Cirkulære vedrørende betaling for offentlige forretninger

§ 1. Der tilkommer dyrlægen 16,00 kr. for hver forretning, ved hvilken han konstaterer en ondartet smitsom sygdom og i henhold til gældende instruks afgiver indstilling til politimesteren om etablering af offentligt tilsyn med den pågældende besætning eller - for de ved destruktionsanstalterne tilsynsførende dyrlægers vedkommende - afgiver skriftlig obduktionsberetning om konstateringen til den i oprindelsesbesætningen praktiserende dyrlæge eller til veterinærdirektoratet.

Stk. 2. For anordnede tilsynsbesøg, d.v.s. de i gældende instruks fastsatte ugentlige eller månedlige tilsyn, besøg ved sygdommens afslutning, desinfektionseftersyn m.v. i de i stk 1. nævnte besætninger, tilkommer der dyrlægen 8,00 kr. pr. besøg.

Stk. 3. For andre offentlige forretninger, f.eks. i anledning af smittefarligt samkvem - herunder i stambetaling ved prøveudtagninger, tuberkulinprøver, undersøgelser m.v., som offentlig myndighed har anmodet dyrlægen om at foretage, og som ikke er udført under de i stk. 1 og 2 nævnte besøg - tilkommer der dyrlægen 5,50 kr. pr. forretning.

Stk. 4. To eller flere forretninger, der under samme besøg udføres i samme besætning, betragtes som særskilte forretninger, såfremt de angår forskellige smitsomme sygdomme, og intet andet er fastsat.

Stk. 5. For tilsyn med de herfra godkendte markeder for heste og kvæg, herunder eksportmarkeder, tilkommer der dyrlægen henholdsvis 15,00 kr. og 20,00 kr., eftersom der til markedet er tilført henholdsvis 0-100 dyr og over 100 dyr. Til dyr henregnes kun heste og kvæg. Samme betaling tilkommer dyrlægen af det offentlige for tilsyn med de ekstra markeder for heste og kvæg, der efter markedsstyrelsens afgørelse afholdes uden for de i markedsfortegnelsen fastsatte markedsdage.

Stk. 6. For tilsyn med et dyrskue tilkommer der dyrlægen 25,00 kr. pr. dag. Er der påbudt enkeltvis undersøgelse af de til skuet førte dyr, tilkommer der endvidere dyrlægen af det offentlige stykbetaling i overensstemmelse med den betaling, der for det tilsvarende arbejde oppebæres af markedsdyrlægerne. For tilsyn med de såkaldte kåringsskuer, afkomsskuer og »børnedyrskuer« ydes der ingen betaling af det offentlige.

Stk. 7. For tilsyn med desinfektionen af en rejsestald, handelsstald el. lign. tilkommer der dyrlægen honorar for 2 besøg af 6,00 kr.

Stk. 8. For forretninger udført om aftenen eller på søn- og helligdage tilkommer der ikke dyrlægen noget tillæg. Dog tilkommer der dyrlægen et tillæg på 50 pct. til honoraret, men ikke til stykbetalingen, for hver forretning, ved hvilken han på søn- og helligdage konstaterer en ondartet smitsom sygdom eller i henhold til gældende instruks udtager og indsender en efterbyrdsprøve til undersøgelse for smitsom kalvekastning. Det samme gælder for forretninger, der af veterinærdirektoratet påbydes udført i tiden mellem kl. 18 og kl. 7 eller på søn- og helligdage.

§ 2. Stykbetaling, ud over den i § 1 nævnte stambetaling, ydes i følgende omfang

a. Obduktioner (inkl. udtagning og indsendelse af organmateriale af det pågældende dyr til laboratoriemæssig undersægelse): 10,00 kr. for obduktion af en hest eller et stykke hornkvæg, 5,00 kr. for et føl, en kalv, et svin, en hund eller en kat, og 3,00 kr. for obduktion af en pattegris, en kanin, et pelsdyr eller et stykke fjerkræ. Dog tilkommer der dyrlægen for flere på samme dag og samme ejendom eller destruktionsanstalt foretagne obduktioner kun fuld betaling for den første og derefter halv betaling for hver af de følgende.

b. Udtagelse og indsendelse af blodprøver : Heste: 0,60 kr. pr. dyr. Kvæg: 0,60 kr. pr. dyr. Svin: 1,00 kr. pr. dyr. Andre pattedyr: 1,00 kr. pr. dyr. Høns: de første 100: 0,15 kr. pr. dyr, resten i samme besætning: 0,10 kr. pr. dyr. Kalkuner, gæs og ænder: 0,20 kr. pr. dyr. Duer: 0,15 kr. pr. dyr.

c. Udtagelse og indsendelse af fæcesprøver til bakteriologisk undersøgelse uden manuel rectalisering: fjerkræ og pelsdyr: 0,15 kr. og andre dyr: 0,25 kr. pr. prøve. Er dyrlægen samtidig anmodet om at udtage blodprøver i besætningen, nedsættes stambetalingen for udtagelse af fæcesprøverne med 50 pct.

d. Udtagelse og indsendelse af mælkeprøver (ABR): 0,60 kr. pr. dyr.

e. Udtagelse og indsendelse af andet materiale f.eks. efterbyrdsprøve, fæcesprøve med manuel rectalisering, børflåd, MK-blærevægge: 2,50 kr. pr. dyr.

f. Udtagelse og indsendelse af kadavere af mindre dyr såsom pattegrise, hunde, katte, kaniner, pelsdyr, fjerkræ og lign.: 2,50 kr. pr. forsendelse fra samme besætning.

g. Isætning af øremærke : 0,30 kr. pr. stk. ekskl. øremærke, der udleveres vederlagsfrit fra veterinærdirektoratet.

h. Seruminjektioner, vaccinationer: 0,65 kr. pr. dyr.

i. Malleinprøver på heste: 0,60 kr. pr. hest, samt et honorar på 6,00 kr. pr. besætning for hver af øjenundersøgelserne (temperaturmålingerne).

j. Tuberkulinprøver på kvæg og heste. Prøve med 1 tuberkulin: 0,75 kr. pr. dyr; med 2 tuberkuliner ( dobbeltprøve ): 1,00 kr. pr. dyr. Ved straks foretagen omprøve (dobbeltprøve) af dyr, der viste reaktion ved prøven: Ingen stykbetaling for injektionen, men et honorar på 5,50 kr. pr. besætning for måling ved omprøven. Er der undtagelsesvis krævet og udført 2 målinger, tilkommer der yderligere dyrlægen et honorar på 5,50 kr. pr. besætning for den ekstra måling.

k. Tuberkulinprøver på svin (dobbeltprøve): 1,50 kr. pr. dyr. Er dyrlægen samtidig anmodet om at tuberkulinprøve kvæget på ejendommen, nedsættes stambetalingen for prøven på svinene med 50 pct.

l. Tuberkulinprøver på fjerkræ: 0,30 kr. pr. dyr. Er der krævet og udført 2 aflæsninger, tilkommer der dyrlægen et honorar på 5,50 kr. for den sidste aflæsning. Er dyrlægen samtidig anmodet om at tuberkulinprøve kvæg- og/eller svinebesætningen på ejendommen, nedsættes stambetalingen for prøven på fjerkræet med 50 pct.

m. Undersøgelser af får for ondartet klovesyge: 0,35 kr. pr. dyr.

n. Såfremt de i pkt. b, h, j og m nævnte arbejder vedrørende kvæg og får påbydes udført i samtlige besætninger inden for et område omfattende mere end 20 besætninger med mindst 200 dyr, bortfalder for samtlige deltagende dyrlægers vedkommende såvel den i § 1, stk. 3, nævnte stambetaling som den i § 6 nævnte befordringsgodtgørelse. Dog bortfalder det foran i pkt. j. omhandlede honorar for måling ved omprøven ikke.

§ 3. Dyrtidsregulering. De i §§ 1 og 2 nævnte beløb reguleres med det for honorarlønnede personer i statens tjeneste til enhver tid gældende dyrtidstillæg, for tiden 120 pct., fra 1. april 1962 128 pct. Dyrtidstillægget skal påføres regningen med eet samlet beløb sidst på regningen.

§ 4. Betaling ydes ikke for

a. Undersøgelse i anledning af mistanke om ondartet smitsom sygdom, når mistanken ikke bekræftes. Såfremt diagnosen ikke kan stilles uden obduktion (såsom miltbrand, leukose hos kvæg, svinepest, infektiøs anæmi hos hesten m.m.), er dyrlægen dog berettiget til at få obduktionen betalt af det offentlige, selv om diagnosen ikke bekræftes. Sådan betaling ydes dog kun, såfremt dyrlægen rettidigt har indsendt tjenstlig indberetning til veterinærdirektoratet, indeholdende fornøden begrundelse for den foretagne obduktion samt en obduktionsbeskrivelse.

b. Der ydes dog betaling for undersøgelsen i de nævnte tilfælde, såfremt veterinærdirektoratet (kredsdyrlægen) eller politimesteren har beordret undersøgelsen foretaget, hvorom dyrlægen skal gøre bemærkning på regningen, eller såfremt offentligt tilsyn dekreteres i anledning af grundet mistanke om ondartet smitsom sygdom.

c. Ligeledes er dyrlægen, selv om mistanken ikke bekræftes, berettiget til betaling for undersøgelser i anledning af mistanke om smitsom kastning hos svin i et statsanerkendt svineavlscenter eller i en besætning inden for en landsdel, at amt eller en politikreds, for hvis vedkommende der i henhold til herom udstedt bekendtgørelse er truffet foranstaltninger til bekæmpelse af smitsom kastning hos svin.

d. Om bortfald af stambetaling og befordringsgodtgørelse, når mere end 20 besætninger med mindst 200 dyr i et samlet område påbydes tuberkulinprøvet, undersøgt, vaccineret m.v., se § 2, pkt. n.

e. Såfremt blod- eller mælkeprøver fremkommer til laboratoriet i uegnet eller rådden tilstand, eller hvis glasset er itu ved modtagelsen på laboratoriet, ydes intet vederlag til dyrlægen, såfremt prøvernes uegnethed, forrådnelse eller knusning kan lægges dyrlægen til last.

f. Mikroskopiske, bakteriologiske eller serologiske undersøgelser. Dyrlægen kan om fornødent lade disse foretage på Statens veterinære serumlaboratorium.

g. De i anledning af offentlige forretninger udstedte attester og indberetninger.

h. Udstedelse af sundhedspas eller passersedler for og undersøgelse af dyr, der føres til slagtning fra besætninger, der står under offentligt tilsyn for smitsom sygdom eller som mistænkes for at være lidende af smitsom sygdom.

i. Kontrol på slagterier med dyr, hidrørende fra besætninger, der står under offentligt tilsyn.

j. Såfremt prøveudtagning (tuberkulinprøve) på en del af en besætning efter ejerens ønske tillades foretaget på et senere tidspunkt, er stambetaling og befordringsgodtgørelse for den udsatte prøve det offentlige uvedkommende.

k. Udgifterne til tilsyn med auktioner over samt bortsalg og opkøb af heste, kvæg, får og svin, markeder for får og svin (grise) samt samlestalde, hvis samlinger af heste og kvæg ikke er tilladt afholdt som markeder, jfr. § 1 i bekendtgørelse af 20. juli 1948 om markedsordningen, er det offentlige uvedkommende.

§ 5. Antal tilsyn. Dyrlægen må ved bekæmpelsen af de nedenfor angivne sygdomme i almindelighed kun foretage det ud for hver sygdom angivne antal besøg

a. Leukose hos kvæg: 1 konstateringsbesøg samt tilsyn højst 1 gang månedlig bl.a. for øremærkning af kalve. Har øremærkning af hele besætningen ikke kunnet ske samtidig med blodprøveudtagningen, beregnes yderligere 1 besøg.

b. Miltbrand: 1 konstateringsbesøg samt 2 tilsyn (1 tilsyn få dage efter konstateringen og 1 slutningseftersyn). Henstår der syge dyr i besætningen, må de tilses 1 gang ugentlig. Foretager dyrlægen obduktionen på en destruktionsanstalt, tilkommer der dyrlægen foruden obduktionsvederlag (stykbetaling) også betaling for besøget på destruktionsanstalten.

