Legislator Case Law & Legislation
C19641142010 DK

Cirkulæreskrivelse om statens ejendomsret til de våben, som af forsvarsministeriet er stillet til disposition for de under Overbestyrelsen for De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger stående skytteforeninger.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1964 11420 Valid

Cirkulæreskrivelse om statens ejendomsret til de våben, som af forsvarsministeriet er stillet til disposition for de under Overbestyrelsen for De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger stående skytteforeninger.

En del de af geværer og karabiner, som af forsvarsministeriet stilles til disposition for de under Overbestyrelsen for De Danske Skytte-, Gynmastik- og Idrætsforeninger stående skytteforeninger, jfr. justitsministeriets cirkulære nr. 35 af 18. marts 1958 om opbevaring af skydevåben hos medlemmerne af sådanne skytteforeninger, er skydevåben, som blev efterladt her i landet af den tyske besættelsesmagt, og som nu tilhører den danske stat.

Overbestyrelsen for De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger har oplyst, at der er forekommet tilfælde, hvor personer, som i henhold til overenskomsten mellem justitsministeriet og overbestyrelsen opbevarer våben af den nævnte art, ved deres udtræden af vedkommende skytteforening ikke har villet anerkende statens ejendomsret, og hvor politiet på skytteforeningens anmodning om bistand til at gøre statens ejendomsret gældende har nægtet at yde en sådan bistand under henvisning til, at der var tale om en civilretlig tvist.

I denne anledning skal man meddele, at politiet bør yde skytteforeningerne bistand med at gøre deres ret til på statens vegne at besidde de omhandlede våben gældende, jfr. overenskomstens § 8. Nægter besidderen af et våben, som er udleveret ham i henhold til overenskomsten, trods politiets henstilling at aflevere dette, bør sagen forelægges for justitsministeriet, efter at der er optaget rapport til belysning af spørgsmålet om ejendomsretten til det pågældende våben.

Modtager politiet en ansøgning om tilladelse til at besidde et våben, der må formodes at hidrøre fra den tyske besættelsesmagts efterladenskaber, bør andrageren opfordres til at dokumentere sin adkomst til våbenet. Dersom det må antages, at våbenet er undergivet statens ejendomsret, bedes spørgsmålet om dets inddragelse forelagt for justitsministeriet.

P.M.V.

Vilhelm Boas.

/Robert Dam

Cirkulæreskrivelse til politidirektøren og samtlige politimestre.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →