Cirkulære om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere. (Ungdomscirkulæret)

Cirkulære om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere.

(Ungdomscirkulæret)

I. Indledning.

1. Som følge af de ændringer, der siden udsendelsen af RAC 260 af 7. december 1932 og RAC 162 af 15. september 1934 er sket i praksis og i lovgivningen blandt andet ved straffelovs- og retsplejelovsændringerne i 1961 og ved lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg, har jeg anset det for hensigtsmæssigt at udarbejde en ny vejledning om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere. Denne vejledning træder i stedet for forskrifterne om unge lovovertrædere i 1932- og 1934-cirkulærerne. Efter aftale med justitsministeriet indbefatter vejledningen reglerne i JMC 10 af 31. januar 1940 angående strafferetlig undersøgelse mod personer under 21 år og afhøring af børn.

2. Forskrifterne finder anvendelse på lovovertrædere under 21 år, for så vidt angår ungdomsfængsel dog også lovovertrædere over denne alder. Første afsnit om reaktionsvalget indeholder en beskrivelse af gældende ret og almindelig fulgt praksis og tilsigter - bortset fra en anvisning om at anvende tiltalefrafald med vilkår om børne- og ungdomsforsorg i mere begrænset omfang - ingen ændring i behandlingen af disse sager. I den hensigt at opnå en afkortning af ekspeditionstiden, især for sager der afgøres med tiltalefrafald mod børne- og ungdomsforsorg, gives der i andet afsnit anvisning om forskellige ændringer i fremgangsmåden, navnlig således at retsbehandlingen som regel koncentreres i et retsmøde, hvor forundersøgelsesforhør holdes, og godkendelse af vilkårene for og tilkendegivelse om retsvirkningerne af tiltalefrafaldet finder sted.

II. Reaktionsvalget.

A. Almindelige retningslinier.

3. Fremstillingen i dette afsnit giver alene en kortfattet orientering om reaktionsvalget over for unge lovovertrædere ved visse særligt hyppigt forekommende kriminalitetsformer. Den indeholder retningslinier, som har støtte i praksis, men er ikke udtømmende og må suppleres med eftersyn af domspraksis og håndbogs- og tidsskriftslitteraturen. Der henvises tillige til Straffelovkommissionens betænkning vedrørende ungdomskriminaliteten (nr. 232/1959).

4. Over for unge lovovertrædere vil der i stedet for almindelig straf navnlig kunne være spørgsmål om at anvende tiltalefrafald eller ungdomsfængsel.

5. Kompetencereglerne med hensyn til tiltalefrafald findes nu i retsplejelovens § 723. Herefter kan statsadvokaten træffe bestemmelse om tiltalefrafald, når tiltalefrafaldet indeholder vilkår om, at sigtede undergives børne- og ungdomsforsorg. Var sigtede under 18 år på gerningstiden, kan statsadvokaten træffe bestemmelse om tiltalefrafald, når tiltalefrafaldet meddeles på samme vilkår, som kan fastsættes i betingede domme. Disse former for tiltalefrafald kan tillige betinges af indenretlig bødevedtagelse. Bestemmelse om tiltalefrafald, der ikke indeholder vilkår, eller alene vilkår om bødevedtagelse, eventuelt tillige erstatning, træffes af rigsadvokaten, medmindre forholdet er omfattet af JMB 244 af 24. september 1957 eller andre særlige kompetenceregler. Finder politimesteren, at en politisag bør afgøres med vilkår om børne- og ungdomsforsorg, forelægges sagen for statsadvokaten.

6. Hvis den, der er fritaget for tiltale i henhold til et betinget tiltalefrafald, i prøvetiden gør sig skyldig i nyt strafbart forhold eller begår en væsentlig overtrædelse af vilkårene, vil der være mulighed for genoptagelse af sagen. Sådanne sager - bortset fra ubetydelige politiforseelser - forelægges som hidtil for statsadvokaten. Medmindre tiltalefrafaldet er besluttet af højere anklagemyndighed, bestemmer statsadvaokaten, om genoptagelse skal ske. Hertil vil der navnlig være anledning, når der nu kan være spørgsmål om at dømme til ungdomsfængsel eller anden indgribende foranstaltning. Har den pågældende i forbindelse med tiltalefrafaldet været institutionsanbragt, f.eks. på et hjem under børne- og ungdomsforsorgen, træffes der i almindelighed ikke bestemmelse om genoptagelse. Det samme gælder, når der er forløbet lang tid fra tiltalefrafaldet, eller hvis den nu foreliggende kriminalitet er af en anden beskaffenhed end den, der ligger til grund for tiltalefrafaldet, eller den tidligere kriminalitet er af ringe betydning. Tiltalefrafaldet vil, selvom sagen ikke genoptages, kunne dokumenteres til belysning af tiltaltes kriminelle aktivitet.

7. Såfremt det må anses for formålstjenligt, kan lovovertrædere, der på domstidspunktet er under 21 år, i stedet for fængselsstraf idømmes ungdomsfængsel. Når særlige grunde taler derfor, kan denne strafart anvendes over for lovovertrædere mellem 21 og 23 år. Ungdomsfængsel idømmes kun sjældent, når tiltalte er op mod 21 år på domstidspunktet. Flertallet af de lovovertrædere, der anses med ungdomsfængsel, er i aldersgruppen 18-20 et halvt år, men ungdomsfængsel bruges dog også jævnligt over for personer under denne alder, når børne- og ungdomsforsorg har vist sig frugtesløs, eller kriminaliteten er af en så grov beskaffenhed, at retshåndhævelsesgrunde gør det betænkeligt at begrænse reaktionen til tiltalefrafald eller betinget dom.

8. Ved fuldbyrdelsen lægges der ifølge straffelovens § 41, stk. 2 vægt på den unges sociale og karaktermæssige udvikling gennem arbejdstræning, oplæring og undervisning. Det bør iagttages, at der ikke nedlægges påstand om ungdomsfængsel over for sigtede, der i intelligensmæssig henseende nærmer sig åndssvagegrænsen. Formodning om tilstedeværelsen af andre psykiske defekter kan ligeledes gøre anbringelse i ungdomsfængsel utilrådelig, men mindre udtalte intelligensmangler og andre mindre betydningsfulde mentale afvigelser er i reglen ikke til hinder for placering i ungdomsfængsel.

9. Ungdomsfængsel fuldbyrdes for tiden i de åbne fængsler Søbysøgaard, Møgelkær og Kærshovedgaard og den lukkede ungdomsfængselsafdeling i statsfængslet i Nyborg; modtagelsesafdelingen er placeret i Vestre fængsel. Kvinder kan ikke modtages i ungdomsfængsel.

10. Ifølge straffelovens § 41, stk. 4 kan fængselsnævnet træffe bestemmelse om, at en ungdomsfængselsfange skal overføres til særfængsel, men stiller det sig på forhånd som en nærliggende mulighed, at en sådan overførelse vil finde sted, bør der som regel ikke nedlægges påstand om ungdomsfængsel. Om genindsættelse i ungdomsfængsel henvises til bemærkningerne nedenfor under pkt. 27.

B. Berigelseskriminalitet - Sigtede under 18 år.

11. Den hyppigst anvendte reaktion over for lovovertrædere under 18 år, hvis kriminalitet består i eller domineres af berigelsesforbrydelser, er betinget tiltalefrafald i reglen med vilkår om børne- og ungdomsforsorg, eventuel af nærmere angivet art.

12. De hjælpeforanstaltninger, der kan iværksættes af børne- og ungdomsforsorgen, er opregnet i § 27, stk. 2 i lov 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg. Tiltalefrafaldet kan som hidtil nærmere angive de hjælpeforanstaltninger, der stilles som vilkår for tiltalefrafaldet. Navnlig vil det kunne være af praktisk betydning at betinge tiltalefrafaldet af, at sigtede anbringes i ungdomshjem eller i øvrigt uden for hjemmet. Det er børne- og ungdomsværnet, der tager bestemmelse om iværksættelsen af hjælpeforanstaltninger og om disses nærmere indhold, herunder om anbringelse uden for hjemmet. Til opfyldelse af et vilkår, der lyder på, at sigtede undergives børne- og ungdomsforsorg kræves i det mindste, at der beskikkes den unge en tilsynsværge.

13. Hjælpeforanstaltninger kan iværksættes over for børn og unge under 18 år, der har ophold her i landet. Er en beslutning om beskikkelse af tilsynsværge eller om anbringelse uden for hjemmet ikke ophævet ved det fyldte 18. år, kan disse hjælpeforanstaltninger, jfr. lovens § 29, stk. 2, også efter dette tidspunkt ændres til eller forbindes med andre hjælpeforanstaltninger. Hjælpeforanstaltningerne skal ifølge lovens § 45 ophøre, når formålet med foranstaltningerne er nået eller fortsat hjælp i øvrigt ikke er påkrævet og senest når den unge fylder 21 år. Herefter er det ikke en betingelse for forsorgens varighed udover det 18. år, at der er truffet beslutning herom inden 18 års dagens indtræden, eller at den pågældende er eller har været anbragt på ungdomshjem. Der vil således ikke længere være anledning til et særskilt vilkår om forsorgsforlængelse udover det 18. år; men der er intet til hinder for, at statsadvokaten i tiltalefrafaldet angiver den tid for tilsynets varighed, som han finder påkrævet.

14. Udgår den pågældende af børne- og ungdomsforsorgen inden udløbet af en fastsat tilsynstid eller kort efter, at tiltale er frafaldet, er der mulighed for - med rettens godkendelse - at overføre tilsynet til Dansk Forsorgsselskab. Det samme gælder, hvis børne- og ungdomsforsorgens tilsyn viser sig ufyldestgørende.

15. Når sigtede er op mod 18 år, vil vilkår om tilsyn af Dansk Forsorgsselskab med pligt til at efterkomme forsorgsselskabets bestemmelser om ophold og arbejde, eventuelt suppleret med adgang til anbringelse i hjem eller andre vilkår, som kan fastsættes i betingede domme, ofte være at foretrække for vilkår om børne- og ungdomsforsorg.

16. Beslutning om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter loven om børne- og ungdomsforsorg træffes af børne- og ungdomsværnet i den kommune, hvor indehaveren af forældremyndigheden, eller den, der faktisk udøver forældremyndigheden her i landet, har bopæl, og ellers i den unges opholdskommune, lovens § 36. Hjælpeforanstaltningerne skal så vidt muligt iværksættes i samarbejde med forældremyndighedens indehaver eller udøver, og endelig beslutning om anbringelse uden for hjemmet kan kun træffes, efter at indehaveren eller udøveren af forældremyndigheden har haft lejlighed til at udtale sig over for børne- og ungdomsværnet, jfr. § 30, smh. med § 28. Sådanne foranstaltninger, som ikke kan udsættes uden fare for den unges vel, kan dog ifølge § 33 iværksættes foreløbigt, og når børne- og ungdomsværnet ikke er samlet, kan beslutning om foreløbige foranstaltninger træffes og erklæring til brug for afgørelsen om tiltalefrafald afgives af formanden, eventuelt af næstformanden (næstformændene). Iværksætter børne- og ungdomsværnet ikke de foranstaltninger, som er påkrævet, kan Landsnævnet for Børne- og ungdomsforsorg ifølge § 54, stk. 2 træffe beslutning derom og pålægge børne- og ungdomsværnet at gennemføre beslutningen. Er det som vilkår i et tiltalefrafald fastsat, at sigtede skal anbringes på nærmere angivet måde, og træffer børne- og ungdomsværnet, efter at sigtede er inddraget under forsorg, ikke beslutning om anbringelse i overensstemmelse med vilkåret, afgør Direktoratet for Børne- og ungdomsforsorg ifølge § 56, hvor den pågældende skal anbringes.

17. Tiltalefrafald med vilkår om børne- og ungdomsforsorg betinges tillige af, at sigtede efterkommer de forskrifter, som forsorgsmyndigheden meddeler ham, og forbindes med det vilkår, at sigtede i en nærmere fastsat prøvetid, der kun under særlige omstændigheder kan overstige 3 år, men som hyppigt bestemmes til 2 år, og kan fastsættes til 1 år, ikke begår strafbart forhold.

18. Om der til et tiltalefrafald skal knyttes vilkår om børne- og ungdomsforsorg, eventuelt af nærmere angivet art, beror i første række på, om vilkåret må anses som formålstjenligt med henblik på at stabilisere den unge, men for anklagemyndighedens vedkommende kan også retshåndhævelseshensyn komme i betragtning; kriminalitetens grovhed kan f.eks. gøre det påkrævet, at gerningsmanden fjernes fra den by eller egn, hvor forbrydelsen er blevet begået.

19. Det bør iagttages, at tiltalefrafald med vilkår om børne- og ungdomsforsorg ikke benyttes for skematisk. Ved gentaget kriminalitet må det overvejes, om det er rigtigt at begrænse reaktionen til tiltalefrafald, eventuelt med skærpede vilkår, herunder vilkår om vedtagelse af bøde, eller om andre foranstaltninger, navnlig ungdomsfængsel, må anses for mere formålstjenlige. Opmærksomheden henledes på, at retten, f.eks. i tilfælde, hvor den ikke mener at kunne tage en påstand om ungdomsfængsel til følge, efter straffelovændringen i 1961 har mulighed for ved afsigelse af betinget dom at etablere eller opretholde vilkår om børne- og ungdomsforsorg. Begrunder kriminaliteten - den nu foreliggende og den tidligere registrerede - ikke anden reaktion end tiltalefrafald, er der intet til hinder for på ny at frafalde tiltale med vilkår om børne- og ungdomsforsorg. Men er sigtede allerede i henhold til tiltalefrafald inddraget under børne- og ungdomsforsorg, vil det kunne være praktisk uden på ny at indhente erklæring fra børne- og ungdomsværnet at afgøre sagen med et tiltalefrafald, der alene indeholder vilkår om straffri vandel - efter omstændighederne kombineret med bøde - således at det i resolutionen indskærpes, at de tidligere fastsatte vilkår om børne- og ungdomsforsorg stadig står ved magt. Denne fremgangsmåde vil f.eks. være anvendelig ved sædvanlig undvigelseskriminalitet begået under rømning fra ungdomshjem, når forstanderen har erklæret sig villig til at tage sigtede tilbage, men kan også bruges i andre tilfælde, hvor tiltale kort forinden er frafaldet på vilkår af børne- og ungdomsforsorg, eller når det i øvrigt er klart, at sigtede skal forblive under børne- og ungdomsforsorg, og der ikke er anledning til at ændre vilkårene.

20. Findes hjælpeforanstaltninger i henhold til loven om børne- og ungdomsforsorg ikke formålstjenlige, f.eks. fordi det må antages, at kriminaliteten ikke står i forbindelse med personlige eller hjemlige forhold eller manglende evne til social tilpasning, kan tiltale frafaldes alene på vilkår, at sigtede i en nærmere fastsat prøvetid, der kun under særlige omstændigheder kan overstige 3 år, men som hyppigt bestemmes til 2 år, og kan fastsættes til 1 år, ikke begår strafbart forhold. Er sigtede op mod 18 år, vil tilsyn af Dansk Forsorgsselskab med adgang til at træffe bestemmelse om ophold og arbejde som nævnt under pkt. 15 ofte være at foretrække for børne- og ungdomsforsorg. Må andre vilkår, jfr. straffelovens § 57, anses som formålstjenlige, kan sådanne vilkår knyttes til tiltalefrafaldet.

21. Et tiltalefrafald, hvortil der er knyttet vilkår af anden art, kan som omtalt i pkt. 5 yderligere betinges af, at sigtede i retten vedtager at betale en bøde. Hertil vil der især være anledning, dels når der kan være grund til en skærpelse af reaktionen i forhold til en tidligere afgørelse, dels i tilfælde hvor sigtede har gjort sig skyldig i uligeartet kriminalitet, og der for et eller nogle af forholdene, f.eks. brugstyveri, efter almindelig praksis er forskyldt bødestraf. Vilkår om bøde bør dog som regel kun stilles, når sigtede er betalingsdygtig og i almindelighed ikke, når han er anbragt på hjem under børne- og ungdomsforsorgen, eller tiltalefrafaldet indeholder vilkår om sådan anbringelse.

22. Det er en betingelse for at afgøre sagen med et betinget tiltalefrafald, at sigtede i retten har aflagt en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende omstændigheder. Nægter han sig skyldig, kan de foran omtalte vilkår - efter straffelovændringen i 1961 også vilkår om børne- og ungdomsforsorg - fastsættes i en betinget dom. Der er intet til hinder for at benytte denne fremgangsmåde også i andre tilfælde, dersom det må antages, f.eks. ifølge udtalelse fra børne- og ungdomsforsorgens myndigheder, at denne reaktionsform af pædagogiske grunde må foretrækkes for et tiltalefrafald.

23. Omfattes kriminaliteten af straffelovens § 287, kan tiltale frafaldes uden vilkår - eller alene mod vedtagelse af dagbøder eller betaling af erstatning - således at det gennem underretning til børne- og ungdomsværnet om sagens udfald overlades til disse myndigheder på egen hånd at tage bestemmelse om, hvorvidt hjælpeforanstaltninger skal iværksættes over for sigtede.

24. Tiltalefrafald uden vilkår er som omtalt nedenfor under C den sædvanlige fremgangsmåde, når genindsættelse i eller tilbageførelse til ungdomsfængsel finder sted. Denne form er tillige anvendelig, når sigtede er under åndssvageforsorg eller psykiatrisk behandling - enten ifølge dom eller på andet grundlag - og kriminaliteten ikke begrunder en mere indgribende foranstaltning. Også i andre tilfælde, hvor den nu foreliggende kriminalitet ikke giver anledning til ændring af allerede fastsatte vilkår, herunder forlængelse af prøvetiden, kan tiltalefrafald uden vilkår komme i betragtning, navnlig når ny retslig behandling anses for upåkrævet eller uhensigtsmæssig eller vanskeligt gennemførlig.

25. Over for unge under 18 år, hvis kriminalitet, - den nu foreliggende og den tidligere registrerede - består i eller domineres af berigelsesforbrydelser, vil der kun undtagelsesvis kunne være spørgsmål om at påstå anvendelse af almindelig ubetinget frihedsstraf, heller ikke som led i en kombinationsdom. Dersom opdragende foranstaltninger i medfør af loven om børne- og ungdomsforsorg eller andre vilkår som led i tiltalefrafald eller betinget dom har vist sig frugtesløse og fortsat må anses for utilstrækkelige til at afholde sigtede fra kriminalitet, bør der som regel nedlægges påstand om ungdomsfængsel. Det samme gælder, når kriminaliteten er af så grov beskaffenhed, at retshåndhævelsesgrunde gør det betænkeligt at begrænse reaktionen til tiltalefrafald eller betinget dom.

C. Berigelseskriminalitet. - Sigtede over 18 år.

26. Er sigtede over 18 år og ikke allerede inddraget under børne- og ungdomsforsorg, vil der i reglen kun være anledning til at afgøre sagen med tiltalefrafald, når forholdet falder ind under straffelovens § 287; ellers fremmes sagen til dom på sædvanlig måde. Dette gælder dog ikke, hvis sigtede er under åndssvageforsorg eller psykiatrisk behandling - enten ifølge dom eller på andet grundlag - og den nu foreliggende kriminalitet ikke begrunder en mere indgribende foranstaltning, eller hvis kriminaliteten er begået under prøveløsladelse eller under undvigelse fra ungdomsfængsel.

27. Gør en person, der er prøveløsladt fra ungdomsfængsel, sig i prøvetiden skyldig i ligeartet kriminalitet, for hvilken fængselsstraf er forskyldt, vil Fængselsnævnet i reglen træffe beslutning om genindsættelse i ungdomsfængsel, medmindre omstændighederne herunder navnlig delikventens alder taler derimod. Træffer Fængselsnævnet beslutning om genindsættelse i ungdomsfængsel, udfærdiges der samtidig med ekspeditionen af genindsættelsesresolutionen tiltalefrafald af rigsadvokaten. Er kriminaliteten begået under undvigelse fra ungdomsfængsel eller under orlov, anses fangen i reglen med disciplinærstraf, når han er tilbageført, og tidspunktet for prøveløsladelse kan udskydes. Hvis ikke særlige omstændigheder foreligger, vil sagen derfor sædvanligvis blive sluttet med tiltalefrafald uden vilkår.

28. Er sigtede inddraget under børne- og ungdomsforsorg, og børne- og ungdomsforsorgens myndigheder anbefaler, at sigtede forbliver under denne forsorg, eventuelt med skærpende vilkår, kan sagen, når andre foranstaltninger ikke findes mere formålstjenlige, og retshåndhævelsesgrunde ikke taler derimod, afgøres med en reaktion af dette indhold, enten i form af et tiltalefrafald eller - hvis det af pædagodiske grunde må foretrækkes - betinget dom, jfr. foran under pkt. 19. Giver den nu foreliggende kriminalitet ikke anledning til ændring af vilkårene, vil sagen som nævnt under pkt. 19 kunne afgøres med tiltalefrafald, der alene indeholder vilkår om straffri vandel, eventuelt kombineret med bøde, eller efter omstændighederne tiltalefrafald uden vilkår.

29. Er sigtede ikke tidligere straffet eller fritaget for tiltale, vil en sag om berigelsesforbrydelser begået af en lovovertræder, der er mellem 18 og 21 år i reglen blive afgjort med betinget dom, medmindre anvendelse af ubetinget frihedsstraf må anses for påkrævet som følge af kriminalitetens art og omfang. Hvilke vilkår der skal knyttes til den betingede dom, beror på personundersøgelsen; for unge lovovertrædere må der i almindelighed formodes at være behov for tilsyn kombineret med adgang for tilsynet til at træffe bestemmelse om ophold og arbejde. Under hensyn til muligheden for ungdomsfængsel ved ny sag i prøvetiden anvender domstolene som oftest domsformen; betinget dom uden straffastsættelse.

30. Er sigtede tidligere straffet eller fritaget for tiltale, beror afgørelsen af, om en betinget dom kan anses for at være en tilstrækkelig reaktion, i første række på beskaffenheden og grovheden af den tidligere og den nu foreliggende kriminalitet og den tid, der er forløbet siden den forudgående afgørelse, i forbindelse med en vurdering af, om gerningsmandens nuværende personlige og sociale forhold gør det antageligt, at en betinget dom vil være egnet til at afholde sigtede fra ny kriminalitet.

31. Almindeligt ubetinget fængsel anvendes kun i meget begrænset udstrækning over for lovovertrædere under 21 år, hvis kriminalitet består i eller domineres af berigelsesforbrydelser. Er ubetinget fængselsstraf forskyldt, og kriminaliteten må antages at stå i forbindelse med manglende evne til social tilpasning, må ungdomsfængsel sædvanligvis foretrækkes for almindeligt fængsel, medmindre proportionalitetshensyn er til hinder derfor. Valget må således som regel stå mellem ungdomsfængsel og betinget dom, medmindre tiltalte er op mod 21 år på domstidspunktet, jfr. foran under pkt. 7 til 10.

32. Derimod er der intet til hinder for anvendelse af ubetinget hæfte. Over for personer, der på domstidspunktet er under 21 år, kan bøde og hæfte ifølge straffelovens § 91, stk. 2, anvendes også i tilfælde, hvor den for lovovertrædelsen foreskrevne straf ikke hjemler disse strafarter. Idømmelse af hæftestraf berettiger ikke en læremester til at ophæve en lærekontrakt, jfr. lærlingelovens § 21.

33. Ved straffelovændringen i 1961 er der skabt mulighed for, når anvendelse af ubetinget frihedsstraf er påkrævet, at forbinde en betinget frihedsstraf med en ubetinget frihedsstraf, både i tilfælde, hvor der foreligger flere uligeartede lovovertrædelser og - navnlig når oplysningerne om tiltaltes personlige forhold indicerer et tilsynsbehov - i tilfælde, hvor der kun foreligger et forhold eller flere ligeartede forhold. Ubetinget hæfte kan idømmes i forbindelse med betinget fængsel, og ubetinget hæfte kan idømmes, uanset om denne strafart er hjemlet for overtrædelsen. Ligeledes kan bøde idømmes i forbindelse med en betinget dom, ikke blot når en af flere lovovertrædelser medfører bøde, jfr. straffelovens § 88, stk. 3, men også når bødestraf ikke er hjemlet for den pågældende lovovertrædelse, § 58, stk. 2.

34. Over for unge lovovertrædere vil der jævnlig være anledning til at påstå anvendelse af bøde i forbindelse med betinget dom eller i forbindelse med tiltalefrafald, jfr. bemærkningerne ovenfor under pkt. 21. Det samme gælder - for lovovertrædere, der er fyldt 18 år eller tæt op imod denne alder - anvendelse af hæfte, når der foreligger flere uligeartede forhold, og der for nogle af forholdene, f.eks. brugstyveri, efter almindelig praksis er forskyldt ubetinget hæfte. Om der i øvrigt skal nedlægges påstand om ubetinget hæftestraf i forbindelse med en betinget dom må bero på, om der er grund til en sådan skærpelse af reaktionen. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis tiltalte har forbrudt et tidligere tiltalefrafald eller en tidligere betinget dom.

35. Uden for tilfælde af uligeartet kriminalitet, f.eks. vold og berigelsesforbrydelser bør der derimod vises tilbageholdenhed med at påstå delvis ubetinget fængselsstraf.

36. Efter straffelovens § 58, stk. 1 som affattet ved l. 212 af 4. juni 1965 kan en ubetinget straf forbindes med en betinget dom uden straffastsættelse.

37. Samme resultat, som anvendelse af kombinationsdom fører til, kan undertiden opnås ved anvendelse af ubetinget straf for det nu foreliggende forhold i forbindelse med en bestemmelse om, at den tidligere betingede dom opretholdes, jfr. straffelovens § 61, stk. 2,1).

D. Andet end berigelseskriminalitet. - Sigtede under 21 år.

38. Består kriminaliteten eller præges den hovedsageligt af andet end berigelsesforbrydelser, gælder med hensyn til reaktionsvalget de samme hovedsynspunkter, som er fremstillet foran under A til C.

39. Angår sigtelsen forhold af lidet graverende karakter, må opmærksomheden være, henvendt på tiltalefrafald. Dette gælder især, når sigtede er under 18 år, eller når forholdet henhører under de bestemmelser, der er omfattet af JMB 244 af 24. september 1957 om statsadvokaternes beføjelse til at undlade tiltale.

40. Personer, der på domstidspunktet ikke er fyldt 18 år, eller tæt op imod denne alder idømmes kun undtagelsesvis almindeligt ubetinget fængsel og ret sjældent ubetinget hæfte. Overtrædelse af færdselslovens § 16, stk. 1, der foreligger isoleret eller i forbindelse med brugstyveri, begået af personer, der på domstidspunktet ikke er 18 år eller op mod denne alder, afgøres undertiden med bøde, undertiden med betinget hæfte kombineret med bøde. Er sigtede over 18 år, straffes brugstyveri af biler og motorcykler i almindelighed med ubetinget hæfte; dette gælder ligeledes overtrædelse af færdselslovens § 16.

