Legislator Case Law & Legislation
C19650983010 DK

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse vedrørende samarbejdsaftale mellem Civilforsvarsstyrelsen og Dansk Røde Kors og ASF/Dansk Folkehjælp (Til samtlige CF-kommissioner - sendt politidirektøren i København og samtlige politimestre til orientering)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1965 9830 Valid

BILAG

SAMARABEJDSAFTALE MELLEM CIVILFORSVARSSTYRELSEN OG SAMARITERORGANISATIONERNE DANSK RØDE KORS OG ASF/DANSK FOLKEHJÆLP

Medlemmer af samariterorganisationerne, der melder sig til civilforsvaret, har samme tjenstlige rettigheder og pligter som frivillige, der ikke er medlemmer af en samariterorganisation.

2.

Når lokale forhold gør det ønskeligt, og der ikke foreligger modstående uddannelsesmæssige og indsatsmæssige hensyn, kan der inden for civilforsvaret oprettes enheder, der udelukkende består af medlemmer af samariterorganisationerne.

3.

Har medlemmer af samariterorganisationerne, der indtræder i civilforsvaret, inden for den organisation de tilhører, gennemgået en uddannelse, der fuldstændig eller for en dels vedkommende svarer til den uddannelse, der meddeles inden for civilforsvaret, træder denne uddannelse i stedet for den tilsvarende uddannelse i civilforsvaret, jfr. punkt 4 og 5.

4.

For instruktører i elementær førstehjælp, udvidet førstehjælp og special hjælp opstilles i civilforsvaret og samariterorganisationerne ensartede regler med hensyn til uddannelse og afholdelse af prøver.

5.

Når uddannelse og afholdelse af prøver har fundet sted efter ensartede regler, anerkendes førstehjælpsinstruktører i samariterorganisationerne som instruktører i civilforsvaret, ligesom førstehjælpsinstruktører i civilforsvaret ved at indtræde som aktive medlemmer i samariterorganisationerne anerkendes som instruktører i disse på lige fod med organisationernes øvrige instruktører.

6.

Planer for uddannelse af instruktører i elementær førstehjælp, udvidet førstehjælp og special hjælp udarbejdes af Civilforsvarsstyrelsen og samariterorganisationerne i forening.

7.

Repræsentanter for samariterorganisationernes centrale og lokale organer har adgang til at følge uddannelse og eksaminer i førstehjælp inden for civilforsvaret, ligesom repræsentanter for civilforsvarets centrale og lokale myndigheder har adgang til at følge uddannelse og eksaminer i førstehjælp inden for samariterorganisationerne.

8.

Der nedsættes et permanent samarbejdsudvalg bestående af 2 repræsentanter for samariterorganisationerne og 2 repræsentanter for civilforsvaret.

København, den 15. august 1965.

Civilforsvarsstyrelsen: Dansk Røde Kors: ASF/Dansk Folkehjælp

Erik Schultz Johs. Frandsen Poul Bonnevie

/K.E. Fisker /Arne Fremm /Frode Thomsen

Cirkulæreskrivelse 1965 9830 Valid

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse vedrørende samarbejdsaftale mellem Civilforsvarsstyrelsen og Dansk Røde Kors og ASF/Dansk Folkehjælp

(Til samtlige CF-kommissioner - sendt politidirektøren i København og

samtlige politimestre til orientering)

Hoslagt sendes et antal eksemplarer af en mellem Civilforsvarsstyrelsen og samaritterorganisationerne Dansk Røde Kors og ASF/Dansk Folkehjælp indgået samarbejdsaftale af 15. august 1965.

Samarbejdsaftalen tilsigter at skabe øget tilgang til civilforsvaret af personel, der gennem tilknytning til samaritterorganisationerne har særlige forudsætninger for at løse opgaver af sanitær karakter, og derfor har en naturlig plads i civilforsvaret. Samtidig hermed søges tilvejebragt en hensigtsmæssig fælles planlægning af ensartede uddannelsesområder og en rationel udnyttelse af instruktøruddannet personel, jfr. herved aftalens pkt. 3, hvorefter de medlemmer af samaritterorganisationerne, der inden for en af organisationerne har gennemgået en uddannelse, der svarer til den uddannelse, der meddeles inden for civilforsvaret, ikke behøver at gennemgå den samme uddannelse påny ved indtræden i civilforsvaret, og aftalens pkt. 5 om gensidig anerkendelse af førstehjælpsinstruktører.

Ved samarbejdsaftalen er der endvidere truffet bestemmelse om tilvejebringelsen af helt ensartede regler for afholdelse af prøver inden for instruktøruddannelsen og dermed skabt sikkerhed for, at instruktører i civilforsvaret, i Dansk Røde Kors og i ASF/Dansk Folkehjælp vil være i stand til at opfylde de samme krav med hensyn til teoretisk, praktisk og pædagogisk kunnen inden for førstehjælpsområdet.

Med henblik på gennemførelse af samarbejdsaftalen i praksis skal man anmode om, at der tilvejebringes den fornødne kontakt med de lokale afdelinger af samaritterorganisationerne, idet bemærkes, at der herfra, efter at spørgsmålet har været forhandlet med Dansk Røde Kors og ASF/Dansk Folkehjælp, vil blive udsendt nærmere bestemmelser om godkendelse af de hidtil uddannede instruktører og regler for, i hvilket omfang der efter de for civilforsvaret gældende uddannelsesplaner vil kunne meddeles en tilsvarende uddannelse inden for samaritterorganisationerne.

P.D.V.

V. Sørensen

/K.E. Fisker

---------------------------------------------------------------------

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →