Forretningsorden for Det veterinære sundhedsråd
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1. Senest 3 måneder før udløbet af den periode, hvor hvilket et medlem af Det veterinære sundhedsråd er beskikket, afgiver rådet indstilling til landbrugsministeriet om beskikkelse af et medlem for den følgende periode.
Stk. 2. Rådets indstilling afgives for så vidt angår praktiserende dyrlæger efter drøftelse med den danske dyrlægeforening.
§ 2. Et rådsmedlems beskikkelse udløber med udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Undtagelse fra denne bestemmelse kan dog gøres, hvis et medlem af Den kgl. veterinær~ og landbohøjskoles veterinær-videnskabelige fagråd fortsætter sin tjeneste udover det fyldte 70. år.
§ 3. Rådet afgiver indstilling til landbrugsministeriet om valg af formand og næstformand for rådet. Indstilling herom skal på ny afgives, såfremt de pågældende medlemmer beskikkes for en ny medlemsperiode.
§ 4. Sagerne behandles skriftligt eller mundtligt, og formanden træffer bestemmelse om fremgangsmåden ved sagernes behandling. Ordinært deltager alle rådets medlemmer i sagernes behandling, men en sag kan i påkommende tilfælde afgøres af to trediedele af medlemmerne.
Stk. 2. Afgørelse i sagerne træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§ 5. Et medlem, der har afgivet erklæring i en sag før dens forelæggelse for rådet, kan ikke deltage i rådets behandling af sagen, medmindre formanden under hensyn til sagens beskaffenhed finder det påkrævet.
§ 6. Rådet udgiver en årsberetning.
§ 7. Denne forretningsorden træder i kraft den 1. september 1964.
Landbrugsministeriet, den 24. juni 1964.
Karl Skytte. /J. Jensen.
Forretningsorden for Det veterinære sundhedsråd
I medfør af § 2, stk. 5 i lov nr. 58 af 4. marts 1964 om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning fastsættes følgende bestemmelser om Det veterinære sundhedsråd og dets virksomhed.
(* 1) BKG i MT afdl. A nr. VI 1964 nr. 114-127