Legislator Case Law & Legislation
C19660020210 DK

Cirkulæreskrivelse om flagning med de af Danmark anerkendte staters flag.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1966 202 Historic

Cirkulæreskrivelse om flagning med de af Danmark anerkendte staters flag.

(Til politimestrene og politidirektøren i København).

Justitsministeriet bemyndiger herved indtil videre politimestrene (politidirektøren i København) til at meddele tilladelser til flagning med de af Danmark anerkendte staters flag.

Der vil kunne meddeles tilladelse til flagning med fremmede staters flag i forbindelse med afholdelse af internationale kongresser, udstillinger, stævner, indvielser og ved andre lignende særlige lejligheder. Andragender fra her i landet fast bosatte om tilladelse til at flage med fremmede staters flag en enkelt dag i anledning af fremmede statsborgeres besøg vil i almindelighed kunne imødekommes. Der bør dog udvises nogen tilbageholdenhed med at imødekomme andragender fra hoteller o.lign. om tilladelse til flagning i anledning af, at der opholder sig fremmede statsborgere som gæster, medmindre det drejer sig om udenlandske statsoverhoveder eller andre fremtrædende udsendinge fra den pågældende stat.

Der bør ikke meddeles tilladelse til flagning med fremmede staters flag på dage, hvor man i Danmark mindes særlige nationale begivenheder.

Der bør ikke meddeles tilladelser gældende for længere tid ad gangen.

Tilladelserne bør betinges af, at der samtidig flages med dansk flag af mindst samme størrelse og udseende og anbragt på en ikke mindre fremtrædende plads. Betingelsen vil efter omstændighederne kunne fraviges i tilfælde, hvor andrageren kun råder over en flagstang.

Der kræves ikke tilladelse til flagning med de nordiske staters flag og FN-flaget.

Justitsministeriet, den 30. september 1966.

P.M.V.

Vilhelm Boas.

/Jørgen Nielsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →