Cirkulære til stiftsøvrighederne og biskopperne vedrørende loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Cirkulære til stiftsøvrighederne og biskopperne vedrørende loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Ved lov nr. 46 af 7. marts 1964 er institutionen Arbejdsmarkedets Tillægspension oprettet.

I det følgende gives anvisninger for de kirkelige myndigheder med hensyn til, hvorledes man skal forholde sig ved tilmelding til Arbejdsmarkedets Tillægspension af folkekirkens funktionærer m.v. samt med hensyn til bidragsbetalingen, som skal træffes i henhold til loven, påhviler den løudbetalende myndighed. Af denne grund er cirkulæret ikke umiddelbart anvendeligt i København.

I.

Betingelser for medlemsskab.

Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er ifølge loven alle lønmodtagere, d.v.s. personer, der udfører lønnet arbejdet for andre, når de opfylder følgende betingelser

1. Lønmodtageren skal være fyldt 18 år.

2. Lønmodtageren skal være født efter den 28. februar 1898.

3. Som hovedregel skal lønmodtagerens arbejdstid hos samme arbejdsgiver andrage mindst 15 ugentlige (henholdsvis 65 månedlige) arbejdstimer.

Undtaget fra ordningen er foruden de, som ikke opfylder de fornævnte betingelser

a. Lønmodtagere, som ved afgang fra stillingen i folkekirken har adgang til pension efter lov nr. 155 af 7. juni 1958 om folkekirkens lønningsvæsen m.v., eller som er antaget som elever, medhjælpere eller aspiranter med henblik på senere ansættelse i tjenestemandsstilling i folkekirken.

b. Lærlinge, hvor hvilke der i henhold til § 1 i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold skal oprettes skriftlig lærekontrakt, hvorimod personer, der efter deres fyldte 18. år indgår på læreforhold, ikke er undtaget fra ordningen medmindre læreforholdet er en fortsættelse af et inden den pågældendes fyldte 18. år indgået læreforhold.

Med hensyn til den foran under 3 nævnte betingelse for medlemsskab bemærkes, at det ofte vil være vanskeligt at fastslå, hvor lang en arbejdstid kirkelige funktionærer har. Med henblik på sådanne tilfælde er det fastsat, at de pågældende lønmodtagere er undtaget fra medlemsskab, såfremt den ugentlige eller månedlige indtægt hos samme arbejdsgiver udgør et beløb, der ligger under 15, henholdsvis 65, gange den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte mandlige, respektive kvindelige arbejdere i hele landet (incl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) som offentliggjort af det statistiske departement hvert år for april kvartal. Denne timeløn er for april kvartal 1963 opgjort til 708 øre for ikke faglærte mandlige arbejdere og 544 øre for kvindelige arbejdere.

I overensstemmelse med det foran anførte vil en betydelig del af de ikke pensionsberettigede kirkefunktionærer være pligtige medlemmer af tillægspensionsordningen, medens i almindelighed grupper som kirkebylærere og kirkesangere o.lign. vil være undtaget derfra. Endvidere vil alle ikke pensionsberettigede præster i folkekirken (midlertidige hjælpepræster og ikke-pensionsberettigede tjenestemandsansatte præster) samt formentlig den overvejende del af stiftsøvrighedernes og biskoppernes kontorpersonale være omfattet af ordningen.

Det påhviler menighedsrådene med hensyn til kirkelige funktionærer og stiftsøvrighederne med hensyn til præsterne og stiftsøvrighedernes kontormedarbejdere samt biskopperne for så vidt angår det på bispekontorerne ansatte personale at efterprøve i hvert enkelt tilfælde, om betingelserne for medlemsskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension er opfyldt.

II.

Hvad arbejdsgiveren skal foretage sig.

Såfremt et menighedsråds (stiftsøvrigheds, biskops) overvejelser resulterer i, at en eller flere af de ved kirken eller kirkegården (stiftsøvrighedskontoret, bispekontoret) ansatte funktionærer eller arbejdere er omfattet af tillægspensionsordningen, skal menighedsrådet (stiftsøvrigheden, biskoppen) - i det følgende kaldet arbejdsgiveren - foretage sig følgende

a. Vedrørende registrering.

For at sikre, at indbetalingerne af pensionsbedragene, jfr. nærmere nedenfor om størrelsen af disse m.v., bliver rigtigt registrerede, er det nødvendigt, dels at der tildeles hvert enkelt medlem (arbejder, funktionærer m.v.) et pensionsnummer, dels at der tildeles hver arbejdsgiver et arbejdsgivernummer. Disse numre skal for at lette administrationen anvendes ved indbetalingerne af pensionsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der er derfor tilvejebragt såvel nummererede lønmodtagerkort (gult pensionskort og hvid kopi) som nummererede arbejdsgiverskemaer (»Skema for arbejdsgivere«). Dette materiale vil af arbejdsgiverne kunne rekvireres ved henvendelse til banker, sparekasser og offentlige arbejdsanvisningskontorer.

Arbejdsgiveren skal herved være opmærksom på at rekvirere lønmodtagerkort (pensionskort) svarende til antallet af lønmodtagere, som han beskæftiger. Arbejdsgiveren vil selv kunne udfylde lønmodtagerkortene, for så vidt han har de fornødne oplysninger og skal i så fald udlevere det gule pensionskort til lønmodtageren. Den hvide kopi indsendes af arbejdsgiveren til Arbejdsmarkedets Tillægspension, medens lønmodtageren beholder det gule kort. Såfremt arbejdsgiveren vælger at lade lønmodtageren udfylde kortet, skal han drage omsorg for, at lønmodtageren tilbageleverer den hvide kopi, som arbejdsgiveren derefter sender til Arbejdsmarkedets Tillægspension (Postbox 1004, København K.).

I begge tilfælde skal arbejdsgiveren notere sig lønmodtagerens pensionsnummer (det pensionskortet påtrykte nummer) til brug ved indbetaling af bidrag. Ved senere ansættelser af lønmodtagere må denne notering ske på grundlag af lønmodtagerens gule pensionskort, som lønmodtageren skal forevise. Det er derfor nødvendigt, at arbejdsgiveren ved sådanne senere ansættelser sikrer sig, at lønmodtageren er i besiddelse af et pensionskort. Et nyt pensionskort må kun udleveres af arbejdsgiveren til lønmodtagere, der for første gang kommer ind under ordningen og derfor ikke tidligere har fået udleveret et pensionskort.

Arbejdsgiverskemaet udfyldes i overensstemmelse med vejledningen på skemaet og indsendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med kopierne af pensionskortene. Det er af hensyn til registreringen vigtigt, at der kun udfyldes eet skema for hver virksomhed. Det er ligeledes vigtigt, at indsendelse af kopier og skemaer sker hurtigst muligt.

Det bemærkes, at arbejdsgivernummeret fra arbejdsgiverskemaet og lønmodtagernes pensionsnummer skal anføres ved alle indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

b. Vedrørende løntilbageholdelse og indbetaling af bidrag.

Det påhviler arbejdsgiveren ved lønudbetaling at tilbageholde de af ham beskæftigede lønmodtageres andel af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jfr. nedenfor om størrelsen heraf, og at indbetale dette sammen med sin egen andel af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

For månedslønnede skal den første løntilbageholdelse ske med virkning fra og med den 1. april 1964. Såfremt lønnen betales forud, sker tilbageholdelse således i den løn, der udbetales de pågældende pr. 1. april 1964. Såfremt lønnen betales bagud, sker tilbageholdelse i den løn, der udbetales pr. 30. april 1964.

For andre lønmodtagere, d.v.s. lønmodtagere, til hvem lønnen udbetales pr. dag, pr. uge eller hver 14. dag, skal den første løntilbageholdelse ske med virkning fra og med begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder.

Indbetalingerne af det samlede bidrag skal af arbejdsgiveren foretages til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der vil senere fremkomme meddelelse om tidspunktet for den første indbetalingstermin og efterfølgende indbetalingsterminer samt om den nærmere fremgangsmåde ved indbetalingen. Indtil da må arbejdsgiveren særskilt for hver enkelt lønmodtager føre regnskab over de fra lønmodtagerne tilbageholdte bidrag.

Samtidig med indbetalingen af det samlede bidrag påhviler det arbejdsgiveren til Arbejdsmarkedets Tillægspension på særlige lister (indbetalingslister) at foretage indberetning om det samlede bidrag for hele betalingsperioden for hver enkelt lønmodtager. Indbetalingslister vil kunne rekvireres hos banker, sparekasser og offentlige arbejdsanvisningskontorer.

Af hensyn til de forskellige bidrag, der er fastsat for månedslønnede og ikke-månedslønnede, er der udarbejdet særskilte indbetalingslister til brug for hver af de to grupper af lønmodtagere, trykt henholdsvis på brunt papir for månedslønnede og på grønt papir for ikke månedslønnede. Det er vigtigt, at den rigtige liste anvendes ved indberetningen.

