Cirkulære om den specielle praktikuddannelse for adgang til bygningsteknikums bygningstekniske studier(* 1)

Cirkulære om den specielle praktikuddannelse for adgang til bygningsteknikums bygningstekniske studier(* 1)

I henhold til § 11, punkt 2, i bekendtgørelse nr. 197 af 31. maj 1965 om betingelserne for adgang til studierne ved danske teknika bestemmes herved følgende

Den specielle praktikuddannelse for de bygningstekniske studier ved bygningsteknikum omfatter undervisning på en bygningsteknisk værkstedsskole af i alt 12 måneders varighed suppleret med mindst 15 måneders beskæftigelse i praktisk virksomhed inden for byggefagene.

A. Bygningsteknisk værkstedsskole.

Uddannelsen omfatter dels en praktisk undervisning bestående i oplæring over 22 uger ved konstruktioner i træ 11 uger ved konstruktioner i mursten og jernbeton 11 uger ved konstruktioner i stål, sanitet og praktisk motorlære dels en fagteoretisk undervisning.

1. Den praktiske undervisning omfatter

a. Konstruktioner i træ træarbejder opskæring fremstilling af vandrette tømmerforbindelser fremstilling af tværforbindelser i tømmer fremstilling af krydsforbindelser i tømmer fremstilling af tømmerforbindelser i tagværker limforbindelser sømforbindelser bolte- og dornsamlinger bolte med indlæg låse skiftearbejde med opsnøring på profil trappearbejde forskallingslære valgfri trækonstruktion Værktøjslære gennemgang af tømrerfagets værktøj, brug af værktøj, herunder indøvelse af arbejdsstillinger opsætning af værktøj værktøjets vedligeholdelse b. Konstruktioner i mursten og jernbeton Murarbejder facademur murhjørner false aftrapning fugning Pudsearbejder udkastning grovpudsning finpudsning samt berapning og svumning Tagarbejde inddeling og oplægning af lige tagflader oplægning og forskelling af rygning understrygning binding udvendig forskelling skotrendeparti gratparti Flisearbejde Lægning af gulvklinker hugning skæring slibning Lægning af stiftgulve Slidlag hulkehl fald sammenrivning glitning Betonstøbning c. Konstruktioner i stål, sanitet og praktisk motorlære Svejsning gassvejsning lysbuesvejsning Spånløs bearbejdning smedning, herunder bukning retning klipning lokning hærdning Nitning boring kold- og varmnitning jernarbejde ved jernbetonkonstruktioner afklipning ved brug af boltesakse og klippemaskine bukning ved bukkebord af ringbøjler u-bøjler og hårnåle øjebøjler skråjern i såvel blødt som hårdt stål hager, kroge og indbukninger bukning af rundjern til jernbetonplader på forskalling binding og ilægning Sanitetsarbejde rør- og plastrørarbejde, herunder gevindskæring, lodning og blystøbning samt svejsning, formning og limning af plastrør Praktisk motorlære Fejl og driftsforstyrrelser ved benzinmotorer fejl og driftsforstyrrelser ved dieselmotorer Uddannelsens omfang i de foran nævnte arbejdsdiscipliner er angivet i en for værkstedsskoleundervisningen særlig udarbejdet vejledning. 2. Den fagteoretiske undervisning omfatter: tegningslæsning projektionstegning fagtegning materialelære byggepladslære værkstedsteknik motorlære

Undervisningsmidler til undervisningen og pensa i de foran nævnte fagområder er angivet i en særlig udarbejdet vejledning.

B. Beskæftigelse i praktisk virksomhed.

Den ovenfor omtalte beskæftigelse i praktisk virksomhed skal erhverves i en eller flere virksomheder inden for byggefagene på en byggeplads ved manuelt arbejde eller som assistent for tilsynet eller arbejdsledelsen.

Undervisningsministeriet,

Direktoratet for erhvervsuddannelserne, den 20. juli 1965.

O.I.Mikkelsen.

/Ida Dybdal