Legislator Case Law & Legislation
C19620003309 DK

Cirkulære om inddrivelse af afgifter og sagsomkostninger i beneficerede sager. (Til domstolene).

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1962 33 Historic

§ 54 i justitsministeriets cirkulære nr. 199 af 17. december 1957 om underretternes kasse- og regnskabsvæsen ophæves.

Justitsministeriet, den 14. februar 1962.

P.M.V.

Vilhelm Boas.

/P. Christensen.

Cirkulære (1 sp) 1962 33 Historic

Cirkulære om inddrivelse af afgifter og sagsomkostninger i beneficerede sager. (Til domstolene).

I forbindelse med justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 84 af 11. april 1961 om udgifter i beneficerede sager m.v. fastsætter justitsministeriet følgende

Såfremt der af en domstol er truffet bestemmelse om, at en part skal udrede udgifter, der foreløbig er udlagt af det offentlige, eller udrede de rets- og stempelafgifter, der skulle have været erlagt, såfremt sagen ikke var beneficeret, skal denne domstol søge de nævnte beløb inddrevet ved eksekutionsfristens udløb. Oplyses det, at den trufne afgørelse er indbragt for højere ret, udsættes inddrivelsen. Når den overordnede rets afgørelse foreligger, indkræves eventuelle beløb af den overordnede ret.

Indkrævningen sker ved, at der af retten sendes meddelelse til skyldneren, eventuelt gennem dennes advokat, med anmodnig om betaling inden en af retten fastsat firs. Indkommer beløbet ikke inden denne frist, der kan forlænges i rimeligt omfang, søges beløbet tvangsinddrevet.

Indkomne beløb bogføres på konto § 18.2.80.20 (fri proces).

Af hensyn til kontrollen med indkrævning af de omhandlede beløb skal der ved hver domstol på særlige blanketter føres en fortegnelse, hvorpå hver enkelt sag opføres med angivelse af sagsnr., afgørelsens dato, afgfitsbeløbets og omkostningsbeløbets størrelse samt oplysning om, hvem der skal betale beløbene. Endvidere anføres, hvad der indkommer, og hvilken dato indbetaling sker.

Ved finansårets afslutning føres eventuelle restancer ud i den dertil bestemte kolonne og overføres til en ny fortegnelse for det følgende finansår. Fortegnelsen for det forløbne finansår forsynes af dommeren (justitssekretæren) med attestation om, at alle beneficerede sager, i hvilke der i finansåret af retten er truffet bestemmelse om godtgørelse til det offentlige af omkostninger eller afgifter, er optaget på fortegnelsen. Denne indsendes derefter sammen med regnskabsoversigten for januar kvartal til 1. revisionsdepartement under vedlæggelse af dokumentation for beløb, der er ført til afgang, f.eks. udskrift af en overordnet rets dom eller - for beløb, der må anses for uerholdelige - udskrift af forgæves afholdt fogedforretning. For restancernes vedkommende gives der i anmærkningsrubrikken oplysning om grunden til restancen.

Nogle blanketter til den nævnte fortegnelse vil blive tilsendt embederne ved justitsministeriets foranstaltning. Yderligere blanketter rekvireres fra Statens Trykningskontor, Frederiksholms Kanal 26, København K

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →