Cirkulæreskrivelse om sikkerhedsforanstaltninger ved vejarbejder, der udføres ved jernbaneoverkørsler.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om sikkerhedsforanstaltninger ved vejarbejder, der udføres ved jernbaneoverkørsler.
(Til samtlige vejbestyrelser).
Generaldirektoratet for statsbanerne har henledt opmærksomheden på, at der ved udførelse af vejarbejder i eller tæt ved jernbaneoverkørsler sikret ved automatiske signalanlæg eller ved afstandsbetjente bomanlæg kan forekomme tilfælde, hvor vejtrafikken ikke kan afvikles på normal måde, således at særlige foranstaltninger bør træffes til sikring af færdslen over overkørslen under arbejdets udførelse.
For at muliggøre, at de i så henseende fornødne sikkerhedsforanstaltninger i tide kan træffes af banen, skal man anmode vejbestyrelsen om så tidligt som muligt forud for iværksættelsen af et vejarbejde af ovennævnte karakter at optage forhandling med vedkommende jernbanestyrelse om, hvilke foranstaltninger der under hensyntagen til jernbanens driftsforhold må foretages for at sikre vejtrafikkens afvikling bedst muligt.
For statsbanestrækningers vedkommende rettes henvendelse herom til det pågældende distrikt og for privatbanestrækningers vedkommende til banens direktør.
Man anmoder d'herrer amtmænd om hver for Deres vedkommende at gøre de sogneråd, i hvis område der forløber jernbaner, bekendt med nærværende cirkulæreskrivelse.
Ministeriet for offentlige arbejder, vejdirektoratet, den 23.
november 1965.
K. Bang.
/E. Clausen
Ingen