Cirkulære om bemærkninger til lovforslag

§ 1. Lovforslagets bemærkninger bør udformes således, at de over for folketingets medlemmer og offentligheden uddyber lovforslagets indhold og giver et fyldestgørende grundlag for vurdering af forslagets begrundelse og forventede virkninger.

Stk. 2. Der bør endvidere ved udarbejdelsen af bemærkningerne tages hensyn til, at de kan forventes at få vejledende betydning for de myndigheder, der skal administrere loven eller medvirke herved, og for domstolene.

§ 1. I bemærkninger til lovforslag, der indeholder bestemmelser, som ændrer, ophæver eller afløser en gældende lov, bør tidligere ændringslove til denne lov angives. Er der udstedt en lovbekendtgørelse af loven, vil det dog være tilstrækkeligt at angive de ændringslove, der er gennemført efter lovbekendtgørelsen, samt sådanne tidligere ændringslove, som har særlig betydning for bedømmelsen af lovforslaget.

Stk. 2. For den oprindelige lov og for alle tidligere ændringslove, der har særlig betydning for lovforslagets bedømmelse, bør i almindelighed angives spaltehenvisninger til Folketingstidende (Rigsdagstidende) om disse loves behandling i folketinget (rigsdagen). Henvisningerne bør omfatte såvel folketingets (og landstingets) forhandlinger som tillæg A, B og C.

Stk. 3. Angår et lovforslag i øvrigt spørgsmål, der tidligere har været behandlet i folketinget, f.eks. under behandlingen af andre lovforslag, herunder finansloven, under åbningsdebat eller i forbindelse med spørgsmål eller forespørgsler, vil der jævnligt være grund til at henvise til Folketingstidende herom.

§ 2. Bemærkningerne bør indeholde et skøn over de statsfinansielle konsekvenser, som lovforslagets gennemførelse vil medføre dels i det finansår, hvor loven skal træde i kraft, dels i de nærmest følgende finansår.

Stk. 2. For så vidt det er muligt, bør bemærkningerne tillige indeholde en vurdering af forslagets eventuelle finansielle konsekvenser for kommunerne.

§2. I forslag til ændringslove bør der i almindelighed i et bilag optages paralleltekster, således at der i sidens venstre spalte citeres indholdet af de bestemmelser, der foreslås ændret, og i højre spalte anføres de foreslåede ændringer.

Stk. 2. I forslag til love, der indeholder bestemmelser, som ophæver eller afløser en gældende lov, bør denne, eventuelt sammen med lovforslaget i en paralleltekst, optages som bilag, medmindre dette på grund af lovens omfang skønnes at ville medføre uforholdsmæssige trykningsudgifter.

Stk. 3. Nedsættes der et folketingsudvalg til behandling af et lovforslag, der indeholder bestemmelser, som ændrer, ophæver eller afløser en gældende lov, og er denne lov ikke optaget som bilag til forslaget, bør særtryk af loven så vidt muligt sendes til udvalget straks efter dets nedsættelse.

§ 3. Bemærkningerne bør så vidt muligt indeholde et skøn over forslagets konsekvenser for den statslige administration, herunder navnlig over, om det vil blive nødvendigt at oprette nye administrative organer eller at udvide bestående organer væsentligt. Er dette tilfældet, bør der gives et skøn over de forventede merudgifter til administration, herunder til personale og lokaler.

Stk. 2. For så vidt det er muligt, bør der tillige gives et skøn over, hvilke administrative konsekvenser lovforslaget vil medføre for kommuner og andre lokale forvaltningsorganer. Vil sådanne administrative ændringer medføre udgifter for staten, bør der, hvis størrelsen heraf allerede kan anslås, gives særskilt oplysning herom.

Stk. 3. Såfremt lovforslaget må antages at ville medføre begrænsning eller udvidelse af de krav, der stilles til erhvervslivet eller private personer i forbindelse med administrationen af den pågældende lovgivning, bør der i bemærkningerne redegøres nærmere herfor.

§3. I bemærkninger til forslag til ændringslove vil det ofte være påkrævet at give en kort almindelig fremstilling af den gældende ordning på det pågældende område for at klargøre den sammenhæng, hvori ændringsforslaget skal vurderes.

§ 4. Såfremt der under behandlingen af et i folketinget fremsat lovforslag af regeringen fremsættes ændringsforslag, bør der i forbindelse hermed gives oplysninger af den i §§ 2 og 3 omtalte art.

§4. I forslag til love om gennemførelse af traktater bør traktatteksten i almindelighed optages som bilag. Er dansk ikke et autentisk traktatsprog, bør en dansk oversættelse optages parallelt med traktatens autentiske ordlyd.

§ 5. Er der som grundlag for lovforslaget foretaget undersøgelse, herunder undersøgelse af administrativ praksis, statistiske bearbejdelser, økonomiske beregninger m.v., som er af betydning for vurdering af lovforslagets begrundelse og virkninger, bør der redegøres for undersøgelserne i bemærkningerne eller i bilag hertil.

Stk. 2. Bemærkningerne bør angive de myndigheder, organisationer m.v., der har afgivet udtalelser til brug ved lovforberedelsen. Er sådanne udtalelser af en særlig betydning for vurdering af lovforslaget, bør de i almindelighed optages som bilag til forslaget. Såfremt forslaget bygger på en udvalgs- eller kommissionsbetænkning, bør denne sendes til folketinget i 250 eksemplarer senest samtidig med lovforslagets fremsættelse.

§5. Hvis der i lovforslaget eller dets bemærkninger henvises til bestemmelser i andre love eller i administrative forskrifter, skal bemærkningerne indeholde citat af bestemmelserne eller de oplysninger om deres indhold, som er nødvendige for forståelsen af lovforslagets indhold og bemærkninger.

II. Bemærkningernes tekniske udformning.

§ 6. Med hensyn til oplysninger i bemærkningerne om indholdet af gældende lovbestemmelser m.v., herunder om disses optagelse som bilag til lovforslaget, og med hensyn til bemærknigernes tekniske udformning bør den vejledning, der indeholdes i cirkulærets bilag, følges.

§6. Det bør tilstræbes at give bemærkningerne den sproglige og systematiske form, som er bedst egnet til at lette tilegnelsen af deres indhold. En fremstillingsform, der medfører, at forståelsen af bemærkningerne forudsætter en speciel faglig viden, bør søges undgået.

§ 7. Cirkulæret gælder for lovforslag, der fremsættes efter den 1. januar 1967.

Statsministeriet, den 16. september 1966.

J. O. Krag.

/Ruth Bruun-Pedersen.

Bilag.

Vejledning for den nærmere udformning af bemærkninger til lovforslag.

I. Oplysninger om indholdet af lovbestemmelser m.v.

§7. Bemærkningerne bør i almindelighed opdeles i to hovedafsnit: »Almindelige bemærkninger« og »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser«.

§8. I afsnittet »Almindelige bemærkninger« bør redegøres for hovedpunkterne i lovforslaget, grunden til dets fremsættelse6.13hovedlinierne i lovforberedelsen (udvalgsbehandling, indstillinger for myndigheder, organisationer m.v.).

Stk. 2. Det vil i almindelighed være mest hensigtsmæssigt, at de oplysninger, der omtales i cirkulærets §§ 2-3 og § 5, stk. 1 og 2, og i denne vejlednings §§ 1 og 3, gives under »Almindelige bemærkninger«.

§9. I afsnittet »Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser« bør bemærkningerne i den typografiske opstilling knyttes til de enkelte kapitler og paragraffer. Ofte bør der også knyttes bemærkninger til de enkelte stykker i en paragraf og til eventuelle numre inden for stykkerne. Det vil jævnligt være hensigtsmæssigt at knytte visse fællesbemærkninger til et kapitel, før der gøres bemærkninger til de enkelte paragraffer, og på tilsvarende måde at knytte fællesbemærkniger til en paragraf, før bemærkningerne til paragraffens enkelte stykker anføres.

§10. Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser bør i almindelighed indeholde oplysninger om indholdet af de hidtil gældende regler om det pågældende spørgsmål, om de ændringer heri, lovforslaget vil medføre, samt om begrundelsen herfor og eventuelt i denne forbindelse en bedømmelse af, hvilke virkninger den foreslåede ændring kan forventes at få. Bemærkninger, der alene refererer indholdet af den foreslåede bestemmelse, må således anses for utilstrækkelige.

§11. Bygger lovforslaget på et lovudkast i en udvalgs- eller kommissionsbetænkning, og er der ingen væsentlig forskel mellem lovforslaget og betænkningens udkast, vil bemærkningerne ofte helt eller delvis kunne erstattes med en henvisning til betænkningen, for så vidt bemærknigerne til dennes lovudkast er udformet efter retningslinierne i dette cirkulære.

Stk. 2. Der bør dog i sådanne tilfælde redegøres for og gøres bemærkninger til de punkter, på hvilke lovforslaget afviger fra betænkningens udkast. Er der sket en forskydning af paragrafnumre, bør der gives oplysning herom.

§12. I bemærkningerne til lovforslag der genfremsættes, bør anføres spaltehenvisninger til Folketingstidende om forslagets tidligere fremsættelse og behandling. Eventuelle afvigelser i forhold til det tidligere forslag bør fremhæves under lovforslagets almindelige bemærkninger. Er afvigelserne af mere omfattende karakter, bør lovforslaget forsynes med nye fuldstændige bemærkninger.

Cirkulære om bemærkninger til lovforslag

Det henstilles, at de nedenfor anførte retningslinier følges ved udarbejdelsen af bemærkninger til lovforslag.

Ingen