Cirkulære om de specielle praktikuddannelser for adgang til elektroteknikums stærkstrømstekniske studier(* 1)

Cirkulære om de specielle praktikuddannelser for adgang til elektroteknikums stærkstrømstekniske studier(* 1)

I henhold til § 11, punkt 2, i bekendtgørelse nr. 197 af 31. maj 1965 om betingelserne for adgang til studierne ved danske teknika bestemmes herved følgende

De specielle praktikuddannelser for elektroteknikums stærkstrømstekniske studier omfatter

A. 12 måneders undervisning på en stærkstrømsteknisk værkstedsskole eller en maskinteknisk værkstedsskole samt

B. mindst 15 måneders beskæftigelse på en eller flere virksomheder med for studiet relevant anlægs- eller produktionsarbejde.

A. Værkstedsskole.

I. Stærkstrømsteknisk værkstedsskole.

Uddannelsen omfatter dels en praktisk undervisning bestående i oplæring over

4 måneder ved mekanisk arbejde,

8 måneder ved stærkstrømsteknisk arbejde,

dels en fagteoretisk undervisning.

1. Den praktiske undervisning omfatter

Mekanisk arbejde

Skruestiksarbejde (1 måned)

måling

opmærkning

filing

mejsling

savning

boring

gevindskæring

bukning

retning

nitning

klipning

slibning af værktøj

Spåntagende maskiner (2 måneder)

drejning

fræsning

høvling

udvidet måling

Spånløs bearbejdning og sammenføjningsmetoder (1 måned) lysbuesvejsning

gassvejsning, herunder flammeskæring

varmbukning

Stærkstrømsteknisk arbejde

Installationsteknik

fastgørelsesmetoder og -midler

lednings- og kabelinstallationer med tilhørende montagemateriel

bygningsinstallationers simple automatik

motorinstallationer, motorbeskyttelse og enkle styringer

elevatorers elektriske apparatur

industriinstallationer

relæteknik

måler- og fordelingstavler

sekundære højspændingsanlæg

beskyttende jordforbindelse

varme- og ventilationsreguleringsanlæg

lodning af elektriske forbindelser

vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af elektriske anlæg og apparater

Svagspændingsanlæg

telefon-, samtale- og lyssignalanlæg

antenne-, tidskontrol-, brand- og tyverialarmanlæg

Belysningsteknik

glødelamper, lysrør, damplamper

Installationsteknik i det fri

luftledning

jordkabler

stationsanlæg (bl.a. primære højspændingsanlæg)

Uddannelsens omfang og indlæringsgraden i de foran nævnte arbejdsdiscipliner er angivet i en for værkstedsskoleundervisningen særlig udarbejdet vejledning.

2. Den fagteoretiske undervisning omfatter

Tegningslæsning, maskintekniske tegninger

Elektrotekniske principtegninger (nøgleskemaer, blokdiagrammer)

Elektrotekniske montagetegninger

Værkstedsteknik, mekanisk

håndværktøj

spåntagende bearbejdning

måling

opmærkning

sammenføjningsmetoder

Elektroteknik

Elementær elektroteknik

spænding

strøm

modstand

magnetisme

induktion

jævnstrøm

vekselstrøm

Produktion og fordeling (i praksis) af elektricitet

dynamoer

akkumulatorer

generatorer

transformere

ensrettere

motorer for jævn- og vekselstrøm

jævn- og vekselstrømsfordelingsnet, til og med måler

Materialelære

råjern

stål

fremstilling

struktur og egenskaber

varmebehandling

typer

styrke

formgivning

støbejern og tempergods

letmetaller

tunge metaller

letsmeltelige metaller

lodde- og lejemetaller

pulvermetallurgi

kunststoffer, herunder isolatorer

typer

fremstilling

struktur og egenskaber

varmebehandling

styrke

formgivning

materialeprøvning

korrosion og korrosionsbeskyttelse

Elektrisk materiel

komponenter for installationer i

beboelses- og institutionsbyggeri

industrianlæg

skibe

komponenter for

svagspændingsanlæg (samtale- og telefonanlæg m.m.)

komponenter for automatik

ledninger og kabler

Regning i forbindelse med de faglige discipliner

Fysik

tyngdekraft, legemers vægt

vægtstænger, momenter

kræfter

effekt

Fagøkonomi

kundebetjening

timeregnskab

materialeregnskab kalkulation

Regulativer og bestemmelser

stærkstrømsreglement

fællesregulativ forskrifter og leverancebetingelser fra forsyningsselskaber

Dansk Standard

Undervisnings- og hjælpemidler til undervisningen i de foran nævnte fagområder er angivet i en særlig udarbejdet vejledning.

II. Maskinteknisk værkstedsskole.

Uddannelsen omfatter dels en praktisk undervisning bestående i oplæring over

3 måneder ved skruestiksarbejde,

4 måneder ved spåntagende maskiner,

5 måneder ved spånløs bearbejdning og tilpasning, montage og sammenføjningsmetoder.

dels en fagteoretisk undervisning.

1. Den praktiske undervisning omfatter

Skruestiksarbejde

måling

opmærkning

filing

mejsling

savning

boring

skrabning

gevindskæring

bukning

retning

nitning

klipning

slibning af værktøj

Spåntagende maskiner

drejning

fræsning

høvling (shaping)

slibning

udvidet måling

Tilpasning, montage og sammenføjningsmetoder

tilpasnings- og montagearbejde, mekanisk

tilpasnings- og montagearbejde, elektrisk

måleteknik, elektrisk

blødlodning

hårdlodning

lysbuesvejsning

gassvejsning

flammeskæring

Spånløs bearbejdning

smedning, herunder

bukning

retning

klipning

lokning

hærdning

Uddannelsens omfang og indlæringsgraden i de foran nævnte arbejdsdiscipliner er angivet i en for værkstedsskoleundervisningen særlig udarbejdet vejledning.

2. Den fagteoretiske undervisning omfatter

Tegningslæsning

Diagramlæsning

Værkstedsteknik

håndværktøj

spåntagende bearbejdning

spånløs bearbejdning

måling

opmærkning

sammenføjningsmetoder

Materialelære

kemiske og fysiske tilstande

råjern

stål

fremstilling

struktur og egenskaber

varmebehandling

typer

styrke

formgivning

støbejern og tempergods

letmetaller

tunge metaller

letsmeltelige metaller

lodde- og lejemetaller pulvermetallurgi

ikke-metalliske materialer

materialeprøvning korrosion og korrosionsbeskyttelse

Regning i forbindelse med de faglige discipliner

Fysik

tyngdekraft, legemers vægt

vægtstænger, momenter

kræfter

effekt

Elektroteknik

elementær elektroteknik

spænding

strøm

modstand

magnetisme

induktion

jævnstrøm

vekselstrøm

principper for

dynamoer

akkumulatorer

generatorer

transformere ensrettere

motorer for jævn- og vekselstrøm

udstyr for start, stop og sikring

sikkerhedsforskrifter for stærkstrøm

Værkstedsøkonomi

smede- og maskinarbejderfagets teoriundervisningsplan

Undervisnings- og hjælpemidler til undervisningen i de forannævnte fagområder er angivet i en særlig udarbejdet vejledning.

B. Beskæftigelse i praktisk virksomhed.

I. Aspiranter, der har gennemgået stærkstrømsteknisk værkstedsskole, skal gennemgå samtlige discipliner i et af nedennævnte 3 arbejdsområder ved beskæftigelse på en eller flere virksomheder.

Arbejdsområde 1.

Elektrisk installationsarbejde

elektriske anlæg for bygningers forsyning med lys og kraft industrielle elektriske anlæg tavlemontage vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af elektriske installationer, anlæg og apparater

luftlednings- og jordkabelanlæg

Arbejdsområde 2.

Elektromekanisk arbejde

montage af maskinanlæg med elektrisk udrustning vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af motorer (bl.a. omvikling) og anden elektrisk udrustning

Arbejdsområde 3.

Fabrikationsmæssigt arbejde

montage af elektriske fordelingstavler, manøvretavler el.lign. eller anden form for elektrisk centraludrustning

vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af elektriske installationer, anlæg og apparater

Praktikanten kan i alle arbejdsområderne beskæftiges med arbejde i tilknytning til fabrikation og reparation af el-teknisk og el- mekanisk materiel og udstyr. Beskæftigelsen kan finde sted på el- værker og ved anden virksomhed i forbindelse med produktion og distribution af elektricitet.

Det tillægges stor vægt, at praktikanten er beskæftiget på en sådan måde, at han opnår en klar fornemmelse af det elektriske materiels funktion og anvendelse samt af de vilkår, hvorunder arbejdet udføres.

II. Aspiranter, der har gennemgået maskinteknisk værkstedsskole, skal gennemgå en eller flere discipliner inden for hvert af nedenstående arbejdsområder ved beskæftigelse på en eller flere virksomheder.

Arbejdsområde 1.

Spåntagning ved værktøjsmaskiner

drejning

fræsning

høvling

slibning

Arbejdsområde 2

Samle- og montagearbejde

montagearbejde, mekanisk og elmekanisk

montagearbejde, el-udstyr og el-anlæg

reparationsarbejde, mekanisk og elektrisk

svejsning

lodning

skruestiksarbejde

Arbejdsområde 3

Beskæftigelse i specialafdelinger

vikleri

prøvestue

kontrolafdeling

støberi

andre specialafdelinger

Praktikanten kan i alle arbejdsområderne beskæftiges med arbejde i tilknytning til fabrikation og reparation af el-teknisk og el- mekanisk materiel og udstyr. Beskæftigelsen kan finde sted på el- værker og ved anden virksomhed i forbindelse med produktion og distribution af elektricitet.

Beskæftigelsestiden i eet arbejdsområde må være mindst 3 måneder og højst 7 måneder.

Det tillægges stor vægt at praktikanten er beskæftiget så lang tid ved de inden for arbejdsområderne valgte discipliner at han opnår en klar fornemmelse af arbejdets omfang og betydning og af de vilkår hvorunder det udføres.

Beskæftigelsen bør af hensyn til studiet og det efterfølgende ingeniørarbejde overvejende omfatte direkte produktion og dertil tæt knyttede arbejdsområder, således at beskæftigelse i arbejdsstudie- og produktionsplanlægningsafdelinger, drifts- og lagerkontorer kun medtages i mindre omfang.

Undervisningsministeriet,

Direktoratet for erhvervsuddannelserne, den 1. september 1965.

O.I. Mikkelsen

/Ida Dybdal.