Cirkulære om politikredsenes kasse- og regnskabsvæsen m.v. (reskontroa)

§ 1. Ved hvert embede skal der forefindes en hovedkasse, der skal omfatte alle embedets indtægter og udgifter, og en portokasse.

Stk. 2. Endvidere kan der oprettes bikasser i det omfang, som forholdene, særligt hensynet til publikums betjening, gør det formålstjenligt. Det bør tilstræbes, at antallet af bikasser er så ringe som muligt. Navnlig bør samtlige under hver enkelt kassebogsfører henlagte indtægter og udgifter bortset fra portokassen - samles i een kasse.

Stk. 3. På afdelingskontorer og andre steder, hvor det findes hensigtsmæssigt, f.eks. politistationer, der er beliggende i en anden by end politikontoret, bør der oprettes en bikasse, kaldet »almindelig kasse«, der skal omfatte alle vedkommende kontors eller politistations indtægter og udgifter.

Stk. 4. På sysselkontorerne skal forefindes en særlig bikasse. Med hensyn til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen for denne kasse henvises til den herom udfærdigede instruks, hvis regler i det omfang de afviger fra reglerne i nærværende cirkulære, træder i stedet for disse.

§ 2. Kassebeholdningerne omfatter kontante midler - herunder checks, andre anvisninger, stempelmærker, feriemærker og frimærker - samt bank-, sparekasse- og girobeholdninger. Indkomne checks og andre anvisninger skal snarest hæves eller indsættes i bank eller sparekasse.

Stk. 2. Kassebeholdningerne skal opbevares på kontorerne i særskilt forvaring og adskilt fra private midler. De bør ved kassens daglige afslutning anbringes i pengeskab eller, såfremt et sådant ikke forefindes, på anden måde under forsvarlig lukke. De må under ingen omstændigheder anvendes til dækning af private regninger, til lønningsforskud eller til private lån.

§ 3. Hovedkassens kontante beholdning bør ikke være større end nødvendigt til bestridelse af kassens daglige kontante udbetalinger; overskydende beløb indsættes på embedets bank-, sparekasse- eller postgirokonto.

Stk. 2. Der bør kun oprettes een bank- eller sparekassekonto ved hovedkassen. Iøvrigt bør oprettelse af bank- eller sparekassekonti, når bortset fra kapitalmidler, der tilhører deponenter eller legater, kun finde sted efter aftale med justitsministeriets kasseinspektør.

Stk. 3. Der bør kun oprettes een postgirokonto ved hovedkassen. Ved større embeder, hvor det er hensigtsmæssigt at have en særlig girokonto for bødeindbetalinger, kan der dog oprettes en sådan konto.

Stk. 4. Pengeforsendelser bør i videst muligt omfang ske ved girering.

§ 4. Når hovedkassens samlede kassebeholdning overstiger, hvad der må anses for nødvendigt til at dække den nærmeste tids løbende udgifter, indbetales det overskydende som intrade pr. postgiro til finanshovedbogholderiet, Christiansborg Slotsplads 1, København K., postkonto nr. 5000.

St. 2. Er beholdningen ikke tilstrækkelig til dækning af forestående udgifter, kan det manglende beløb rekvireres hos finanshovedbogholderiet. Der må ikke rekvireres forskud fra andre myndigheder end finansministeriet, således heller ikke fra amter eller kommuner. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at der afkræves vedkommende private sikkerhedsstillelse eller depositum, hvor der hjemmel dertil.

Stk. 3. Indbetaling af overskydende beløb og rekvisition af manglende beløb bør ske med runde summer.

§ 5. Portokassen må ikke indeholde kontante penge eller checks. Kassens beholdning må ikke overstige det efter embedets normale forbrug rimelige.

§ 6. Der kan af hovedkassen ydes bikasser et fast forskud.

Stk. 2. Der skal mindst een gang ugentlig ske afregning fra bikasserne, herunder de i enkeltmandsdistrikter stationerede polititjenestemænds kasser, således at der i disse efter afregningen kun findes kassernes faste forskud.

Stk. 3. Afregningerne bør i det omfang, hvori det er hensigtsmæssigt, ske i summarisk form.

§ 7. Er politimesteren stempelpapirforhandler, oprettes en særlig kasse vedrørende stempelpapirforhandlingen.

Stk. 2. Regnskabet vedrørende stempelpapirforhandling føres og aflægges uafhængigt af politikontorets regnskab efter de af skattedepartementet fastsatte bestemmelser (Instruks for stempelpapirforhandlere).

B. Kassebøger.

§ 8. Ved hovedkassen føres en kassekladde (P 496) med 3 kolonner for henholdsvis kasse, bank og giro. For så vidt embedet ud over den almindelige girokonto tillige har en bødegirokonto, må der anlægges to kolonner for giro i kassekladden.

Stk. 2. Kassekladden skal indrettes til gennemskrivning, således at eksemplarer af de benyttede blade daglig kan udrives og videregives til bogholderen.

Stk. 3. Indtægter af pas, jagttegn, hundetegn, førerbeviser og nummerplader kan umiddelbart før kassens daglige afslutning posteres i kassekladden med samlede beløb på grundlag af de i § 17, stk. 1, omhandlede kvitteringsgenparter. Bortset herfra skal der for hver ind- og udbetaling straks foretages postering med en kort tekstangivelse i kassekladden. Ved dagens afslutning sammentælles kassekladden inden for hver af kolonnerne kasse, bank og giro. Derefter indføres i kassekladden de ved dagens begyndelse foreliggende beholdninger for hver af de tre kolonner, og de beholdninger, der skal overføres til næste dag, opgøres ved sammentælling af hver kolonne for sig. Der foretages i kassekladden notat om, hvorledes kontantbeholdningen foreligger.

St. 4. Bogholderen konstaterer daglig ved kassens afslutning kontantbeholdningens tilstedeværelse. Sammen med kassereren foretager bogholderen endvidere mindst een gang ugentlig afstemning af bank- eller sparekassebeholdningen (så vidt muligt med vedkommende banks eller sparekasses kontoudtog) og daglig afstemning af girobeholdningen med postgirokontorets kontouddrag.

§ 9. For portokassen føres en portokassebog (P 243), der omfatter regnskabet med frimærker, frankerede brev- og korrespondancekort samt frankokort til frankeringsmaskiner, men ikke udgifter til frankostemplinger.

Stk. 2. Portokassebogen indrettes med en kolonne for indtægter (porto modtaget fra hovedkassen) og en kolonne for udgifter (forbruget af porto). Kassebogen føres for hele regnskabsåret uden saldering, der først finder sted ved regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Såfremt der udleveres frimærker eller frankerede brev- og korrespondancekort til afdelingskontorer og politistationer m.v., skal bogføring ske i portokassebogen, og kvittering afgives af modtageren.

Stk. 4. Et frankokort til en frankeringsmaskine føres i sin helhed til udgift ved indsættelsen af kortet i maskinen. Det bør på bilag vedrørende indkøb af frankokort angives, hvilket beløb frankeringsmaskinens tæller udviste ved indkøbet.

Stk. 5. Portokassen afstemmes mindst 2 gange månedlig. Forekommer der ved afstemningen differencer, kan disse med tiltrædelse af politimesteren eller en politifuldmægtig føres til udgift eller indtægt i portokassebogens kolonne for udgifter. Tiltrædelsen må fremgå af portokassebogen.

Stk. 6. Portorefusion tages til indtægt for hovedkassen, hvad enten refusionen sker kontant eller ved frimærker. Frimærker, der tilsendes embedet som portorefusion eller betaling for straffeattester o.lign., kan om fornødent henligge som en del af hovedkassens beholdning, indtil et til overførsel til portokassen passende beløb er nået. Bogføring af forudbetalt porto, der straks anvendes til frankering, kan undlades.

§ 10. På afdelingskontorer og politistationer m.v. skal der for regnskabet med porto føres en portokassebog i overensstemmelse med reglerne i § 9.

§ 11. For bikasser, herunder de i enkeltmandsdistrikter stationerede polititjenestemænds kasser, anvendes særlige til gennemskrivning indrettede bikassebøger (P 193). I forbindelse med afregningen afgives de originale blade af de pågældende sider i kassebogen og samtlige bilag. Såfremt en ved det pågældende ekspeditionssted benyttet protokol eller journal er egnet til tillige at tjene som bikassebog, f.eks. jagttegnsbogen, hundeprotokollen og journalerne for salg af nummerplader, prøveskilte, førerbeviser og pas, er særlige bikassebøger ufornødne.

Stk. 2. Bikassebøger skal afstemmes daglig.

§ 12. For »almindelige kasser« føres en til gennemskrivning indrettet særlig kassebog (P 194) med kolonner for de forskellige indtægts- og udgiftsgrupper. I forbindelse med afregningen til hovedkassen indsendes til politikontoret de originale blade af de pågældende sider i kassebogen og samtlige bilag.

§ 13. Alle indbetalinger og udbetalinger skal straks indføres i vedkommende kassebog under indbetalingens eller udbetalingens dato, jfr. dog § 8, stk. 3, 1. punktum. Denne bestemmelse omfatter også sådanne tilfælde, hvor et indbetalt beløb straks udbetales, eller hvor en check modtages til videreforsendelse.

Stk. 2. Bøgerne skal føres med orden og omhu, og indførslerne skal ske med blæk eller kuglepen. Når en side er udskrevet, optælles kolonnerne straks, og summen anføres og overføres til næste side.

Stk. 3. Fejlnoteringer i kassebøgerne rettes enten ved let overstregning og ved notering af ny tekst og tal på en sådan måde, at det overstregede dog bliver læseligt, eller ved ompostering. Radering og benyttelse af radervand i bøgerne må ikke finde sted.

Stk. 4. Der må ikke i kassebøgerne forekomme åbenstående sider eller dele af sådanne forud for den side, som i øjeblikket benyttes. Hvis indtægts- og udgiftsposterne føres på samme side eller folio, må de transporteres eller afsluttes samtidigt og på samme side eller folio. Hvis nogen del af en side eller et folio forbliver ubenyttet, skal det ubenyttede straks gøres uanvendeligt for senere tilføjelser ved en skråstreg eller på anden måde. Dersom hele sider ved en fejltagelse overspringes, skal de på samme måde gøres uanvendelige til senere tilføjelser.

§ 14. Andre kassedifferencer end de i § 9, stk. 5, omhandlede skal straks midlertidigt bogføres på en særlig konto i kontoplanens afsnit V og indberettes til politimesteren, der træffer bestemmelse om, hvorvidt forholdet skal gøres til genstand for en nøjere undersøgelse. Differencer på 100 kr. eller derover, som ikke kan opklares, indberettes snarest til justitsministeriet, der træffer bestemmelse om differencernes postering. Mindre differencer, der forbliver uopklarede, posteres efter politimesterens bestemmelse på kontoen »Diverse indtægter« eller kontoen »Forskellige udgifter vedrørende polititjenesten« med fornøden forklaring i regnskabsoversigten eller på et medfølgende bilag.

§ 15. Kassebøgerne skal være paginerede eller folierede og - med undtagelse af de til gennemskrivning indrettede kassebøger - forsynet med politimesterens autorisation.

Stk. 2. Foran i den i § 20 omhandlede kontoplan indføres en fortegnelse over samtlige ved embedet værende kasser med angivelse af størrelsen på et eventuelt fast forskud og de dertil hørende kassebøger eller journaler.

C. Almindelige bestemmelser.

§ 16. For enhver udbetaling og i videst muligt omfang for enhver indbetaling skal der foreligge behørig dokumentation.

Stk. 2. Regninger skal være efterregnede af kassereren, inden udbetaling finder sted. De skal endvidere være attesterede af rette vedkommende, så vidt muligt inden udbetaling finder sted. Om efterregningen giver kassereren notat på regningerne.

§ 17. For enhver direkte indbetaling til hovedkassen skal der af kassereren afgives kvittering, hvilket sker på en af bogholderen eller af den, der forestår vedkommende ekspeditionssted, udfyldt og underskrevet blanket (P 210, 211). Kvitteringsblanketterne skal være fremstillede til gennemskrift i 3 eksemplarer, hvoraf bogholderen eller den, der forestår vedkommende ekspeditionssted, beholder det ene og kassereren det andet, medens vedkommende, der foretager indbetalingen, får det tredje. Kvitteringsblanketterne skal være forsynede med fortløbende numre.

Stk. 2. Ved enhver direkte indbetaling til hovedkassen fra en bikasse finder stk. 1 anvendelse. Kassererens kvittering, der skal være kontrasigneret af bogholderen, kan dog meddeles i den pågældende bikassebog. Bogholderen udfærdiger til brug ved indtægtskontrollen, jfr. § 23, stk. 1, notat om den skete afregning.

Stk. 3. Ved indbetaling til en bikasse - hvad enten det sker direkte eller gennem postvæsenet - skal der af den, der modtager indbetalingen, udstedes en kvittering (P 212). Kvitteringsblanketterne skal bære fortløbende numre og være fremstillede til gennemskrivning i to eksemplarer, hvoraf vedkommende, der foretager indbetalingen, modtager det ene, medens den, der modtager indbetalingen, beholder det andet. Sidstnævnte eksemplar skal samtidig med afregningen afleveres til vedkommende kasserer. Såfremt der ved en bikasse modtages betaling for pas, jagttegn, hundetegn, førerbeviser, nummerplader, næringsadkomster eller straffeattester, kan kvitteringsudstedelse dog undlades.

Stk. 4. Ved afregning fra en bikasse til en »almindelig kasse« finder stk. 3, bortset fra sidste punktum, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. I tilfælde af fejlskrift eller makulation skal den annullerede kvitteringsblanket vedhæftes den følgende gyldige kvitteringsblanket.

Stk. 6. Bogholderen foretager udlevering af hæfter med kvitteringsblanketter og fører en fortegnelse over de hæfter, der er i brug.

Stk. 7. Publikum skal ved opslag (P 345, 346, 347 og 349) på iøjnefaldende steder underrettes om, i hvilket omfang og på hvilken måde det er pålagt personalet at udstede kvittering.

§ 18. Kassereren fører kontrol med, at genparterne af de kvitteringer, der udstedes af de kasser, der afregner til dem, modtages i ubrudt nummerfølge, og at de på kvitteringsgenparterne anførte indtægter er medtaget i afregningen.

II. Bogholderiet.

A. Almindelige bestemmelser.

§ 19. Bogføringen, der skal omfatte alle embedets indtægter og udgifter, sker efter det dobbelte bogholderis principper og under anvendelse af et gennemskrivningssystem med samtidig indførelse af systematiske posteringer på kontokort (P 490, 491, 492) og af kronologiske posteringer på journalarket (P 493, 494, 495).

§ 20. Som grundlag for bogføringen anvendes en af justitsministeriet fastsat kontoplan. Planen inddeles i 5 afsnit: I. Beholdninger m.v., II. Finanshovedbogholderiets kontohavere, III. Reskontro A (Sagsomkostninger), IV. Reskontro B (Underholdsbidrag) og V. Reskontro C (Andre regnskaber).

§ 21. Kontokortene anbringes i stålkartotekskasser, som uden for kontortiden holdes aflåst. Henstilling af kortene sker i den rækkefølge, der angives ved kontoplanen. Imellem kortene anbringes fanekort eller skillekort forsynet med de fornødne betegnelser.

Stk. 2 Ved udgangen af hvert finansår udtages samtlige i kontoplanens afsnit I og II anførte kort af kartotekskassen og arkiveres.

Stk. 3. De i afsnit III (reskontro A) anførte kort udtages og arkiveres, efterhånden som kontiene afsluttes. For de i disse afsnit anførte kort fortsættes i et nyt finansår den fortløbende nummerering fra det afsluttede finansår.

Stk. 4. Udtagning af kortene i afsnit IV (reskontro B) og V (reskontro C) bør kun finde sted ved udgangen af et finansår. Der oprettes nye kort i stedet for de udtagne og eventuelle saldi overføres. Såfremt det skønnes praktisk, er der imidlertid intet til hinder for, at et uudskrevet kort fortsat benyttes i et nyt finansår.

§ 22. Efter postens åbning underrettes bogholderen om de med posten modtagne indbetalinger mv., der afgives til hovedkasse. Indbetalinger m.v. til bikasser afgives til disse.

§ 23. Ved hver dags begyndelse sikrer bogholderen sig bl.a. ved at sammenholde numrene på de fra kassereren modtagne kvitteringsgenparter med numrene på de kvitteringsgenparter, som han selv eller ekspeditionsstederne har beholdt, og ved hjælp af de i henhold til § 17, stk. 2, udfærdigede notater og de oplysninger, som han modtager i henhold til § 22, at samtlige til hovedkassen den foregående dag indgåede indtægter er medtaget i kassekladden. Endvidere kontrollerer han, at samtlige øvrige bilag fra den foregående dag er modtaget fra kassereren. Derefter forsyner han bilagene med kontoangivelse og sorterer dem i kontoorden.

Stk. 2. Der foretages derefter bogføring ved, at journalarket og efter tur de pågældende kontokort indsættes i bogføringsmaskinen og påføres dato (datoen, hvorunder bilagene er indført i kassekladden), kontonummer, eventuelt bilagsnummer, tekst og vedkommende beløb i debet eller kredit. Samtidig forsynes bilagene i kontiene i kontoplanens afsnit II (kontohaverne) med bilagsnumre, der for hver konto er fortløbende indtil finansårets udgang. Herudover foretages der ikke i forbindelse med bogføringen bilagsnummerering. Når bogføringen af samtlige poster vedrørende kontoplanens afsnit II-V er afsluttet, udtages journalarket af maskinen, og der foretages derefter en optælling af debet- og kreditposteringerne indenfor hvert af de nævnte fire afsnit. Der indsættes herefter i maskinen et særligt journalark, kaldet samlejournal, og hvert enkelt afsnits sum i debet og kredit ifølge fornævnte sammentælling posteres derefter med gennemskrivning til samlejournalen på gruppekort for hvert af de fire afsnit. Der foretages herefter på grundlag af kassekladdens udvisende postering med gennemskrivning til samlejournalen på kortene for kasse, bank og giro. Samlejournalen sammentælles herefter og skal nu udvise samme beløb i debet- og kreditkolonnen.

§ 24. Bogføringen skal ske med orden og omhu. Radering eller lignende må ikke finde sted. Rettelser og omposteringer på kontokort foretages med gennemskrivning til journalarket.

§ 25. Regnskabsbilagene skal opbevares i omslag efter konti.

Stk. 2. Postkvitteringsbogen bør føres således, at det, f.eks. ved angivelse af journalnummer, tydeligt fremgår, hvad hvert enkelt deri opført beløb vedrører.

Stk. 3. Ved udbetalinger pr. giro kan samlegiro for så vidt angår afsnit II og III kun benyttes, når udgiftsposterne vedrører samme konto og ligger indenfor samme regnskabsperiode. Med hensyn til girokvitteringer finder bestemmelsen i stk. 2 tilsvarende anvendelse.

§ 26. De i § 66, stk. 2, nævnte regnskabsbøger og journaler skal ved udgangen af hver måned af bogholderen afstemmes med vedkommende kontokort.

B. Regnskabsaflæggelse.

§ 27. Ved udgangen af hver måned udarbejdes der på grundlag af kontokortenes udvisende to regnskabsoversigter over nettobevægelserne på de forskellige konti i månedens løb og med angivelse af saldiene for den forløbne del af finansåret. Den ene regnskabsoversigt (hovedoversigten P 465) omfatter samtlige konti, dog således, at grupperne af konti vedrørende politivæsenet og reskontriene A, B og C hver opføres md eet samlet beløb. Den anden regnskabsoversigt indeholder en specifikation af kontiene vedrørende politivæsenet (P 464).

Stk. 2. For så vidt embedet har regnskabsføring vedrørende et arresthus, udfærdiges der tillige en særskilt regnskabsoversigt, som indeholder en specifikation af kontiene vedrørende arresthuset (P 463), medens disse konti i hovedoversigten anføres med eet samlet beløb. Har embedet regnskabsføring vedrørende to arresthuse, udfærdiges der specifikationsoversigt for hvert af disse, og der foretages i hovedoversigten en samlet beløbsangivelse for hvert arresthus.

Stk. 3. Regnskabsoversigterne udfærdiges på skemaer, der tilstilles embederne fra rigspolitichefen.

Stk. 4. Hovedoversigten udfærdiges i 4, specifikationsoversigterne hver i 3 maskinskrevne eksemplarer, der underskrives af politimesteren. Oversigterne afsendes til nedennævnte myndigheder senest den 10. i den følgende måned: Til finanshovedbogholderiet sendes et eksemplar af hovedoversigten. Til 3. revisionsdepartement sendes et eksemplar af hovedoversigten og af hver af specifikationsoversigterne. Til rigspolitichefen sendes et eksemplar af hovedoversigten og af specifikationsoversigten vedrørende politivæsenet. Til direktoratet for fængselsvæsenet sendes et eksemplar af specifikationsoversigten vedrørende hvert arresthus. Et eksemplar af samtlige oversigter forbliver ved embedet.

Stk. 5. Med den afsluttende regnskabsoversigt for finansåret indsendes til 3. revisionsdepartement en af politimesteren attesteret opgørelse over samtlige konti i reskontro A, B og C pr. 31. marts. Denne opgørelse, der tillige skal indeholde kontobetegnelserne, udarbejdes på grundlag af de i § 45 omhandlede råbalancer. En af politimesteren underskrevet genpart af opgørelsen opbevares ved embedet.

§ 28. Ved indsendelse af regnskabsoversigterne til 3. revisionsdepartement vedlægges dokumentation for de i afsnittet for kontohaverne opførte udgifter og så vidt muligt også for indtægterne. Endvidere vedlægges de originale journalark for den pågældende måned.

Stk. 2. Bilagene ordnes i pakker eller konvolutter for hver enkelt kontohaver. Pakkerne og konvolutterne forsynet med angivelse af embedets navn (stempel) og vedkommende kontohavers navn.

Stk. 3. I pakkerne eller konvolutterne indlægges bilagene ordnet i omslag (evt. konvolutter) for hver enkelt konto eller underkonto. En sammentællingsstrimmel hæftes på omslagene, der forsynes med angivelse af kontobetegnelse og bilagsnumre.

Stk. 4. Til dokumentation for udgifter vedrørende benyttelse af polititjenestemænd tilhørende motorkøretøjer til tjenestekørsel skal udover kvittering for den udbetalte kørselsgodtgørelse vedlægges de af kørebogen for det pågældende motorkøretøj udtagne originale blade.

