Cirkulære om hundelovens administration m.v. (Til politiet og sognefogederne)

§ 1. Enhver hund skal anmeldes til hunderegistret. Anmeldelsespligten påhviler besidderen, d.v.s. den, der holder hunden, uanset om han er ejer. Anmeldelse skal ske, inden hunden er 4 måneder gammel eller, hvis den forinden er overgået til en anden besidder, senest en uge herefter.

Stk. 2. Følgende ændringer skal meddeles registret inden 1 uge

a) Besidderens flytning. Sker flytningen til anden kommune, skal hunden afmeldes i fraflytterkommunen og anmeldes i tilflytterkommunen.

b) Besidderskifte. Afmelding skal foretages af den hidtidige besidder. Ny anmeldelse skal foretages af den nye besidder.

c) Ændringer, der medfører pligt til at svare afgift eller forhøjet afgift af den anmeldte hund, f.eks. anskaffelse af yderligere en hund.

d) Hundens død.

II. Hundetegn.

§ 2. Ved anmeldelsen udleveres der besidderen et hundetegn. Tegnet skal fornyes hvert år i januar måned. Besidderen skal drage omsorg for, at tegnet bæres af hunden anbragt på et halsbånd ( lovens § 1, stk. 2). Bortkommer tegnet, udleveres der et afløsningstegn. Afløsningstegn udleveres uden gebyr.

Stk. 2. Hundetegnene rekvireres af politiet hos fængselsvæsenets arbejdsdrift. De skal indeholde angivelse af: Politikredsens nummer, årstallet, afgiftens beløb (eventuelt »afgiftsfri« eller »afløsning«) samt tegnets nummer. For hver politikreds fremstilles hundetegnene med fortløbende numre for tegn af hver afgiftsklasse (10, 20, 40 og 80 kr.), for tegn for afgiftsfrihed og for afløsningstegn. Politimesteren tilsender efter forudgående forhandling sognefogederne et passende antal af de forskellige i betragtning kommende tegn, herunder afgiftsfrihedstegn og afløsningstegn. Fordelingen af tegnene bør være tilendebragt i god tid før hvert års begyndelse. Skulle tegnene slippe op i årets løb, bestilles og fordeles nye tegn under iagttagelse af foranstående regler. Bestillinger bør i øvrigt altid være af en sådan størrelse, at der findes en rimelig reserve til fordeling.

Stk. 3. Ved fremsendelsen af hundetegnene til sognefogederne skal der medfølge en fortegnelse i 2 eksemplarer over, hvilke numre af de forskellige tegn forsendelsen indeholder. Det ene eksemplar af fortegnelsen forbliver hos sognefogeden, medens det andet eksemplar tilbagesendes politimesteren med sognefogedens kvittering og opbevares ved embedet. Politimesteren sender endvidere vedkommende kommunalbestyrelse en genpart af fortegnelsen.

Stk. 4. På politikontoret føres en særlig beholdningsbog for hundetegn, der indrettes således, at den til enhver tid udviser, hvilke hundetegn der er udleveret til politistationer, kontorafdelinger eller sognefogeder, og til hvem udlevering har fundet sted, samt hvilke hundetegn der beror på politikontoret.

III. Hunderegistret.

§ 3. I København, Frederiksberg, købstæderne, flækkerne og Marstal føres hunderegistret af politiet. I sognekommunerne føres det af sognefogeden, medmindre justitsministeriet efter andragende fra kommunalbestyrelsen har bestemt, at det skal føres af politiet (lovens § 1, stk. 3). De af justitsministeriet i så henseende trufne bestemmelser i henhold til de hidtil gældende regler forbliver i kraft.

Stk. 2. Registret føres på de af justitsministeriet godkendte formularer, der indtil videre købes hos A/S Barfod og Co., Gyldenløvesgade 10, København. Politimesteren anskaffer og autoriserer registrene, herunder også de af sognefogederne førte registre.

IV. Afgiftspligten.

§ 4. Anmeldelsespligtige hunde er afgiftspligtige (lovens § 2, stk. 1).

Stk. 2. Ifølge lovens § 3, stk. 1 påhviler afgiftspligten dog ikke hunde, der

a) bestandig holdes indelukket på afspærret plads, eller

b) er dresseret til førerhunde, og som besiddes af blinde, eller

c) holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner, eller

d) med rigspolitichefens godkendelse benyttes af politiet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at afgiften for hunde, der holdes ved ensomt beliggende steder, skal nedsættes eller bortfalde, og kan i øvrigt i det enkelte tilfælde indrømme nedsættelse eller eftergivelse af afgiften, hvor omstændighederne særlig taler derfor, såsom for blinde, døve og enligt stillede gamle personer (lovens § 3, stk. 2).

V. Afgiftens størrelse.

§ 5. Den årlige afgift andrager følgende beløb

a) I København, Frederiksberg, købstæderne, flækkerne og Marstal (lovens § 2, stk. 2)

Små hunde (højden fra fodsål til skulderbladets overside 42 cm eller derunder): 20 kr., hvis der kun holdes en hund. Hvis der holdes flere: 40 kr. af hver, også af den første. Hunden kan kræves fremstillet (lovens § 5, stk. 2).

Store hunde (over 42 cm): 40 kr., hvis der kun holdes en hund. Hvis der holdes flere: 80 kr. af hver, også af den første.

Små og store hunde: Alle er afgiftspligtige, og der svares 40 kr. af hver lille og 80 kr. af hver stor.

b) I sognekommunerne, bortset fra bymæssigt bebyggede dele heraf (lovens § 2, stk. 3)

Små hunde: Holdes der kun en hund, er den afgiftsfri. Holdes der 2 eller flere: 20 kr. af hver, også af den første.

Store hunde: Holdes der kun en hund, er den afgiftsfri. Holdes der 2 eller flere: 40 kr. af hver, også af den første.

Små og store hunde: Alle er afgiftspligtige, og der svares 20 kr. af hver lille og 40 kr. af hver stor.

c) Bymæssigt bebyggede dele af sognekommunerne (lovens § 2, stk. 4): Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal svares afgift efter reglerne under a). Er sådan beslutning ikke truffet inden 1. oktober, svares der i det følgende år afgift efter reglerne under b). Beslutningen kan kun gå ud på, at der skal svares afgift efter de under a) anførte regler, derimod ikke, at der skal svares afgift efter et system, der sammenblander reglerne under a) og b), f.eks. at den første hund er afgiftsfri, medens der svares forhøjet afgift af de senere el.lign. Beslutningen skal - medmindre andet er tilkendegivet - anses for gældende også for de følgende år, uden at ny beslutning er nødvendig hvert år. Beslutninger, der er truffet i medfør af de ældre bestemmelser i 1937-loven, skal fortsat anses for gyldige i det omfang, de ikke er i strid med de nugældende regler. I tvivlstilfælde skal kommunalbestyrelsen anmodes om at tage stilling til spørgsmålet.

Det bymæssigt bebyggede distrikt, i hvilket der agtes indført afgift efter reglerne under a), bør altid angives på en sådan måde, at det ikke kan volde tvivl, om en ejendom ligger i eller uden for distriktet. Da de almindeligt benyttede landsbynavne ikke yder sikker vejledning i så henseende, bør distriktets område som regel ikke angives alene ved hjælp af landsbyens navn, men ved topografiske og matrikulære linier. Det vil således være hensigtsmæssigt, om distriktets grænser indtegnes på et kort, som opbevares i kommunalbestyrelsens arkiv. Da det er en betingelse for indførelse af reglerne nævnt under a), at vedkommende område er bymæssigt bebygget, vil det i almindelighed ikke være muligt at bringe disse regler til anvendelse i en sognekommunes hele område.

§ 6. I tilfælde, hvor afgiftens størrelse er afhængig af, om der holdes mere end en hund, gælder følgende regler

a) Beregningen skal altid foretages for den samlede husstand. Holder samlevende ægtefæller - eller forældre og børn m.v. - hver sin hund, svares der således den forhøjede (dobbelte) afgift af alle hundene.

b) De i § 4, stk. 2 nævnte afgiftsfri hunde medregnes ikke ved afgiftens beregning (lovens § 3, stk. 1).

c) Hunde, for hvilke kommunalbestyrelsen har meddelt afgiftslempelse eller -fritagelse (lovens § 3, stk. e) medregnes derimod, således at der svares dobbelt afgift af eventuelle andre hunde, medmindre kommunalbestyrelsens beslutning også vedrører disse.

d) Holdes institutioners, selskabers eller stiftelsers hunde sammen med andre hunde, beregnes afgiften særskilt for hver af de to grupper.

e) I tilfælde, hvor samme person holder flere hunde på forskellige steder inden for samme kommune, f.eks. en på bopælen og en på sit forretningssted, skal afgiften beregnes, som om hundene opholdt sig sammen på besidderens bopæl. Holdes hundene i hver sin kommune, beregnes afgiften særskilt for hver kommune.

§ 7. Afgiftsbeløb, der forfalder i den sidste halvdel af året, nedsættes til det halve af de i § 5 angivne beløb (lovens § 4, stk. 3).

VI. Afgiftens forfaldstid.

§ 8. For så vidt angår allerede anmeldte hunde, forfalder afgiften hvert års 1. januar (lovens § 4, stk. 1). Afgiften skal betales i løbet af januar måned samtidig med hundetegnets fornyelse (lovens § 1, stk. 2).

Stk. 2. Indtræder anmeldelsespligten i løbet af året, forfalder afgiften ved anmeldelsesfristens udløb, jfr. ovenfor § 1 (lovens § 4, stk. 1).

VII. Ændringer i afgiftsgrundlaget.

§ 9. Indtræder der i løbet af året sådanne ændringer, at der skulle have været svaret afgift eller højere afgift, dersom de ændrede forhold havde foreligget allerede ved afgiftsberegningen, skal der foretages en ny afgiftsberegning. Den ny afgift udgør det beløb, som i så fald skulle have været betalt eller betalt mere. At hunden i løbet af året bliver højere end 42 cm, medfører dog ikke afgiftsforhøjelse for det pågældende år (lovens § 4, stk. 2).

Stk. 2. Blandt de ændringer, der kan medføre pligt til at svare ny afgift, fremhæves

a) anskaffelse af endnu en hund,

b) flytning til en ny bopæl, hvor der gælder højere afgiftssatser, og

c) hundens overgang til en anden besidder, hvis forhold (bopæl, hundehold) medfører pligt til at svare afgift eller højere afgift.

Stk. 3. Flytter besidderen af en hund i løbet af året til en anden kommune, eller overgår hunden til en anden besidder, skal der ikke svares ny afgift, medmindre dette følger af de i i stk. 1 og 2 nævnte regler (lovens § 4, stk. 2).

Stk. 4. Dør hunden i løbet af afgiftsperioden, og anskaffes der i stedet en ny hund, skal der svares afgift af den ny, uanset om der er erlagt afgift for den døde.

VIII. Tilbagebetaling af erlagt afgift.

§ 10. Der skal ikke ske tilbagebetaling af erlagte afgifter i tilfælde af, at hunden i løbet af året dør eller flyttes til et andet afgiftsdistrikt, uanset om der i dette distrikt gælder lavere afgiftssatser. Det samme gælder om andre ændringer, der i årets løb måtte indtræde i afgiftsgrundlaget.

IX. Afgiftens betaling.

§ 11. Det påhviler besidderen uden påkrav at betale afgiften til den myndighed, der fører hunderegistret (lovens § 5, stk. 1), jfr. ovenfor § 3, i det følgende kaldet afgiftsmyndigheden. Indbetales afgiften ikke i rette tid, drager afgiftsmyndigheden omsorg for, at den inddrives, om fornødent ved udpantning. Er inddrivelse ikke mulig, kan hunden ved politiets eller sognefogedens foranstaltning aflives på kommunens bekostning (lovens § 8).

§ 12. Afgiften tilfalder vedkommende kommune (lovens § 2, stk. 1). Afgiftsmyndighedens afregning med kommunen foretages efter nærmere aftale med denne, dog således at afregning sker mindst to gange om året, heraf en gang i april for det første kvartal og en gang i januar for det foregående års 3 sidste kvartaler.

X. Udgifter ved afgiftsreglernes administration.

§ 13. Samtlige udgifter i forbindelse med afgiftsreglernes administration, herunder udgifterne til hundetegn, registre, kartoteker, bekendtgørelser o. lign., skal udredes af vedkommende kommune (lovens § 7).

Stk. 2. Udgifterne udredes forskudsvis af politimesteren (i København af politidirektøren) og således, at de registerførende sognefogeder vederlagsfrit forsynes med det fornødne materiale (registre, tegn m.v.).

Stk. 3. Udgifterne pålignes vedkommende kommuner efter det forhold, i hvilket de skønnes at have haft indtægter i form af hundeafgift. Skønnet over kommunernes indtægter baseres på beholdningsbogens udvisende, jfr. ovenfor § 2, stk. 4, således at en sognekommune anses at have haft indtægter svarende til de til vedkommende sognefoged udleverede afgiftstegn, uanset om ikke alle disse måtte være blevet benyttet.

XI. Vederlag til sognefogeden.

§ 14. Hvor hunderegistret føres af sognefogeden, tilkommer der ham herfor og for tilsynet med lovens overholdelse et årligt vederlag på 3 kr. for hver anmeldt hund (lovens §1, stk.3). Dette vederlag tilkommer sognefogeden uden hensyn til, om hunden er afgiftspligtig eller ej, og beløbets størrelse er uafhængigt af, hvornår i årets løb hunden er anmeldt. Sognefogeden beregner selv vederlagets samlede størrelse og oppebærer det herefter ved at fradrage det i det afgiftsbeløb,der af ham skal indbetales til kommunen. Overstiger vederlaget det indkomne afgiftsbeløb, begærer sognefogeden differencen udbetalt af vedkommende kommune.

XII. Regnskabsførelsen.

§ 15. I København foretages regnskabsførelsen med hundetegn og -afgifter i overensstemmelse med den hidtil fulgte fremgangsmåde. Uden for København skal reglerne i §§ 16 og 17 iagttages.

§ 16. Hunderegistret benyttes af sognefogederne som kassebog. På politistationer og kontorafdelinger benyttes registret som bikassebog. Det må ved protokolleringen af anmeldte og genanmeldte hunde iagttages, at hundetegnene udleveres nøjagtigt efter den på tegnene angivne nummerfølge. Er der i et sognefogeddistrikt bymæssigt bebyggede områder, for hvilke der er vedtaget forhøjet afgift, må der føres en særskilt protokol for disse områder. Over de i årets løb til erstatning for bortkomne hundetegn udleverede afløsningstegn føres en særlig fortegnelse på de herfra godkendte formularer, der er indsat i registret. I registrets rubrik »vedtegning« indføres det udleverede afløsningstegns nummer.

§ 17. Ved endelig aftegning af afgift fra sognefogederne til vedkommende kommune vedlægges de hundetegn, der ikke er blevet benyttet, medens beholdningen af ubenyttede hundetegn, for så vidt angår politikontorer eller politistationer, forbliver ved embedet til forevisning for kasseinspektionen. Sognefogedernes afregning med kommunen foretages på de herfra godkendte blanketter.

B. Almindelige regler om hundehold m.v.

I. Salg af optagne hunde (lovens § 10, stk. 1).

§ 18. Politiet kan under visse betingelser afhænde optagne hunde eller lade dem aflive. Afhændelse bør i almindelighed foretrækkes, hvis der er mulighed for at finde en køber inden for en rimelig frist.

Stk. 2. Afhændelsen skal foretages under iagttagelse af følgende bestemmelser

1) Hunden skal sælges for den højst opnåelige pris. Prisen skal om muligt fastsættes i overensstemmelse med den sædvanlige markedspris for tilsvarende hunde, dog med en rimelig reduktion under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder salget foregår, og de vilkår, som køberen må indgå på. Afhændelse bør om muligt ske til en pris, der yder fuld dækning for de af politiet ved hundens optagelse, transport, fremlysning og ophold på dyrehospital eller lignende afholdte omkostninger.

2) Køberen skal løse hundetegn i overensstemmelse med lovens almindelige regler.

3) Det skal tilkendegives køberen, at det er et vilkår for overdragelsen, at hunden ikke uden politets tilladelse overdrages til tredjemand inden for en frist af 1 måned fra politiets optagelse, og at den tidligere ejer inden for samme frist har ret til at få hunden tilbageleveret mod at betale køberen de af denne i medfør af pkt. 1) og 2) afholdte udgifter vedrørende hundens erhvervelse samt en rimelig godtgørelse for hundens pasning.

Stk. 3. Med et eventuelt overskud forholdes der som angivet i lovens § 10, stk. 1. Et eventuelt underskud dækkes af statskassen. Det samme gælder udgifterne til hundens aflivning, hvis afhændelse ikke har været mulig. Kan den tidligere besidder findes, skal han dog afkræves samtlige omkostninger, medmindre disse er dækket gennem afhændelsen.

II. Glubske pladshunde.

(lovens § 10, stk. 5).

§ 19. Tilladelse til, at løsgående glubske hunde anvendes til bevogtning af pladser, bør normalt kun meddeles under iagttagelse af følgende bestemmelser

1) Ansøgeren må godtgøre et rimeligt behov for anvendelsen af glubske pladshunde, f.eks. at der er tale om større eller øde beliggende lagerpladser, større fabriksområder o.lign., hvor faren for tyveri eller hærværk ikke kan imødegås på normal vis ved forsvarlig aflukning.

2) Er den omhandlede plads ikke beboet til stadighed, må tilladelsen kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet forsvarligt, jfr. lovens § 9.

3) Det skal stilles som vilkår for tilladelsen, at pladsen holdes forsvarligt indhegnet og lukket, således at hunden ikke kan slippe ud. Er pladsen beliggende i beboet område eller ved vej med nogen gående trafik, bør indhegningen i almindelighed foretages således, at hunden ikke forfølger eller ophidses unødigt af lovligt forbipasserende personer, og således at hunden ikke er til gene for eventuelle omboende. Det skal ligeledes stilles som vilkår, at det ved tydelige opslag uden for pladsen tilkendegives, at der holdes løsgående glubske hunde. På opslagene skal være anført, på hvilke tider af døgnet hunden er løs.

4) Forinden tilladelsen meddeles, skal politiet besigtige pladsens indhegning og den foretagne skiltning.

5) Det skal tilkendegives, at en tilladelse til enhver tid kan tages tilbage, hvis de fastsatte vilkår ikke til stadighed er opfyldt.

III. Lænkehunde.

(Lovens § 12).

§ 20. I lovens § 12, stk. 1, er det foreskrevet, at hunde ikke må holdes bundet til stadighed. Afgørelsen af, om en hund er bundet til stadighed, skal træffes ud fra en helhedsbedømmelse, ikke på grundlag af forholdene en enkelt eller enkelte dage. Der skal således ikke gribes ind, hvis en hund, der normalt går løs, en enkelt dag eller nogle dage holdes bundet af en eller anden særlig grund, medens der på den anden side bør gribes ind, hvis en hund hver dag går løs nogle timer, men i øvrigt holdes bundet dag ud og dag ind.

IV. Erhvervsmæssig hundehandel m.v.

(Lovens § 14).

§ 21. Ifølge lovens § 14 er det forbudt at drive erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde uden politiets tilladelse. Man henleder herved opmærksomheden på de med denne bestemmelse nært beslægtede regler i dyreværnsloven (lov nr. 256 af 27. maj 1950), navnlig dyreværnslovens §§ 17 og 19. I medfør af dyreværnslovens § 16 er det ved bekendtgørelse nr. 274 af 15. oktober 1953 bestemt, at erhvervsmæssig køb eller salg af hunde, der er under 8 uger gamle, er forbudt.

