Cirkulære om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.

§ 1. Politiet afgør, om der skal fremsættes begæring om inddrivelse i Finland, Island, Norge eller Sverige af en her i landet pålagt bøde.

Stk. 2. Begæringen rettes til

1) i Finland justitieministeriet,

2) i Island domsmalaraduneytid,

3) i Norge statsadvokaten på det sted, hvor den pågældende har bopæl eller ophold,

4) i Sverige fångvårdsstyrelsen.

§ 2. Med begæringen skal følge

1) domsudskrift eller

2) retsbogsudskrift vedrørende bødevedtagelse og afskrift af anklageskrift eller

3) afskrift af bødeforelæg eller

4) afskrift af anden administrativ afgørelse, hvorved bøden er pålagt, eller

5) en redegørelse med oplysning om bødens størrelse, herunder om betalte afdrag, de lovbestemmelser, der er overtrådt, og en kort beskrivelse af overtrædelsen.

Stk. 2. Af begæringen skal fremgå, at afgørelsen kan fuldbyrdes her i landet, og hvornår forældelse indtræder efter dansk ret.

§ 3. Begæring om inddrivelse bør i almindelighed kun fremsættes, efter at der forgæves har været rettet direkte henvendelse til den pågældende om betaling af bøden, eventuelt i afdrag.

§ 4. Er bødebeløbet forgæves søgt inddrevet i det pågældende land, afgør politiet, om der skal fremsættes begæring om fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøden. Sådan begæring må ikke fremsættes samtidig med begæring om inddrivelse af bødebeløb, medmindre det ved politiets inddrivelsesforanstaltninger har vist sig, at bødefældte mangler vilje til at betale bøden. Der skal i så fald redegøres herfor over for vedkommende myndighed.

§ 5. Reglerne i §§ 1-3 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til afgørelser om konfiskation, sagsomkostninger i straffesager og beslaglæggelse, jfr. lovens § 1, stk. 2.

B. Bødestraf m.v. pålagt i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§ 6. Inddrivelse her i landet af bøder pålagt i Finland, Island, Norge eller Sverige kan ske efter begæring af henholdsvis

1) justitieministeriet,

2) domsmalaraduneytid,

3) vedkommende politimester eller statsadvokat,

4) fångvårdsstyrelsen.

Stk. 2. Politiet i den politikreds, hvor den pågældende har bopæl eller ophold, afgør, om begæringen bør imødekommes.

§ 7. Begæringen skal være ledsaget af tilsvarende dokumenter m.v. som anført i § 2.

§ 8. Bødebeløbet omregnes til dansk mønt efter køberkursen dagen før politiets beslutning om, at begæringen skal efterkommes. Inddrivelse sker i overensstemmelse med de regler, der gælder for inddrivelse af bøder, pålagt her i landet, herunder reglerne om henstand, afdragsvis betaling og eftergivelse. Eftergivelse kan dog kun bestemmes af justitsministeriet. Fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøden må kun finde sted efter særlig begæring herom, jfr. § 10.

§ 9. Viser det sig umuligt at inddrive bødebeløbet, sendes meddelelse herom til vedkommende myndighed i Finland, Island, Norge eller Sverige med oplysning om, hvad der er foretaget i sagen, og om grunden til, at inddrivelse ikke har kunnet ske. Det skal udtrykkeligt fremgå af meddelelsen, om bødefældte skønnes at have vist manglende vilje til betaling. Meddelelsen skal sendes snarest muligt efter inddrivelsens opgivelse.

§ 10. Reglerne i §§ 6 og 7 finder tilsvarende anvendelse på begæring om fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for en bøde.

§ 11. Betales en bøde, efter at der i medfør af § 10, jfr. § 6, er truffet bestemmelse om, at forvandlingsstraffen skal fuldbyrdes her i landet, kan fuldbyrdelse ikke ske. Betales en del af bøden, finder reglerne i straffelovens § 54, stk. 2, anvendelse.

§ 12. Reglerne i §§ 6-9 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til afgørelser om konfiskation, sagsomkostniner i straffesager og beslaglæggelse, jfr. lovens § 1, stk. 2.

Kap. 2.

Fuldbyrdelse af frihedsstraf.

A. Frihedsstraf idømt her i landet.

§ 13. Statsadvokaten afgør, om der skal fremsættes begæring om fuldbyrdelse i Finland, Island, Norge eller Sverige af en her i landet idømt frihedsstraf.

Stk. 2. Begæringen fremsættes af politiet og rettes til

1) i Finland justitieministeriet,

2) i Island domsmalaraduneytid,

3) i Norge fengselsstyret,

4) i Sverige fångvårdsstyrelsen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis fuldbyrdelse er begyndt i statsfængsel, idet eventuel begæring i disse tilfælde fremsættes af justitsministeriet (direktoratet for fængselsvæsenet).

§ 14. Med begæringen skal følge

1) oplysning om grunden til begæringen, jfr. §§ 15 og 16,

2) udskrift af dommen,

3) erklæring om, at dommen kan fuldbyrdes, og oplysning om, hvornår adgangen til at fuldbyrde straffen bortfalder ved forældelse,

4) oplysning om eventuel afkortning af straffetiden som følge af varetægtsfængsling,

5) hvis fuldbyrdelse er begyndt, oplysning om, fra hvilket tidspunkt dette er sket, og om eventuelle afbrydelser af fuldbyrdelsen,

6) afskrift af eventuel erklæring om personundersøgelse, herunder mentalundersøgelse,

7) andre personlige oplysninger af betydning, herunder erklæring om den dømtes forhold i den tid, hvori han måtte have udstået en del af straffen her i landet, og efter omstændighederne erklæringer vedrørende tidligere fængselsophold og tilsynsperioder,

8) hvis den dømte opholder sig her i landet, erklæring fra ham vedrørende spørgsmålet om straffens fuldbyrdelse i det andet land.

Stk. 2. Hvis fuldbyrdelsen er begyndt her i landet i tiden mellem begæringens fremsættelse og den dømtes overførelse til det andet land, skal de i stk. 1 under nr. 4 og 5 nævnte oplysninger gives i forbindelse med overførelsen.

§ 15. Har en domfældt statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige, fremsættes i almindelighed begæring om straffens fuldbyrdelse i hjemlandet, såfremt

1) han har ophold eller bopæl i hjemlandet

2) der foreligger beslutning om hans udvisning, eller

3) det iøvrigt må ventes, at han efter en eventuel afsoning her vil tage ophold i hjemlandet.

Stk. 2. Har domfældte dansk indfødsret, men bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige, fremsættes i almindelighed begæring om straffens fuldbyrdelse i bopælslandet, medmindre han opholder sig her eller må antages at have større tilknytning til Danmark end til bopælslandet.

Stk. 3. Har domfældte hverken statsborgerret i Danmark eller i noget af de andre nævnte lande, men bopæl i et af disse, fremsættes i almindelighed begæring om fuldbyrdelse i bopælslandet.

Stk. 4. Er straffenss fuldbyrdelse begyndt her ilandet, og er den resterende straffetid forholdsvis kort, må overførelse kun finde sted, såfremt særlige omstændigheder taler derfor.

§ 16. Har domfældte ophold i Finland, Island, Norge eller Sverige, men indfødsret og bopæl her i landet, kan begæring kun fremsættes, såfremt det på grund af særlige omstændigheder findes mest hensigtsmæssigt, at fuldbyrdelsen finder sted i opholdslandet. Dette vil navnlig gælde, hvis

1) han må ventes at ville tage bopæl i opholdslandet, eller

2) hans ophold iøvrigt har været eller må ventes at blive af længere varighed, og der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for fremsættelse af en begæring om udlevering.

§ 17. Må det som følge af oplysninger, der fremkommer under behandlingen af en straffesag, antages, at der efter domsafsigelsen vil blive fremsat begæring om fuldbyrdelse af frihedsstraf i Finland, Island, Norge eller Sverige, gives der straks vedkommende myndighed i det pågældende land meddelelse herom. Med hensyn til denne meddelelse finder §§ 13, stk. 1 og 2, og 14, stk. 1, nr. 1, og 6-8 tilsvarende anvendelse.

§ 18. Justitsministeriet har meddelt myndighederne i Finland, Island, Norge og Sverige, at man fra dansk side betragter de vilkår, der omhandles i lovens § 6, jfr. § 6, stk. 1, i lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige, som knyttet til enhver overførelse af en person fra Danmark til de pågældende lande til straffuldbyrdelse, medmindre overførelsen sker i medfør af loven om udlændinges adgang til landet. Det er således upåkrævet at fastsætte disse vilkår i forbindelse med den enkelte overførelse. Sker denne efter loven om udlændinges adgang til landet, skal dette oplyses over for det pågældende lands myndigheder i forbindelse med overførelsen.

B. Frihedsstraf idømt i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§ 19. Justitsministeriet (direktoratet for fængselsvæsenet) afgør spørgsmålet om fuldbyrdelse her i landet af frihedsstraf, idømt i Finland, Island, Norge eller Sverige, jfr. lovens § 3. Reglerne i § 7 i justitsministeriets cirkulære nr. 195 af 27. august 1960 om udlevering af lovovertrædere mellem Danmark og Finland, Island, Norge og Sverige finder tilsvarende anvendelse i disse tilfælde, medmindre overførelsen til straffuldbyrdelse her i landet sker efter det pågældende lands fremmedlovgivning.

Kap. 3.

Betinget dømte.

A. Betingede domme afsagt her i landet.

§ 20. Politiet afgør, om der skal fremsættes begæring om overførelse af tilsyn til myndighederne i Finland, Island, Norge eller Sverige. Har den dømte været undergivet tilsyn her i landet, træffes afgørelsen efter erklæring fra tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. Begæringen rettes til

1) i Finland justitieministeriet,

2) i Island domsmalaraduneytid,

3) i Norge statsadvokaten på det sted, hvor den dømte har bopæl eller ophold,

4) i Sverige fångvårdsstyrelsen.

§ 21. De i § 14, nr. 1-3 og 6-7 nævnte oplysninger skal følge med begæringen. Sker tilsynets overførelse, efter at den dømte har været undergivet tilsyn her i landet, medsendes en erklæring om hans forhold i tilsynstiden.

§ 22. Begæring må ikke fremsættes, hvis den dømtes ophold i det pågældende land må ventes at blive ganske kortvarigt.

§ 23. Bliver der, efter at tilsynet er overført til Finland, Island, Norge eller Sverige, spørgsmål om ved dom her i landet at ændre den betingede dom på grund af strafbart forhold, jfr. lovens § 10, stk. 2, tilvejebringes der erklæring herom, herunder om den dømtes forhold i tilsynstiden, fra de i § 20, stk 2, nævnte myndigheder i det pågældende land. Disse myndigheder underrettes straks om sagens udfald.

B. Betingede domme afsagt i Finland, Island, Norge og Sverige

§ 24. Tilsyn kan anordnes her i landet efter begæring af det finske justitieministerium, det islandske domsmalaraduneytid, vedkommende norske statsadvokat eller vedkommende svenske øvervakningsdomstol.

Stk. 2. Politiet i den politikreds, hvor den dømte har eller må ventes at ville tage bopæl eller ophold, afgør, om begæringen skal imødekommes.

§25. Begæringen skal være ledsaget af dokumenter og oplysninger som anført i § 21.

§26. Begæringen skal i almindelighed imødekommes, medmindre den pågældende findes at burde udvises efter loven om udlændinges adgang til landet, eller det må påregnes, at hans ophold her i landet vil blive ganske kortvarigt.

§ 27. Når der er truffet bestemmelse om anordning af tilsyn her i landet, sendes sagens akter straks til Dansk forsorgsselskab.

§ 28. Såfremt der efter lovens § 8, stk. 1, bliver spørgsmål om ændring af den betingede dom, skal sagen herom i almindelighed søges fremmet her i landet.

Stk.2. Såfremt omstændighederne taler derfor, kan statsadvokaten dog efter lovens § 8 stk. 2, overlade til domslandets myndigheder at træffe afgørelse i sagen. Sådan bestemmelse træffes, hvis der bliver spørgsmål om fastsættelse af straf for forhold omfattet af en betinget dom uden straffastsættelse, og forholdet ikke er strafbart efter dansk ret. Omfatter en sådan betinget dom flere forhold, og er kun eet eller nogle af forholdene ikke strafbare efter dansk ret, kan sagen fremmes her i landet, såfremt de sidstnævnte forhold er af forholdsvis underordnet betydning.

Stk. 3. Om afgørelse i henhold til stk. 1 og 2 skal politiet straks give meddelelse til

1) i Finland justitieministeriet,

2) i Island domsmalaraduneytid,

3) i Norge vedkommende statsadvokat,

4) i Sverige vedkommende øvervakningsdomstol, i tvivlstilfælde fångvårdsstyrelsen.

§ 29. Bliver der i tilfælde, hvor en person er undergivet tilsyn i henhold til en finsk, islandsk, norsk eller svensk betinget dom, men hvor tilsynet ikke er overført hertil, spørgsmål om i medfør af lovens § 9 at fastsætte straf for forhold omfattet af den betingede dom, tilvejebringer politiet erklæring herom, herunder hans forhold i tilsynstiden, fra myndighederne i tilsynslandet (i Finland justitieministeriet, i Island domsmalaraduneytid, i Norge fengselsstyret og i Sverige vedkommende øvervakningsdomstol). Disse myndigheder underrettes om sagens udfald.

Stk. 2. Findes en person, der er betinget dømt i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som ikke er undergivet dansk tilsynsmyndighed, her i landet skyldig i strafbart forhold begået før prøvetidens udløb, uden at der ved dommen i medfør af lovens § 9 fastsættes ubetinget straf for forhold, der er omfattet af den betingede dom, underrettes myndighederne i domslandet eller tilsynslandet straks herom. Underretning kan dog undlades, hvis det strafbare forhold ikke kan antages at give anledning til ændring af den betingede dom. Underretningen sendes til

1) i Finland justitieministeriet,

2) i Island domsmalaraduneytid,

3) i Norge vedkommende statsadvokat,

4) i Sverige vedkommende øvervakningsdomstol, i tvivlstilfælde fångvårdsstyrelsen.

Kap. 4.

Prøveløsladte.

§ 30. Justitsministeriet (dirktoratet for fængselsvæsenet) afgør spørgsmålene om overførelse til Finland, Island, Norge eller Sverige af tilsyn med personer, der er løsladt på prøve her i landet efter udståelse af fængsel, samt om overtagelse af tilsyn her i landet med personer, der er løsladt på prøve efter udståelse af fængsel eller tugthus i Finland, fængsel i Island eller i Norge eller Fængsel eller strafarbejde i Sverige.

Stk. 2. Begår en person, der er løsladt på prøve efter udståelse af en af de i stk. 1 nævnte straffe i Finland, Island, Norge eller Sverige, strafbart forhold, som forfølges her, finder reglerne i justitsministeriets cirkulære nr. 159 af 8. juni 1946 om indberetning til justitsministeriet tilsvarende anvendelse.

Kap. 5.

Almindelige bestemmelser.

§ 31. Den, hvem en afgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf eller anordning af tilsyn her i landet vedrører, skal gøres bekendt med, at spørgsmålet om afgørelsens lovlighed kan begæres forelagt retten, jfr. lovens § 19.

§ 32. Begæring til myndigheder i Finland, Island, Norge eller Sverige vedrørende fuldbyrdelse af straf m.v. eller overførelse af tilsyn kan ikke fremsættes uden forelæggelse for justitsministeriet, hvis sagen angår en politisk lovovertrædelse.

§ 33. En begæring fra myndigheder i Finland, Island, Norge eller Sverige om fuldbyrdelse af straf m.v. eller anordning af tilsyn skal forelægges justitsministeriet, såfremt sagen angår

1) en politisk lovovertrædelse,

2) forhold, for hvilke den pågældende her i landet er dømt eller frifundet,

3) forhold, for hvilke der her i landet er frafaldet tiltale,

4) fuldbyrdelse af frihedsstraf eller anordning af tilsyn i tilfælde, hvor handlinger svarende til den pådømte ikke er strafbare efter dansk lovgivning.

§ 34. Består der tvivl om, hvorvidt en begæring til Finland, Island, Norge eller Sverige skal fremsættes, eller om en derfra modtaget begæring skal imødekommes, eller findes det, at en begæring fra vedkommende land bør afslås, forelægges sagen for justitsministeriet.

Kap. 6.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 35. Cirkelæret træder i kraft den 1. januar 1964.

Stk. 2. Justitsministeriets cirkulære nr. 193 af 16.juli 1949 er bortfaldet, idet den under 8. marts 1948 mellem Danmark, Norge og Sverige indgåede konvention om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i straffesager er opsagt med virkning fra den 1. januar 1964.

§ 36. Begæring efter § 13 om fuldbyrdelse i Finland, Island, Norge eller Sverige af frihedsstraf, der er idømt her i landet før den 1. januar 1964, forelægges justitsministeriet, medmindre den dømte skriftligt har samtykket i overførelsen.

Justitsministeriet, den 16. december 1963.

Hans Hækkerup.

/Rogvi.

(Til politiet og anklagemyndigheden).

Cirkulære om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v.

I tilslutning til lov nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., der træder i kraft den 1. januar 1964, fastsættes følgende bestemmelser

Kap. 1.

Fuldbyrdelse af bødestraf m.v.

A. Bødestraf m.v. pålagt her i landet.