Meddelelse fra skattedepartementet om gaveafgiftsreglernes anvendelighed på gaver ydet af danske i udlandet tjenstgørende medarbejdere i udenrigstjenesten (* 1) (Til amtstuerne)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse fra skattedepartementet om gaveafgiftsreglernes anvendelighed på gaver ydet af danske i udlandet tjenstgørende medarbejdere i udenrigstjenesten (* 1) (Til amtstuerne)
I meddelelse nr. 10 af 28. februar 1931 fra skattedepartementet om afgørelser vedrørende gaveafgiften efter lov nr. 147 af 10. april 1922, afsnit III, §§ 44 f.f. (M.T.A. 1931 nr. 10) er det udtalt, at udsendt dansk generalkonsul og dansk gesandt i udlandet er anset som havende hjemsted udenfor riget i relation til gaveafgiftsreglerne, jfr. meddelelsens nr. 1 in fine.
Det meddeles herved, at spørgsmålet har været optaget til fornyet overvejelse i forbindelse med herom forelagte sager, og at man nu anser danske i udlandet tjenstgørende medarbejdere i udenrigstjenesten, som ikke er undergivet vedkommende lands domsmyndighed, for at være hjemmehørende her i riget, jfr. nævnte lovs § 9, stk. 1 (nu lovbekendtgørelse nr. 138 af 29. april 1957). I medfør af lovens § 48, stk. 2, finder gaveafgiftsreglerne herefter anvendelse på gaver, ydet af de pågældende personer.
Skattedepartementet, den 6. december 1962.
Hans P. Gøtrik.