c. Mund- og klovesyge: 1 konstateringsbesøg og 2 tilsyn (raskmelding og desinfektionseftersyn). Særlige tilsyn for at konstatere, om sygdommen har bredt sig fra een del af besætningen på selve ejendommen til en anden, kan ikke foretages for offentlig regning. Ved smittefarligt samkvem skal dyrlægen tilse besætningen 2 gange (indledende og afsluttende undersøgelse), dog kun i tilfælde, hvor faren for smitteoverførelse har været særlig stor, såsom ved bedækning, indkøb af smittede dyr eller direkte berøring med smittefarlige dyr. Hvor den smittefarlige forbindelse har været af ringere grad, skal dyrlægen kun aflægge 1 besøg (afsluttende undersøgelse).

d. Smitsom svælglamhed: 1 konstateringsbesøg, samt 1 tilsyn ugentligt så længe der henstår syge dyr. 6 uger efter dyrenes død eller helbredelse skal foretages et slutningseftersyn.

e. Rygmarvstyfus: Som under d, dog skal slutningseftersynet foretages 3 uger efter dyrenes død eller helbredelse.

f. Hestens ondartede lungesyge: 1 konstateringsbesøg samt 1 slutningseftersyn 5 uger efter dyrenes død eller helbredelse.

g. Skab hos heste, æsler, mulddyr: 1 konstateringsbesøg samt tilsyn og behandling så ofte det skønnes nødvendigt, dog ikke ud over 1 gang ugentlig.

h. Snive: Veterinærdirektoratet træffer i hvert enkelt tilfælde afgørelse om tilsynets omfang.

i. Ondartet klovesyge hos fåret: 1 konstateringsbesøg samt et antal tilsyn efter veterinærdirektoratets afgørelse i hvert enkelt tilfælde.

j. Svinepest og smitsom kastning hos svin: 1 konstateringsbesøg samt et antal tilsyn efter veterinærdirektoratets afgørelse i hvert enkelt tilfælde.

k. Salmonellainfektioner hos husdyr: 1 konstateringsbesøg samt et antal tilsyn efter veterinærdirektoratets afgørelse i hvert enkelt tilfælde.

l. Hvalpesyge hos pelsdyr og virus enteritis hos mink: 1 konstateringsbesøg samt 1 tilsyn (raskmelding og samtidig godkendelse af desinfektionen).

m. Angående omfanget af tilsynet med sjældnere forekommende sygdomme eller med sygdomme, der senere måtte blive underkastet offentlig behandling, henvises til de pågældende instruktioner.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 omhandlede besøg kan dyrlægen - såfremt ondartet smitsom sygdom konstateres i materiale indsendt til laboratoriemæssig undersøgelse - beregne sig betaling for det besøg, hvorunder det pågældende materiale blev udtaget. Når det af særlige bestemmelser om de enkelte sygdomme fremgår, at diagnosen på grundlag af laboratorieundersøgelser eller diagnostiske prøver skal fastslås af veterinærdirektoratet, og direktoratet i tilslutning hertil afgiver indstilling til politimesteren om etablering af offentligt tilsyn og overtager en væsentlig del af arbejdet med tilsynets etablering, kan dyrlægen ikke beregne sig honorar for konstatering, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 3. Såfremt dyrlægen i særlige tilfælde måtte have foretaget flere tilsyn end anordnet for den pågældende sygdom, skal grunden hertil angives på regningen.

§ 6. Befordringsgodtgørelse. Såfremt egen befordring benyttes, tilkommer der den dyrlæge, der foretager rejser i det offentliges tjeneste ud over 2 km fra sin bopæl og uden for den by, i hvilken han er bosat, befordringsgodtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Der fastsættes en mindstebefordringsgodtgørelse pr. dag på 3 kr., der dog kun kan beregnes, såfremt der enten på en dag kun er foretaget een rejse i offentlig tjeneste og denne rejse er gået ud over 2 km fra dyrlægens bopæl (rejsens samlede længde over 4 løbende km), eller der på een dag er foretaget flere rejser i offentlig tjeneste, hvis samlede godtgørelse beregnet efter kilometertakst ville andrage mindre end 3 kr.

