Cirkulære om oplysningspligt vedrørende skattefri afskrivninger på visse automobiler m.v. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om oplysningspligt vedrørende skattefri afskrivninger på visse automobiler m.v. (* 1)
(Til de skattelignende myndigheder).
Hermed følger eksemplarer af finansministeriets bekendtgørelse nr. 414 af 26. november 1965 om oplysningspligt vedrørende skattefri afskrivning på visse automobiler m.v.
De almindelige regler om oplysningspligt i henhold til lov om skattefri afskrivninger m.v. findes i finansministeriets bekendtgørelse nr. 314 af 20. december 1957. Reglerne i den nye bekendtgørelse af 26. november 1965 angår de særlige tilfælde, hvor der gælder begrænsninger i afskrivningsretten for visse automobiler samt såkaldte "blandede driftsmidler", der er anskaffet den 1. juli 1965 eller senere for over 35.000 kr., jfr. herom skattedepartementets cirkulære nr. 129 af 24. juni 1965.
I den udstrækning, hvori de i bekendtgørelsens §§ 2 og 5 nævnte oplysninger får betydning for ligningen for skatteåret 1966-67, vil det afskrivningsskema, der knytter sig til selvangivelsesblanketten, blive indrettet med særlige rubrikker til disse oplysninger. Ikke-regnskabsførende skatteydere har pligt til at benytte skemaet, jfr. afsnit II i bekendtgørelsen af 20. december 1957 sammenholdt med § 6 i den nye bekendtgørelse.
Skattedepartementet, den 26. november 1965.
Hans P. Gøtrik.
Ingen