Legislator Case Law & Legislation
C19660009109 DK

Cirkulære om ekspropriation vedrørende fredskovspligtige arealer efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. (Til myndigheder og virksomheder, der har adgang til at foranledige foretaget ekspropriation efter ovennævnte lov)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1966 91 Historic

Cirkulære om ekspropriation vedrørende fredskovspligtige arealer efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

(Til myndigheder og virksomheder, der har adgang til at foranledige

foretaget ekspropriation efter ovennævnte lov)

Da det er forekommet, at der er foretaget ekspropriation af fredskovspligtige arealer, uden at vedkommende myndigheder forud for ekspropriationsindgrebet har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med det forestående indgreb i fredskovspligten og varetage deres interesser under ekspropriationssagen, fastsætter ministeriet for offentlige arbejder herved efter stedfunden forhandling med landbrugsministeriet følgende regler for ekspropriation vedrørende fredskovspligtige arealer efter reglerne i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom

Anlægsmyndigheden bør, når det erfares, at fredskovspligtige arealer berøres af et under udarbejdelse værende projekt, så tidligt på projektstadiet som muligt optage forhandling med landbrugsministeriet eller skovtilsynet om spørgsmålet.

Det påhviler anlægsmyndigheden ved forelæggelse af en

ekspropriationssag for ministeriet for offentlige arbejder så vidt

muligt at oplyse, hvorvidt fredskovspligtige arealer berøres af

projektet. Arealfortegnelsen, der med bistand af den ledende

landinspektør af anlægsmyndigheden udarbejdes og tilsendes

vedkommende kommissarius som grundlag for

ekspropriationsforretningen, skal oplyse, hvorvidt fredskovspligtige

arealer berøres. Har anlægsmyndigheden ført forhandling med

landbrugsministeriet eller skovtilsynet i sagen, meddeler

anlægsmyndigheden ministeriet for offentlige arbejder, henholdsvis

vedkommende kommissarius dette samt resultatet af den førte

forhandling.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 25. april 1966.

Kai Lindberg.

/J. Bang Christensen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →