Vejledning til gennemførelse af den mellem Danmark og Pakistan den 4. september 1961 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat (* 1)

Vejledning til gennemførelse af den mellem Danmark og Pakistan den 4. september 1961 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat (* 1)

I.

Overenskomstens ikrafttræden, dens område og almindelige principper.

Ved den mellem Danmark og Pakistan den 4. september 1961 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 4 (Lovtid. C) af 6. februar 1963, er der fastsat en række bestemmelser, der i visse tilfælde, hvor en skattepligtig ville blive udsat for dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav fra dansk og pakistansk side, medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler med hensyn til indkomstbeskatningen.

Overenskomsten kommer for Danmarks vedkommende første gang til anvendelse på skatteansættelserne for skatteåret 1959-60, jfr. art. XX.

Overenskomsten kommer uanset statsborgerforhold til anvendelse på alle skattepligtige, der er hjemmehørende enten i Danmark eller i Pakistan, samt på aktieselskaber og andre sammenslutninger, der er hjemmehørende enten i Danmark eller i Pakistan. Det er således en forudsætning for overenskomstens anvendelse, at den pågældende person eller det pågældende selskab m.v. opfylder betingelserne for fuld skattepligt i et af de to lande.

For Danmarks vedkommende omfatter overenskomsten i henhold til art. I (1) (b) indkomstskatter til staten og kommunale indkomstskatter.

For Pakistans vedkommende omfatter overenskomsten udelukkende statsskatter, nemlig indkomstskatten (income-tax), tillægsskatten (super-tax) og den særlige skat af indkomst af erhvervsvirksomhed (business profits tax). Derimod omfatter overenskomsten ikke den indkomstskat, der svares til de pakistanske provinser af indkomst af landbrug.

I henhold til art. I (2) finder overenskomsten anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art, der udskrives efter overenskomstens underskrift.

Overenskomsten omfatter ikke formueskat til staten.

Bestemmelser om gensidig bistand med hensyn til opkrævning af skatter findes ikke i overenskomsten.

Definitionerne findes i overenskomstens art. II, hvoraf her skal fremhæves art. II (1) (b), hvorefter "Danmark" i overenskomsten betyder Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland. Overenskomsten kan dog i sin helhed eller med ændringer ved noteveksling udvides til at gælde for disse områder, såfremt der her opkræves skatter af væsentlig samme karakter som dem, der omfattes af overenskomsten, jfr. art. XIX.

Endvidere skal fremhæves art. II (1) (e), hvorefter udtrykket "person" indbefatter enhver sammenslutning af personer, hvad enten denne udgør en juridisk person eller ikke.

Det bemærkes, at der ved udtrykket "kompetente myndigheder" i overenskomsten for Danmarks vedkommende forstås finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder og for Pakistans vedkommende "The Central Bord of Revenue" eller dets befuldmægtigede stedfortræder, jfr. art. II (1) (l).

Overenskomsten falder i øvrigt i tre hovedafsnit, nemlig art. III-XIV, der indeholder aftalens bestemmelser til undgåelse af dobbeltbeskatning, art. XVII, der indeholder bestemmelser angående udveksling af oplysninger til forhindring af beskatningsunddragelse inden for overenskomstens område, og art. XV-XVI og XVIII-XIX, der indeholder forskellige supplerende bestemmelser, herunder bestemmelser, som skal tilsikre ensartet skattemæssig behandling af skatteyderne i de to lande.

Overenskomsten går - ligesom f.eks. den dansk-japanske overenskomst - ud fra det synspunkt, at dobbeltbeskatning foreligger, når en skattepligtig beskattes i begge lande af indkomst fra samme kilde. Derimod er det uden betydning for spørgsmålet om dobbeltbeskatning efter denne overenskomst, om beskatning af den pågældende indkomst sker i samme tidsrum i begge lande.

Overenskomsten søger dobbeltbeskatning afbødet på to måder

a) I artiklerne V, VII, IX, X, (2) og (3), XI, XII og XIII fastslås det udtrykkeligt for så vidt angår de i disse artikler omhandlede indkomster, hvilket af de to lande der skal have beskatningsretten. I disse tilfælde må det andet land derfor lade sit interne skattekrav vige. Det samme gælder for så vidt angår de i art. III og VIII omhandlede indkomster, medmindre der foreligger et fast driftssted. Forefindes et sådant, behandles indkomsten efter de under b) omhandlede regler. De fleste af de ovennævnte bestemmelser indeholder et beskatningsafkald fra kildestaten, jfr. således art. III (erhvervsindtægter), V (luftfartsindtægter), VII (renter), VIII (royalties) og XI (private pensioner). Da Danmark imidlertid efter sin interne skattelovgivning ikke kan beskatte indtægter af den nævnte art, der tilgår udlændinge her fra landet (alene med undtagelse af fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, derunder luftfartsvirksomhed, der udøves fra fast driftssted her), har det beskatningsafkald, som kildelandet giver, med hensyn til sådanne indtægter derfor ingen større betydning for Danmarks vedkommende. Alene for så vidt angår luftfartsindtægter, der hidrører fra fast driftssted her i landet, har beskatningsafkaldet praktisk betydning, idet kildelandet ifølge art. V har givet afkald på beskatningsretten også til luftfartsindtægter, der hidrører fra fast driftssted i kildelandet. I de sidstnævnte tilfælde samt i de tilfælde, hvor Danmark som bopælsland giver afkald på beskatningsretten, jfr. artiklerne IX, XII og XIII, medfører afkaldet, at der ved skatteansættelsen her i landet skal ses helt bort fra den pågældende indkomst. Denne indkomst skal således heller ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af den skattesats, der vil være at anvende ved beregningen af de danske skatter, og indvirker derfor ikke på

progressionen. Endvidere skal der bortses fra indkomsten uden hensyn til, om der foreligger et aktuelt skattekrav fra den til skat berettigede stats side. Foreligger der en indkomst af den omhandlede art, og tilkommer beskatningsretten efter overenskomstens regler Pakistan, kan der, uden at yderligere undersøgelser foretages, bortses fra indkomsten ved ansættelsen her.

b) For så vidt angår den i art. III og VIII omhandlede beskatning, når der i en af staterne er oprettet et fast driftssted, og de i art. VI og X (1) omhandlede indkomster, samt hvor der ikke i overenskomsten er givet et udtrykkeligt beskatningsafkald fra enten kildestaten eller bopælsstaten, er hvert land berettiget til i medfør af sin interne lovgivning at medregne indkomsten ved ansættelsen af den pågældende skatteyders indkomst. Den dobbeltbeskatning, der vil opstå som følge heraf, ophæves ved reglerne i overenskomstens art. XIV. Denne bestemmelse bygger - ligesom den tilsvarende bestemmelse i den dansk-japanske overenskomst art. XV - på det såkaldte "creditsystem". Herefter skal bopælsstaten i den der pålignede skat give fradrag for den i kildestaten pålignede skat (dog med visse begrænsninger), jfr. nærmere herom nedenfor under II B. Hvor Danmark som bopælsstat skal indrømme fradrag (credit) i den danske skat for skat, der er pålignet i Pakistan, indrømmes fradrag såvel i indkomstskatten til staten som i indkomstskatten til kommunen, Jfr. art. XIV (2).

For så vidt angår forholdet mellem Danmark og Pakistan bliver der yderlige anvendelse for reglen i ligningslovens § 33 om nedslag i dansk skat for skat erlagt i udlandet i tilfælde, hvor der er erlagt skat af indkomst af landbrug til de pakistanske provinser, jfr. det ovenfor anførte, hvorefter denne indkomstskat ikke er omfattet af overenskomsten.

II.

Overenskomstens bestemmelser vedrørende undgåelse af dobbeltbeskatning.

A.

De i overenskomsten direkte nævnte indkomstarter.

(Art. III-XIII).

Til de enkelte artikler bemærkes følgende

Fortjeneste ved industri eller handel beskattes ifølge art. III (1) og (2) som hovedregel kun i det land, hvor det virksomheden udøvende foretagende er hjemmehørende, det vil sige, hvis udøveren er en fysisk person, der, hvor han er bosat, og hvor det drejer sig om et selskab, der, hvor dets forretninger er ledet og kontrolleret, jfr. definitionerne i art. II (1) (e) til (i). Der foreligger således et fuldstændigt beskatningsafkald fra kildestaten.

En Undtagelse fra denne hovedregel gælder for de tilfælde, hvor et i det ene land hjemmehørende foretagende driver virksomhed fra et "fast driftssted" i det andet land. I så fald beskattes indkomsten ved en sådan filialvirksomhed i kildestaten. Bopælsstatens beskatningsafkald sker ved, at der i medfør af reglen i art. XIV gives credit i bopælslandets skat for den skat, der er opkrævet af kildestaten, jfr. det foran anførte. Med hensyn til, hvad der skal forstås ved "fast driftssted" henvises til definitionerne i art. II (1) (k).

Art. III (3) fastsætter nærmere retningslinier for opgørelsen af filialvirksomhedens indtægt. I bestemmelsen fastslås det princip, at filialens indtægt skal opgøres, som om den var oppebåret af et uafhængigt foretagende uden hensyn til eventuelle mellem hovedforretningen og filialen trufne aftaler, der - eventuelt af skattemæssige hensyn - tilstræber en vilkårlig regnskabsmæssig placering af den gennem henholdsvis hovedforetagendet og filialen indvundne fortjeneste.

Ved praktiseringen af bestemmelserne i art. III må i øvrigt erindres definitionen i art. II (1) (j), hvorefter udtrykket "fortjeneste ved industri eller handel" ikke omfatter lejeafgifter og royalties af spillefilm eller indkomst i form af aktieudbytte, rente, lejeafgifter eller royalties, eller honorar eller andet vederlag for ledelsen af eller kontrollen og tilsynet med handel, forretningsvirksomhed eller anden virksomhed, udøvet af et foretagende eller en sammenslutning, eller vederlag for arbejde eller personlige (herunder faglige) tjenesteydelser, eller indkomst ved udøvelse af skibs- eller luftfartsvirksomhed.

Art. IV indeholder lignende regler som de i art. III (3) fastsatte for tilfælde, hvor et foretagende i den ene stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden stat, eller hvor samme personer på tilsvarende måde deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af både et foretagende i den ene stat og et foretagende i den anden stat.

Indkomst ved udøvelse af luftfartsvirksomhed omhandles i art. V, der i afsnit (1) bestemmer, at beskatningsretten tilkommer det statsområde, hvor virksomheden er hjemmehørende, medmindre luftfartsvirksomheden helt eller i det væsentlige udøves mellem steder, beliggende inden for det andet statsområde. Det følger af denne bestemmelse sammenholdt med art. III og definitionen af udtrykket "fortjeneste ved industri eller handel" i art. II (1) (j), at indkomst ved luftfartsvirksomhed fritages for beskatning i det andet statsområde, også for så vidt den hidrører fra et fast driftssted i dette. Når indkomst flyder fra Pakistan til en dansk luftfartsvirksomhed, skal indkomsten derfor indkomstbeskattes her på sædvanlig måde, uanset om foretagendet måtte have et fast driftssted i Pakistan. Den i art. V (1) indeholdte undtagelsesbestemmelse er for tiden uden praktisk betydning.

Ifølge art. V (2) skal bestemmelsen i afsnit (1) også gælde i tilfælde, hvor luftfartsforetagender er deltagere i pool-aftaler af en hvilken som helst art.

Om indkomst ved udøvelse af skibsfartsvirksomhed indeholder overenskomsten ingen bestemmelser. Der er derfor ingen begrænsninger i kildestatens adgang til at kræve skat af skibsfartsindtægter, og den stat, hvor det skibsfartsvirksomheden udøvende foretagende er hjemmehørende, skal herefter i henhold til art. XIV give fradrag i sin skat for den i kildestaten opkrævede skat af skibsfartsindtægter.

Aktieudbytter omhandles i art. VI. For forståelsen af de der fastsatte regler må det erindres, at indkomst beskattes i modtagerens bopælsstat, medmindre der foreligger et beskatningsafkald fra denne stats side. Bopælsstatens beskatningsret begrænses dog, idet den i henhold til art. XIV skal give fradrag i sin skat for den i kildestaten opkrævede skat, i det omfang, hvori denne stat ikke har givet afkald på beskatning.

Reglerne i art. VI har herefter den betydning, at der for den skat, som kildelandet må opkræve af aktieudbytter, fastsættes visse begrænsninger.

Ifølge art. VI (1) og (2) begrænses beskatningen i Pakistan af aktieudbytter, som udbetales til selskaber, der er hjemmehørende i Danmark, i to henseender. For det første skal ifølge art. VI (1) skattesatsen for den pakistanske tillægsskat (super-tax) af aktieudbytte, som udbetales til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ikke har et fast driftssted i Pakistan, af et selskab, der er hjemmehørende i Pakistan, og som driver et industrielt foretagende, der er godkendt af den pakistanske regering som faldende ind under art. VI (1), reduceres med 6,25 pct. af udbyttebeløbet, forudsat at det danske selskab, som modtager udbyttet, er et "public company" som defineret i art. VI (5), og ejer mindst en tredjedel af de stemmeberettigede aktier i det pågældende pakistanske selskab.

For det andet indeholder art. VI (2) bestemmelser, hvorefter den særlige pakistanske beskatning hos aktionærer af ikke-udloddet selskabsfortjeneste ikke skal finde anvendelse, såfremt mindst en tredjedel af det pakistanske selskabs stemmeberettigede aktier ejes af et dansk "public company" (jfr. art. VI (5)), og såfremt det pakistanske selskab driver et industrielt foretagende og dets fortjeneste reserveres for anvendelse til udvikling og udvidelse af dets industrielle virksomhed i Pakistan.

Når der skal gives credit i dansk skat for skat erlagt i Pakistan, må det herefter påses, at selskaber af den her omhandlede karakter har fået reduktion af pakistansk skat som foran anført, forinden credit gives.

Den i art. VI (3) indeholdte begrænsning af skattesatsen for dansk skat af aktieudbytte betalt til et pakistansk selskab er uden betydning, da indtægter i form af aktieudbytte, der fra Danmark

tilflyder en i udlandet bosat person eller et i udlandet hjemmehørende selskab for tiden ikke er genstand for beskatning her i landet.

Om renter bestemmer art. VII alene, at Den pakistanske Nationalbank og Danmarks Nationalbank er fritaget for henholdsvis dansk skat og pakistansk skat for så vidt angår renter fra indkomstkilder henholdsvis i Danmark og i Pakistan. Der foreligger således for så vidt angår renter, der oppebæres af de to landes nationalbanker, et fuldstændigt beskatningsafkald fra kildestatens side. Disse bestemmelser er for tiden uden betydning, da renter, der flyder fra Danmark til udlandet, ikke er genstand for beskating her, og da Danmarks Nationalbank er undtaget fra skattepligt efter § 3 i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Bortset fra de art. VII omhandlede tilfælde er der ingen begrænsninger i kildestatens adgang til at kræve skat af renter, og bopælsstaten skal herefter i henhold til art. XIV give fradrag i sin skat for den i kildestaten opkrævede skat af renter.

Royalty omhandles i art. VIII, der som hovedregel henlægger den udelukkende beskatningsret til bopælsstaten. Dog forbeholdes kildestatens beskatningsret i de tilfælde, hvor modtageren af royaltien driver næring eller forretning i kildestaten gennem et der beliggende fast driftssted. Artiklen omfatter enhver afgift eller andet beløb, der erlægges som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver forfatterret, patent, projekt, hemmelig fremstillingsmetode eller formel, varemærke eller lignende formuerettighed.

Artiklen omfatter derimod ikke afgift eller andet beløb, der betales for udnyttelsen af en mine eller et stenbrud eller anden udnyttelse af naturforekomster.

I art. VIII (3) fastsættes, at såfremt en royalty overstiger et rimeligt og fornuftigt vederlag for de rettigheder, for hvilke den erlægges, skal den i artiklen fastsatte fritagelse for beskatning i kildestaten kun omfatte den del af den pågældende royalty, som modsvarer et sådant rimeligt og fornuftigt vederlag.

Lønindtægt m.v. (art. IX, X og XII). Hovedreglen om, hvilket land der har beskatningsretten til lønindtægt m.v., findes i art. X (1). Det bestemmes her, at fortjeneste ved eller vederlag for frit erhverv (herunder indbefattet hverv som bestyrelsesmedlem) eller vederlag for lønnet arbejde, modtaget af en fysisk person, der er bosiddende i et af statsområderne, kan beskattes i det andet statsområde, såfremt arbejdet er udført i dette andet statsområde. Denne bestemmelse suppleres af art. X (4), hvor det for søfolk og andre personer, der til stadighed eller for en overvejende del gør tjeneste på skibe eller luftfartøjer, anvendt af et foretagende, der er ledet eller kontrolleret i et af statsområderne, bestemmes, at sådan tjeneste anses for udført i dette statsområde (medmindre den pågældende skibs- eller luftfartsvirksomhed helt eller i det væsentlige udøves mellem steder, beliggende inden for det andet statsområde).

Da der ikke i øvrigt, bortset fra bestemmelserne i art. IX, X (2), (3) og (5) og XII, er givet regler for fordelingen af beskatningsretten til lønindtægt m.v., skal en eventuel dobbeltbeskatningskonflikt løses efter den i art. XIV givne creditregel. Bopælslandet skal herefter give credit for den skat, som er opkrævet i den stat, hvor arbejdet er udført. Om creditreglens praktisering henvises til det om art. XIV nedenfor anførte. Hovedreglen vedrørende lønindtægt m.v. er herefter et afkald på skat fra bopælslandet til fordel for det land, hvor arbejdet udføres.

I tre specielle tilfælde er der dog som ovenfor nævnt givet særregler for, hvilken stat der har beskatningsretten til lønindtægt m.v.

Art. IX omhandler vederlag, herunder pensioner, som udbetales af offentlige midler i en af de kontraherende stater eller politiske underafdelinger under denne stat, til en fysisk person for nuværende eller tidligere tjenesteydelser, udført for vedkommende stat eller politiske underafdeling. Sådant vederlag er fritaget for skat i det andet statsområde, såfremt den pågældende fysiske person er statsborger i førstnævnte stat.

Bopælsstaten må herefter ikke beskatte det pågældende vederlag, og der foreligger et fuldstændigt afkald på skat fra bopælsstatens side til fordel for den stat, hvorfra ydelsen udbetales. Der skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og ved skatteberegningen i bopælsstaten ses helt bort fra den pågældende indtægt.

Det anførte gælder imidlertid kun, hvor den pågældende er statsborger i en udbetalende stat. Er denne betingelse ikke opfyldt, kan bopælsstaten medregne vederlaget ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst, og en evt. dobbeltbeskatningskonflikt løses i så tilfælde

efter creditreglen i art. XIV.

Særreglen i art. IX omfatter ikke blot vederlag udbetalt af en af staterne, men også vederlag udbetalt af politiske underafdelinger, hvilket udtryk ifølge artiklens afsnit (3) omfatter lokale myndigheder. Herefter skal vederlag udbetalt af f.eks. en kommune behandles efter reglen i art. IX.

Er herefter en i Danmark bosat pakistansk statsborger udsendt og betalt af den pakistanske stat eller en pakistansk lokal myndighed for at varetage et hverv for denne, kan han ikke beskattes i Danmark af det udbetalte vederlag, der heller ikke må tages i betragtning ved progressionsberegningen.

Såfremt der er tale om betaling for tjenesteydelser, der har forbindelse med næring eller forretning, der drives erhvervsmæssigt af en af de kontraherende stater eller politiske underafdelinger heraf, gælder særreglen dog ikke, jfr. art. IX (2), men en eventuel dobbeltbeskatningskonflikt løses efter creditreglen. Om det pågældende hverv er af en sådan karakter, at det falder ind under art. IX (2), afgøres i tvivlstilfælde ved en erklæring fra den udsendende stat.

Art. X (2) og (3) giver særregler for fortjeneste eller vederlag for tjenesteydelser af den i artiklens afsnit (1) omhandlede art, der udføres af personer, bosat i en af staterne.

Sådan fortjeneste eller vederlag fritages for skat i den stat, hvor tjenesteydelsen præsteres, såfremt følgende tre betingelser er opfyldt

(a) at den pågældende midlertidigt opholder sig i vedkommende stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for et skatteår

(b) at tjenesteydelserne udføres for en i den anden stat bosiddende person eller på dennes vegne, og

(c) at fortjenesten eller vederlaget udredes af en i den anden stat bosiddende person.

Er de nævnte betingelser opfyldt, tilkommer beskatningsretten den

stat, hvor den, der udfører tjenesteydelserne, er bosat. Der

foreligger således her et afkald på skat fra det land, hvor arbejdet

udføres.

Vedrørende praktiseringen af denne regel, der svarer til art. IX i

den dansk-canadiske dobbeltbeskatningsaftale af 30. september 1955,

henvises til det i skattedepartementets vejledning af 20. september

1958 til denne aftale side 5 anførte.

Bestemmelserne i art. X (2) og (3) kommer ifølge artiklens afsnit (5)

ikke til anvendelse på fortjeneste eller vederlag, oppebåret af

offentligt optrædende som f.eks. teater-, films-, fjernsyns- og

radiokunstnere, musikere samt professionelle sportsfolk. For disse

personer skal ansættelsen her i landet foretages på sædvanlig måde.

En eventuel dobbeltbeskatning løses efter creditreglen. Har herefter

en i Danmark bosat kunstner indkomst ved optræden i Pakistan, skal vi

give credit for pakistansk skat. Er der tale om en i Pakistan bosat

kunstner, der har indtægter ved optræden i Danmark, og er den

pågældendes ophold her af så lang varighed, at skattepligt indtræder,

skal Pakistan give credit for dansk skat.

Art. XII bestemmer, at professorer eller lærere fra den ene stat, der

under en midlertidig opholdsperiode af ikke over 2 år i den anden

stat modtager vederlag for at undervise i den anden stat ved et

universitet, et kollegium, en skole eller anden undervisningsanstalt,

skal være fritaget for at svare skat i det land, hvori de underviser,

af det vederlag, de modtager for deres undervisning.

Om praktiseringen af denne regel, der svarer til art. XI i den

dansk-canadiske dobbeltbeskatningsaftale, henvises til det i

vejledningen til denne aftale side 5 anførte.

Private pensioner og livrenter omhandles i art. XI. Det land, hvorfra

indkomsten kommer (kildelandet), frafalder skat til fordel for det

land, hvor modtageren bor.

Herboende pakistanske pensionister kan herefter beskattes på ganske

normal måde af de private pensioner og livrenter, som de modtager fra

Pakistan.

Ifølge art. XIII fritages visse studerende og uddannelsessøgende fra

en af de to stater, som

midlertidigt og udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed

opholder sig i den anden stat, for beskatning i opholdsstaten af

understøttelse, som udbetales til dem fra udlandet til deres ophold,

undervisning eller uddannelse, eller af legater (herunder stipendier,

bevillinger eller andre understøttelser) eller af beløb, der

udbetales som vederlag for tjenesteydelser, udført i opholdsstaten,

forudsat at disse tjenesteydelser har forbindelse med studierne eller

uddannelsen eller er nødvendige for den pågældendes ophold.

Den omhandlede skattefritagelse i opholdsstaten skal ydes, selv om

den pågældende ikke har bevaret bopæl i den stat, han kommer fra. Der

er tale om et fuldstændigt afkald på skat, således at indtægten

hverken kan medregnes ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst

eller tages i betragtning ved fastsættelsen af progressionen.

En pakistansk lærling, der opholder sig her for at uddanne sig, kan

herefter hverken beskattes af det underhold, han modtager fra

udlandet, eller af legater eller af indtægt ved lønnet arbejde her i

landet, for så vidt arbejdet er et led i hans uddannelse eller er

nødvendigt for hans underhold.

B.

"Credit-reglerne".

Art. XIV (1) og (2) indeholder bestemmelser, hvorefter bopælsstaten,

hvor der ikke i overenskomsten er fastsat andet, skal give afkald på

skat til fordel for kildestaten. Dette afkald sker i form af

"credit", hvilket vil sige, at Danmark, såfremt bopælen findes her,

har ret til, såfremt der ikke er givet særregler, på sædvanlig måde

at medregne al indtægt - også pakistansk - ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, men er forpligtet til i de beregnede danske

skatter (herunder kommuneskat) at give et nedslag, der svarer til den

erlagte pakistanske skat.

Nedslaget skal dog ikke overstige et beløb, der svarer til den del af

den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i Pakistan

beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede

indkomst falder på den førstnævnte del af indkomsten. Hvor det ikke i

de foran omhandlede specielle bestemmelser direkte er angivet,

hvorledes der i en dobbeltbeskatningskonflikt skal forholdes, skal

bopælslandet herefter i form af "credit" give afdald på beskatning.

Reglens anvendelse ved skatteligningen her i landet forudsætter

således, at størrelsen af de i Pakistan erlagte skattebeløb

dokumenteres.

III.

Beskatning ved til- og fraflytning.

Der er ikke i overenskomsten givet særlige regler om løsning af de

dobbeltbeskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med flytning

mellem de to stater, og vore sædvanlige interne regler må derfor

finde anvendelse.

a) Ved flytning fra Danmark til Pakistan ophører skattepligten i Danmark herefter med udgangen af det kvartal, i hvilket flytningen er afsluttet. Opgiver herefter en person sin bopæl i Danmark f.eks. den 15. juli, skal de skatter, der vedrører tiden fra den 1. oktober og skatteåret ud, føres til afgang, medens de skatter, der vedrører tiden fra skatteårets begyndelse og til 1. oktober, skal betales.

b) Ved flytning fra Pakistan til Danmark må tilflytteren skatteansættes her i landet på sædvanlig måde fra begyndelsen af det efter tilflytningen førstkommende kvartal af sin forventede fremtidige indkomst i henhold til reglerne i ligningslovens § 2.

IV.

Bestemmelser angående udveksling af oplysninger.

Art. XVII indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger.

Reglerne herom går ud på, at de kompetente myndigheder i de

kontraherende stater på begæring skal udveksle sådanne oplysninger,

som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomstens bestemmelser

eller for at forhindre skattesvig eller lignende, alt for så vidt

angår de skatter, som omfattes af overenskomsten. Kun sådanne

oplysninger, som i henhold til de to staters respektive skattelove er

tilgængelige for skattemyndighederne, skal udveksles. Oplysningerne

skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer

end de, der er beskæftiget med påligningen og opkrævningen af

skatterne. Der må ikke udveksles oplysninger, som kan røbe

forretningsmæssige eller lignende hemmeligheder.

Henvendelser fra danske skattemyndigheder om oplysninger fra Pakistan

må ske gennem skattedepartementet.

V.

Særlige bestemmelser.

Art. XV indeholder regler, hvorefter statsborgere i det ene land ikke

i det andet land skal kunne underkastes nogen skat eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den skat

og dermed forbundne krav, som det sidstnævnte lands statsborgere

måtte blive underkastet. I artiklen fastslås det endvidere, hvad der

i denne artikel skal forstås ved udtrykket "statsborgere".

Art. XVI indeholder et forbehold med hensyn til uforandret

opretholdelse af alle evt. videregående skattefritagelser, som måtte

være indrømmet diplomatiske og konsulære enbedsmænd. For pakistanske

diplomatiske og konsulære tjenestemænds vedkommende vil dette sige,

at de her i landet vil være at behandle efter de hidtil gældende

regler, således som disse i praksis er fortolket.

Art. XVIII (1) bestemmer, at en skatteyder, der udsættes for

dobbeltbeskatning, der strider mod overenskomsten, kan rette

henvendelse til myndighederne i den stat, hvor han er bosat.

Anses indsigelsen for berettiget, kan bopælsstatens myndigheder - for

Danmarks vedkommende skattedepartementet - træffe aftale med

myndighederne i den anden stat med henblik på undgåelse af

dobbeltbeskatningen.

Ifølge art. XVIII (2) og (3) kan de to staters kompetente myndigheder

rådføre sig med og stå i direkte forbindelse med hinanden med det

formål at gennemføre overenskomstens bestemmelser, ligesom de kan

træffe aftale såvel med henblik på undgåelse af dobbeltbeskatning i

tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten, som i tilfælde, hvor

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten giver anledning til

vanskeligheder eller tvivl.

I medfør af art. XIX vil overenskomsten for Danmarks vedkommende ved

noteudveksling kunne udvides til også at gælde Færøerne og Grønland.

VI.

Overenskomstens praktisering.

Overenskomstens regler vil være at praktisere ved selve

skatteligningen. For så vidt angår skatteårene 1959-60 til 1963-64

incl. vil der, såfremt skatteansættelser eller skatteberegninger er

foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive spørgsmål

om genoptagelse af de pågældende ansættelser eller beregninger. For

så vidt begæring om regulering af skatteansættelser eller

skatteberegninger for de nævnte skatteår i overensstemmelse med

overenskomstens bestemmelser allerede er fremsat eller fremsættes af

vedkommende skattepligtige inden den 31. marts 1964, bemyndiges

skatterådene herved til at genoptage vedkommende ansættelser eller

beregninger til fornyet behandling uden forud indhentet bemyndigelse

fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter

nævnte tidspunkt, vil bemyndigelse til genoptagelse være at indhente

på sædvanlig måde.

Til brug for de skattelignende myndigheders arbejde med

overenskomsten er som bilag 1 medtaget en skematisk opstilling.

Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil være

at forelægge for skattedepartementet.

Skattedepartementet, den 10. oktober 1963.

Poul Plate.

/ B. Blume.

Bilag 1.

Skematisk oversigt over, hvorledes der skal forholdes (markeret ved *), når indtægter flyder fra Pakistan til Danmark: -------------------------------------------------------------------- Pakistansk I den danske Ved ansættelsen af indkomst skat gives den skattepligtige beskattes credit for indkomst ses bort på sædvanlig pakistansk fra pakistansk måde skat indkomst (også ved progressions beregningen) -------------------------------------------------------------------- Indkomst ved erhvervsvirksomhed i Pakistan, hvor der ikke foreligger * fast driftssted. Art. III. -------------------------------------------------------------------- Indkomst ved erhvervsvirksomhed fra fast driftssted * i Pakistan. Art. III og XIV. -------------------------------------------------------------------- Indkomst ved luftfartsvirksomhed både gennem og * uden fast driftssted. Art. V. -------------------------------------------------------------------- Aktieudbytte fra * Pakistan. I de i art. VI Art. VI og XIV. omhandlede tilfælde må det påses, at der er sket reduktion af den pakistanske skat. -------------------------------------------------------------------- Renter af til godehavender i Pakistan. * Art. VII og XIV. -------------------------------------------------------------------- Royalties i * form af afgift af Hvis der forfatterrettigheder er fast o.lign. driftssted i Art. VIII og XIV. Pakisten, gives credit i den danske skat for pakistansk skat. -------------------------------------------------------------------- Royalties i form af afgift af * naturforekomster. Art. XIV. -------------------------------------------------------------------- Vederlag i almindelighed for personlige * tjenesteydelser. Art. X (1), jfr. (4) og XIV. -------------------------------------------------------------------- Vederlag til * pakistanske I de i art. IX (2) statsborgere omhandlede for hverv i tilfælde med den pakistanske tages veder stats m.v. laget ved ind tjeneste. komstansættelsen, Art. IX. og der gives credit i den danske skat for pakistansk skat. -------------------------------------------------------------------- 183 dages-reglen. * Art. X (2). -------------------------------------------------------------------- Private pensioner og livrenter. * Art. XI. -------------------------------------------------------------------- Studerende og lærlinge fra Pakistan, der * får underholdsbeløb fra udlandet. Art. XIII. -------------------------------------------------------------------- Andre indtægter fra Pakistan (herunder f.eks. indtægter ved * skibsfartsvirksomhed og ved drift af fast ejendom). Art. XIV. --------------------------------------------------------------------

Det bemærkes, at der, såfremt der skulle være erlagt skat af indkomst

af landbrug til de pakistanske provinser, altid vil være at give

credit for denne skat i medfør af ligningslovens § 33.