Cirkulære om den specielle praktikuddannelse for adgang til elektroteknikums svagstrømsstudier(* 1)

Cirkulære om den specielle praktikuddannelse for adgang til elektroteknikums svagstrømsstudier(* 1)

I henhold til § 11, punkt 2, i bekendtgørelse nr. 197 af 31. maj 1965 om betingelserne for adgang til studierne ved danske teknika bestemmes herved følgende

Den specielle praktikuddannelse for elektroteknikums svagstrømstekniske studier omfatter undervisning på en svagstrømsteknisk værkstedsskole af i alt 12 måneders varighed suppleret med mindst 15 måneders beskæftigelse på en eller flere virksomheder med et for studiet relevant arbejdsområde.

A. Svagstrømsteknisk værkstedsskole.

Uddannelsen omfatter dels en praktisk undervisning bestående i oplæring over

6 måneder ved mekanisk arbejde,

6 måneder ved svagstrømsteknisk arbejde dels en fagteoretisk

undervisning.

1. Den praktiske undervisning omfatter

Mekanisk arbejde Bænkarbejde filing savning boring gevindskæring rivning montage med håndværktøj lokning med håndværktøj Opmærkning planopmærkning rumopmærkning Måling direkte og indirekte måling Værktøjsmaskiner drejning boring fræsning slibning af værktøj spolevikling Spånløs bearbejdning bukning klipning lokning Sammenføjningsmetoder blødlodning hårdlodning nitning forsegling Svagstrømsteknisk arbejde Måleteknik universalmeter rørvoltmeter oscilloskop tonegenerator signalgenerator målesender målebroer wobble-sender mønstergenerator frekvenstæller Monteringsarbejde eller apparatbygning ved udstyr, hvori indgår: lavfrekvensforstærker højttaleranlæg og samtaleanlæg miniatureapparatur (tunghøreapparater og lign.) højfrekvensforstærkere oscillatorer modulatorer og blandingstrin impuls- og jævnspændings-generatorer og -forstærkere strømforsyningsanlæg og elektromekanik Fejlfinding på og reparation af ovennævnte udstyr Installationsarbejde ved følgende udstyr: samtale- og højttaleranlæg antenne- og fælles-antenneanlæg sender- og radaranlæg automatik, servoteknik og anden industri-elektronik Uddannelsens omfang og indlæringsgraden i de foran nævnte arbejdsdiscipliner er angivet i en for værkstedsskoleundervisningen særlig udarbejdet vejledning. 2. Den fagteoretiske undervisning omfatter: Tegningslæsning herunder diagram- og signaturlæsning Værkstedsteknik sikkerhedsregler håndværktøj spåntagende bearbejdning spånløs bearbejdning måling opmærkning sammenføjningsmetoder spolemetoder Materialelære kemiske og fysiske tilstande stål letmetaller tunge metaller letsmeltelige metaller lodde-metaller ikke-metalliske materialer materialeprøvning korrosion og korrosionsbeskyttelse Regning i forbindelse med de faglige discipliner Fysik tyngdekraft, legemers vægt vægtstænger, momenter kræfter effekt Svagstrømsteknik i forbindelse med de faglige discipliner komponentlære sikkerhedsforskrifter for stærkstrøm Værkstedsøkonomi smede- og maskinarbejderfagets teoriundervisningsplan Undervisnings- og hjælpemidler til undervisningen i de foran nævnte fagområder er angivet i en særlig udarbejdet vejledning.

B. Beskæftigelse i praktisk virksomhed.

Beskæftigelsen skal omfatte en eller flere af de under hvert af nedenstående arbejdsområder angivne discipliner

Arbejdsområde 1

Monteringsarbejde eller apparatbygning ved: lavfrekvensforstærkere højttaleranlæg, samtaleanlæg miniatureapparatur (tunghøreapparater o.l.) højfrekvensforstærkere, oscillatorer, modulatorer, blandingstrin impuls- og jævnspændingsteknik (forstærkere, generatorer) strømforsyningsanlæg (ensrettere, nettransformer) elektromekanik (f.eks. grammofoner, båndoptagere, diktermaskiner, registreringsapparater, måleinstrumenter, servomekanik)

Arbejdsområde 2

Fejlfinding på og reparation af ovennævnte udstyr

Arbejdsområde 3

Installationsarbejde ved: samtale- højttaleranlæg antenne- og fællesantenneanlæg sender- og radaranlæg automatisk, servoteknik og anden industri-elektronik

Praktikanten kan i praktiktiden i indtil 3 måneder beskæftiges på et elektricitetsværk med arbejde inden for drift af større styrings- og reguleringstekniske anlæg.

Der tillægges stor vægt, at praktikanten er beskæftiget så lang tid ved de inden for arbejdsområderne valgte discipliner, at han opnår en klar fornemmelse af arbejdets omfang og betydning og af de vilkår, hvorunder det udføres.

Beskæftigelsen bør af hensyn til studiet og det efterfølgende ingeniørarbejde overvejende omfatte direkte produktion og dertil knyttede arbejdsområder, således at beskæftigelse i arbejdsstudie- og produktionsplanlægningsafdelinger, drifts- og lagerkontorer kun medtages i mindre omfang.

Undervisningsministeriet,

Direktoratet for erhvervsuddannelsen, den 1. september 1965.

O.I. Mikkelsen.

/Ida Dybdal.