41. Består kriminaliteten i en voldsforbrydelse, og gerningsmanden er i alderen mellem 18 og 21 år, anvendes ofte ubetinget fængsel efter samme praksis som for personer over denne alder. Over for den, der på domstidspunktet er under 21 år, kan bøde og hæfte imidlertid, jfr. straffelovens § 91, stk. 2, anvendes også i tilfælde, hvor den for lovovertrædelsen foreskrevne straf ikke hjemler disse strafarter. I medfør af denne bestemmelse er hæfte - der som omtalt under pkt. 32 ikke berettiger til ophævelse af en lærekontrakt - undertiden idømt unge mellem 18 og 21 år i voldssager, hvor ubetinget fængsel ellers var forskyldt. Er gerningsmanden ikke 18 år eller op mod denne alder, kan ubetinget frihedsstraf derimod kun ventes idømt i undtagelsestilfælde. Sager om vold efter straffelovens § 244 begået af personer i denne aldersgruppe afgøres i reglen med dagbøder eller betinget dom; ofte vil en betinget dom kombineret med bøde være en egnet afgørelsesmåde.

42. Tyder kriminaliteten efter forholdenes art eller antal eller sigtedes tilbøjelighed til recidiv på, at den står i forbindelse med personlige eller sociale tilpasningsvanskeligheder, eller fremgår dette i øvrigt af oplysningerne om sigtede, fører de under B og C skildrede specialpræventive synspunkter, der regelmæssigt er særligt fremtrædende ved reaktionsvalget over for unge berigelsesforbrydere, til anvendelse af en afgørelsesmåde, der indeholder opdragende foranstaltninger i form af vilkår knyttet til tiltalefrafald eller betinget dom.

43. Medfører kriminaliteten eller nogen af de begåede lovovertrædelser efter almindelig praksis ubetinget straf, vil den mest formålstjenlige reaktion over for en ung lovovertræder ofte være et tiltalefrafald, der er suppleret med vilkår om bødevedtagelse, eller en kombinationsdom, jfr. fremstillingen under pkt. 34. Som der omtalt vil der for lovovertrædere, der er fyldt 18 år eller tæt op imod denne alder, navnlig kunne være spørgsmål om anvendelse af ubetinget hæfte i forbindelse med en betinget dom, men kun sjældent fængsel. Over for unge under denne alder vil der kun undtagelsesvis være anledning til at påstå strengere straf end bøde som den ubetingede del af reaktionen.

44. Ungdomsfængsel idømmes ikke ofte, når kriminaliteten - den nu foreliggende og den tidligere registrerede - består i eller domineres af voldsforbrydelser, men finder dog anvendelse, når forholdet er af særlig grov karakter, eller kriminaliteten må formodes at stå i forbindelse med personlige vanskeligheder eller manglende evne til social tilpasning; det samme gælder, når kriminaliteten alene består i brugstyveri.

45. Ved grov og farlig kriminalitet uden for berigelsesforbrydelsernes område, såsom kvalificeret vold, brandstiftelse, voldtægt o.lign. grove sædelighedsforbrydelser beror bedømmelsen af, om ungdomsfængsel må foretrækkes for almindelig straf, på en vurdering af gerningsmandens personlige forhold, herunder hans alder, hans evne til social tilpasning og - særligt for lovovertrædere over 18 år - på en afvejning af, om tiden for tilbageholdelsen i ungdomsfængsel vil stå i misforhold til den straf,der må ventes udmålt, såfremt almindeligt fængsel idømmes. Må kriminaliteten anses for særlig farlig, er forvaring i henhold til straffelovens § 70 undertiden anvendt over for unge lovovertrædere, f.eks. i tilfælde af manddrab og brandstiftelse.

46. Gør en person, der er prøveløsladt fra ungdomsfængsel, sig i prøvetiden skyldig i ligeartet kriminalitet, for hvilken fængselsstraf er forskyldt, vil Fængselsnævnet i reglen træffe beslutning om genindsættelse i ungdomsfængsel, medmindre omstændighederne, herunder delinkventens alder taler derimod. Mindre voldsforbrydelser, overtrædelse af færdselslovens § 16, isoleret brugstyveri og andre politisagsovertrædelser vil almindeligvis ikke begrunde genindsættelse. De vil ofte kunne fremmes til idømmelse af almindelig straf, men også sager af denne beskaffenhed skal forelægges for statsadvokaten, inden afgørelse træffes, dog bortset fra ubetydelige politiforseelser, jfr. pkt. 71.

III. Fremgangsmåden.

A. Oplysninger om personlige forhold.

47. Når der kan blive spørgsmål om anvendelse af betinget dom, tiltalefrafald på andre vilkår end vedtagelse af bøde og betaling af erstatning, eller ungdomsfængsel, skal der ifølge retsplejelovens § 800 a i almindelighed foretages en nærmere undersøgelse vedrørende sigtedes personlige forhold, herunder navnlig hans tidligere og nuværende forhold i hjem, skole og arbejde samt hans legemlige og åndelige tilstand. Kan der være spørgsmål om ungdomsfængsel, betinget dom eller tiltalefrafald med vilkår om tilsyn af Dansk Forsorgsselskab, foretages undersøgelsen af Dansk Forsorgsselskab. I øvrigt beror det på politimesterens bestemmelse, hvem der skal foretage undersøgelsen. Er sigtede under 18 år, må det sædvanligvis ventes, at børne- og ungdomsværnet foretager en undersøgelse af de personlige forhold, jfr. § 23 i lov 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg. I så fald bør afhøring af forældre, arbejdsgivere og andre trediemænd om sigtedes personlige forhold derfor normalt ikke finde sted. Opmærksomheden henledes på retsplejelovens § 800 c, hvorefter henvendelse til pårørende eller andre privatpersoner kun må ske, hvis sigtede har givet samtykke dertil, eller retten har truffet bestemmelse derom.

48. Er sigtede eller har han været under tilsyn, skaffes oplysning om hans forhold i tilsynsperioden. Har han været under børne- og ungdomsværnets tilsyn, indhentes denne oplysning i forbindelse med erklæringen fra børne- og ungdomsværnet om reaktionsvalget. Har sigtede i forbindelse med et tiltalefrafald (eller en betinget dom) været anbragt på hjem under børne- og ungdomsforsorgen, indhentes erklæring om hans forhold under opholdet og - når dette kan være af betydning for reaktionen - om forstanderens stilling til sigtedes genanbringelse (forbliven) på hjemmet. Er sigtede løsladt fra statsfængsel (ungdomsfængsel), tilvejebringes en erklæring om hans forhold under afsoningen og under en eventuel prøveløsladelse. Erklæringen fra ungdomsfængslet kan indhentes i forbindelse med en udtalelse om genindsættelse, se pkt. 70.

49. Oplysninger om sigtedes personlige forhold fremskaffes samtidig med, at efterforskningen finder sted.

B. Underretning om undersøgelsen.

50. Dersom sigtede er under 18 år, tilkaldes - bortset fra særligt påtrængende tilfælde - en repræsentant for børne- og ungdomsværnet til at overvære afhøringen, jfr. retsplejelovens § 810, stk. 4 smh. med § 822, stk. 4. Tilkaldelse kan undlades, når afhøringen alene angår ubetydelige politiforseelser. Samme regel gælder om afhøring af en mistænkt under 15 år og i alle tilfælde om afhøring af et barn under 15 år i en sædelighedssag. Afhøring, der går ud over en udspørgen om generalia og enkelte faktiske forhold, som er nødvendige for at danne sig et foreløbigt skøn over sagens karakter, må - bortset fra påtrængende tilfælde - ikke begyndes før det tidspunkt, politiet har opgivet til børne- og ungdomsværnet for afhøringens foretagelse. Lader børneværnet ikke give møde til det fastsatte tidspunkt, eller tilkendegiver det ved tilkaldelsen, at det ikke vil lade sig repræsentere, kan afhøring foretages uden nærværelse af en repræsentant for børneværnet. Det beror på politiets bestemmelse, om det kan tillades barnets eller den unges forældre at være til stede under afhøringen. Tilbageholdes et barn eller en ung, der bor hjemme, af politiet, bør der i almindelighed uden ophold gives hjemmet underretning om tilbageholdelsen. Henvendelsen om tilkaldelse til afhøring rettes til børne- og ungdomsværnet på sigtedes hjemsted, jfr. pkt. 16. Såfremt der ikke straks kan skaffes oplysning om, til hvilket børne- og ungdomsværn henvendelsen skal ske, eller såfremt der på grund af afstanden ikke uden vanskelighed eller forsinkelse kan gives møde af en repræsentant fra dette børneværn, kan en repræsentant for det stedlige børne- og ungdomsværn tilkaldes. Dette kan i alle tilfælde ske, når et barn under 15 år skal afhøres som vidne i en sædelighedssag.

51. Derudover påhviler det politiet, når sigtede er under 18 år eller under børne- og ungdomsforsorg, i overensstemmelse med de hidtil gældende regler at underrette børne- og ungdomsværnet på sigtedes hjemsted om undersøgelsen - bortset fra sager, der angår ubetydelige politiforseelser - med angivelse af arten af den eller de lovovertrædelser, sigtelsen angår. Underretningen kan ske ved tilsendelse af genpart af forholdsfortegnelse, forundersøgelsesbegæring eller anklageskrift, men er sagen af større omfang, således at den politimæssige efterforskning ikke kan ventes afsluttet i løbet af få dage, vil det ofte være hensigtsmæssigt at orientere børne- og ungdomsværnet forinden.

52. Underretning til Dansk Forsorgsselskab om sigtelser mod personer, der efter de for politiet foreliggende oplysninger er undergivet tilsyn af selskabet, sker efter de herom gældende regler.

53. Om lovovertrædelser begået i prøvetiden af en person, der er prøveløsladt fra ungdomsfængsel, gives der af politimesteren underretning til inspektøren for den anstalt, hvorfra den pågældende er løsladt på prøve, jfr. pkt. 70. Det samme gælder, såfremt det måtte blive politiet bekendt, at den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af de vilkår, der er fastsat for hans løsladelse.

C. Deling af sager med flere implicerede.

54. Er flere impliceret i sagen, må opmærksomheden stedse og allerede på efterforsningsstadiet være rettet på, om det er hensigtsmæssigt at udskille en eller flere sigtede, således at sagerne enkeltvis fremmes til afgørelse. Hertil vil der især være anledning, når sagerne må ventes afgjort på forskellig måde, således at afgørelsen for enkelte af de sigtede ikke forsinkes på grund af sagens ekspedition vedrørende de andre. Det må haves for øje, at hensynet til en samlet behandling af sagerne, navnlig bevismæssigt hensyn, kan tale imod udskillelse. Er sagen udskilt, bør der ved forelæggelsen for statsadvokaten medfølge en orientering om de medsigtedes forhold.

D. Afgørelsen af tiltalespørgsmålet. - Sigtede under 18 år.

55. Sager, der angår sigtelser, som henhører under statsadvokatens påtale, forelægges for statsadvokaten, inden afgørelse træffes. Hører forholdene under politimesterens påtale, finder forelæggelse sted, når reaktionsvalget frembyder tvivl, herunder i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om genoptagelse af et tidligere meddelt tiltalefrafald, jfr. pkt. 5 og 6. Om forelæggelse af sager mod personer, der er prøveløsladt eller undveget fra ungdomsfængsel, og om erklæringer fra ungdomsfængslet henvises til de nedenfor under E. fastsatte forskrifter.

56. Når efterforskning er afsluttet og personlige oplysninger indhentet, indsendes akterne til statsadvokaten med politimesterens indstilling om sagens afgørelse. Medmindre indstillingen går ud på, at påtale skal opgives af bevismæssige grunde, vedlægges udkast til forundersøgelsesbegæring eller anklageskrift samt genpart heraf og af en eventuel forholdsfortegnelse til statsadvokatens brug.

57. Er sigtede undergivet børne- og ungdomsforsorg, indhenter politimesteren inden forelæggelsen en udtalelse fra børne- og ungdomsværnet om sigtedes forhold under forsorgen, og om forsorgen kan ventes opretholdt eventuelt suppleret med mere indgribende hjælpeforanstaltninger. Om der i andre tilfælde skal indhentes erklæring fra børne- og ungdomsværnet beror på, om politimesteren anser sagen for egnet til at afgøres med vilkår om børne- og ungdomsforsorg. I så fald spørges børne- og ungdomsværnet om dets stilling til en sådan afgørelse, og om der er eller kan ventes at blive truffet bestemmelse om iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter lov 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg. Der rettes ikke nogen forespørgsel til børne- og ungdomsværnet, når påtale må ventes opgivet, eller der efter politimesterens skøn er udsigt til, at sagen vil blive afgjort uden vilkår om hjælpeforanstaltninger efter loven om børne- og ungdomsforsorg, se afsnit II, navnlig pkt. 19, 20, 23 og 24 samt pkt. 39, men der gives alene underretning om sigtelsen i overensstemmelse med de under B. fastsatte forskrifter.

58. Forespørgsel til børne- og ungdomsværnet vedlægges en genpart af udkastet til forundersøgelsesbegæring eller anklageskrift og en eventuel forholdsfortegnelse samt vedkommende personlige oplysninger eller kopier heraf og ledsages i reglen af et sæt rapportgenparter. Det beror på politimesterens bestemmelse, på hvilken måde børne- og ungdomsværnet skal gøres bekendt med eventuelle ældre akter. Fremkommer erklæringen fra børne- og ungdomsværnet ikke inden forløbet af en rimelig tid, normalt 14 dage, forelægges sagen for statsadvokaten, og børne- og ungdomsværnet underrettes om fremsendelsen.

59. Forelæggelsen for statsadvokaten sker inden afholdelsen af forundersøgelsesforhør. Er sigtede fængslet eller i sag sammen med arrestanter - og udskillelse ikke finder sted - vil det dog ofte være hensigtsmæssigt at vente med fremsendelsen, til forundersøgelsesforhør er afholdt. Også i andre tilfælde kan særegne grunde føre til at foretrække denne fremgangsmåde; hertil vil der således være anledning, når der foreligger grundet tvivl med hensyn til sigtedes tilståelse, dens omfang eller uforbeholdenhed.

60. Statsadvokaten tager bestemmelse om sagens videre ekspedition og tager herunder stilling til, om der skal indhentes erklæring fra Direktoratet for Børne- og ungdomsforsorgen. Dette bør, når sigtede er under 18 år, som regel ske i følgende tilfælde

1) Når børne- og ungdomsværnet foreslår, at sagen afgøres med undergivelse af eller forbliven under børne- og ungdomsforsorg, men anklagemyndigheden vil påstå sagen fremmet til dom med påstand om anden retsfølge end bøde- eller hæftestraf eller betinget dom med vilkår om børne og ungdomsforsorg (straffelovens § 57, stk. 1, nr. 8).

2) Når sigtede er anbragt i hjem under børne- og ungdomsforsorgen, og anklagemyndigheden agter at påstå anvendelse af ungdomsfængsel eller almindelig ubetinget frihedsstraf.

3) Når der er spørgsmål om at knytte vilkår om anbringelse uden for hjemmet til tiltalefrafaldet, men børne- og ungdomsværnet ikke giver tilslutning til et sådant vilkår.

4) Når der i øvrigt er tvivl, om tiltale bør frafaldes mod undergivelse af eller forbliven under børne- og ungdomsforsorg, eller sagen bør fremmes til dom.

61. Beslutter statsadvokaten sig til at afgøre sagen med tiltalefrafald på nærmere angivne vilkår, betinges resolutionen af, at sigtede erkender sig skyldig inden retten, og at retten godkender vilkårene.

62. Finder statsadvokaten, at tiltalefrafaldet bør betinges af vilkår om, at sigtede undergives børne- og ungdomsforsorg eventuel af nærmere angivet art, men svar fra børne- og ungdomsværnet ikke er modtaget inden en rimelig tids forløb, gøres der ved tilbagesendelsen til politimesteren opmærksom på, at resolutionen er udfærdiget under forudsætning af tilslutning fra børne- og ungdomsværnet. Samtidig underretter statsadvokaten børne- og ungdomsværnet ved tilsendelse af genpart af resolutionen og anmoder det om snarest muligt at underrette politimesteren om sin stilling til de i resolutionen anførte vilkår.

63. Der er intet til hinder for, at statsadvokaten efter forhandling med politimesteren fastsætter denne fremgangsmåde - således at erklæring fra børne- og ungdomsværnet først indhentes efter at statsadvokaten har udfærdiget resolutionen - som den sædvanlige. En sådan ændring i ekspeditionsgangen bør overvejes, når den kan anses for egnet til at hidføre en påkrævet nedsættelse af den samlede ekspeditionstid.

64. Lyder statsadvokatens beslutning på, at sagen skal afgøres med betinget tiltalefrafald, sender politimesteren sagen til retten og statsadvokatens resolution vedlægges.

65. Sigtede, der er anbragt på ungdomshjem, bringes til stede i den ret, der behandler sagen som hovedsag, for så vidt det kan ske uden større vanskelighed eller bekostning. Også i øvrigt bør opmærksomheden være henvendt på såvidt muligt at undgå oversendelse til anden retskreds.

66. Tilstår sigtede sig skyldig i overensstemmelse med forundersøgelsesbegæringen, anmodes retten om at tage stilling til, om vilkårene kan godkendes og i bekræftende fald at tilkendegive tiltalefrafaldet og dets retsvirkninger.

67. Tilstår sigtede sig ikke skyldig i overensstemmelse med forundersøgelsesbegæringen, tilbagesendes sagen til statsadvokaten med udskrift af forundersøgelsesforhøret og politimesterens indstilling om sagens afgørelse.

68. Afviger sigtedes forklaring kun på uvæsentlige punkter fra beskrivelsen i forundersøgelsesbegæringen, kan sagen fremmes som foran nævnt, eventuelt efter at anklagemyndighedens repræsentant har foretaget de fornødne rettelser i resolutionen ved tilførsel til retsbogen, i tvivltilfælde efter at have indhentet telefonisk forholdsordre i statsadvokaturen.

E. Afgørelsen af tiltalespørgsmålet. - Sigtede over 18 år.

69. Er sigtede undergivet børne- og ungdomsforsorg, forholdes som anført under A. Der vil dog kun være anledning til at indhente erklæring fra Direktoratet for Børne- og ungdomsforsorg i de under pkt. 60 under 1) og 2) angivne tilfælde, når statsadvokaten er i tvivl, om tiltale bør frafaldes mod forbliven under børne- og ungdomsforsorg, eller sagen bør afgøres på anden måde.

70. Er sigtede under prøveløsladelse fra ungdomsfængsel, anmoder politimesteren lederen af den anstalt, hvorfra prøveløsladelsen er sket, om en udtalelse om hensigtsmæssigheden af genindsættelse og om, i hvor lang tid sigtede kan tilbageholdes i ungdomsfængsel ved genindsættelse. Er sigtede fængslet, æskes en særskilt udtalelse om, hvorvidt han under varetægtsfængslingen bør anbringes i ungdomsfængsel i henhold til retsplejelovens § 1005, jfr. nedenfor under G. For at undgå tidsspilde vil det i reglen være hensigtsmæssigt, at erklæringen fra ungdomsfængslet indhentes, såsnart den politimæssige efterforskning er afsluttet eller i det væsentlige bragt til afslutning, idet et sæt genparter af rapporterne og en genpart af en eventuel forholdsfortegnelse vedlægges. Det bør af hensyn til ungdomsfængslernes videre arbejde med de pågældende søges undgået, at indholdet af de fra ungdomsfængslerne indhentede erklæringer - bortset fra udtalelser om overførelse - kommer til sigtedes kundskab. Erklæringen kan indhentes samtidig med, at der gives underretning om sigtelsen og samtidig med, at der indhentes en udtalelse om sigtedes forhold under afsoningen og prøveløsladelsen, jfr. pkt. 53 og 48.