Stk. 2. Tilladelse til erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde skal gives skriftligt med fornøden henvisning til de nævnte bestemmelser. Tilladelsen kan kun meddeles på følgende vilkår

1) Hundenes opholdsrum skal være forsvarlige. Ydervægge og tage skal være tætte og må ikke bestå af ringere materiale end høvlede og pløjede brædder. Gulvene skal være uigennemtrængelige for vand og forsynet med afløb og være forsynet med træbrikse til hvilested for hundene. Rummene skal have tilstrækkelig adgang for lys og luft.

2) Der skal findes løbegårde, hvor hundene kan få frisk luft og motion.

3) Syge hunde skal holdes afspærrede i et særligt afsondringslokale.

4) I tilladelsen skal angives det største antal hunde, der må anbringes i lokaliteterne.

5) Regelmæssigt dyrlægetilsyn skal finde sted i et af politiet fastsat omfang.

Stk. 3. Drives erhvervsmæssig hundehandel undtagelsesvis ikke fra butik eller andet fast forretningssted, kræves der kun tilladelse i henhold til hundelovens § 14. Tilladelsen meddeles i så fald på de vilkår, der i det enkelte tilfælde skønnes fornødne.

C. Ansvarsforsikring.

(Lovens § 15, stk. 2, og justitsministeriets bekendtgørelse nr. 385 af 17. december 1962)

§ 22. Alle hunde skal holdes ansvarsforsikret, uanset om de er anmeldelses- og afgitspligtige. Undtaget er dog hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner. Ved enhver anmeldelse af en hund, herunder også ved ændringsanmeldelser og ved fornyelser af hundetegn, skal anmelderen godtgøre, at forsikringspligten er opfyldt, herunder at forsikringen fortsat er i kraft. Forsikringsselskabets navn og policens nummer anføres i hunderegistret.

Stk. 2. Forsikringspligten indebærer ikke, at der skal være tegnet en særskilt forsikring for hunden, for så vidt hunden er medforsikret under moderdyrets ansvarsforsikring.

Stk. 3. At forsikring er tegnet, vil kunne dokumenteres ved en påtegning fra vedkommende selskab på besidderens almindelige ansvarsforsikringspolice, hvorefter forsikringen også omfatter forsikringstagerens ansvar for hunde, eller ved en særlig police, hvorefter forsikringen dækker besidderens ansvar for hunden. At forsikringen fremdeles er i kraft, vil kunne godtgøres ved selvstændig erklæring fra forsikringsselskabet eller ved særlige påtegning på policen eller ved fornyelseskvitteringen.

Stk. 4. Kan det ved anmeldelsen af en hund ikke godtgøres, at den er ansvarsforsikret, skal sognefogeden straks underrette politiet om, at der ikke er tegnet ansvarsforsikring for hunden.

D. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 23. Dette cirkulære træder i kraft den 1. september 1963. Samtidig ophæves cirkulære nr. 153 af 8. september 1937 angående hunde og cirkulære nr. III af 17. juli 1958 om salg af optagne hunde samt cirkulæreskrivelse af 27. maj 1960 om erhvervsmæssig hundehandel.

Justitsministeriet, den 2. august 1963.

Hans Hækkerup.

/Eefsen.

Cirkulære om hundelovens administration m.v.

(Til politiet og sognefogederne)

Ved lov nr. 194 af 12. juni 1962 indførtes nogle ændringer i lov nr. 164 af 18. maj 1937 om hunde. Justitsministeriet, der har bekendtgjort loven i den således ændrede stand, se bekendtgørelse nr. 232 af 23. juni 1962, fastsætter herved følgende vedrørende lovens administration, regnskabsførelsen m.v.

A. Anmeldelse, registrering, afgifter

og regnskabsførelse.

I. Anmeldelse.

(Lovens § 1, stk. 1).

Ingen