Cirkulære om fritagelse for indkomstbeskatning af visse foreninger m.v. og af sådanne ejede aktieselskaber m.v. på grund af foreningernes almenvelgørende eller andre almennyttige formål (* 1)

Cirkulære om fritagelse for indkomstbeskatning af visse foreninger m.v. og af sådanne ejede aktieselskaber m.v. på grund af foreningernes almenvelgørende eller andre almennyttige formål (* 1)

Lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961 af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. indeholder i § 3, stk. 2, 3 og 5, regler om fritagelse for indkomstbeskatning under hensyn til særlig kvalificerede formål, dels af de i lovens § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte "andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner", dels af de i lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber, når den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med kvalificerede formål.

Angående den nærmere forståelse af bestemmelserne i lovens § 3, stk. 2, 3 og 5, og den fremgangsmåde, der vil være at følge for at opnå den deri omhandlede skattefritagelse, skal man meddele følgende

I. Vedrørende foreninger m.v.

1. Betingelserne for at opnå skattefritagelse.

Efter lovens § 3, stk. 2, kan foreninger m.v., hvis vedtægtsmæssige formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, efter finansministerens bestemmelse fritages for skattepligt i det omfang, indkomsten ved erhvervsmæssig virksomhed anvendes til de nævnte formål.

Som betingelse for at opnå skattelempelse vil det som hidtil blive krævet, at foreningen - eventuelt en særlig afdeling af en forening - i henhold til sine vedtægter udelukkende har formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. For at formålet skal kunne anses for velgørende, må det i vedtægterne være klart fastsat, at kun personer, der er trængende i økonomisk henseende kan komme i betragtning.

Det vil endvidere i almindelighed blive krævet, at der i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med foreningens midler i tilfælde af dens opløsning, idet det må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

I skattedepartementets cirkulære nr. 56 af 30. marts 1940 var det udtalt, at lempelse i henhold til den dagældende bestemmelse i statsskattelovens § 2, nr. 5 g, ikke kunne forventes bevilget i tilfælde, hvor vedkommende forenings, stiftelses, korporations eller selvejende institutions indtægter i hovedsagen hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Denne begrænsning i adgangen til lempelse vil ikke gælde ved praktiseringen af den nye lovs bestemmelser, og lempelse kan derfor også indrømmes foreninger m.v., hvis indkomster er overvejende eller udelukkende erhvervsmæssige.

De foreninger m.v., der ønsker at opnå fritagelse for skattepligt i henhold til lovens § 3, stk. 2, må indgive ansøgning herom til skattedepartementet. Dette gælder også foreninger m.v., der under den tidligere lovgivning ved resolution fra skattedepartementet måtte have opnået "stående fritagelse indtil videre", idet sådan fritagelse er bortfaldet, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 274 af 22. december 1961, afsnit I A.

Med den første ansøgning må følge de for foreningen gældende love, vedtægter, fundatser o.l. tilligemed det sidst foreliggende regnskab.

Hvor der ved departementets resolution bevilges fritagelse for et enkelt skatteår (ikke "fritagelse indtil videre"), må det ved efterfølgende ansøgninger oplyses, om der er foretaget ændringer i vedtægterne. Er der sket sådanne ændringer, må der vedlægges et eksemplar af de ændrede vedtægter

2. Skattefritagelsens omfang.

I henhold til lovens § 3, stk. 2, kan skattepligten bortfalde i det omfang, indkomsten ved erhvervsmæssig virksomhed anvendes til de kvalificerede formål. I tilfælde, hvor der foruden indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed foreligger anden indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst for i sin helhed at være medgået til de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, forinden nogen del af den erhvervsmæssige indkomst anses for medgået hertil.

En anvendelse af indkomsten til kvalificerede formål foreligger ikke blot ved beløbenes direkte udbetaling hertil, men efter ovennævnte lovbestemmelses stk. 3, 1. pkt., betragtes beløb, som foreningen m.v. af indkomsten henlægger til sikring af de kvalificerede formål eller til senere anvendelse hertil som medgået til formålet i henlæggelsesåret. Angående hvilke krav, der må stilles til denne henlæggelse, se nærmere under B.

A. Visse foreningers og institutioners virke har en sådan karakter, at udøvelsen af de vedtægtsmæssige kvalificerede formål og den erhvervsmæssige virksomhed er meget nært sammenknyttet. Et klart eksempel herpå er stiftelser, der har til formål at tildele friboliger til trængende i stiftelsens ejendom, og som udlejer en del af ejendommen erhvervsmæssigt for derigennem at få midler til driften af friboligerne. Tilsvarende forhold kan foreligge for kollegier, kristelige foreninger, sportsforeninger, sygekasser m.fl.

I tilfælde af den nævnte karakter er departementet - hvor betingelserne for skattefritagelse i øvrigt er opfyldt - sindet at fritage hele den skattepligtige indkomst for beskatning uden at stille krav som under B. anført.

B. Hvor foreningen eller institutionen ikke har den under A. nævnte karakter, er det for fritagelsens omfang afgørende, dels hvad der af regnskabsårets indkomst umiddelbart anvendes til formålene, dels om der af indkomsten - under iagttagelse af de i lovens § 3, stk. 3, opstillede betingelser - har fundet henlæggelser sted til sikring af formålene eller til senere anvendelse hertil. Er betingelserne opfyldt, anses de således henlagte beløb ifølge loven som medgået til formålene i henlæggelsesåret.

For at henlagte beløb kan anses for medgået til formålene i det pågældende regnskabsår, kræves det, at beløbene efter finansministerens skøn er effektivt udskilt fra erhvervsvirksomheden og anbragt uden for denne.

Til opfyldelse af dette krav er det nødvendigt, at de henlagte midler - der kan hidrøre både fra erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige indtægter - er tilstrækkelig individualiserede (indsat på særskilte giro-, bank- eller sparekassekonti, anbragt i værdipapirer m.v.), således at de til enhver tid er adskilt fra erhvervsvirksomhedens midler. Det må endvidere kræves, at der i foreningens eller institutionens formueregnskab foretages en særskilt regnskabsmæssig postering af de pågældende midler, således at de enten opføres i et selvstændigt regnskab eller som en selvstændig afdeling i regnskabet, der er klart betegnet som vedrørende midler, henlagt til formålene. Endelig må de fra erhvervsvirksomheden udskilte midler ikke under nogen form gennem udlån, pantsætning el.lign. for kortere eller længere tid stilles til rådighed for erhvervsvirksomheden.

Foreningen eller institutionen må hvert år i det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, afgive erklæring om, at der ikke er disponeret over de i overensstemmelse med lovens § 3, stk. 3, henlagte midler til fordel for erhvervsvirksomheden eller til andet end de almenvelgørende eller andre almennyttige formål.

Har foreningen m.v. udelukkende erhvervsmæssig indkomst, omfatter skattefritagelsen, når de nævnte betingelser er opfyldt, den del af indkomsten, der i regnskabsårets løb er anvendt til formålene, eller som ved regnskabsafslutningen behørigt udskilles og henlægges til formålene.

Når foreningen m.v. har såvel erhvervsmæssig som ikke-erhvervsmæssig indkomst, anses den ikke-erhvervsmæssige indkomst ifølge lovens § 3, stk. 2, for i sin helhed at være medgået til de kvalificerede formål, forinden nogen del af den erhvervsmæssige indkomst anses for medgået hertil. En forening m.v. med både erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig indkomst kan derfor kun opnå skattefritagelse, når det beløb, der af regnskabsårets indkomst direkte er anvendt til formålet eller behørigt udskilt og henlagt dertil, overstiger foreningens ikke-erhvervsmæssige indkomst. Er det tilfældet, omfatter skattefritagelsen det beløb, hvormed det til de kvalificerede formål anvendte beløb (indbefattet behørigt udskilte henlæggelser) overstiger regnskabsårets ikke-erhvervsmæssige indkomst.

Anvendes de henlagte midler til andet end formålene - herunder stilles til disposition for erhvervsvirksomheden for kortere eller længere tid, f.eks. i form af udlån, pantsætning el.lign. - indtræder den i § 3, stk. 3, 3. pkt., omhandlede efterbeskatning, hvorefter de for beskatning fritagne beløb med et tillæg af 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den for det pågældende skatteår gældende skatteprocent.

Foreninger m.v., der herefter mener at være berettiget til hel eller delvis skattefritagelse, må vedlægge selvangivelsen et regnskab eller en særlig opstilling, der viser det erhvervsmæssige og det ikke-erhvervsmæssige årsoverskuds anvendelse i det pågældende regnskabsår.

Det tilføjes, at man vil være sindet at lempe de ovenfor nævnte krav om behørig udskillelse og henlæggelse for så vidt angår regnskabsår, der er afsluttet inden 1. oktober 1963.

II. Vedrørende aktieselskaber m.v.

For at de i lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber m.v. skal kunne opnå fritagelse eller nedsættelse i henhold til § 3, stk. 5, 1. pkt., under hensyn til, at den altovervejende del af aktiekapitalen eller andelskapitalen ejes af en forening, en fond el.lign. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, må den pågældende forening m.v. opfylde de betingelser, der er omtalt foran under I.

I henhold til § 3, stk. 5, 2. pkt., skal indkomst, der i et indkomstår er indtjent af aktieselskabet m.v., herved betragtes som indtjent i samme indkomstår af den forening m.v., der ejer aktie- eller andelskapitalen, og skatter, der er pålignet aktie- eller andelsselskabet, skal betragtes som pålignet den forening m.v., som ejer aktie- eller andelskapitalen.

Dette betyder, at reglen i § 3, stk. 2, 2. pkt., hvorefter en forenings eller en fonds ikke-erhvervsmæssige indkomst anses for i sin helhed at være medgået til det kvalificerede formål, forinden nogen del af den erhvervsmæssige indkomst anses for medgået hertil, også skal finde anvendelse her på den måde, at den aktiejende forenings eller fonds ikke-erhvervsmæssige indtægt også i sin helhed anses for medgået til de kvalificerede formål, forinden der kan gives skattefritagelse for nogen del af de af aktieselskabets indtægter, der overføres til foreningen eller fonden i form af aktieudbytte eller på anden måde.

Skattedepartementet, den 14. juni 1963.

Hans P. Gøtrik.