Stk. 5. Bilag vedrørende sagsomkostninger indsendes i en konvolut (pakke) under vedlæggelse af opgørelser for de enkelte konti, jfr. § 33, stk. 2 og 3, og en sammentællingsstrimmel.

§ 29. Der bør drages omsorg for, at samtlige indtægter og udgifter, der afregnes gennem regnskabsoversigterne, så vidt muligt tages til indtægt eller udgift inden udløbet af det regnskabsår, som de vedrører. Det må navnlig påses, at finansårets sidste afregninger fra afdelingskontorer og politistationer bogføres, inden regnskabet for marts måned afsluttes.

C. Reskontro A.

§ 30. På kontokortene i kontoplanens afsnit III (reskontro A) bogføres udgifter og indtægter vedrørende regnskabet for sagsomkostninger, herunder udgifter ved foretagelse af medicolegale ligsyn m.v.

Stk. 2. Polititjenestemænds time- og dagpenge samt befordringsudgifter, herunder godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj, som afholdes i forbindelse med behandling af straffesager og fuldbyrdelse af straffe, afholdes endeligt af statskassen og bogføres på kontoen for tjenesterejser og befordring.

Stk. 3. Udgifter, som efter sædvanlig praksis i beskedent omfang afholdes til indkøb af tobak og forfriskninger til arrestanter under transportrejser, åstedsforretninger, langvarige afhøringer o.lign., afholdes ligeledes endeligt af statskassen og bogføres på kontoen »Forskellige udgifter vedrørende polititjenesten«.

§ 31. Såfremt sagsomkostninger i subsidiære straffesager foreløbig afholdes af den politikreds, hvor den subsidiære behandling foregår, skal udgifterne snarest efter deres afholdelse kræves refunderet af den politikreds, hvor hovedsagen behandles (P 340).

Stk. 2. Oversendes en straffesag fra en politikreds til en anden til videre foranstaltning, jfr. f.eks. § 47, stk. 1, nr. 3, vedrørende bødesager, skal omkostninger, som ikke inden oversendelsen er udlignet i medfør af § 33, stk. 1, samtidig kræves refunderet af den politikreds, hvortil sagen afgives.

§ 32. Såfremt det er pålagt domfældte at udrede sagens omkostnigner, eller en sigtet eller tiltalt har forpligtet sig til at betale sagsomkostningerne, bør det nøje påses, at disse omkostninger søges inddrevet i alle tilfælde, hvor inddrivelsen ikke på forhånd må anses for håbløs.

§ 33. De ifølge reskontro A afholdte udgifter, som ikke kan fås (kræves) refunderet, udlignes ved, at der, når der ikke kan forventes at påløbe flere omkostninger på en konto, sker overførsel fra den pågældende konto til konto: Udgifter vedrørende strafferetsplejen.

Stk. 2. Ved de i stk. 1 nævnte overførsler fra reskontro A udfærdiges der på et særligt skema (P 188) opgørelser over hver enkelt afsluttet konto.

Stk. 3. De i stk. 2 omhandlede opgørelser forsynes af politimesteren med påtegning om, enten at det ikke er pålagt nogen domfældt (tiltalte, sigtede ) at udrede sagens omkostninger, eller at sagens omkostninger forgæves er søgt inddrevet, eller at der ikke ved udlæg hos domfældte vil kunne fås dækning for beløbet eller nogen del heraf. I tilfælde af forgæves udlæg vedlægges dokumentation og i tilfælde af, at omkostningerne er skønnet uerholdelige, anføres begrundelse herfor.

§ 34. I de tilfælde, hvor det offentliges udgifter til underhold, forplejning eller hjemsendelse kan kræves refunderet af anholdte, varetægtsfanger og strafafsonere m.v., skal den politimester, hvem det påhviler at inddrive sagsomkostninger, påse, at vedkommende anstalt eller institution udfærdiger regninger, medmindre de pågældende antages ikke at kunne refundere sagens omkostninger, jfr. § 33, stk. 3, i hvilke tilfælde meddelelse så vidt muligt bør tilstilles anstalten eller institutionen samtidig med indsættelsen i denne. Refusioner, der indgår fra sådanne personer, overføres til kontoen for det pågældende arresthus eller afregnes direkte til vedkommende politimester, anstalt eller institution.

D. Reskontro B.

§ 35. For enhver sag om inddrivelse af underholdsbidrag oprettes der på hovedkontoret i den politikreds, hvor bidragspligtige bor, i reskontro B et særligt kontokort (P 492), der udover indgåede og afregnede beløb angiver det beløb, der henstår til inddrivelse (»restancen«). Kolonnen »restance« ajourføres efter hver indbetaling, og hver gang nyt bidrag begæres inddrevet. På kontokortets bagside anføres korrespondance, afdragsvilkår m.v.

Stk. 2. Når landfogeden på Færøerne foretager forskudsvis udbetaling af et bidrag i henhold til lov for Færøerne nr. 249 af 10. juni 1960 om børnebidrag til enlige forsørgere m.v. oprettes der på tilsvarende måde i reskontro B et kontokort, som udover udbetaling og indgåede beløb angiver det beløb, der henstår til inddrivelse (restancen). Kolonnen »restance« ajourføres efter hver ud- eller indbetaling.

§ 36. Såfremt embedets bogholder fører bidragsregnskabet, anføres restancebeløbene ved gennemskrivningen til journalarket (P 495) i dettes tekstrubrik.

§ 37. Såfremt en anden end bogholderen fører bidragsregnskabet, indfører den pågældende daglig samtlige ind- og udbetalinger samt »restancer« på de særlige kontokort med gennemskrivning til et særligt bidragsjournalark, der afleveres til bogholderen. Denne indfører på grundlag af kassekladden alene slutsummerne i debet og kredit på gruppekortet for reskontro B med gennemskrivning til samlejournalen og kontrollerer derefter, at slutsummerne i debet og kredit på bidragsjournalarket stemmer med posteringerne på gruppekortet.

§ 38. Indkomne beløb bør umiddelbart efter modtagelsen afregnes direkte til bidragsberettigede, uanset om denne bor i en fremmed politikreds.

Stk. 2. Såfremt inddrivelse af underholdsbidrag er foretaget af et afdelingskontor, sker afsendelse af bidrag til bidragsberettigede direkte herfra.

§ 39. Oversendelse af bidragssager fra et tjenestested til et andet indenfor politikredsen samt videresendelse af sådanne sager til en anden politikreds skal foretages af eller over hovedkontoret.

Stk. 2. Ved videresendelsen til en anden politikreds på grund af bidragspligtiges flytning vedlægges en afskrift (fotokopi) af begge sider af kontokortet.

E. Reskontro C.

§ 40. Afregning af de på kontiene for erstatninger i kriminelle sager og »andre indtægtsversurer« indgåede indtægter bør såvidt muligt finde sted samme dag, som indbetalingen sker, eller dagen efter.

Stk. 2. Afregning af radiobøder og radiolicenser til radiospredningsfondens kassererkontor sker månedlig pr. giro, idet der samtidig fremsendes en specificeret opgørelse, der tillige indeholder angivelse af henholdsvis bødernes og licensernes samlede beløb.

Stk. 3. Udgiftspostering vedrørende forudbetalte stempelbeløb finder sted i forbindelse med mærkernes kassation.

Stk. 4 Afregning af indtægtsversurer iøvrigt skal, hvis ikke særlige forskrifter om afregningen er givet, ske senest 3 måneder efter indbetalingen.

§ 41. Ved afregningerne skal der foretages afmærkning udfor såvel indtægts- og som udgiftsposteringen på vedkommende kontokort, således at summen af uafmærkede poster til enhver tid udgør saldoen. Ved udgangen af hver måned bør der foretages en gennemgang af kontiene til kontrol for saldoens rigtighed og af, at afregningerne er behørigt fremmet.

§ 42. Der bør for hvert ved embedet ført hunderegister anlægges særskilt konto, der afsluttes ved kalenderårets udgang.

Stk. 2. Samtlige andre konti, for hvilke der aflægges periodiske regnskaber, eller med hensyn til hvilke det ved afstemningen med forskellige protokoller (f.eks. næringsprotokol) er af betydning at have et samlet regnskab på vedkommende kontokort, føres således, at saldering først finder sted ved finansårets udgang.

§ 43. På kontokortene for udgiftsversurer foretages der ved refusionernes modtagelse tilsvarende afmærkning som i § 41 anført, således at summen af uafmærkede poster til enhver tid udgør den udestående saldo. Ved udgangen af hver måned bør der foretages en gennemgang af kontiene til kontrol af saldoens rigtighed og af, at refusionerne er behørigt fremmet.

§ 44. Forstrandsregnskaberne indsendes gennem amtet til 3. revisionsdepartement inden 1. maj. Afregningen til finanshovedbogholderiet sker gennem regnskabsoversigterne, idet regnskabets overskud eller underskud overføres fra kontoen i reskontro C til kontokortet i kontoplanens afsnit II for forstrandsindtægter.

F. Råbalancer.

§ 45. Ved udgangen af hver måned udarbejdes der på tællestrimler og eventuelt i en dertil indrettet protokol råbalancer af reskontro A og C omfattende kontonumrene og slutsummerne i kredit og debet på kontokortene for hver af de nævnte reskontri samt en råbalance for reskontro B omfattende kontonumrene og slutsummerne i kredit og debet på de kontokort, der ikke salderer. Råbalancerne afstemmes med gruppekortene for de tre reskontri og opbevares indtil næste kasseinspektion til eventuel forevisning for kasseinspektøren.

G. Regnskabsafslutning.

§ 46. Ved finansårets udløb finder der afslutning sted af samtlige konti i kontoplanens afsnit II (kontohaverne), idet summerne af debet- og kreditposteringerne i årets løb på hver af disse konti overføres til sammendragskontoen (i kontoplanens afsnit I), på hvilken postering sker i samme rækkefølge og med samme beløb som i den afsluttende regnskabsoversigt for finansåret. Derefter overføres saldiene på sammendragskontoen, gruppekortene for reskontro A, B og C samt kontiene for kasse, bank og giro til statuskontoen, hvis debet- og kreditkolonner herefter skal udgøre samme beløb.

Stk. 2. Den 1. april i det følgende finansår overføres saldoen på sammendragskontoen til kontoen »Løbende regning med finanshovedbogholderiet, saldo fra forrige år«. Samtidig åbnes gruppekortene for reskontro A, B og C samt kontiene for kasse, bank og giro påny ved, at deres slutningssaldi føres frem i ny regning og på nye kort.

III. Bøde- og konfiskationsregnskabet.

§ 47. Ved hvert embede føres bødejournaler (P 474, 475), der omfatter hele embedets regnskab med

1) bødeforelæg, der udfærdiges i politikredsen,

2) bøder, der idømmes eller vedtages i retten i straffesager, hvori forundersøgelse er indledt eller tiltale i 1. instans er rejst ved en domstol i politikredsen,

3) ikke vedtagne bødeforelæg, der modtages fra andre politikredse med henblik på tiltalerejsning i politikredsen, samt bøder og bøderestancer, som modtages fra andre politikredse til inddrivelse, jfr. stk. 3,

4) andre bøder, som tilstilles politikredsen til videre foranstaltning, f.eks. bøder, som er ikendt af domstolene i borgerlige sager, af advokatrådet, overøvrigheden, statsbanerne eller andre administrative myndigheder eller af vedkommende myndighed i Finland, Island, Norge eller Sverige.

Stk. 2. Finder vedtagelse af bøde sted i en straffesag under subsidiær afhøring ved en domstol i politikredsen, indføres bøden i bødejournalen i den politikreds, hvor tiltale er rejst.

Stk. 3. Bødeforelæg, bøder og bøderestancer, der modtages fra andre myndigheder til videre foranstaltning, jfr. stk. 1 nr. 3 og 4, indføres straks i politikredsens bødejournal, og der gives samtidig den myndighed, der har oversendt sagen, skriftlig meddelelse herom (P 518). Når inddrivelsen er sluttet, tilbagesendes akter i sager, som skal indføres i strafferegistret, til den myndighed, hos hvem akterne i henhold til cirkulære nr. 273 af 5. december 1962 om strafferegistre m.v. § 14 skal opbevares.

Stk. 4. Bødeforelæg, bøder og bøderestancer, der tilstilles andre politikredse til videre foranstaltning, føres til afgang i bødejournalen i rubrikken »På anden måde afgjort«, når den i stk. 3 nævnte dokumentation for, at bøden (restancen) er indført i bødejournalen i den anden politikreds, er modtaget.

Stk. 5. Efterbetalingsbeløb, herunder radio- og fjernsynsafgifter, samt konfiskerede effekter indføres i bødejournalen efter samme retningslinjer som bøder.

§ 48. Der anvendes to bødejournaler, som indrettes i overensstemmelse med de af justitsministeriet godkendte skemaer. Journalerne skal være folierede og forsynet med politimesterens autorisation.

Stk. 2. I den ene bødejournal indrettes afdelinger for bøder og efterbetalingsbeløb, der tilfalder statskassen (afd. A), og for konfiskationer, der tilfalder statskassen (afd. B). I den anden bødejournal indføres bøder, efterbetalingsbeløb og konfiskationer, der tilfalder andre kasser (afd. C).

Stk. 3. Ved hvert finansårs begyndelse påbegyndes en ny bødejournal for afdelingerne A og B. Bødejournalen for afd. C kan omfatte flere finansår, således at der sker overførsel til nyt finansår i overensstemmelse med § 55, stk. 1.

§ 49. De i bødejournalens afdeling A indførte bøder og efterbetalingsbeløb, der helt eller delvis skal afregnes til toldvæsenet, føres til afgang i rubrikken »På anden måde afgjort«. Er den pågældende side i bødejournalen afsluttet, føres beløbet til afgang i rekapitulationsafsnittet, jfr. § 55, og en bemærkning herom optages i anmærkningsrubrikken. Der afkræves toldvæsenet kvittering i 2 eksemplarer, som forsynes med angivelse af regnskabsår, afdeling og nummer i bødejournalen. Det ene eksemplar indsendes til 3. revisionsdepartement som bilag til vedkommende regnskabsoversigt, jfr. § 28, medens det andet opbevares som bilag til bødejournalen, jfr. § 54.

Stk. 2. Renter af bøder, efterbetalingsbeløb og konfiskationer, der tilfalder statskassen, optages ikke i bødejournalen, men tages til indtægt på kontoen for renteindtægter. Ved indsendelsen af regnskabsoversigten til 3. revisionsdepartement gives oplysning om renteberegningen på blanket P 519.

Stk. 3. Renter af andre bøder m.v. end de i stk. 2 nævnte optages i bødejournalen for afd. C.

Stk. 4. Bøder og efterbetalingsbeløb til staten i skattesager tages i embedernes regnskab til indtægt henholdsvis på kontoen: Skattedepartementet, »Skattebøder« og Skattedepartementet, »Efterbetalinger«.

Stk. 5. Konfiskerede pengebeløb i fremmed valuta samt varer og andre effekter indføres i afdeling B ved i rubrikken »Bøde eller konfiskation« at skrive »Varer«. Når samtlige ved dommen eller vedtagelsen konfiskerede varer er realiseret, indføres provenuet i rubrikken »Ialt betalt«. Sker realisationen efterhånden, opføres de enkelte beløb i afdragsrubrikken.

Stk. 6. Tvangsbøder, som ikendes i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, eller tilsvarende bestemmelse i særlovgivningen, indføres i bødejournalen med angivelse af bødernes størelse og den første bødes forfaldsdato. Efterhånden som det ved meddelelse fra vedkommende offentlige myndighed eller på anden måde konstateres, at senere bøder på grund af manglende opfyldelse af den pålagte forpligtelse er forfaldet til inddrivelse indføres også disse i bødejournalen, således at der i anmærkningsrubrikken optages indbyrdes henvisninger mellem den oprindeligt indførte tvangsbøde og hver af de senere bøder.

Stk. 7. Radio- og fjernsynsafgifter, som modtages af politiet, optages i afdeling C, således af afgift og bøde vedrørende samme person optages hver for sig med indbyrdes henvisninger.

§ 50. I forbindelse med indførelsen i bødejournalen forsynes bødeforelæggene, udskrifterne og meddelelserne m.v. vedrørende ikendte bøder og konfiskationer samt dokumentationen vedrørende omveksling af konfiskerede beløb i fremmed valuta og salg af konfiskerede effekter med angivelse af regnskabsår samt afdeling og nummer i bødejournalen.

§ 51. I bødejournalens afdeling A foretages der i anmærkningsrubrikken følgende afmærkninger

»F« ved bøder i henhold til lov nr. 150 af 11. maj 1954 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.

»J« ved jernbanebøder.

»S« ved bøder og efterbetalingsbeløb til staten i skattesager og

»V« ved værenpligtsbøder.

§ 52. Når en forelagt bøde forhøjes ved dom eller vedtagelse inden retten, og når en bøde eller et konfiskationsbeløb forhøjes ved ankedom, finder der ved overstregning fornøden rettelse sted af de i rubrikken »bøde eller konfiskation« anførte beløb, og der gives i anmærkningsrubrikken forklaring om forholdet.

Stk. 2. Udskrifterne vedrørende forhøjelsen forsynet i forbindelse med indførelsen i bødejournalen med angivelse af regnskabsår samt afdeling og nummer i journalen.

§ 53. Når en bøde eller konfiskation helt eller delvis føres til afgang i bødejournalen, hvilket sker ved, at beløbet (eventuelt varerne) opføres i rubrikken »På anden måde afgjort«, gives der i anmærkningsrubrikken oplysning om hjemmelen herfor.

Stk. 2. Såfremt en bøde bortfalder uden bødevedtagelse, fordi den sigtede ikke har kunnet findes, eller fordi forelægget findes at burde frafaldes, og såfremt sagen afsluttes med udenretlig vedtagelse af en mindre bøde end den oprindelig forelagte, forsynes anmærkningsrubrikken med en af politimesteren eller en politifuldmægtig underskrevet bemærkning herom.

Stk. 3. Finske, islandske, norske og svenske bøder, der ikke har kunnet inddrives her i landet, føres til afgang i bødejournalen, når bøden er afsonet, eller vedkommende myndighed i det pågældende land har meddelt, at der ikke ønskes videre foretaget (P 520).

Stk. 4. Forfaldne, men endnu ikke inddrevne tvangsbøder føres til afgang, når den pålagte forpligtelse er opfyldt.

Stk. 5. Foreligger der ikke gennem brevveksling med vedkommende myndighed dokumentation for berettigelsen af at føre tvangsbøder helt eller delvis til afgang, afgives der, inden bøden føres til afgang, af politimesteren eller en politifuldmægtig skriftlig erklæring om grunden til den manglende betaling.

Stk. 6. De originale bilag, der tjener til dokumentation for berettigelsen af at føre bøder eller konfiskation til afgang, forsynes i forbindelse med indførelsen i bødejournalen med angivelse af regnskabsår samt afdeling og nummer i journalen.

§ 54. Samtlige bøde- og konfiskationsbilag opbevares som bilag til bødejournalen, ordnede efter dennes afdelinger og nummerfølge.

§ 55. Når de på et folio i bødejournalen opførte bøder eller konfiskationer alle er afgjort ved betalig eller på anden måde, finder der opsummering sted med blæk eller kuglepen af samtlige kolonner. Derefter foretages overførsel af slutsummerne til et rekapitulationsafsnit bagest i journalen, hvorimod transport af slutsummerne til det næste folio ikke finder sted. Ved overførslen lades fornøden plads åben til foranstående, uafsluttede folier. Ved finansårets udgang sker der afslutning af samtlige folier, idet restancerubrikken udfyldes. Efter stedfunden overførsel til rekapitulationsafsnittet foretages herefter den afsluttende sammentælling, og der foretages overførsel af restancerne til bødejournalen for det nye finansår.

Stk. 2. Indtil udgangen af finansåret finder der hver måned udenfor bødejournalen en opsummering sted af de i henhold til denne siden finansårets begyndelse indkomne bøde- og konfiskationsbeløb.

§ 56. De fra dommeren modtagne månedlige fortegnelser over idømte eller inden retten vedtagne bøder og konfiskationer bør straks efter modtagelsen for hver enkelt bøde og konfiskation forsynes med angivelse af afdeling og nummer i bødejournalen, hvorved tillige påses, at samtlige bøder er indført i journalen med de rigtige beløb.

§ 57. Ved bødeforelægs underskrift skal den underskrivende med blæk eller kuglepen sætte sit mærke i den dertil bestemte rubrik i bødejournalen,således at det sikres, at samtlige bødeforlæg behørigt indføres i journalen.

Stk. 2. Bødeforelæg bør underskrives af politimesteren eller en politifuldmægtig.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved underskrift af de i § 47, stk. 3, omhandlede skriftlige meddelelser.

Stk. 4. Bødejournalen bør hver måned gennemgås til undersøgelse af, om inddrivelsen fremmes behørigt.

§ 58. Inden 1. maj hvert år indsendes til 3. revisionsdepartement et af politimesteren underskrevet årsregnskab vedrørende bødejournalens afdeling A og B. Der vedlægges

1) De i § 56 nævnte fortegnelser fra dommeren.

2) Bekræftede udskrifter af rets- eller dombogen vedrørende konfiskation af varer.

3) Dokumentationen vedrørende forhøjelse af bøder og konfiskationer.

4) Dokumentationen vedrørende omveksling af konfiskerede beløb i fremmed valuta og salg af konfiskerede effekter.

5) Dokumentationen for berettigelsen af at føre bøder og konfiskationer til afgang.

6) Fortegnelser over bøde- og konfiskationsrestancer der overføres til næste år.

7) Underskriftsprøver for de personer, som i det forløbne år har haft bemyndigelse til på politimesterens vegne at give resolution om annullation eller nedsættelse af forelægsbøder.

Stk. 2. Bødejournalen for det pågældnede regnskabsår indsendes til revisionsdepartementet, når dette fremsætter begæring herom.

§ 59. Revisionen af bødejournalen for afdeling C foretages af justitsministeriets kasseinspektør under kasseinspektionen.

IV. Forskellige regnskaber.

Hittegods.

§ 60. For hittegods, der modtages af politikontorer, politistationer eller det patruljerende politi, skal der udstedes kvittering. For kontante hittegodsbeløb, der indbetales til en kasse, anvendes de i § 17 omhandlede kvitteringer. I alle andre tilfælde anvendes blanket P 91.

Stk. 2. Kvittering kan undlades, hvis det fundne ikke er penge og indføres i hittegodsjournalen i finderens påsyn.

§ 61. Forinden hittegodseffekter sendes til auktion, foretages der af politimesteren eller en af ham dertil bemyndiget politifuldmægtig eller anden overordnet polititjenestemand (politikommissær eller leder af en politistation) en gennemgang af det pågældende afsnit i hittegodsjournalen og auktionskataloget, således at det påses, at alle ikke udleverede, destruerede eller tidligere solgte effekter er optaget i kataloget, og at provenuet af destruerede eller tidligere solgte effekter er taget til indtægt. Foran i hittegodsjournalen afgives attestation herom.

Stk. 2. Kontante hittegodsbeløb skal straks tages til indtægt i vedkommende bikasse; de må ikke opbevares i konvolutter, punge, tegnebøger o.lign. Af samme kasse skal udbetalingerne af kontante hittegodsbeløb og findeløn afholdes. Hittegodsbikassebogen indrettes som foreskrevet i § 11, stk. 1, 1. pkt. De originale blade og bilagene afgives i forbindelse med afregning til hovedkassen.

Stk. 3. Kontante penge, refusioner af udlæg og aktionsprovenu tages til indtægt på kontoen for hittegodsindtægter. Udleverede fundne kontanter samt udbetalt findeløn føres til udgift for kontoen for hittegodsudgifter. Andre udgifter føres til udgift for de konti, som de efter deres art vedrører, De originale blade og bilagene indsendes med de månedlige regnskabsoversigter til 3. revisionsdepartement.

Stk. 4. Kontante hittegodsbeløb, indbetalt findeløn og refunderede omkostninger dokumenteres ved genparter af de i § 17 omhandlede kvitteringer.

Stk. 5. De som auktionsprovenu indvundne hittegodsindtægter dokumenteres ved de fra auktionslederen modtagne og af denne underskrevne opgørelser. For hver enkelt auktion attesterer politimesteren, i hvilket tidsrum de af auktionen omfattede hittegodseffekter er indleverede, samt at stk. 1 er iagttaget.

Stk. 6. Indtægter ved underhåndssalg af effekter dokumenteres i fornødent omfang.

Stk. 7. Ejerens kvittering for modtagelsen af hittegodseffekter bør så vidt muligt ske i hittegodsjournalen. For udbetalte kontante hittegodsbeløb og udgifter til findeløn, transport, annoncer m.v. skal foreligge særskilt dokumentation, jfr. § 16.

Stk. 8. Politimestrene kan til ejere af indleveret hittegods, som er bortsolgt i overensstemmelse med reglerne i §§ 4 og 5 i lov nr. 146 af 23. april 1952, udbetale den opnåede salgssum med fradrag af findeløn og omkostninger, forudsat at ejeren melder sig for at afhente det fundne inden 1 år efter at hittegodset er indleveret til politiet. Det udbetalte beløb føres til udgift for kontoen »Hittegodsudgifter«.

Næringsvæsenet.

§ 62. Næringsprotokollen (P 242) indrettes med kolonner for kendelser for hver købstad og for samtlige landkommuner (næringsbreve m.v. og genparter) samt for statskassen (bevillinger til pantelånervirksomhed, handel med brugte genstande og vandrebreve m.v.). Opsummering af de til politiet indbetalte kendelser bør foretages, hver gang en side i protokollen er udfyldt.

Stk. 2. Det påhviler politimesteren i forbindelse med underskriften af de i stk. 1 nævnte næringsadkomster og genparter at sætte sit mærke i næringsprotokollen til sikring af, at samtlige næringsadkomster m.v. indføres i denne.

Stk. 3. For så vidt kendelserne af andragerne betales direkte til kommunen, må dennes kvitteringer for indbetalingen opbevares som bilag til næringsprotokollen.

Tilladelser til dans m.v.

§ 63. Tilladelser til restauratører m.v. til dans, billard, koncert og keglespil m.v. bør indføres i en særlig protokol, hvori afgiftens størrelse angives. Sådanne tilladelser bør meddeles skriftligt med gyldighed i reglen for et år, og således at gyldighedsfristen fremgår af protokollen.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 62, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I stedet for kvitteringer fra kommunen kan opbevares en skrivelse fra kommunen, hvori denne anerkender modtagelsen af underretning om de i protokollen indførte tilladelser, og hvorefter kommunen påtager sig at opkræve adgifterne.

Jagttegnsafgift.

§ 64. Ved udløbet af hvert kvartal skal der foretages en optælling af beholdningen af jagttegnsblanketter samt en afstemning, der skal udvise overensstemmelse med jagttegnsbogen, for så vidt angår både afgiften og antallet af solgte blanketter.

Stk. 2. Ved udgangen af hvert finansår indsendes til 3. revisionsdepartement et regnskab over jagttegnsafgifter og over forbruget af jagttegnsblanketter. Ubenyttede jagttegnsblanketter, herunder makulerede blanketter, samt blanketter, der er tilbageleverede i anledning af ombytning, må vedlægges regnskabet. Endvidere vedlægges erklæringer på tro og love fra de personer, der anmoder om udlevering af nyt jagttegn til erstatning for det bortkomne.

Stk. 3. Hvis der inden finansårets udløb fremsætte begæring om udfærdigelse af jagttegn for det kommende finansår, kan dette imødekommes, dog at udfærdigelse af sådanne jagttegn, der vil være at indføre i jagttegnsbogen for det nye finansår, ikke kan ske tidligere end den 20. marts. Afgiften for disse jagttegn tages foreløbig til indtægt på kontoen for andre indtægtsversurer, hvorfra overførsel til jagttegnsregnskabet for det nye finansår sker ved dettes begyndelse.

Regnskaber iøvrigt.

§ 65. For udmeldelser af vurderingsmænd, jfr. lov af 19. marts 1869, føres en særlig journal. Samtidig med udmeldelsen sker der afmærkning i en dertil bestemt rubrik på samme måde som i § 62, stk. 2, foreskrevet. I journalen påbegyndes hvert finansår en ny nummerfølge.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår gebyrer for polititilsyn og for udstedelse af markedspas, internationale førerbeviser og kørecertifikater, fremmedpas og fællespas samt for godkendelse af forlystelsesapparatur.

V. Forskellige bestemmelser.

§ 66. Kasseforretninger og bogholderi, herunder førelse af bidragsregnskab, bør altid holdes fuldstændig adskilte. Fravigelse kan kun ske med justitsministeriets tilladelse.

Stk. 2. De regnskabsbøger og journaler, der anvendes ved kontrollen med embedets indtægter (pasprotokoller, førerbevisjournaler m.v.), bør så vidt muligt føres af personer, der ikke er beskæftiget med hovedkassen eller bogholderiet.

Stk. 3. Postgiro- og bankfuldmagt må kun meddeles kollektivt og kun til personer, af hvilke ikke mere end een er beskæftiget med kasseforretninger.

§ 67. Opkrævning af penge bør ske i videst muligt omfang ske ved henvendelse fra hovedkontoret direkte til skyldnerne, således at opkrævning gennem afdelingskontorer, politistationer, polititjenestemænd i landdistrikter og sognefogeder fortrinsvis begrænses til tilfælde, hvor vedkommende skyldner trods påkrav fra hovedkontoret har undladt at betale.

Stk. 2. Skyldnerne bør sædvanligvis opfordres til at indbetale skyldige beløb pr. postgiro, således at der i forbindelse med påkravet fra hovedkontoret fremsendes et postgiroindbetalingskort til brug ved indbetalingen. Denne fremgangsmåde bør navnlig finde anvendelse i forbindelse med bødeforlæg, således at disse uden forudgående forkyndelse fremsendes gennem postvæsenet, samt ved opkrævning af idømte eller vedtagne bøder og sagsomkostninger og ved inddrivelse af underholdsbidrag.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der ikke indenfor en rimelig tid forud for opkrævningen er givet skyldnerne skriftlig underretning om det skyldige beløbs størrelse, og hvorledes beløbet fremkommer, således at der ved opkrævningen kan henvises til denne meddelelse, skal der i forbindelse med påkravet - eventuelt på bagsiden af den til et postgiroindbetalingskort hørende kvitteringsblanket - gives skyldneren skriftlig underretning om, hvorledes beløbet fremkommer, herunder, for så vidt angår underholdsbidrag, hvilke tidsrum de forfaldne bidrag vedrører.

§ 68. Såfremt det pålægges afdelingskontorer, politistationer, polititjenestemænd i landdistrikter eller sognefogeder at inddrive pengebeløb, skal det altid iagttages, at skyldneren i overensstemmelse med det i § 67, stk. 3, anførte er underrettet om gældens størrelse m.v., forinden vedkommende anmodes om at indkræve beløbet. Sådanne sager må ikke bero på vedkommende tjenestested i længere, ubestemt tid. Hvis inddrivelsen viser sig resultatløs for tiden, eller hvis en afdragsordning opnås, skal sagen straks tilbagesendes.

Stk. 2. Over sådanne sager, bortset fra sager om inddrivelse af bøder, skal der ved hjælp af en kontrolliste eller på anden af kasseinspektøren godkendt måde føres kontrol med, hvilke sager der til enhver tid er udsendt og endnu ikke modtaget tilbage.

VI. Politimesterens tilsyn m.v.

§ 69. Det påhviler politimesteren at overvåge, at arbejdet med embedets kasse- og regnskabsvæsen udføres i overensstemmelse med de til enhver tid herom gældende bestemmelser.

§ 70. Inden den 10. i hver måned skal politimesteren foretage en gennemgang af regnskabsoversigterne og råbalancerne for reskontro A, B og C. Politimesteren skal påse, at saldiene på de nævnte råbalancer stemmer med de på gruppekortene for de tre reskontri og i regnskabsoversigterne anførte saldi. Han skal endvidere bl.a. ved gennemgang af de i § 66, stk. 2, nævnte regnskabsbøger og journaler stikprøvevis sikre sig, at de forskellige konti er opført i regnskabsoversigterne og råbalancerne med de rigtige beløb. Såfremt de nævnte opgørelser indeholder noget påfaldende eller usædvanligt, må der foretages nærmere undersøgelse af forholdet.

Stk. 2. Ved gennemgang af råbalancerne for reskontro A bør opmærksomheden særlig være henvendt på, om sagsomkostningerne søges inddrevet tilstrækkelig hurtigt, og om de i § 33, stk. 1, omhandlede overførsler finder sted, så snart betingelserne herfor er til stede.

Stk. 3. Ved gennemgang af råbalancerne for reskontro B og C bør opmærksomheden særlig være henvendt på, om afregninger er sket som foreskrevet i §§ 38, 40, 41 og 43.

Stk. 4. Efter gennemgangen af regnskabsoversigterne og råbalancerne for reskontro A, B og C indføres i et særligt hæfte (P258, P 258A) et af politimesteren underskrevet notat, der indeholder oplysninger om 1) datoen for den i overensstemmelse med nærværende paragraf foretagne kontrol og 2) hvilke pålæg gennemgangen har givet anledning til.

§ 71. Politimesteren skal personlig så ofte, som forholdene giver anledning dertil, og mindst to gange årligt uden forudgående varsel foretage eftersyn af hver enkelt af embedets kasser, herunder også samtlige bikasser.

Stk. 2. Eftersynet bør så vidt muligt foretages samtidigt af alle kasser ved samme kontor eller station. Notat om eftersynet og de bemærkninger, det måtte have givet anledning til, indføres i et særligt hæfte (P 259, 259A).

§ 72. På grundlag af hovedjournalen og den i § 68 omhandlede kontrolordning bør politimesteren føre tilsyn med, at sager, der kan medføre pengetilsvar, fremmes behørigt.

Stk. 2. Politimesteren skal ved skriftlige henvendelser til et efter embedets forhold passende antal restanter om året føre kontrol med indkrævning af sagsomkostninger (P 195) og underholdsbidrag (P 199). Der skal i de udsendte skrivelser redegøres for sagsomkostningernes (underholdsbidragenes) oprindelige beløb og for de ifølge embedets bøger stedfundne indbetalinger, og skyldnerne skal under henvisning hertil opfordres til snarest muligt at gøre indsigelse, såfremt de ikke kan anerkende opgørelsens rigtighed. For så vidt angår sagsomkostninger, bør kontrollen i nogle tilfælde iværksættes umiddelbart efter, at spørgsmålet om restancens afskrivning som uerholdelig er forelagt politimesteren til afgørelse, og med hensyn til underholdsbidrag bør kontrollen i nogle tilfælde foretages i forbindelse med embedets modtagelse og videresendelse af sager, hvori det er oplyst, at det ikke har været muligt at inddrive restancen. Der må drages omsorg for, at kontrollen på samme måde som den i justitsministeriets cirkulære nr. 196 af 20. juli 1949 omhandlede kontrol ved indkrævning af bøder m.v. finder sted uden medvirken under nogen form af personer, der er beskæftigede med indkrævning af de pågældende beløb.

Stk. 3. De sager, i hvilke politimesteren har udsendt kontrolskrivelser som foran anført, opnoteres i det i § 71, stk. 2, omhandlede hæfte.

§ 73. De opgaver, som efter dette cirkulære påhviler politimestrene, udøves i København af den politiinspektør, under hvem Københavns politis regnskabsvæsen hører.

Stk. 2. I de øvrige politikredse kan tilsynet med regnskabsvæsenet i det omfang, som forholdene gør det ønskeligt, med justitsministeriets godkendelse overdrages til en politifuldmægtig. Politimesteren bør dog mindst een gang årlig personlig foretage uanmeldt eftersyn af embedets kasser som nævnt i § 71.

§ 74. Dette cirkulære træder i kraft den 1. april 1965. Tidspunktet for cirkulærets ikrafttræden på Færøerne vil senere blive fastsat.

Stk. 2. Fra samme dato bortfalder

a) Cirkulære nr. 336 af 15. december 1941 angående værnetinget for tiltale i politisager, afsnit 3.

b) Cirkulære nr. 117 af 4. juni 1951 om indenretlig vedtagne bøders indførelse i politiets bødejournaler og i retternes bødefortegnelser.

c) Cirkulære nr. 211 af 9. november 1951 vedrørende statskassen tilfaldende bøder, der ikendes af overøvrigheden.

d) Cirkulære nr. 33 af 24. februar 1960 om politimesterembedernes kasse- og regnskabsvæsen m.v.

Justitsministeriet, den 25. marts 1965.

K. Axel Nielsen.

/Jørgen Nielsen.

Cirkulære om politikredsenes kasse- og regnskabsvæsen m.v.

Efter forhandling med finanshovedbogholderiet, skattedepartementet samt 1. og 3. revisionsdepartement fastsætter justitsministeriet herved følgende bestemmelser om politikredsenes kasse- og regnskabsvæsen m.v., jfr. herved bekendtgørelse nr. 178 af 21. maj 1937 af lov om statens regnskabsvæsen og revision som ændret ved lov nr. 486 af 28. november 1942

I. Kassererforretninger.

A. Kasser.

Ingen