Legislator Case Law & Legislation
C19630962410 DK

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse vedrørende hæderstegnet for 25 års god tjeneste i civilforsvaret (Til samtlige civilforsvarskommissioner, politidirektøren i København, samtlige politimestre, Civilforsvars-Forbundet, Dansk Røde Kors og Sundhedsstyrelsen)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1963 9624 Historic

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse vedrørende hæderstegnet for 25 års god tjeneste i civilforsvaret

(Til samtlige civilforsvarskommissioner, politidirektøren i

København, samtlige politimestre, Civilforsvars-Forbundet, Dansk Røde

Kors og Sundhedsstyrelsen)

Efter Indenrigsministeriets derom nedlagte forestilling har det under 25. april 1963 behaget Hans Majestæt Kongen at godkende indstiftelsen af »Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i civilforsvaret« og de for dette gældende bestemmelser.

Ifølge disse har enhver mand eller kvinde, der har forrettet god tjeneste ved civilforsvaret i 25 år efter sit fyldte 20. år og iøvrigt ved sin vandel har gjort sig fortjent til en udmærkelse adgang til at få hæderstegnet tildelt.

Kravet om 25 års tjeneste forudsætter normalt, at den pågældende har haft fuldtidstjeneste ved civilforsvaret i det angivne åremål. I enkelte tilfælde vil personer med deltids- eller rådighedstjeneste ved civilforsvaret i 25 år også kunne komme i betragtning ved tildeling af hæderstegnet, ligesom personer, der som frivillige eller som et led i deres livsstilling har været tilknyttet civilforsvaret i 25 år og udført en ganske særlig indsats for dettes sag, kan tildeles tegnet.

Hæderstegnet uddeles en gang årligt i maj måned af Indenrigsministeriet efter indstilling fra Civilforsvarsstyrelsen.

Til brug herved skal man anmode om, at der fremtidig i god tid før tildelingen i maj måned og senest den 1. februar hvert år må blive indsendt indstilling hertil om tildeling af hæderstegnet til personer, der opfylder de herfor fastsatte betingelser.

Indstillingen, der stiles til chefen for Civilforsvarsstyrelsen og mærkes »Fortroligt« må indeholde den indstilledes fulde navn, fødselsår og -dag, en redegørelse for vedkommendes placering i civilforsvaret samt en fyldig motivering for tildelingen af hæderstegnet.

P.D.V.

E.B.

Horsten

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →