Meddelelse om § 925-sag - tilståelse fragået i anken. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om § 925-sag - tilståelse fragået i anken. (* 1)
Ved Københavns Byrets dom af 13.12.1963 blev en 19-årig tiltalt anset med ungdomsfængsel for røveri, tyveri, overtrædelse af færdselsloven m.v. Sagen blev fremmet efter retsplejelovens § 925. Den pågældende ankede til formildelse, men nedlagde under domsforhandlingen i landsreten påstand om frifindelse for så vidt angik røveriforholdet, idet han fragik den tilståelse han havde aflagt i byretten.
Mod anklagemyndighedens protest admitterede landsretten efter alt foreliggende anken uanset ankefristens overskridelse. Efter afhøring af tiltalte og dokumentation af de forklaringer, der var afgivet til politirapport og i retten om røveriet, stadfæstede landsretten afgørelsen under henvisning til, at sagen med rette var fremmet for byretten efter § 925, og at det også efter den for landsretten stedfundne bevisførelse, herunder karakteren af tiltaltes egen forklaring, måtte lægges til grund, at røveriet var foregået som fastslået i byrettens dom. Der henvises til U 63.316 H og artikler i U 63 B. 237, J 1963.487 og 1964.139 og U 63.843.