Legislator Case Law & Legislation
C19642200154 DK

Skrivelse om aflønningsordning for universitetsansatte kandidatinstruktorer under de naturvidenskabelige fakulteter

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1964 22001 Historic

Skrivelse om aflønningsordning for universitetsansatte kandidatinstruktorer under de naturvidenskabelige fakulteter

Man skal herved efter forhandling med finansministeriet meddele, at der med virkning fra den 1. august 1964 gennemføres følgende aflønningsordning for de ved universiteterne ansatte kandidatinstruktorer under de naturvidenskabelige fakulteter.

1) Kandidatinstruktorer aflønnes i henhold til finansministeriets overenskomst af 11. oktober 1963 med Dansk magisterforening, således at fuld overenskomstløn forudsætter undervisning af 3 hold. Undervisningen pr. hold forudsættes som hidtil at omfatte ca. 3 egentlige undervisningstimer + 3 vejledningstimer + 3 opgaveretningstimer, i alt pr. uge i ca. 34 uger pr. år og holdenes størrelse normalt at være 12 studerende. Der kan dog i særlige situationer, hvor der ved indberetninger fra pågældende institut og fakultet påvises undervisningsmæssig motivering for undervisning af kun 2 hold, gives dispensation af rektor.

Ordningen indebærer yderligere, at den pågældende instruktor er pligtig at deltage i en vis forskning efter nærmere anvisning af sin foresatte.

2) Lønningen fastsættes på grundlag af kandidatalder. Man understreger dog, at det ved instruktorordningens etablering er forudsat, at der fortrinsvis er tale om unge kandidater. Med hensyn til adgangen til ekstrabeskæftigelse m.v. ud over overenskomstens forudsætninger følges samme regler som for andre fuldtidsbeskæftigede.

3) Kandidatinstruktorer, der kun underviser 2 hold - eller hvor det på grund af ganske særlige forhold måtte forekomme, 1 hold - aflønnes fortsat efter den hidtil gældende ordning.

4) Ansættelsen er tidsbegrænset til 1 år, men har instruktoren været uafbrudt beskæftiget i 3 år, har han krav på almindeligt opsigelsesvarsel.

P.M.V.

E.B.

Bj Brynskov

kt.chef

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →