Cirkulære om beregning af dagpenge, befordringsgodtgørelse m.m. (Til samtlige kommunalbestyrelser uden for København, de i henhold til lov nr. 213 af 31. marts 1949 nedsatte landvæsensretter samt de i henhold til lov nr. 240 af 25. april 1949 med tillæg om grundforbedring nedsatte afvandingskommissioner).
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om beregning af dagpenge, befordringsgodtgørelse m.m. (Til samtlige kommunalbestyrelser uden for København, de i henhold til lov nr. 213 af 31. marts 1949 nedsatte landvæsensretter samt de i henhold til lov nr. 240 af 25. april 1949 med tillæg om grundforbedring nedsatte afvandingskommissioner).
I medfør af de landbrugsministeren ved § 46 i lov nr. 213 af 31. marts 1949 om landvæsensretter og § 15 i lov nr. 240 af 25. april 1949 med tillæg om grundforbedring meddelte bemyndigelser fastsættes herved følgende regler for beregning af dagpenge og honorarer m.v. til formænd for, medlemmer af, sagkyndige ved og sekretærer for lanvæsensretter og afvandingskommissioner.
A.
Dagpenge og befordringsgodtgørelse.
Der tillægges formænd for, medlemmer af landvæsensretter og afvandingskommissioner, tilkaldte teknisk sagkyndige og sekretærer ved landvæsens- og overlandsvæsenskommisioner samt afvandingskommisioner dagpenge efter følgende regler
I. For deltagelse i møder, der medfører indtil 4 timers fravær fra hjemstedet, ydes mødediæter med et beløb af 8 kr. plus procenttillæg efter de for visse honorarer i henhold til § 90 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd fastsatte regler, for tiden 128 pct. og fra 1. oktober 1962 132 pct. For deltagelse i møder, der medfører mindst 4 timers fravær fra hjemstedet, udgør mødediæterne 16 kr. plus nævnte procenttillæg.
II. Endvidere ydes der de pågældende sædvanlig godtgørelse for fravær fra hjemstedet efter de i finansministeriets cirkulære af 15. september 1958 gældende regler, der for deltagelse i møder udenfor København, Frederiksberg og Gentofte er fastsat på følgende måde
a) Til medlemmer m.m., som har bopæl uden for en afstand af 45 km fra mødestedet, ydes en godtgørelse på 14 kr. for hver påbegyndte 12 timer, regnet fra afrejsen fra hjemstedet, det pågældende medlem er fraværende fra hjemstedet i anledning af hvervet. For hver overnatning ude, som rejsen har medført, og som ikke er includeret i billetprisen for skib eller sovevogn, ydes en godtgørelse på 16 kr.
b) Til medlemmer m.m., som har bopæl inden for en afstand af 45 km fra mødestedet, men uden for mødestedets kommune, og for hvem mødedeltagelsen har medført et fravær fra hjemstedet på mindst 6 timer, ydes en godtgørelse på 14 kr. pr. dag. Har mødedeltagelsen medført en overnatning ude, ydes der godtgørelse efter reglerne under a).
c) For tjenestemænd, der har tjenestested i den kommune, hvor mødet afholdes, vil der uanset de pågældendes bopæl ikke kunne udbetales godtgørelse for fraværelse fra hjemstedet.
Efter foranstående regler udgør den ved møder uden for København, Frederiksberg og Gentofte almindeligt forekommende mødegodtgørelse følgende beløb
Før 1. oktober 1962 Mødets varighed mødested inden- mødested 45 km (fravær fra for 45 km fra og derover fra hjemsted) hjemstedet. hjemstedet. indtil 4 timer 18,24 kr. 32,24 kr. (18,24 plus 14,00) ml. 4 og 6 timer 36,48 - 50,48 kr. (36,48 plus 14,00) mindst 6 timer 50,48 - 50,48 kr. og efter 1. oktober 1962 indtil 4 timer 18,56 kr. 32,56 kr. (18,56 plus 14,00) ml. 4 og 6 timer 37,12 - 51,12 kr. (37,12 plus 14,00) over 6 timer 51,12 - 51,12 kr.
For deltagelsen i møder i København, Frederiksberg og Gentofte ydes godtgørelse efter samme regler, dog med den begrænsning, at den under b) anførte godtgørelse kun ydes til medlemmer, der har bopæl uden for hovedstadsområdet (København, Frederiksberg, Gentofte, Brøndbyvester, Brøndbyøster, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød og Tårnby kommuner), og at der uanset den pågældendes bopæl ikke kan udbetales godtgørelse til tjenestemænd, der har tjenestested inden for hovedstadsområdet.
III. De foran anførte personers udgifter til befordring i anledning af hvervets udførelse godtgøres efter regning, beregnet efter 1. klasses takst, hvor offentlig befordring benyttes. For benyttelse af eget befordringsmiddel ydes godtgørelse efter de til enhver tid for statens tjenestemænd gældende regler.
B.
Kontorholdsgodtgørelse.
Formændenes dokumenterede udlæg til papir, porto, telefonsamtaler, skrivning, duplikering, trykning og lignende godtgøres efter regning. Desuden tillægges der formændene for landvæsensretter 10 kr. pr. sag, såfremt sagen færdigbehandles i eet møde, i andre tilfælde 20 kr. Sidstnævnte beløb ydes altid i sager, hvor tinglysning skal finde sted. For behandling af forlig, der er indgået uden rettens mellemkomst, men som af parterne begæres indført i rettens protokol i medfør af lov om landvæsensretter § 27, stk. 6, tillægges der formanden 10 kr. pr. sag.
C.
Honorar til teknisk sagkyndige ved landvæsensretter.
1. Til de sagkyndige medlemmer af overlandvæsenskommissionerne og de af retterne tilkaldte sagkyndige fastsættes der honorarer af landvæsensretterne. Til vejledning ved denne honorarfastsættelse bemærkes, at landbrugsministeriet kan godkende honorarer, svarende til de beløb, der er anført i kolonne A i nedenstående tabel, hvis der deltager 1 sagkyndig i sagens behandling. Hvis der er 2 sagkyndige, kan ministeriet godkende, at deres honorarer tilsammen fastsættes til beløb som anført nedenfor i kolonne B.
2. Hvis den af retten behandlede sag ikke er af en sådan karakter, at honorar kan udregnes efter det behandlede projekts anlægsudgift, eller hvis det efter anlægsudgiften udregnede honorar ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til det af den eller de teknisk sagkyndige udførte arbejde, fastsættes honoraret af retten efter et skøn over arbejdets omfang og sagens betydning.
3. Honorarer til teknisk sagkyndige ved landvæsenskommissionens behandling af sager efter lov nr. 54 af 31. marts 1926 om vandforsyningsanlæg fastsættes, indtil andet bestemmes, i overensstemmelse med foranstående regler. D.
Honorar til afvandingskommissioner for behandling af sager efter grundforbedringsloven.
1. Der ydes i hver enkelt sag kommissionen et samlet honorar, der tillige omfatter eventuelt sekretærhonorar.
2.a. Honorarets størrelse fastsættes i almindelighed til de i kolonne C i nedenstående tabel anførte beløb. Honoraret beregnes i forhold til sagens anlægsudgifter incl. projekteringsudgifter. Kommissionens og den tilsynsførendes honorar m.v. henregnes ikke til fornævnte anlægsudgifter. Udregningen af honorarets størrelse efter disse regler foretages af kommissionen.
2.b. I sager, hvor der ikke er partsfordelingsspørgsmål, men alene erstatnngsspørgsmål, eller hvor omfanget af kommissionens arbejde på anden måde afviger væsentligt fra, hvad der normalt må påregnes, fastsættes honoraret af landbrugsministeriet efter indstilling fra kommissionens formand.
3. Honoraret afholdes som anlægsudgifterne.
4. Kommissionens formand fordeler honoraret mellem kommisionens medlemmer efter det arbejde, de enkelte har udført. Såfremt et medlem er utilfreds med formandens afgørelse, kan denne indankes for landbrugsministeriet, der i så fald foretager fordelingen. E.
Honorar til afvandingskommissioner for behandling af sager efter landvindingsloven og sager efter lovgivningen om fremme af visse arbejder med rensning af vandløb m.v.
1. Der ydes i hver enkelt sag kommissionen et samlet honorar, der tillige omfatter eventuelle sekretærhonorarer.
2. a. I almindelighed fastsættes honorarets størrelse til de i kolonne D. anførte beløb. Honoraret beregnes i forhold til sagens anlægsudgifter incl. projekteringsudgifter, som anført foran under D.
2. b. I sager, hvor omfanget af kommissionens arbejde afviger væsentlig fra, hvad der normalt må påregnes, fastsættes honoraret af landbrugsministeriet efter indstilling fra kommissionens formand, jfr. foran under D. 2. b.
3. Honoraret afholdes som anlægsudgifterne.
4. Kommissionens formand fordeler honoraret mellem kommissionens medlemmer, som anført under D.4.
F.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
1. Nærværende cirkulære træder i kraft den 1. oktober 1962 og fra samme tidspunkt ophæves cirkulære nr. 11 af 18. januar 1950 (landvæsensretter), cirkulære nr. 198 af 16. september 1950 (grundforbedringssager), cirkulære nr. 278 af 9. september 1946 (landvindingssager) og cirkulære nr. 92 af 26. april 1948 (sager om rensning af vandløb m.v.) for så vidt de ældre bestemmelser ikke er holdt i kraft ved nedenstående overgangsbestemmelser.
For sager, der ikke er afsluttede på den anførte ikrafttrædelsesdag, kan - i det omfang det er praktisk muligt - foran omhandlede forhøjelser af vederlag og mødediæter samt ændringer i godtgørelse for fraværelse fra hjemsted, anvendes for deltagelse i møder og udført arbejde før ikrafttrædelsesdagen, dog ikke udover 1. april 1961.
2. Bestemmelserne i afsnit C, D og E gælder for sager, hvor den væsentlige del af sagsbehandlingen foregår efter ikraftrædelsesdagen.
3. For så vidt angår sager, der er godkendt af statens vandløbsudvalg inden 15. oktober 1947, fastsættes og afholdes afvandingskommisssionenes honorar som bestemt i cirkulære nr. 92 af 26. april 1948 afsnit II.
Landbrugsministeriet, den 15. september 1962.
P.M.V.
H. Kaare
/J. Graff Nielsen.
Ingen