ikke en lønfremgang, der mindst andrager et beløb, svarende til det sidst opnåede alderstillæg i den hidtidige stilling, ydes forskellen ham som et personligt, ikke-pensionsgivende tillæg. Ved beregningen bortses fra stedtillæg, eventuelle personlige tillæg samt bestillingstillæg, der ikke er fast knyttet til stillingen. Tillægget bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af alderstillæg eller højere lønning, hvad enten dette sker ved overgang til en højere lønnet stilling eller ved, at lønningsreglerne ændres.

Stk. 6. Ved nedrykning mellem de i stk. 4 omhandlede stillinger kommer den ansatte straks inden for slutlønnen i den lavere stilling på det lønningstrin i denne, som er lige med eller nærmest højere end den sidst oppebårne lønning i den højere stilling, hvorhos han, hvis der fremtidig i den hidtidige stilling ved alderstillæg ville være opnået en lønning, der var højere end hans lønning i den lavere stilling, allerede fra pågældende tidspunkt inden for slutlønnen opnår nyt alderstillæg.

Stk. 7. Såfremt en ansat efter at være nedrykket i en lavere stilling på ny oprykkes i sin tidligere stilling eller en dertil i lønningsmæssig henseende svarende stilling, har han ret til at genoptage den inden nedrykningen erhvervede lønningsanciennitet. Stk. 4 kan ikke anvendes i det her omhandlede tilfælde.

Stk. 8. Hvis lønningen for en stilling ved ændring af dette cirkulære forandres, betragtes indehaveren som henført til en ny stilling i henseende til anvendelsen af ovennævnte regler.

17. Tjenestebolig.

§ 27. Tjenestebolig kan med undervisningsministeriets godkendelse indrettes for de ansatte, af hvem det forlanges, at de også uden for den egentlige tjenestetid skal være i stand til at føre et effektivt tilsyn med den virksomhed, de leder eller overvåger.

Stk. 2. En ansat er pligtig at overtage en ham i henhold til stk. 1 anvist tjenestebolig mod herfor at lide afkortning i lønningen efter stk. 3, ligesom han er pligtig til at underkaste sig de for disse boliger til enhver tid gældende bestemmelser.

Stk. 3. For en ansat, som får tildelt tjenestebolig med eller uden have, skal der i lønnen fradrages et boligbidrag, der fastsættes under hensyn til boligens størrelse. alder, kvalitet og udstyr. De nærmere regler om bidragets fastsættelse svarer til de af økonomiministeren til enhver tid efter stedfunden forhandling med den pågældende forhandlingsberettigede centralorganisation af tjenestemænd fastsatte regler.

Stk. 4. Den ydre og indre vedligeholdelse af tjenesteboliger påhviler skolen. Skatter og afgifter, som påhviler skolen som ejer af ejendomme, hvori en tjenestebolig er beliggende, udredes af skolen uden refusion fra den ansatte.

Stk. 5. Andre naturalydelser såsom brændsel, gas og elektricitet samt forplejning med eller uden bolig, der måtte blive ydet en ansat, skal denne betale efter de for statstjenestemænd gældende regler.

18. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge.

§ 28. Befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge ved tjenesterejser og ved udstationeringer ydes, hvor ikke andre regler er fastsat, efter de for statstjenestemænd til enhver tid herom fastsatte regler.

19. Udbetaling af løn m.v.

§ 29. Lønninger, som er fastsat årsvis, udbetales månedlig og forud ved hver måneds begyndelse, dog således at udbetaling kan ske indtil 6 hverdage før den 1. Den ansattes død eller afskedigelse, efter at sådan udbetaling har fundet sted, men før månedens udløb, giver ikke skolen noget krav på tilbagebetaling af det for den efterfølgende måned forudbetalte beløb. Hvis efterindtægt oppebæres, vil beløbet dog være at udligne i efterindtægten.

Stk. 2. Dødsfald eller uansøgt afgang i den måned, for hvilken udbetaling har fundet sted, medfører ikke tilbagebetaling af nogen del af det forud oppebårne månedsbeløb.

Stk. 3. Ved udregning af det månedlige beløb for de enkelte lønningsdele eller af andre ydelser til den ansatte såvel som fradrag i lønning forhøjes brøkdele af øre til hele øre.

20. Undervisningspligt.

§ 30. Det pligtige antal undervisningstimer fastsættes for de i dette afsnit omhandlede forstandere og inspektører (inspektorer) i overensstemmelse med nedenstående regler

A. Skoler med handelsmedhjælpereksamen.

Forstandere: 15 timer ugentlig, kan i henhold til stk. 2 nedsættes til 9 timer ugentlig.