Ved udfyldning af listerne er det nødvendigt, at såvel lønmodtagernes pensionsnumre som arbejdsgiverens arbejdsgivernummer korrekt påføres listerne. Angivelse af lønmodtagernes adresser er ikke nødvendig, såfremt arbejdsgiveren på forespørgsel af Arbejdsmarkedets Tillægspension kan oplyse disse.

Arbejdsgiveren skal ved gennemskrift eller på anden måde sikre sig en kopi af hver enkelt liste, der indsendes til Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet sådanne kopier normalt er nødvendige for behandlingen af eventuelle forespørgsler fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

III.

Angående bidragene til Tillægspensionen.

Bidragenes størrelse og fremgangsmåden i forbindelse med betalingen heraf varierer efter lønmodtagernes beskæftigelsesforhold i overensstemmelse med nedenstående

1. Bidragenes størrelse.

a) For månedslønnede med mindst 130 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget pr. måned 21.60 kr. (fuldt bidrag), hvoraf arbejdsgiveren udreder 14,40 kr. og medlemmet 7,20 kr. For månedslønnede medlemmer med 65-129 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 10,80 kr. (halvt bidrag), hvoraf arbejdsgiveren udreder 7,20 kr. og medlemmet 3,60 kr.

b) Bidraget for medlemmer med mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør 5,40 kr. pr. uge (fuldt bidrag), hvoraf arbejdsgiveren udreder 3,60 kr. og medlemmet 1,80 kr. For medlemmer med 15-29 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver udgør bidraget 2,70 kr. (halvt bidrag), der udredes med 1,80 kr. af arbejdsgiveren og 0,90 kr. af medlemmet.

c) For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, hvorved forstås lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke på forhånd er fastlagt, udregnes det til grund for uge- eller månedsbidraget liggende timetal ved at dividere den ugentlige eller månedlige indtægt med den gennemsnitlige timeløn for ikke faglærte mandlige, respektive kvindelige arbejdere i hele landet (incl. dyrtidstillæg, men bortset fra andre tillæg) som offentliggjort af det statistiske departement hvert år for april kvartal. Som anført foran er denne timeløn for april kvartal 1963 henholdsvis 708 øre for ikke- faglærte mandlige arbejdere og 544 øre for kvindelige arbejdere.

På grundlag af det udregnede timetal svares der ugebidrag, respektive månedsbidrag, efter de foran anførte regler.

2. Ophør af bidragsbetaling.

Bidragsbetalingen og dermed tilbageholdelse i lønnen af den lønmodtageren påhvilende del af bidraget ophører ved medlemmets fyldte 67. år.

3. Af hvilken kasse arbejdsgiverens bidrag skal afholdes.

Arbejdsgiverens bidrag skal afholdes af samme kasse, som udreder den pågældende arbejders eller funktionærs lønning. Det vil sige, at bidrag til medlemspligtige kirkefunktionærer afholdes af vedkommende kirkebetjeningskasse (eventuelt kirkekassen). Bidragene for stiftsøvrighedernes og biskoppernes medhjælp afholdes af medhjælpskontoen på finansloven. Bidrag for midlertidige hjælpepræster og ikke pensionsberettigede præster afholdes fuldtud af fællesfonden, uanset at sidstnævnte gruppe lønnes af forskellige kasser.

IV.

Løsarbejdere.

Uanset den foran under I.3. nævnte betingelse for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter lønmodtagerens arbejdstid hos samme arbejdsgiver skal andrage mindst 15 ugentlige (henholdsvis 65 månedlige) arbejdstimer, er der fastsat særlige regler for løsarbejdere, hvorved forstås time- eller akkordlønnede arbejdere, hvis beskæftigelsesforhold hos den enkelte arbejdsgiver normelt er tilendebragt, når det kortvarige arbejde, hvortil han er antaget, er afsluttet.

Da der normalt ikke ved kirkerne m.v. er beskæftigede sådanne løsarbejdere, skal man undlade at komme ind på de nærmere regler for disse, idet man må have de menighedsråd (kirkegårdsbestyrelser), under hvilke der eventuelt måtte være beskæftigede sådanne løsarbejdere, henvist til at søge nærmere oplysninger om disses forhold i henseende til tillægspensionen. Regler herom indeholdes i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 47 af 7. marts 1964 kapitel V.

V.

Færøerne.

Loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder ikke for Færøerne. Dog er danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er ansat på Færøerne i folkekirkens tjeneste, omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab.

VI.

Ikrafttræden.

Da ordningen er trådt i kraft den 1. april 1964, er det nødvendigt, at der snarest træffes foranstaltninger til tilmelding til ordningen.

Kirkeministeriet, den 14. april 1964.

Bodil Koch.

/J. Bengtsson.

Ingen