Cirkulære om den specielle praktikuddannelse for adgang til maskinteknikums skibstekniske studier(* 1)

Cirkulære om den specielle praktikuddannelse for adgang til maskinteknikums skibstekniske studier(* 1)

I henhold til § 11, punkt 2, i bekendtgørelse nr. 197 af 31. maj 1965 om betingelserne for adgang til studierne ved danske teknika bestemmes herved følgende

Den specielle praktikuddannelse for maskinteknikums skibstekniske studier omfatter undervisning på en maskinteknisk værkstedsskole af i alt 12 måneders varighed suppleret med mindst 15 måneders beskæftigelse på et stålskibsværft.

A. Maskinteknisk værkstedsskole.

Uddannelsen omfatter dels en praktisk undervisning bestående i oplæring over 3 måneder ved skruestiksarbejde, 4 måneder ved spåntagende maskiner, 5 måneder ved spånløs bearbejdning og tilpasning, montage og sammenføjningsmetoder,

dels en fagteoretisk undervisning.

1. Den praktiske undervisning omfatter

Skruestiksarbejde måling opmærkning filing mejsling savning boring skrabning gevindskæring bukning retning nitning klipning slibning af værktøj Spåntagende maskiner drejning fræsning høvling (shaping) slibning udvidet måling Tilpasning, montage og sammenføjningsmetoder tilpasnings- og montagearbejde, mekanisk tilpasnings- og montagearbejde, elektrisk blødlodning hårdlodning lysbuesvejsning gassvejsning flammeskæring Spånløs bearbejdning smedning, herunder bukning retning klipning lokning hærdning

Uddannelsens omfang og indlæringsgraden i de foran nævnte arbejdsdiscipliner er angivet i en for værkstedsskoleundervisningen særlig udarbejdet vejledning.

2. Den fagteoretiske undervisning omfatter

Tegningslæsning Diagramlæsning Værkstedsteknik håndværktøj spåntagende bearbejdning spånløs bearbejdning måling opmærkning sammenføjningsmetoder Materialelære kemiske og fysiske tilstande råjern stål fremstilling struktur og egenskaber varmebehandling typer styrke formgivning støbejern og tempergods letmetaller tunge metaller letsmeltende metaller lodde- og lejemetaller pulvermetallurgi ikke-metalliske materialer materialeprøvning korrosion og korrosionsbeskyttelse Regning i forbindelse med de faglige discipliner Fysik tyngdekraft, legemers vægt vægtstænger, momenter kræfter effekt Elektroteknik elementær elektroteknik: spænding strøm modstand magnetisme induktion jævnstrøm vekselstrøm principper for: dynamoer akkumulatorer generatorer transformere ensrettere motorer for jævn- og vekselstrøm udstyr for start, stop og sikring sikkerhedsforskrifter for stærkstrøm Værkstedsøkonomi smede- og maskinarbejderfagets teoriundervisningsplan Undervisnings- og hjælpemidler til undervisningen i de foran nævnte fagområder er angivet i en særlig udarbejdet vejledning. B. Beskæftigelse i praktisk virksomhed. Beskæftigelsen skal omfatte en eller flere af de under hvert af nedenstående arbejdsområder angivne discipliner på et stålskibsværft: Arbejdsområde 1 Afslagning og opmærkning traditionel metode optisk opmærkning Arbejdsområde 2 Plade- og montagearbejde svejsning flammeskæring spåntagende bearbejdning opstilling og samling af stålelementer og sektioner Arbejdsområde 3 Udrustningsmontage maskininstallation rørinstallation opstilling af ventilationsanlæg opstilling eller montage af anden udrustning afprøvning Arbejdsområde 4 Spåntagning ved værktøjsmaskiner drejning fræsning slibning Arbejdsområde 5 Specialafdelinger kontrolafdeling dok og bedding (afprøvning) modelsnedkeri støberi.

Det tillægges stor vægt, at praktikanten er beskæftiget så lang tid ved de inden for arbejdsområderne valgte discipliner, at han opnår en klar fornemmelse af arbejdets omfang og betydning og af de vilkår, hvorunder det udføres.

Beskæftigelsen bør af hensyn til studiet og det efterfølgende ingeniørarbejde overvejende omfatte direkte produktion og dertil nært knyttede arbejdsområder, således at beskæftigelse i arbejdsstudie- og produktionsplanlægningsafdelinger, drifts- og lagerkontorer kun bør medtages i mindre omfang.

Undervisningsministeriet.

Direktoratet for erhvervsuddannelserne, den 20. juli 1965.

O.I. Mikkelsen.

/Ida Dybdal.