Meddelelse om praksis med hensyn til nægtelse eller frakendelse af retten til erhvervsmæssigt førerbevis. (* 1)

Meddelelse om praksis med hensyn til nægtelse eller frakendelse af retten til erhvervsmæssigt førerbevis. (* 1)

I cirkulæreskrivelse af 4.3.1963 (se nu kørekortbkg. § 43) har justitsministeriet fastsat regler om behandlingen af sager vedrørende bestemmelsen i færdselslovens § 18, stk. 5 (færdselsloven af 1976 § 58), hvorefter førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes den, der er dømt for et strafbart forhold, som begrunder en nærliggende fare for misbrug af førerbeviset (jfr. straffelovens § 78, stk. 2). I tilslutning hertil meddeles nedenstående oversigt over praksis med hensyn til anvendelsen af dette kriterium, der også gælder ved frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring, og med hensyn til virksomhed som kørelærer.

Overtrædelser af færdselsloven vil kun sjældent begrunde nægtelse eller frakendelse efter denne regel, men alene frakendelse af det almindelige førerbevis efter reglerne i færdselslovens § 70. Den ledende afgørelse på dette område er U 55.513 H: 50-årig lillebilvognmand, der i 1953 var idømt 2 bøder efter motor- og færdselslov for uforsigtig kørsel med materiel skade til følge, havde kørt passagerkørsel med lillebil i spirituspåvirket tilstand og herunder foretaget forskellige uforsvarlige manøvrer for at hindre politiet i at indhente ham. Han idømtes 30 dages hæfte og fik frakendt sit førerbevis for 2 år. Retten til erhvervsmæssig personbefordring frakendtes ikke. På linie hermed er justitsministeriets afgørelse af 30.4.1962 (j.nr. 3.k. 1962-2-146): 39-årig mand havde i årene fra 1957 til 1961 6 gange fået bøder for overtrædelse af færdselsloven, bl.a. for hastighedsovertrædelser. Ikke grund for at nægte ham godkendelse som kørelærer.

Domme for gadeuorden, værtshusuorden og deslige vil som regel heller ikke begrunde nægtelse eller frakendelse efter denne regel: 33-årig lastbilvognmand, der igennem årene indtil 1960 havde talrige politisager for beruselse, gadeuorden, værtshusuorden m.v., idømtes den 1.3.1961 3 måneders fængsel for vold og hærværk. Efter justitsministeriets skrivelse af 2.4.1962 (j.nr. 3.k. 1962-2-112) kunne hans straffesager ikke begrunde nægtelse af førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring. Men oplysninger om manglende ædruelighed vil derimod kunne medføre nægtelse af almindeligt førerbevis efter færdselslovens § 18, stk. 2, eller fratagelse efter § 18, stk. 7.

Berigelsesforbrydelser opfylder kriteriet, når den strafbare handling er begået under udførelse af erhvervsmæssig personbefordring eller under lignende omstændigheder: 33-årig taxachauffør, der i 1946 var straffet med 8 måneders fængsel for berigelsesforbrydelser, bestjal sammen med 2 bekendte en person, medens denne kørte fra Dyrehavsbakken i hans taxa. Ved Københavns Byrets dom af 9.8.1954 anset med 5 måneders fængsel og frakendt retten til erhvervsmæssig personbefordring indtil videre. 49-årig lastvognmand, der igennem årene indtil 1951 havde talrige betydelige straffe for tyveri, underslæb og bedrageri, og som derefter i 1958 var idømt en bøde på 500 kr. efter færdselsloven for at lade en medhjælter køre med overlæsset og defekt lastmotorvogn vidende om, at medhjælperen ikke havde førerbevis og i 1959 var idømt 3 måneders fængsel for i 1957 at have begået tyveri af en pakke damesko, som han skulle have kørt til godsbanegården, og endelig 1962 var anset med en bøde på 250 kr. for køb af ubanderolerede cigaretter, kunne efter Højesterets kendelse af 17.6.1963 ikke få førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring. (Ra.j.nr. 302/62).

Kan der ikke i den kriminalitet, der foreligger oplyst, påvises nogen forbindelse mellem udførelsesmåden og tiltaltes virksomhed som chauffør, kan frakendelse ikke ventes at ville ske, og nægtelse ikke ventes at ville få medhold ved domstolene, medmindre det drejer sig om noget grovere berigelsekriminalitet. Til illustration heraf henvises til følgende afgørelser

26-årig chauffør var i 1952 idømt betinget fængsel for berigelsesforbrydelser, i 1953 i anledning af tyveri en fællesstraf på 6 måneders fængsel, i 1954 30 dages hæfte for brugstyveri og overtrædelse af færdselsloven og ved dom af 2.10.1957 60 dages fængsel for tyveri (medvirken til bestjæling af utugtskunde).

