Cirkulære om afhøring af døve og tunghøre. (Til domstolene, anklagemyndigheden og politiet).

§ 1. For så vidt angår personer, der allerede fra den tidlige barnealder har været døve eller så svært tunghøre, at de ikke har kunnet tilegne sig noget sprog gennem hørelsen (tidligere ofte betegnet som døvstumme), har høreskaden berørt hele den sproglige udvikling og medført en stærk begrænsning af ordforrådet og begrebsverdenen i det hele taget. De vil normalt ikke være i stand til, selv ved læsning, på egen hånd at forstå en fremstilling af problemer, der ligger uden for den almindelige hverdag. For at den døve eller svært tunghøre skal kunne forstå, hvad der foregår under en retssag eller politiafhøring, vil det være nødvendigt, at han ved sin side som tolk har en person, der er kendt med den høreskadedes særlige måde at udtrykke sig på, og som uden vanskelighed kan tale med ham og oversætte det sprog, der benyttes i en retssag eller under en politiafhøring.

Stk. 2. De i den udsendte fortegnelse nævnte døvekonsulenter vil på grund af deres gerning som rådgivere for voksne døve have særlige forudsætninger for varetagelse af tolkvirksomheden.

§ 2. Personer, der først i den voksne alder bliver tunghøre eller helt mister hørelsen, har normalt et fuldt udviklet sprog. Disse personers vanskeligheder består i opfattelsen af det talte ord. Til bistand for personer, der helt eller næsten har mistet hørelsen, vil tolkbistand kunne rekvireres ved henvendelse til statens høreinstitutter eller statens hørecentraler, som er anført i den udsendte fortegnelse.

Stk. 2. For så vidt angår lettere tunghøre har Tunghørenævnet gjort opmærksom på, at også disse kan have vanskeligheder ved at følge med under en retssag, særligt hvis dommeren ikke bliver klar over hørenedsættelsen eller mener det tilstrækkeligt at tale med hævet stemme. Den tunghøre vil da måske nok kunne forstå, hvad der direkte siges til ham, men der er risiko for, at han kun mangelfuldt kan følge med, når anklager, forsvarer og vidner har ordet. Dertil kommer, at mange lettere tunghøre erfaringsmæssigt generer sig for at gøre opmærksom på, at de kun usikkert opfatter det talte sprog, omend det ofte vil være muligt på grundlag af deres adfærd at fastslå en sådan hørenedsættelse, idet de normalt vil reagere gennem et anspændt ansigtsudtryk, ved at holde hånden bag øret eller ved hele tiden at dreje hovedet til den ene side. Det er ønskeligt, at der i videst muligt omfang, navnlig i straffesager mod lettere tunghøre som tiltalte, tilkaldes kyndig bistand. Statens høreinstitutter og statens hørecentraler vil efter anmodning sørge for, at en kvalificeret hørepædagog kommer til stede.

JUSTITSMINISTERIET, DEN 12. JANUAR 1965.

P.M.V.

Vilhelm Boas.

/Graulund Hansen

Cirkulære om afhøring af døve og tunghøre. (Til domstolene, anklagemyndigheden og politiet).

Efter retsplejelovens § 149, stk. 3, foregår forhandling med og afhøring af døve og døvstumme enten ved hjælp af personer, der er kyndige i de særlige meddelelsesmidler, eller ved skriftlige spørgsmål og svar.

Hermed udsendes en fortegnelse *) over sådanne kyndige personer. Efter forhandling med socialministeriet meddeles følgende retningslinier for anvendelse af bistand for døve og tunghøre under retssager og politiafhøringer

*) Udelades her (U. a.).