Legislator Case Law & Legislation
C19660015809 DK

Cirkulære om vederlag til vurderingsrådene for fordeling af forskelsværdi for delvis dækningsafgiftspligtige ejendomme (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1966 158 Historic

Cirkulære om vederlag til vurderingsrådene for fordeling af forskelsværdi for delvis dækningsafgiftspligtige ejendomme (* 1)

(Til amtstuerne og samtlige vurderingsråd og kommunalbestyrelser).

Ifølge § 23, stk. 4, i lov nr. 34 af 18. februar 1961 om beskatning til kommunerne af faste ejendomme skal vurderingsrådene på kommunalbestyrelsens begæring foretage de fordelinger af ejendoms- og grundværdien, der er fornødne for beregningen af den i paragraffens stk. 2 omhandlede dækningsafgift.

For foretagelse af de nævnte fordelinger fastsættes vederlagene således

A. Skal fordeling ikke foretages i forbindelse med en vurdering, erlægges vederlaget for fordelingen af vedkommende kommune. Det skal erlægges, når følgende betingelser alle er opfyldt

1) Vedkommende kommune skal have fremsat begæring om, at fordeling må blive foretaget,

2) begæringen skal vedrøre en ejendom, der er optaget på den i indenrigsministeriets cirkulære af 31. marts 1962, afsnit V, B, 3, omhandlede fortegnelse, og

3) ejendommen må kun delvis være anvendt til kontor, forretning m.v.

Vederlaget fastsættes i disse tilfælde for vurderingsformanden til 12 kr. pr. ejendom og for hver af vurderingsmændene til 6 kr. pr. ejendom.

Vurderingsformanden har herudover krav på befordringsgodtgørelse og dagpenge efter de almindelige herom gældende regler.

B. Skal fordelingen foretages i forbindelse med en vurdering, erlægges vederlaget af staten.

Vederlag ydes kun, hvor mere end halvdelen af forskelsværdien henføres til den dækningsafgiftspligtige del, og fastsættes i disse tilfælde for vurderingsformanden til 6 kr. pr. ejendom og for hver af vurderingsmændene til 6 kr. pr. ejendom.

Såfremt besigtigelse af den pågældende ejendom i disse tilfælde har været nødvendig udelukkende af hensyn til fordelingen af forskelsværdi, vil vederlag dog - fra og med årsomvurderingen pr. 1. august 1966 - kunne ydes, selvom mindre end halvdelen af forskelsværdien henføres til den dækningsafgiftspligtige del.

Skattedepartementet, den 13. juli 1966.

Hans P. Gøtrik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →