Legislator Case Law & Legislation
C19651302010 DK

Cirkulæreskrivelse om bedømmelse af hønselammelse og leukose

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1965 13020 Historic

Cirkulæreskrivelse om bedømmelse af hønselammelse og leukose

Til dyrlægerne ved fjerkræslagterierne.

Bedømmelsen af hønselammelse og leukose.

Den danske Dyrlægeforening har overfor veterinærdirektoratet udtalt ønsket om, at der autoritativt blev truffet en afgørelse på spørgsmålet om den kødkontrolmæssige vurdering af fjerkræsygdommen (Symptomkomplekset) Lymfomatose.

Sagen har været forelagt Det veterinære Sundhedsråd, og i overensstemmelse med rådets forslag fastsættes herved følgende bedømmelsesregler for

»Hønselammelse og leukose: Total kassation uanset de patologiske forandringers sæde og udbredelse.

Ved isoleret forekomst af lymfoide infiltrationer i æggestok eller testikler hos kyllinger kan kroppen dog godkendes efter kassation af samtlige organer, Såfremt muskulaturen findes fri for lymfoide infiltrationer. Der skal lægges snit gennem den overfladiske muskulatur på begge sider af brystbenskammen i dennes hele længde. Snittene kan enten lægges medialt parallelt med brystbenskammen og føres udefter, eller lateralt, begyndende lige caudalt for skulderledet, og føres indefter mod brystbenskammen. De blottede flader af det overfladiske og dybe muskellag frilægges og undersøges omhyggeligt for tilstedeværelse af patologiske forandringer.«

P.V.V.

N. Jeppesen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →