Cirkulære om behandling af landvæsensretssager m.m. (Til formændene for landvæsenskommissioner og afvandingskommissioner)

Cirkulære om behandling af landvæsensretssager m.m.

(Til formændene for landvæsenskommissioner og

afvandingskommissioner)

På given foranledning har landbrugsministeriet med bestyrelsen for sammenslutningen af formænd for afvandings- og landvæsenskommissioner drøftet dels egnede foranstaltninger til at undgå forsinkelse af sagernes behandling på grund af kommissionsformandens forfald dels nedennævnte habilitetsspørgsmål.

I. Formandens forfald på grund af sygdom.

A. Landvæsenskommissioner.

De faste formænd for landvæsenskommissioner anmodes om at drage omsorg for, at kommissionernes sekretærer og det med landvæsenskommissionernes sager beskæftigede kontorpersonale er bekendt med, hvilken dommer der er udnævnt til fast stedfortræder for landvæsenskommissionens formand.

Sekretærer og kontorpersonale instrueres endvidere om at sætte sig i forbindelse med den udnævnte stedfortræder, når formanden på grund af sygdom er forhindret i at fungere, og sygdommen antages at få en varighed af over 4 uger.

Sekretærerne må desuden sørge for, at den faste stedfortræder tilkaldes, når det er nødvendigt for at gennemføre allerede berammede møder, afsigelse af kendelser og lign. Dette gælder også i tilfælde af, at formandens sygdom er af kortere varighed end 4 uger.

Sekretærer og kontorpersonale bedes instrueret om i påkommende tilfælde efter aftale med den faste stedfortræder at sørge for de fornødne kontormæssige ekspeditioner, som f.eks. nedsættelse af landvæsenskommissionen ved rekvisitionens fremsendelse til amtet, antagelse af teknisk sagkyndige og akternes fremsendelse til samme samt fremskaffelse af yderligere oplysninger hos rekvirenten eller andre, når dette foreslås af den teknisk sagkyndige.

B. Afvandingskommisioner.

Da der ikke haves hjemmel til at udnævne faste stedfortrædere for afvandingskommisionernes formænd, vil ministeriet indtil videre opretholde den hidtidige praksis, hvorefter der i påkommende tilfælde kan udnævnes en anden dommer til at lede afvandingskommissionen under formandens forfald. Ministeriet og sammenslutningens bestyrelse er enige om, at det er mest hensigtsmæssigt, om den faste formand for landvæsenskommisionen i samme amtsrådskreds vil påtage sig at fungere som formand for afvandingskommisionen i sådanne tilfælde.

Afvandingskommissionernes formænd anmodes derfor om at instruere kommissionernes sekretærer og det med kommissionssagerne beskæftigede kontorpersonale om at rette henvendelse til landvæsenskommissionens formand og i øvrigt at forholde sig som angivet i de under afsnit A. anførte tilfælde.

Såfremt landvæsenskommissionenes faste formand ikke ser sig i stand til at fungere som formand for afvandingskommissionen, bør der omgående rettes henvendelse til den for landvæsenskommissionens formand udnævnte stedfortræder.

Der bør snarest indsendes meddelelse til landbrugsministeriet om, hvem der skal fungere som formand for afvandingskommisionen, således at ministeriet kan meddele den pågældende dommer skriftlig konstitution for bestemt tid eller indtil videre.

II. Formandsskifte.

Da ministeriernes behandling af sager om udnævnelse af nye formænd for afvandings- og landvæsenskommissioner erfaringsmæssigt tager en del tid, anmodes formændene for de 2 slags kommissioner om at foranledige, at der med henblik på deres forestående afgang drages omsorg for, at nye sager ikke unødigt kommer til at bero på udnævnelse af ny formand. Nye sager bør derfor så vidt muligt behandles efter de foran i afsnit I.A. og B. angivne retningslinier.

De ved formandsskifte verserende sager forudsættes i et vist omfang at kunne færdigbehandles af den afgående formand i overensstemmelse med ministeriets praksis.

III. Teknisk sagkyndiges habilitet.

Efter §§ 20-23 i lov om landvæsensretter afgøres habilitetsspørgsmål af kommissionen selv, dog således at kendelser, hvorved en habilitetsindsigelse forkastes, kan påkæres til landsretten.

Særlig for så vidt angår spørgsmålet om, i hvilken udstrækning det kan tillades, at en teknisk sagkyndig, der er ansat under en institution eller i et firma, medvirker ved kommissioners behandling af sager, der er projekteret af en anden tekniker indenfor samme institution eller firma, henledes opmærksomheden på Vestre Landsrets kæremålskendelse af 9. februar 1957 vedrørende en overlandvæsenskommissions sag om Fredericias kommunes ret til vandindvinding i Kongsted-området. I denne sag rejstes indsigelse fra nogle af sagens parter mod det ene af overlandvæsenskommissionens teknisk sagkyndige medlemmers habilitet under henvisning til, at den pågældende var ansat som afdelingsingeniør ved Københavns Vandforsyning, og at en anden afdelingsingeniør under samme institution havde medvirket som teknisk sagkyndig for landvæsenskommissionen. Efter at overlandvæsenskommissionen havde fundet indsigelsen ubeføjet, kæredes spørgsmålet til Vestre Landsret, der i kendelse af 9. februar 1957 bestemte, at overlandvæsenskommisionens teknisk sagkyndige medlem burde vige sit sæde.

Vestre Landsret fandt, at den af de kærede nærmere begrundede tvivl om, hvorvidt den sagkyndige ville kunne stå helt frit overfor sagen, ikke kunne afvises som ubeføjet. Endvidere lagde retten vægt på, at der uden vanskelighed kunne have været udmeldt en egnet sagkyndig, mod hvis medlemsskab af overlandvæsenskommisionen ingen begrundet indsigelse kunne rejses.

Landbrugsministeriet kan for sit vedkommende tiltræde det af bestyrelsen for sammenslutningen af formænd for afvandings- og landvæsenskommisioner fremførte synspunkt, at den citerede kæremålsafgørelse må lægges til grund også i tilfælde, hvor en sagkyndig er ansat under en institution eller i et firma, når der for vedkommende kommission indbringes et projekt, der er udarbejdet af en anden tekniker under samme institution eller firma.

Under henvisning til foranstående anmodes landvæsenskommissionernes formænd om at påse, at det så vidt muligt undgås som teknisk sagkyndig efter lov om landvæsensretter § 31 at antage en person, som er ansat i den institution eller det firma, som har udarbejdet det for kommissionen forelagte projekt.

I afvandingskommisioner bør formanden på tilsvarende måde påse, at kommissionens teknisk sagkyndige medlemmer, som er ansat under institutioner eller i firmaer, ikke deltager i kommissionens behandling af sager, der er projekterede af vedkommende institution m.m. Afvandingskommissionens formand henvises til i påkommende tilfælde at rette henvendelse til landbrugsministeriet om beskikkelse af stedfortrædere for sådanne sagkyndige. Det må afhænge af forholdene, om der bør stræbes efter udnævnelse af faste stedfortrædere, eller om man kan nøjes med at udpege en stedfortræder til at deltage i behandlingen af en enkelt sag.

For så vidt angår verserende sager kan ministeriet for sit vedkommende overlade til vedkommende kommissions afgørelse, om praktiske forhold taler imod at skifte teknisk sagkyndig, når der om dennes habilitet som følge af den pågældendes tilknytning til en institution eller et firma måtte opstå tvivl efter foranstående retningslinier.

Landbrugsministeriet, den 25. juli 1963.

P.M.V.

Vald. Hornslet.

/Jørgen Graff Nielsen.

Ingen