Inspektører. I det i henhold til stk. 4 fastsatte pligtige timetal ydes 6 timers ugentlig reduktion, der i henhold til stk. 2 kan forhøjes til 12 timers ugentlig reduktion.

B. Skoler med handelseksamen.

Forstandere: 12 timer ugentlig, kan i henhold til stk. 2 nedsættes til 9 timer ugentlig.

Inspektører: Som under A.

C. Skoler med højere handelseksamen.

Forstandere: 9 timer ugentlig.

Inspektorer: Som under A.

Stk. 2. Hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, herunder skolernes størrelse, kan skolen med undervisningsministeriets samtykke foretage timereduktion, jfr. stk. 1. For mindre skolers vedkommende kan der dog fastsættes et højere timetal.

Stk. 3. Forstandere, inspektorer og inspektører bør så vidt muligt ikke påtage sig overtimer, dog kan de - f.eks. på grund af skemavanskeligheder eller i sygdomstilfælde - påtage sig timer ud over de pligtige, jfr. stk. 1. De overskydende timer aflønnes i så fald som overtimer efter de til enhver tid af undervisningsministeriet fastsatte regler.

Stk. 4. Undervisningspligten for fastansatte lærere, der aflønnes efter 19., 24. og 26. lønningsklasse samt efter 17. og 22. lønningsklasse, omfatter 24 løntimer ugentligt, og for lærere, der aflønnes efter 14. og 20. lønningsklasse, 27 løntimer ugentligt, uanset i hvilken skolekategori undervisningen besørges.

Stk. 5. For lærere, der er 60 år eller derover, kan det pligtige timetal nedsættes til henholdsvis 20 og 23 løntimer ugentligt For lærere, der den 1. april 1961 var fyldt 54 år, men ikke 60 år, kan det pligtige timetal fra det fyldte 55. år og indtil det fyldte 60. år nedsættes til henholdsvis 22 og 25 løntimer ugentligt.

Stk. 6. Efter nærmere af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet fastsatte retningslinier kan omregning af undervisningstimer og hjemmearbejde med rettelse af stile eller opgaver indgå i det pligtige timetal.

Stk. 7. Underviser en lærer ud over det for ham gældende pligtige timetal, ydes der ham vederlag for det overskydende antal timer efter de til enhver tid af undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra økonomiministeriet fastsatte regler.

21. Undervisningsår og undervisningstimer.

Undervisningsårets længde

§ 31. Det er en betingelse for opnåelse af tilskud til den ovenfor for fastansatte lærere anførte lønning, at undervisningsåret har samme længde som ved statens gymnasieskoler og studenterkursus. Såfremt undervisningsåret er kortere end angivet, kan lærerlønningerne nedsættes forholdsmæssigt. Lønningerne fastsættes i så fald efter forholdet mellem et normalt skoleår på 40 uger og det antal uger, undervisningsperioden varer beregnet fra en måneds begyndelse til en måneds slutning. Der bortses dog fra sommerferier, medens andre ferier højst kan medregnes med 2 uger.

Undervisningstimernes varighed.

§ 32. De foranstående regler forudsætter undervisningstimer af mindst 50 minutters varighed. For undervisningstimer af kortere varighed må den beregnede lærerløn reduceres forholdsvis.

22. Efterindtægt.

§ 33. Ægtefællen efter en fastansat, som ikke stod uden for nummer, er berettiget til i 3 måneder efter ægtefællens død som efterindtægt månedlig at oppebære en tolvtedel af hans tjenesteindtægt. Hvis den ansatte ikke efterlader sig ægtefælle, tilfalder samme ret den efterladtes børn under 18 år, forudsat at disse ved dødsfaldet var undergivet den pågældendes forældremyndighed. Hvis den ansatte afgår ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, og dødsfaldet indtræffer som umiddelbar følge af tilskadekomsten, vil den foran hjemlede adgang til efterindtægt omfatte et tidsrum af 12 måneder efter dødsfaldet.

23. Pension.

§ 34. Det fastansatte personale er forpligtet til at være medlem af Pensionskassen for tekniske undervisningsvirksomheder og handelsskoler m.v. i den udstrækning, hvori der i pensionskassens vedtægter er hjemmel for deres optagelse.

24. Forhandlingsret.

§ 35. For at en organisation kan opnå godkendelse som anerkendt forhandlingsberettiget organisation, hvilken godkendelse meddeles af undervisningsministeriet, må følgende betingelser være opfyldt

Den må

a) give adgang til alle i den pågældende skoleform i fast stilling ansatte, herunder aspiranter,

b) ikke give adgang for andre end de i den pågældende skoleform i fast stilling ansatte aspiranter og pensionister,

c) følge sådanne regler ved valg, at der sikres de forskellige hovedgrupper en passende repræsentation ved forhandlinger med undervisningsministeriet,

d) overvejende repræsentere de i den pågældende skoleform i fast stilling ansatte.

Undervisningsministeriet kan til enhver tid forlange, at de anerkendte organisationer ved indsendelse af de nødvendige oplysninger godtgør deres ret til vedvarende at nyde anerkendelse. Sådanne oplysninger skal altid indsendes, når der foretages principielle ændringer i de for organisationen gældende love.

Stk.2. Fra skolerne og de tilsynsførende myndigheder afgives til de anerkendte organisationer til drøftelse forslag til ændringer i love, regulativer og almindelige instrukser, som vil medføre forandringer i bestående lønningsregler, den reglementsmæssige arbejdstid, de ansattes personlige, retlige stilling og lignende ikke-tekniske forhold, der alene vedrører en enkelt person. Ved udvalgs- eller kommissionsbehandling af spørgsmål, som henhører under denne paragraf, kan som personalerepræsentanter kun medvirke sådanne, som er udpeget af den eller de forhandlingsberettigede organisation(er).

Stk. 3. De anerkendte organisationer kan træde i forhandling med undervisningsministerium og skole om ethvert fagligt spørgsmål vedrørende gruppen eller en enkelt person, herunder spørgsmål om en enkelt persons ansættelse eller afskedigelse. Denne adgang til forhandling omfatter dog ikke spørgsmål om arbejdsledelsen.

Stk. 4 Forhandlinger kan føres mundtligt eller skriftligt, og efter mundtlig forhandling kan sagen af organisationen forlanges forelagt undervisningsministeren.

Stk. 5. Hvis en organisation mener, at skolerne og de tilsynsførende myndigheder ved fastsættelsen af nye regler ikke har overholdt de i dette cirkulære fastsatte forhandlingsregler, kan sagen forelægges undervisningsministeren, der kan pålægge skolerne og de tilsynsførende myndigheder at føre forhandling med organisationen og eventuelt kan suspendere de pågældende nye regler, indtil forhandling er sket. Hvis sådan suspension ikke finder sted, anses reglerne for gældende indtil videre.

Stk. 6. Der kan i forhandlingerne deltage en forretningsfører eller sekretær for hver anerkendt organisation. Den pågældende behøver ikke at være ansat ved en handelsskole.

III. Overenskomstansat personale.

§ 36. Skolen kan ansætte lærere i henhold til overenskomster indgået mellem økonomiministeriet, henholdsvis økonomiministeriet og undervisningsministeriet, og vedkommende faglige organisationer eller i henhold til overenskomster, som af undervisningsministeriet måtte blive godkendt som gældende for området.

IV Ikrafttræden m.v.

1. Ikke-tilskudsberettigende løn.

§ 37. Lønninger til forstandere og lærere må ikke overstige de af undervisningsministeriet fastsatte.

Stk. 2. Hvis en skole uden at have indhentet tilladelse, har ydet højere løn end ovenfor anført, kan undervisningsministeriet midlertidigt standse udbetalingen af tilskud til den pågældende skole.

Stk. 3. Er der forud for dette cirkulæres ikrafttrædelsesdato ydet højere løn, end cirkulæret hjemler ret til, tages de enkelte forhold op til drøftelse mellem skolen, den forhandlingsberettigede organisation og undervisningsministeriet. Der kan ikke ske ændring af erhvervet pensionsmæssig status, og der fastsættes ved den nævnte forhandling personlige tillæg til udjævning af den ændrede løn. Det personlige tillæg bortfalder helt eller delvis ved opnåelse af alderstillæg eller højere lønning.

2. Ikrafttræden.

§ 38. Dette cirkulære træder i kraft den 1. december 1966.

Undervisningsministeriet,

Direktoratet for erhvervsuddannelserne, den 1. december 1966.

O.I. Mikkelsen. / Ida Dybdal.

Cirkulære om ansættelse og aflønning af fastansat og overenskomstansat personale ved handelsskoler

(Samtlige handelsskoler)

MINISTERIALTIDENDE

Afdeling A. Nr. XII 1966 Nr. 240-257

1. december 1966. 805 Nr. 240.

I medfør af bestemmelserne i § 1 i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 28. juni 1965 om driftstilskud til handelsskoler, tekniske skoler samt maskinmester- og maskinistskoler fastsættes herved følgende bestemmelser vedrørende den tilskudsberettigende udgift til lønninger m.v. ved handelsskoler

I. Generelle bestemmelser.

Ingen