Cirkulære om ændring i standardreglementet for overholdelse af orden m.v. i (ved) danske havne (broer) (Til samtlige havne)
Statutory Text (3 Articles)
§ 20, stk. 3, affattes således
»Ladning og losning må kun ske fra og til lovligt lager.
Ladning og losning direkte fra eller til jernbanetankvogne, tankbiler
og lignende transportable beholdere kan dog undtagelsesvis ske efter tilladelse, der meddeles af brandvæsenet efter forud indhentet erklæring fra justitsministeriets konsulent for brandfarlige stoffer.«
Til § 21 tilføjes som et nyt 2. stykke følgende
»De i § 20, stk. 3, givne forskrifter for ladning og losning af vædsker af fareklasse I og II finder tilsvarende anvendelse ved ladning og losning af vædsker af fareklasse III.«
Ministeriet for offentlige arbejder, den 25. september 1962.
Kai Lindberg.
/Lindtner.
Cirkulære om ændring i standardreglementet for overholdelse af orden m.v. i (ved) danske havne (broer)
(Til samtlige havne)
Efter indstilling fra den under ministeriet for offentlige arbejder nedsatte havnelovskommission samt efter brevveksling og forhandling med bl.a. handelsministeriet, justitsministeriet, vandbygningsdirektøren og Sammenslutningen af danske Havne har ministeriet foretaget følgende ændring i det af ministeriet udfærdigede standardreglement for overholdelse af orden m.v. i (ved) danske havne (broer), jfr. ministeriets cirkulærer nr. 162 af 19. november 1931 og nr. 195 af 29. september 1938
I § 21 tilføjes som et nyt 2. stykke følgende
»Losning og ladning direkte til eller fra jernbanetankvogn, tankbiler og lignende transportable beholdere kan dog kun ske fra godkendt anlægsplads efter tilladelse, der meddeles af justitsministeriets konsulent for brandfarlige stoffer.«
Den ændrede affattelse af bestemmelsen tager sigte på at tilvejebringe en mere betryggende losning m.v. af den olie af fareklasse III, der i den seneste tid er importeret her til landet over havne uden egentlige oliehavnsanlæg, idet losningen foretaget direkte fra skib til tankbiler eller jernbanevogne på kaj.
Godkendelse af anlægspladser af den i bestemmelsen nævnte art kan alene søges af en havnebestyrelse, og ansøgninger indsendes til justitsministeriets konsulent for brandfarlige stoffer, postadresse: Københavns brandvæsen, Vester Voldgade 80, København V.
På given foranledning skal man samtidig meddele, at standardordensreglementets § 21 i den ændrede form ikke er til hinder for, at bunkring af skibe med olieprodukter fra land- eller søsiden kan finde sted uden at særlig tilladelse fra justitsministeriets konsulent for brandfarlige stoffer skal indhentes. Dette følger dels af standardordensreglementets § 23, hvorefter forskrifterne om brandfarlige vædsker ikke finder anvendelse, når disse vædsker alene skal benyttes af skibet selv til dets egen drift, dels af at bestemmelserne i reglementet om losning og lastning ifølge praksis ikke finder anvendelser på bunkringsfartøjer.
Endelig skal man meddele, at ministeriet er af den opfattelse, at losning af brandfarlige vædsker i videst muligt omfang bør koncentreres på særlige dertil indrettede anlæg i havnene, også af hensyn til den med losning af vædsker under fareklasse III forbundne risiko for forurening af havneområdet, når losning ikke foregår til lager, og man vil derfor, for så vidt angår havne med egentlige oliehavnsanlæg, efter derom modtagen særlig indstilling være sindet at godkende, at der i stedet for ovennævnte ændring af standardordensreglementet gennemføres følgende ændring i vedkommende havns ordensreglement
Ingen