Stk. 3. Når dyrlægen aflægger flere besøg under samme rejse, vil der ikke kunne beregnes befordringsgodtgørelse for afstanden fra hans bopæl til hvert af de pågældende steder, men kun en befordringsgodtgørelse svarende til den virkelig tilbagelagte vejlængde.

Stk. 4. Det pålægges dyrlægerne af hensyn til det offentliges udgifter i størst muligt omfang at udføre en dags forretninger for det offentlige på så få rejser som det efter klienternes bopæl og forretningens art er gørligt.

Stk. 5. Benyttes lejet befordring, betales denne efter regning, dog ikke ud over den almindelige lokale vognmandstakst. Sådanne regninger skal vedlægges dyrlægens regning.

Stk. 6. Benyttes jernbane, tilkommer der dyrlægens befordringsgodtgørelse efter taksten på 1. klasse.

Stk. 7. Benyttes færge, skib eller båd er dyrlægen ligeledes berettiget til godtgørelse for rejse på 1. klasse og udgiften hertil refunderes, såfremt billet (kvittering) vedlægges regningen.

§ 7. Befordringsgodtgørelse ydes ikke. Der ydes ikke befordringsgodtgørelse for en vejlængde ud over 10 km ad nærmeste vej fra dyrlægens bopæl til stedet, såfremt der bor en anden dyrlæge nærmere ved dette, medmindre rejsen er foretaget til en besætning uden for dyrlægens sædvanlige klientel efter politimesterens eller veterinærdirektoratets udtrykkelige ordre. Bor der ingen dyrlæge inden for 10 km fra stedet, ydes der befordringsgodtgørelse for afstanden fra stedet til den nærmest boende dyrlæges bopæl.

Stk. 2. Der ydes ikke befordringsgodtgørelse i de tilfælde, hvor der ikke ydes betaling, jfr. § 4, dog ydes der befordringsgodtgørelse for besøg i anledning af måling ved tuberkulinprøver foretaget på offentlig regning, se dog § 4, j.

Stk. 3. Der ydes ikke befordringsgodtgørelse for de i § 2, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse af 11. august 1953 om vaccination mod hundegalskab nævnte vaccinationer.

Stk. 4. Endvidere bortfalder befordringsgodtgørelsen i de foran i § 2, pkt. n anførte tilfælde.

§ 8. Emballage og porto m.v. Ved indsendelse af materiale til diagnostisk undersøgelse i anledning af mistanke om ondartet smitsom sygdom samt, når indsendelsen sker i henhold til gældende instruks eller efter påbud fra veterinærdirektoratet, har dyrlægen krav på godtgørelse for de afholdte udgifter til rimelig emballage og porto. Emballage og prøveglas til påbudt indsendelse af blodprøver af hele besætninger vil kunne rekvireres fra Statens veterinære serumlaboratorium uden betaling. Ikke benyttede glas m.v. skal returneres samtidig med de benyttede.

Stk. 2. Portoudgifter til indsendelse af tjenstlige indberetninger til veterinærdirektoratet eller kredsdyrlægen kan godtgøres efter regning. For det til attester og indberetninger medgåede papir og kuverter kan dyrlægen ikke beregne sig nogen betaling.

Stk. 3. Udgifter til telegrammer og telefonsamtaler til veterinærdirektoratet og kredsdyrlægen i anledning af smitsomme husdyrsygdomme, der bekæmpes i henhold til gældende lovgivning, godtgøres, når kvittering vedlægges regningen. Andre telegrammer og telefonsamtaler herunder sådanne i anledning af rekvisition af tryksager, vacciner m.v. betales ikke af det offentlige.

§ 9. Lægemidler, desinfektionsmidler m.v. Lægemidler til behandling af heste og får lidende af skab, jfr. § 14, stk. 2, i midlertidig instruks for veterinærpolitiet af 17. juni 1920, betales i overensstemmelse med veterinær-medicintaksten af det offentlige, der i øvrigt ikke udreder udgifterne til de lægemidler, der anvendes til behandling af syge dyr.

Stk. 2. Godtgørelse for desinfektionsmidler, der af dyrlægen er udleveret til anvendelse mod tilfælde af ondartede smitsomme sygdomme, udredes af det offentlige efter indsendt regning i overensstemmelse med veterinær-medicintaksten. Udgifter ved forsendelse af desinfektionsmidler samt emballage til disse betales ikke af det offentlige.

Stk. 3. Omkostninger ved desinfektion af dyrlægernes eget tøj, instrumenter, vogne m.v. er det offentlige uvedkommende.

§ 10. Indsendelse af regninger. Betaling for udførte forretninger, befordringsgodtgørelse m.v. skal opføres på samme regningsblanket, uanset i hvilket amt og i hvilken politikreds (eller købstad) forretningerne er udført. Posterne skal opføres i kronologisk orden, og blanketterne skal udfyldes nøjagtigt med oplysning om hver forretnings art, og således at hver besætning opføres med sit særlige løbenummer. Ved forretninger i anledning af smittefarligt samkvem skal angives med hvilken besætning den smittefarlige forbindelse har fundet sted. Såfremt det offentlige tilsyn med en besætning endnu ikke er hævet på det tidspunkt, da regningen indsendes skal dato for det eller de forudgående besøg anføres i bemærkningsrubrikken på den efterfølgende regning. Forretninger i anledning af måling af tuberkulinprøver anføres på datoen for målingen. Såfremt der på en rejse kun er udført 1 forretning, skal den herved tilbagelagte vejlængde angives for sig. Er der derimod udført flere forretninger på samme rejse, skal den samlede vejlængde, som derved er tilbagelagt, angives, jfr. § 6, stk. 3.

Stk. 2. Kun de gennem veterinærdirektoratet udleverede blanketter må benyttes. Der kan rekvireres dels blanketter vedrørende regninger for tilsyn med markeder og dyrskuer, dels regningsblanketter vedrørende forretninger i anledning af smitsomme sygdomme. Som almindelig regel fastsættes, at regning for samtlige i en måned udførte forretninger skal indsendes direkte til veterinærdirektoratet (politimesteren, for så vidt angår regninger for tilsyn med markeder og dyrskuer) umiddelbart efter udgangen af den forløbne måned. Dog tillades det, at regning indsendes samlet for 1/4 evt. 1/2 år. Regninger for forretninger udført i et kalenderår vil i almindelighed ikke blive honoreret, såfremt de indgår til veterinærdirektoratet senere end 1. marts i det følgende år.

Stk. 3. Udlæg til lægemidler og desinfektionsmidler, der er indkøbt på det offentliges vegne, jfr. § 9, skal påføres regningen. De originale kvitteringer fra leverandøren skal vedlægges, såfremt midlerne ikke er udleveret fra dyrlægens beholdning.

§ 11. For forretninger, der ifølge det foran fastsatte betales af det offentlige, kan dyrlægen intet vederlag kræve af vedkommende dyrs ejer eller andre, ligesom dyrlægen ikke af ejeren eller andre kan kræve refusion for udgifter, som ifølge det foran fastsatte kan kræves refunderet af det offentlige.

§ 12. Dette cirkulære træder straks i kraft, og samtidig ophæves cirkulære nr. 26 af 6. marts 9136 vedrørende betaling for offentlige forretninger samt tillæg af 19. september 1949, 23. juni 1951, 28. januar 1953, 16. juni 1959, 26. august 1959 og 22. marts 1961 til nævnte cirkulære. Det i cirkulære herfra af 16. januar 1931 vedrørende desinfektion i anledning af mund- og klovesyge fastsatte honorar på 2 kr. for udlevering af natronhydrat m.v. bortfalder.

Landbrugsministeriet, den 15. marts 1962.

P.M.V.

H. Kaare

/J. Jensen

Cirkulære vedrørende betaling for offentlige forretninger

(Til samtlige dyrlæger).

I medfør af § 20 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene som affattet ved lov nr. 139 af 1. juli 1927, jfr. lov nr. 326 af 23. december 1925 om ændring i fornævnte lov af 14. april 1920, fastsættes herved nedenstående bestemmelser.

Ingen