71. Sager angående forhold, som er begået under prøveløsladelse fra ungdomsfængsel skal - bortset fra ubetydelige politiforseelser - altid forelægges for statsadvokaten, inden afgørelse træffes. Sagerne indsendes af statsadvokaten til rigsadvokaten med henblik på forelæggelse for Fængselsnævnet. Indsendelse til rigsadvokaten kan dog undlades, når kriminaliteten utvivlsomt ikke kan føre til genindsættelse - heller ikke som overtrædelse af prøveløsladelsesvilkårene - hvilket navnligt vil kunne være praktisk med hensyn til overtrædelser af færdselsloven, men også gælder andre forseelser, når de må antages at være uden forbindelse med den prøveløsladtes tidligere kriminalitet eller sociale tilpasningsvanskeligheder. Forelæggelse bør således ske, såfremt sagen vedrører f.eks. brugstyveri, spiritusmisbrug, usædelighed o.lign. I tvivlstilfælde bør forelæggelse ske, medmindre inspektøren for vedkommende anstalt har udtalt, at genindsættelse efter hans mening ikke bør finde sted.

72. Sager angående forhold begået under undvigelse eller under orlov fra ungdomsfængsel forelægges - bortset fra politisager - for statsadvokaten, der indsender dem til rigsadvokaten, medmindre sagen agtes sluttet med tiltalefrafald, og bestemmelse herom kan træffes af statsadvokaten.

73. I andre tilfælde er der - udover hvad der følger af andre regler - ikke pligt til forudgående forelæggelse for statsadvokaten. Forelæggelse bør dog ske, når sanktionsspørgsmålet frembyder tvivl, herunder i tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om genoptagelse af et tidligere meddelt tiltalefrafald. Især er der grund til at forelægge sager, i hvilke der påstås anvendt ubetinget fængselsstraf, medmindre sådan påstand klart er dækket af praksis. Er der tvivl om, hvorvidt påstand om ungdomsfængsel bør nedlægges, kan statsadvokaten indhente erklæring om formålstjenligheden heraf fra en af Direktoratet for Fængselsvæsenet udpeget fængselsinspektør, f.t. fængselsinspektør Aage Hansen, Søbysøgaard. Kan denne ikke gå ind for anvendelse af ungdomsfængsel, vil sagen blive tilbagesendt gennem Direktoratet for Fængselsvæsenet.

F. Underretning om sagens udfald.

74. Om afgørelser, der lyder på tiltalefrafald med vilkår om børne- og ungdomsforsorg, underretter statsadvokaten børne- og ungdomsværnet ved tilsendelse af genpart af resolutionen. Samtidig anmodes børne- og ungdomsværnet om at indberette, hvilke hjælpeforanstaltninger der er iværksat. Det er pålagt børne- og ungdomsværnene at indhente erklæring fra statsadvokaten, såfremt der bliver tale om at ophæve hjælpeforanstaltningerne (eller om hjemgivelse) kort tid efter tiltalefrafaldet eller dommen. I alle andre sager, hvor der er givet børne- og ungdomsværnet underretning om undersøgelsen, giver politimesteren snarest muligt meddelelse om sagens udfald. Har sagen været forelagt for Direktoratet for Børne- og ungdomsforsorgen, underretter statsadvokaten direktoratet om sagens udfald.

75. Domme, der anvender ubetinget fængselsstraf, herunder ikke ungdomsfængsel, over for personer under 21 år, indsendes gennem vedkommende statsadvokat til rigsadvokaten, således at de såvidt muligt er rigsadvokaturen i hænde inden udløbet af ankefristen.

76. Underretning til Dansk Forsorgsselskab om sager, hvori Dansk Forsorgsselskab har foretaget undersøgelse, eller som afsluttes med vilkår om tilsyn af Dansk Forsorgsselskab, sker efter de derom fastsatte regler.

G. Varetægtsfængsling.

77. Hvis der er udsigt til, at der under sagen vil blive nedlagt påstand om ungdomsfængsel, bør der, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger, fremsættes begæring om fængsling. Det samme gælder, når dom til ungdomsfængsel er afsagt. Fængsling vil ofte kunne ske i medfør af retsplejelovens § 780, stk. 1, 2) b), men foreligger inden anden fængslingsgrund, må den i § 780, stk. 1, 2) under a) nævnte fængslingsgrund regelmæssigt antages at være til stede.

78. Samme regel finder anvendelse, når en prøveløsladt ungdomsfængselsfange sigtes for kriminalitet begået i prøvetiden, og det må formodes, at der vil blive truffet bestemmelse om genindsættelse i ungdomsfængsel. Dersom sigtede har erkendt sig skyldig, kan retten efter indstilling fra ungdomsfængslet ifølge retsplejelovens § 1005 bestemme, at sigtede under varetægtsfængslingen skal anbringes i den anstalt, hvorfra han er prøveløsladt. Der bør derfor, jfr. ovenfor under pkt. 70 indhentes en udtalelse fra lederen af det ungdomsfængsel, hvorfra prøveløsladelse er sket, om sigtede under varetægtsfængslingen bør anbringes i ungdomsfængsel i henhold til retsplejelovens § 1005, således at erklæringen såvidt muligt er politimesteren i hænde så betids, at spørgsmålet kan afgøres under forundersøgelsesforhøret. Efter modtagelsen af erklæringen tager politimesteren stilling til, om der over for retten skal fremsættes begæring om beslutning efter retsplejelovens § 1005, eller om der bør protesteres mod overflytning. Medmindre hensynet til sagens efterforskning taler afgørende imod overflytning, bør overflytning ske, når det under hensyn til den nu begåede lovovertrædelse og samtlige i øvrigt foreliggende omstændigheder, herunder sigtedes forhold under tidligere afsoning og i prøvetiden samt hans alder, er ganske overvejende sandsynligt, at genindsættelse i ungdomsfængsel vil finde sted.

79. Er sigtede undveget fra ungdomsfængsel, skal tilbageføring ske, såsnart efterforskningsmæssige hensyn muliggør det, medmindre sagen undtagelsesvis ikke kan ventes afgjort med tiltalefrafald.

80. Om der i andre tilfælde skal fremsættes begæring om fængsling beror på omstændighederne. Der vil navnlig kunne være spørgsmål om fængsling, når der er særlig grund til at frygte for, at sigtede, hvis han lades på fri fod, vil gentage eller fortsætte sin forbryderiske virksomhed, f.eks. når kriminaliteten er begået under gentaget rømning fra hjem under børne- og ungdomsforsorgen eller består i bandekrimininalitet, eller når sigtede mistænkes for særlig grov kriminalitet, såsom drab, voldtægt, røveri og brandstiftelse.

81. Er sigtede under 18 år, har børne- og ungdomsværnet, jfr. retsplejelovens § 785, stk. 3, pligt til efter anmodning at yde bistand til anbringelse på anden måde. Opmærksomheden må i denne forbindelse være henvendt på, at anbringelse uden for hjemmet i henhold til foreløbig beslutning ifølge § 33, stk. 2 i lov nr. 193 af 4. juni 1964 om børne- og ungdomsforsorg længst kan vare i 2 måneder.

Rigsadvokaten, den 4. august 1966.

H. Olafsson.

Ingen