Efter Københavns Byrets kendelse af 8.8.1958 kunne førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring ikke nægtes. 22-årig arbejdsmand var den 7.1.1960 idømt 4 måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 225 ved at have ladet en 14-årig dreng onanere sig på et toiletrum efter at have overrasket drengen i at onanere sig selv. Den 16.5.1960 idømtes han en fællesstraf på 1 års fængsel for ovenstående og for underslæb i arbejdsplads. Efter Østre Landsrets kendelse U 60.989 kunne disse domme ikke udelukke ham fra førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring. 37-årig mand var i 1943-1945 straffet med 3 kortere frihedsstraffe for berigelsesforbrydelser og var derefter ikke straffet, før han ved dom af 22.4.1959 idømtes 3 måneders fængsel for tyveri af kødvarer fra en forretning. Efter justitsministeriets skrivelse af 31.10.1960 (j.nr. 3.k. 1960-2-461) var der ikke grundlag for at nægte ham godkendelse som kørelærer. I tilfælde, hvor den foreliggende kriminalitet var grov, men der var forløbet 5 år fra sidste dom, har Østre Landsret ved kendelse af 15.6.1962 statueret, at førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring ikke kunne nægtes: 33-årig mand var i årene fra 1950 til 1955 idømt 6 tildels længere straffe for berigelsesforbrydelser, og derefter ved dom af 12.4.1957 1 år og 6 måneders fængsel for indbrud m.v. I 1959 havde han fået en advarsel efter straffelovens § 229, stk. 3.

Har berigelseskriminaliteten været forbundet med vold, er førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring nægtet, selvom der er gået op mod 5 år fra sidste dom: 23-årig chauffør, der i 1952-53 var straffet med betingede straffe for tyveri, i 1953 anset med en fællesstraf på 10 måneders fængsel for de i 1952-53 pådømte forhold og for røveri, og i 1954 med 20 dages hæfte for vold, kunne efter justitsministeriets skrivelse af 13.5.1958 (j.nr. 3.k. 1957-2-415) ikke få førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring.

Sædelighedsforbrydelser vil ikke sjældent rumme en nærliggende fare for misbrug af adgangen til erhvervsmæssig personbefordring og i endnu videre omfang af virksomheden som kørelærer: 33-årig mand var i 1953 idømt 5 års fængsel for som lillebilvognmand at have voldtaget en 15-årig pige, der kørte som passager i lillebilen. Prøveløsladt den 15.10.1956. Den 12.4.1958 fik han en bøde efter færdselsloven for efter skænderi med en lillebilchauffør forsætligt at påkøre lillebilen. Ved Østre Landsrets kendelse U 59.269, bestemtes det, at han ikke kunne få førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring. 27-årig arbejdsmand var i 1959 idømt 5 måneders fængsel for i en maskinvogn at have haft samleje med knapt 15-årig pige og for at have hjulpet 14-årig dreng til samleje med hende. Efter justitsministeriets skrivelse af 1.5.1961 (j.nr. 3.k. 1961-2-145) burde der ikke udstedes førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring. 28-årig landmand var i 1960 idømt fængsel i 1 år 6 måneder for samleje og forsøg herpå med mindreårige, dels på forsædet i en personvogn, dels i en plantage, hvortil han havde kørt den pågældende på motorcykel. Ved Vestre Landsrets kendelse U 62.893, nægtedes han førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring. 25-årig maskinarbejder var i 1955 idømt 60 dages betinget fængsel for ekshibitionisme og den 16.8.1960 60 dages fængsel for flere tilfælde af ekshibitionisme og for uhøviske tilråb efter dame, som han fulgte efter på cykel. Efter justitsministeriets skrivelse af 13.10.1961 (j.nr. 3.k. 1961-2-457) kunne han ikke godkendes som kørelærer.

29-årig fabriksarbejder var i 1957 idømt 60 dages betinget fængsel for talrige tilfælde af ekshibitionisme. Efter justitsministeriets skrivelse af 29.11.1962 (j.nr. 3.k.1962-2-377) burde han ikke godkendes som kørelærer.

Domme for alfonseri og lignende former for udnyttelse af kønslig usædelighed må i almindelighed antages at begrunde en nærliggende fare for misbrug af adgangen til erhvervsmæssig personbefordring: 24-årig mand var i 1958 idømt 4 måneders fængsel og i 1959 1 års fængsel for alfonseri. Efter H.K.K: U 61.565, kunne han ikke få førerbevis til erhvervsmæssig personbefordring. 35-årig lillebilvognmand, der tidligere var straffet talrige gange for særlovsovertræderlser og mindre berigelsesforbrydelser, skaffede løsagtige piger til mandlige kunder og beregnede sig særbetaling for at køre pigerne til kunderne. Ved Vestre Landsrets dom U 62.178, idømtes han 5 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 229, stk. 1, og blev indtil videre frakendt retten til erhvervsmæssig personbefordring og til at drive virksomhed som lillebilvognmand.

(se endvidere den kommenterede færdselslov bind 2 ad kørekortbkg. § 43).

Genoptrykt 1983.