Cirkulære om meddelelse af eksekutorbevillinger. (Til overpræsidenten i København og amtmændene).
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1. Bevilling må kun meddeles myndige, pålidelige og vederhæftige personer, som er bosat her i landet.
Stk. 2. Er andrageren ikke overøvrigheden bekendt, skal hans myndighed, pålidelighed og vederhæftighed godtgøres ved attest fra to med hans forhold bekendte personer. Dette gælder dog ikke, såfremt andrageren i kraft af sin stilling, f.eks. som tjenestemand, advokat eller statsautoriseret revisor, må forudsættes at opfylde de nævnte betingelser.
§ 2. Bevilling kan meddeles på grundlag af et testamente, hvori andrageren er indsat til at behandle boet som eksekutor.
Stk. 2. Er testamentet ikke oprettet for en notar, skal det godtgøres, at testamentet er gyldigt oprettet, jfr. arvelovens § 57, stk. 1, elller at der ikke vil blive rejst indsigelse mod testamentets gyldighed af nogen af dem, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt, jfr. arvelovens § 55.
Stk. 3. Er flere i testamentet indsat til i fællesskab at behandle boet som eksekutorer, men er en af disse forhindret i at påtage sig hvervet, uden at en anden er indsat til at træde i hans sted, finder reglerne i § 3 anvendelse.
§ 3. Bevilling kan endvidere meddeles efter andragende, der er tiltrådt af samtlige arvinger i boet, medmindre en af arvingerne er umyndig eller er en stiftelse, et legat eller lignende, som ikke bestod på tidspunktet for dødsfaldet, eller det oplyste giver grund til at antage, at boet er insolvent. Andragenet skal medunderskrives af arvingerne personligt eller i henhold til en fuldmagt, der udstrykkelig omfatter begæring om eksekutorbehandling.
Stk. 2. Bevilling må ikke meddeles, såfremt det vil stride mod bestemmelserne i afdødes testamente.
§ 4. Bevilling til behandling af fællesboet efter afdøde og efterlevende ægtefælle må kun meddeles, hvis ægtefællen ved medunderskrift på afdødes testamente eller på anden måde har samtykket i bevillingens meddelelse. Selv om samtykke tidligere er givet, bør bevilling ikke meddeles, hvis den længstlevende ægtefælle protesterer derimod.
§ 5. Er dødsattest eller attest fra skifteretten om anmeldelse af dødsfaldet ikke forevist overøvrigheden, må bevilling kun udstedes efter indhentet erklæring fra skifteretten.
§ 6. Afgår eksekutor ved døden, efter at bevillingen er meddelt, men inden boets behandling er afsluttet, kan overøvrigheden under de i §§ 1-4 anførte betingelser meddele en anden bevilling til at fortsætte og tilendebringe boets behandling.
Stk. 2. Skal et af eksekutorer behandlet bo senere genoptages, efter at eksekutorerne eller nogen af disse er blevet ude af stand til at genoptage bobehandlingen, kan overøvrigheden, såfremt betingelserne efter §§ 1-4 er opfyldt, meddele bevilling hertil.
Stk. 3. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde skal bevillingen indeholde oplysning om, af hvem boet tidligere er behandlet.
§ 7. Gebyret for bevillingen andrager 40 kr. Er der tidligere udfærdiget bevilling til at behandle vedkommende bo, eller udstedes bevillingen på grundlag af et testamente, der er forsynet med kgl. komfirmation, betales intet gebyr.
Stk. 2. I bevillingen anføres afdødes sidste bopæl.
Stk. 3. Har en bevilling ved en fejltagelse fået et urigtigt indhold, f.eks. således at den omfatter behandlingen af et fællesbo i stedet for et særbo, skal den tidligere benyttede bevillingsblanket kasseres, og en ny bevilling udfærdiges uden gebyr.
§ 8. I tilfælde, hvor de i cirkulæret fastsatte betingelser for meddelelse af eksekutorbevilling ikke er opfyldt, skal sagen forelægges for justitsministeriet.
§ 9. Dette cirkulære træder i kraft den 1. april 1964.
Stk. 2. Fra samme tidspunkt ophæves justitsministeriets cirkulærer nr. 243 af 11. december 1896 og nr. 69 af 22. marts 1933.
Justitsministeriet, den 25. marts 1964.
Hans Hækkerup.
/Borg Hansen.
Cirkulære om meddelelse af eksekutorbevillinger. (Til overpræsidenten i København og amtmændene).
I medfør af skiftelovens § 83, stk. 2, som affattet ved lov nr. 412 af 18. december 1963 bemyndiger justitsministeriet herved overøvrigheden til at meddele eksekutorbevillinger i dødsboer i nedennævnte tilfælde.
Ingen