Meddelelse om afhøringer om sigtedes personlige forhold. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om afhøringer om sigtedes personlige forhold. (* 1)
I en sag, hvor der af retten i henhold til retsplejelovens § 800 b (se nu § 809) var truffet beslutning om mentalundersøgelse, henvendte kriminalpolitiet, uden forinden at have indhentet sigtedes samtykke, sig til hans fraseparerede hustru for at indhente oplysninger til brug for undersøgelsen. Herunder afleverede hustruen af egen drift en erklæring fra Rigshospitalets børnepsykiatriske klinik, idet hun udtalte, at erklæringen var udfærdiget i forbindelse med en separationssag mellem hende og manden, dækkede hvad hun kunne oplyse.
I anledning af en klage fra sigtede udtalte justitsministeriet, at kriminalpolitiets henvendelse til sigtedes hustru og den stedfundne benyttelse af den af hende udleverede lægeerklæring efter indholdet af retsplejelovens § 800 C (se nu § 810) ikke burde have fundet sted, uden at man forinden havde sikret sig sigtedes indforståelse eller havde forelagt spørgsmålet herom for retten.
Idet jeg henviser hertil, henleder jeg opmærksomheden på, at en beslutning om mentalundersøgelse ikke i sig selv indeholder en bemyndigelse til at rette henvendelse til pårørende eller andre privatpersoner om en sigtets personlige forhold, og at politiet kun bør foretage sådanne henvendelser, når sigtede forinden har samtykket heri, eller der af retten er truffet særskilt bestemmelse herom
Genoptrykt 1983.