Rigsarkivarens cirkulære af 30. december 1964 angående bestemmelse om tilgængelighed af materiale i Landsarkiverne.

Rigsarkivarens cirkulære af 30. december 1964 angående bestemmelse om tilgængelighed af materiale i Landsarkiverne.

1. Landsarkivernes arkivalier er sædvanligvis tilgængelige, når de er 50 år gamle.

2. For følgende arkivalier gælder en kortere tilgængelighedsfrist end 50 år

Retsbetjentarkiver

Skøde- og pantebøger, realregistre, grundbøger og grundbogsakter samt genparter af skøder og servitutdokumenter er tilgængelige, så snart de er afleveret.

Præstearkiver

Kirkebøgernes dåbs-, vielses- og konfirmationsregistre er utilgængelige i 30 år, efter at de er udskrevet, begravelsesregistrene i 10 år efter udskrivningen. Arkivpersonalet kan dog give oplysning om indholdet af en tilførsel, når denne er 30 - henholdsvis 10 år - gammel.

De sønderjyske bi-personregistre

Bi-personregistrene er utilgængelige i 30 år.

Byarkiver og sognefogeders og giftefogeders arkiver

Duplikater af ægteskabsprotokoller samt journaler i forbindelse med borgerlige og kirkelige vielser er først tilgængelige 30 år efter udskrivningen. Arkivpersonalet kan dog give oplysning om indholdet af en tilførsel, når denne er 30 år gammel.

Manuskriptsamlingen

Dette materiale er almindelig tilgængeligt, med mindre der er truffet særlige bestemmelser om utilgængelighed af den, der har afleveret manuskriptet, eller af landsarkivaren.

3. Sager, der indeholder oplysninger, som er diskriminerende for den person, de angår, eller som er af mere intim, privat karakter, er dog først tilgængelige, når de er 80 eller 100 år gamle, nemlig

Tilgængelige efter 80 år

Amtsarkiver

Sikkerhedsforanstaltninger overfor farlige personer.

Sager vedrørende invalidepension.

Børns inddragelse under børneværnstilsyn.

Børns fjernelse fra hjemmet.

Tvangsanbringelser på forsorgshjem.

Indfødsretssager.

Ægteskabssager.

Godkendelse af ægtepagter.

Separations- og skilsmissesager.

Sager vedrørende forældremyndighed og samkvemsret.

Bidragsresolutioner og bidragssager, inddrivelse af bidrag.

Ikke-samlivs resolutioner.

Pupilsager.

Straffe- og benådningssager.

De preussiske landsrådsarkiver

Urvælgerlisterne til den preussiske landdag.

De alfabetiske lister.

Iøvrigt gælder her tilsvarende regler som for de kongerigske amtsarkiver.

Retsbetjentarkiver før 1919, dommer og politimesterarkiver

Justitsprotokoller og sager dertil.

Dombøger, kendelsesbøger, retsbøger, stemmeafgivningsbøger, vidnebøger, forhørsprotokoller o.l.

Notarialprotokoller, der indeholder testamenter.

Testamenter.

Borgerlige retssager vedrørende ægteskab, faderskab eller bidragspligt samt umyndiggørelse og værgemål.

Politiprotokoller og politisager.

Efterforskningssager, der bevares.

Andre arkivalier, der kan give oplysninger om straffede personer og deres forbrydelser.

Faderskabsprotokoller og faderskabssager.

Separations- og skilsmisseprotokoller.

Anholdelses- og anmeldelsesjournaler.

Sager vedrørende ligsyn og obduktion.

Lægdsruller.

Amtsretsarkiver og amtsforstanderarkiver

For materialet i disse arkiver gælder tilsvarende bestemmelser som for de kongerigske retsbetjentarkiver og amtsarkiver.

Bispearkiver

Sager mod gejstlige for provsteret eller andetsteds.

Provstearkiver

Provsteretsprotokoller.

Fængselsarkiver og arresthusenes arkiver

Fangeprotokoller.

Fangechartequer.

Benådningssager.

Andre arkivalier, der indeholder navne på fangerne og giver oplysning om disse.

Udskrivningskredse

Lægdsruller.

Embedslægernes arkiver

Jordemoderprotokoller.

Dødsattester.

Ligsyn.

Flygtningearkiver

Faderskabssager.

Modstandsbevægelsens arkiver

Arrestationskartoteker.

Sager vedrørende stikkere, værnemagere, tyskerpiger m.v.

Kommunearkiver

Socialsager, der indeholder oplysninger om enkeltpersoner.

Fængselsselskaber

Her gælder tilsvarende bestemmelser som for fængselsarkiver og arresthusenes arkiver.

Godsarkiver

Korrespondance af helt privat karakter.

Tilgængelige efter 100 år

Personaleakter i samtlige arkiver. Fristen regnes fra den pågældendes fødsel.

Amtsarkiver

Adoptionssager.

Retsbetjentarkiver før 1919 og politimesterarkiver

Straffeakter og straffekort. Fristen regnes fra den pågældendes fødsel.

Adoptionssager.

Embedslægernes arkiver

Sygejournaler.

Sager vedrørende veneriske patienter.

Sygehusarkiver

Sygejournaler.

Flygtningearkiver

Sygejournaler.

Mødrehjælpsinstitutionernes arkiver

Sager vedrørende enkelte personer.

For sager, der hører til protokoller m.m., som først er tilgængelige efter 80 eller 100 års forløb, gælder de samme regler om tilgængelighed som for protokollerne, uanset om de er nævnt i ovenstående liste eller ej. Også det omvendte gælder, og kartoteker, saglister m.m. over arkivalier har derfor samme tilgængelighedsfrist som de sager, hvortil de hører. De af landsarkiverne udarbejdede registre til kirkebøger og personregistre er dog uden videre tilgængelige.

Fortegnelserne over arkivalier, som første er tilgængelige, når de er 80 eller 100 år gamle, gør ikke krav på at være fuldstændige, og landsarkiverne må derfor indskærpe den del af personalet, som har med ekspedition og udlån at gøre, at man ved nyere sager - især sådanne, som ikke er 80 år gamle - bør have opmærksomheden henvendt på, at der kan være andre end de nævnte arkivalier, som ikke uden videre kan udleveres til besøgende eller lånere. I alle tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt arkivalierne bør gøres tilgængelige eller ej, skal sagen forelægges landsarkivaren til afgørelse.

4. Landsarkivaren kan til forskningsbrug give tilladelse til at benytte arkivalier, som ikke er 50 år, henholdsvis 80 eller 100 år gamle. I tvivlstilfælde forelægges spørgsmålet for rigsarkivaren.

5. Sager i privatarkiver er først almindeligt tilgængelige, når de er 80 år gamle. Landsarkivaren kan dog give tilladelse til, at også yngre sager kan benyttes til historisk forskning. Tvivlstilfælde forelægges rigsarkivaren. Er der ved afleveringen fastsat en længere frist for tilgængeligheden, skal denne selvfølgelig respekteres.

6. Ved afgørelser om tilgængelighed i henhold til punkt 4 og 5 skal der først og fremmest tages hensyn til statens sikkerhed samt til, at uvedkommende ikke får adgang til materiale, der kan kompromittere eller være skadeligt for endnu levende personer eller deres nærmeste slægt, først og fremmest ægtefælle og børn, jfr. iøvrigt bekendtgørelse af 10. marts 1891, § 7.

7. For film og fotokopier m.m. af arkivalier gælder de samme regler som for de tilsvarende arkivalier. Film af Danica i udlandet er først tilgængelige, når de fotograferede arkivalier er 50 år gamle. Rigsarkivaren kan give tilladelse til at benytte film af yngre arkivalier. Hvis det arkiv, hvorfra fotografier eller film er erhvervet, har en længere frist for tilgængelighed, skal denne respekteres, med mindre der foreligger tilladelse fra arkivet til, at materialet kan gøres almindelig tilgængeligt.

8. For båndoptagelser og grammofonplader fastsættes bestemmelser om tilgængelighed i hvert enkelt tilfælde.

9. Personer, som på læsesalen eller andetsteds får tilladelse til at benytte arkivalier m.m., som ikke er almindeligt tilgængelige - som altså ikke er 50, henholdsvis 80 eller 100 år gamle - skal underskrive en erklæring, der skal sikre mod misbrug.

10. Hvis en udenlandsk forsker i henhold til arkivoverenskomsten med Bonn af 1963, jfr. overenskomsten af 15. december 1933, ønsker at benytte arkivalier, som endnu ikke er tilgængelige efter de almindelige regler, skal sagen forelægges rigsarkivaren.

11. Lov nr. 141 af 13. maj 1964 om partsoffentlighed i forvaltningen vil næppe få større betydning for arkivvæsenet. § 11 bestemmer, at loven ikke kommer til anvendelse på dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før lovens ikrafttræden, altså 1. oktober 1964. I § 9 bestemmes det, at spørgsmål om meddelelse af oplysninger efter denne lov afgøres af den myndighed, som iøvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, således at landsarkivet altså ikke selv skal tage stilling til, hvorvidt der kan opnåes adgang til afleverede arkivalier i henhold til denne lov. Eventuelle spørgsmål om adgang til akter i landsarkivets eget arkiv i henhold til loven om partsoffentlighed forelægges rigsarkivaren.

Ingen