Cirkulære om opførelse af kirker. (Til stiftsøvrighederne samt overtilsynene for de københavnske og frederiksbergske kirker)

Cirkulære om opførelse af kirker.

(Til stiftsøvrighederne samt overtilsynene for de københavnske og

frederiksbergske kirker)

Ved lov nr. 166 af 11. maj 1966 er § 12, stk. 4, i lov om kirkers bestyrelse m.v. (lovbekendtgørelse af 23. september 1947 som ændret ved lov af 16. marts 1956) affattet således

»Til afholdelse af de udgifter ved opførelse af en kirke, som ikke dækkes af staten, kommunen og private bidragydere, kan ministeriet efter indstilling fra menighedsrådet for det sogn eller menighedsrådsdistrikt, hvori kirken opføres, tillade, at der henlægges midler hidrørende fra den stedlige kirkelige ligning eller optages lån, der forrentes og afdrages af sådanne midler. Renter og afdrag vedrørende et sådant lån, der forfalder til betaling, inden der er oprettet en kirkekasse for den nye kirke, jfr. § 7, stk. 1, afholdes af vedkommende sogne- eller distriktskirke.«

Denne nye lovbestemmelse, der er affattet på grundlag af betænkning nr. 406 angående finansiering af kirkebyggeri, afgivet i december 1965 af et af kirkeministeriet nedsat udvalg, forudsætter, som det fremgår af lovteksten, at der som hidtil normalt vil blive ydet tilskud af staten, kommunerne og private bidragydere til opførelse af kirker.

De udgifter ved opførelse af en kirke, der ikke dækkes gennem ydelse af sådanne tilskud, kan efter den nye lovbestemmelse fuldt ud dækkes af de lokale kirkelige ligningsmidler.

Da der således ikke længere gælder nogen begrænsning med hensyn til adgangen til at anvende kirkelige ligningsmidler til dækning af udgifterne ved opførelse af kirker, vil om fornødent samtlige de med en kirkes opførelse forbundne udgifter fremtidig kunne tillades dækket ved lån, der forrentes og afdrages gennem den kirkelige ligning.

Endvidere er der nu tillige åbnet adgang til at foretage henlæggelse af kirkelige ligningsmidler med henblik på afholdelse af udgifterne ved opførelse af en påtænkt kirke. Dette kræver dog ministeriets forud indhentede tilladelse, som i almindelighed først kan forventes meddelt, når planerne om opførelse af en kirke er nærmere afklaret. Det vil af ministeriet blive stillet som vilkår for en sådan tilladelse, at de henlagte midler indsættes på kontrabog med en bank eller sparekasse, og at kontrabogen forsynes med overtilsynets forbudspåtegning. Ved midlernes anbringelse bør mulighederne for senere opnåelse af lån til projektets gennemførelse haves for øje.

Ligeledes vil med ministeriets tilladelse en hos kommunen beroende beholdning af kirkelige ligningsmidler, der overstiger de for det løbende regnskabsår approberede ligningsbeløb, helt eller delvis kunne anvendes til hjælp til dækning af udgifterne ved opførelse af en kirke.

Indstilling om optagelse af lån samt om henlæggelse eller forbrug af ligningsmidler afgives ad sædvanlig tjenstlig vej til kirkeministeriet der - som hidtil - endeligt fastsætter det beløb, der vil kunne tilvejebringes gennem kirkeligningen, dog for så vidt angår henlæggelse af ligningsmidler med den i lovens § 14, stk. 2, indeholdte begrænsning.

Initiativet til opførelse af kirker forudsættes fremdeles at udgå fra lokale kirkelige kredse og instanser, hvormed først og fremmest tænkes på vedkommende menighedsråd, eventuelt flere menighedsråd i forening. Der er imidlertid som hidtil intet til hinder for, at et sådant initiativ kan tages af kirkekomiteer, kirkelige foreninger, institutioner og stiftelser eller eventuelt af enkeltpersoner. Det må i øvrigt anses for en følge af bispeembedets almindelige tilsynspligt, at en biskop både kan og bør tage initiativ til rejsning af en kirkesag, f. eks. ved henvendelse til vedkommende menighedsråd eller stedlige interesserede kirkelige kredse, hvis det er åbenbart, at beboerne indenfor et område i stiftet ikke har tilstrækkelig let adgang til en rimelig kirkelig betjening.

Da de af menighedsrådene administrerede offentlige midler hidtil kun i begrænset omfang har kunnet hæfte for udgifterne ved opførelse af kirker, har det været antaget i praksis, at et menighedsråd som sådant ikke kunne have det fulde økonomiske ansvar for et byggeforetagende af denne art. Som følge heraf har det måttet overlades til særligt i dette øjemed nedsatte kirkekomiteer at påtage sig såvel det økonomiske ansvar for som den praktiske gennemførelse af byggesagerne. Efter den nu gennemførte ændring af finansieringsbestemmelserne vil der derimod intet være til hinder for, at et menighedsråd som bygherre med det dermed forbundne ansvar forestår opførelsen af en kirke.

Der vil dog ejheller fremtidigt være noget til hinder for, at en kirkekomite - hvad enten denne nedsættes ved menighedsrådets foranstaltning eller på privat initiativ - påtager sig gennemførelsen af et kirkeprojekt, såfremt en sådan fremgangsmåde i det enkelte tilfælde måtte foretrækkes.

I de tilfælde, hvor et menighedsråd står som bygherre, men hvor projektet omfatter bygningsdele eller lokaliteter, der ikke kan finansieres efter de for kirkebyggeri gældende bestemmelser, jfr. nedenfor, og de til gennemførelse af denne del af projektet fornødne midler ikke er tilvejebragt ad privat vej på det tidspunkt, da projektet skal realiseres, kan det blive nødvendigt, at der nedsættes en privat komite, der over for menighedsrådet kan påtage sig at indestå for tilvejebringelsen af de til dette formål fornødne midler. Hvis der i sognet findes et organiseret menighedssamfund, vil dette eventuelt kunne påtage sig en sådan opgave. Tilsvarende må gælde, hvor der udenfor det godkendte projekt ønskes udført særlige arbejder, f. eks. udsmykning, hvortil midlerne skal tilvejebringes ad privat vej. Disse komiteer vil i de her nævnte tilfælde nærmest have karakter af indsamlingskomiteer.

Om nedsættelse af kirkekomiteer - herunder de nævnte indsamlingskomiteer - vil der være at give indberetning til overtilsynet med oplysning om komiteens medlemmer og forretningsorden. Indeholder komiteens forretningsorden ikke bestemmelser om sikring af de til formålet tilvejebragte midler, må der gives nærmere oplysning om, hvilke foranstaltninger, der agtes truffet i så henseende.

Indsamling af bidrag (kollekter) i kirkerne til fordel for opførelse af nye kirker kan uden særlig tilladelse foretages såvel ved ordinære (faste) som ved ekstraordinære gudstjenester, jfr. kirkeministeriets cirkulære af 8. maj 1963 om indsamling i kirkerne. Til foretagelse af sådan indsamling ved de ordinære gudstjenester kræves dog menighedsrådets samtykke, jfr. menighedsrådslovens § 24, stk. 2. litra f. Ligeledes kan der uden særlig tilladelse indsamles til sådant formål i kirkelige lokaler og ved kirkelige møder. Ved andre former for indsamling må bestemmelserne i lov af 16. maj 1934 om offentlige indsamlinger iagttages.

Under hensyn til betydningen af, at der tilsikres kirken den bedst mulige placering i nye boligkvarterer, skal man med henvisning til kirkeministeriets cirkulære af 10. marts 1951 om placeringen i byplaner af kirker og kirkegårde og indenrigs- og boligministeriets cirkulære af samme dato påny henlede opmærksomheden på, at menighedsrådene bør holde sig orienteret om befolkningsudviklingen og bebyggelsesplanerne, således at spørgsmålet om placering af en eventuel ny kirke i tide kan tages op til forhandling med de kommunale myndigheder. Forberedelserne til kirkens opførelse bør indledes i så god tid, at kirken så vidt muligt kan være rejst til den tid, da det må forudses, at det ikke længere vil være muligt at yde områdets beboere en forsvarlig kirkelig betjening ud fra den eller de eksisterende kirker. Man skal i øvrigt i denne forbindelse henvise til en af provst J. Exner, Mariager, udarbejdet redegørelse for problemer af kirkelig art ved landsognenes overgang til bymæssig bebyggelse. Denne redegørelse er i uddrag aftrykt som bilag til ovennævnte betænkning angående finansiering af kirkebyggeri, der kan købes i boghandelen for 4 kr. 75 øre.

Forslag til valg af byggegrund skal forelægges kirkeministeriet til godkendelse, jfr. § 2, stk. 1, i lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde m. v. (lovbekendtgørelse af 23. september 1947). Forslaget må være ledsaget af kort i 3 eksemplarer, som viser den nye kirkes placering i forhold til de nærmest beliggende kirker og med skitsemæssig angivelse af den fremtidige sogne- eller distriktsinddeling. Forslaget må endvidere være bilagt en fra vedkommende kommunale myndighed indhentet erklæring om det nuværende og det forventede fremtidige antal beboere såvel i det område, der tænkes henlagt til den nye kirke, som i den tilbageblivende del af det sogn (de sogne), hvorfra området udskilles. Det må ligeledes oplyses, om den foreslåede placering af kirken er stemmende med en eventuel foreliggende dispositionsplan eller byplanvedtægt. Endelig må det godtgøres, at der ikke på grunden hviler servitutter, som er til hinder for den påtænkte bebyggelse af denne.

Ministeriet går ud fra, at de kirkelige tilsynsmyndigheder ved sagens fremsendelse til ministeriet vil fremkomme med en nærmere redegørelse for deres syn på spørgsmålet om betimeligheden af, at det pågældende kirkeprojekt nyder fremme. Man skal i denne forbindelse særlig henlede opmærksomheden på betydningen af, at der foretages en omhyggelig bedømmelse af, hvorvidt der ved den foreslåede placering af den nye kirke er taget fornødent hensyn til eventuelle senere sogneudskillelser i området.

Såfremt der i forbindelse med opførelse af en kirke agtes opført en præstebolig , må det til byggegrund for præsteboligen og til eventuel anlæg af have ved denne beregnede areal udlægges således, at arealet kan udstykkes og matrikuleres særskilt.

Med hensyn til valg af arkitekt vil vejledning kunne fås ved henvendelse til vedkommende kgl. bygningsinspektør. Såfremt forslag til kirkens opførelse agtes tilvejebragt gennem afholdelse af arkitektkonkurrence, vil nærmere oplysning med hensyn til fremgangsmåden ved udskrivning af en sådan konkurrence kunne fås hos Danske Arkitekters Landsforbund, Bredgade 66, København K.

Ansøgning om tilladelse til opførelse af kirkebygningen indsendes gennem overtilsynet til ministeriet af eller gennem menighedsrådet, jfr. kirkebestyrelseslovens § 18. Med ansøgningen, der vil være at udfærdige på blanketter, som ved ministeriets foranstaltning agtes fremstillet til dette brug, og som vil kunne fås udleveret ved henvendelse til overtilsynet, må følge et skitseprojekt i 3 eksemplarer. Udarbejdelsen af det endelige, detaillerede projekt bør derimod af hensyn til de dermed forbundne omkostninger først iværksættes, når skitseprojektet er godkendt.

Det endelige forslag til kirkens opførelse og indretning samt forsyning med inventar må være ledsaget af udførlig beskrivelse og hovedtegninger i 3 eksemplarer samt detailtegninger i 2 eksemplarer. Forslag til kirkens opvarmning og belysning samt til anskaffelse af harmonium eller orgel, klokke og eventuel alterprydelse, ledsaget af de fornødne tegninger og beskrivelser, må så vidt muligt forelægges ministeriet til godkendelse samtidig med indsendelse af forslaget til selve kirken. Forslaget må endvidere være bilagt et specificeret overslag over samtlige med kirkens opførelse forbundne udgifter, herunder udgifter til anskaffelse af inventar, samt en finansieringsplan. Tilstedeværelsen af allerede tilvejebragte midler samt foreliggende garanti- eller gavetilsagn må så vidt muligt dokumenteres. Ligeledes må tilbud på ydelse af de til sagens gennemførelse fornødne lån, indeholdende nærmere angivelse af vilkårene for lånenes stiftelse, forrentning og afvikling, indsendes til godkendelse, ledsaget af menighedsrådets erklæring om, at rådet har vedtaget at afholde udgiften til renter og afdrag af de lokale kirkelige ligningsmidler. Det vil i almindelighed ikke kunne forventes godkendt, at afdragstiden bliver længere end 15 år. Endvidere bemærkes, at der i hvert fald ikke for tiden ydes lån af stiftsmidlerne til finansiering af kirkebyggeri.

Det er som hidtil kirkeministeriet, der i hvert enkelt tilfælde afgør, hvilke bygningsdele og lokaliteter, der kan finansieres efter de for opførelse af kirker gældende finansieringsbestemmelser. Det bemærkes i denne forbindelse, at ministeriet i overensstemmelse med den af det ovennævnte udvalg afgivne indstilling vil være sindet at godkende, at der udover de lokaliteter, som hidtil ifølge praksis er henregnet som hørende til en kirke, eventuelt medregnes et efter stedets forhold passende forsamlingslokale med tilhørende køkken, beregnet til præsternes arbejde blandt unge og gamle m.v.

Med hensyn til regnskabsføring og revision vedrørende opførelse af kirker må der forholdes i overensstemmelse med de af ministeriet til enhver tid fastsatte forskrifter, jfr. nu kirkeministeriets cirkulære af 10. november 1953.

Ønskes et område omkring kirken udskilt som et nyt sogn eller kirkedistrikt (sognedistrikt), må ansøgning herom i god tid og senest 3 måneder før kirkens indvielse indsendes til ministeriet ad sædvanlig tjenstlig vej bilagt kort og beskrivelse i 3 eksemplarer, som nøjagtigt viser sognets eller distriktets grænser, samt ledsaget af erklæring fra vedkommende menighedsråd. Ansøgningen må tillige indeholde oplysning om det navn, der ønskes tillagt sognet (distriktet).

Ansøgning om tilladelse til indvielse af kirken må indsendes til ministeriet ad tjenstlig vej og må være ministeriet i hænde senest 1 måned før det tidspunkt, da kirken ønskes indviet. Såfremt der ønskes tillagt kirken et særligt navn, må der tillige indgives ansøgning herom med nærmere motivering for det ønskede navn.

Forinden en nyopført kirke indvies til at tages i brug, skal der ifølge vedligeholdelseslovens § 3 afholdes et afleveringssyn over bygningen med tilbehør og den til kirken muligt udlagte kirkegård. Ved dette syn, der anordnes af ministeriet og foretages af provsten i forbindelse med en af ministeriet tilforordnet mand med særlig arkitektonisk sagkundskab, skal det påses, at kirken er opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger med tilhørende beskrivelse, og at arbejdet er forsvarligt udført, samt at kirken er forsynet med alt til gudstjenestens afholdelse og de kirkelige handlingers udførelse fornødent. Er der ved kirken udlagt kirkegård, skal det tillige påses, at denne er anlagt og indrettet i overensstemmelse med de i vedligeholdelsesloven herom givne forskrifter. Til afleveringssynet skal bygherren og - hvis menighedsrådet ikke har været bygherre - tillige menighedsrådet indvarsles. Synets afgørelser kan af bygherren eller menighedsrådet indankes for ministeriet. Indberetning om det ved synet passerede afgives gennem provsten til biskoppen og overtilsynet.

Indtil der er oprettet en kirkekasse for den nye kirke, afholdes - som det fremgår af den indledningsvis citerede lovbestemmelse - forfaldne renter og afdrag vedrørende lån, der er optaget til kirkens opførelse, af kirken i det sogn eller distrikt, hvori den nye kirke er opført. Tilsvarende gælder driftsudgifter vedrørende den nye kirke.

Endelig bemærkes, at opførelsen af en kirke ifølge de for tiden gældende bestemmelser om regulering af byggevirksomheden ikke må iværksættes, forinden igangsætningstilladelse er meddelt af boligministeriet.

Det tilføjes, at de i nærværende cirkulære indeholdte forskrifter tillige finder anvendelse på opførelse af midlertidige (flyttelige) kirker.

Af cirkulæret vedlægges det fornødne antal eksemplarer til omdeling blandt provster og menighedsråd.

Kirkeministeriet, den 18. november 1966.

Bodil Koch.

/Arne Truelsen.

Ingen