Cirkulære om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

§ 12, stk. 3, indeholder en særregel om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for herværende filialer af udenlandske forsikringsselskaber. Efter denne regel skal man opgøre den samlede indkomst for det udenlandske forsikringsselskab. Af denne indkomst henføres herefter til filialen så stor en andel, som svarer til filialens andel i det udenlandske forsikringsselskabs samlede bruttopræmieindtægt. Finansministeren kan efter indstilling fra ligningsrådet tillade, at filialens indkomst opgøres efter en anden metode.

I overensstemmelse med, hvad der hidtil har været gældende, fastslås det i § 2, stk. 2, at de herværende befuldmægtigede for udenlandske selskaber m.v. er medansvarlige for betalingen af den skat, der her i landet pålignes disse skattepligtige.

Foreninger m.v., der er skattepligtige i medfør af bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 6, kan i medfør af bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, under visse betingelser opnå skattelempelse for beløb, der anvendes eller reserveres til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Endvidere er der ved bestemmelsen i § 3, stk. 4, tillagt finansministeren en almindelig adgang til, når særlige omstændigheder taler derfor, at eftergive skat, der er pålignet de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger.

For de i § 1, stk. 1, nr. 5, omhandlede gensidige forsikringsforeninger, de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. og de i § 2 omhandlede selskaber og foreninger andrager skatten 41 pct. af den skattepligtige indkomst, jfr. §§ 20 og 21. Der gælder dog særlige overgangsregler for de i § 1, stk. 1, nr. 5, omhandlede gensidige forsikringsforeninger og de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v., jfr. § 35, stk. 4. Herefter beregnes skatten for skatteårene 1962-63 - 1965-66 med følgende procenter

skatteåret 1962-63 ......... 20 skatteåret 1963-64 ......... 25 skatteåret 1964-65 ......... 30 skatteåret 1965-66 ......... 35

Også for de foran omtalte gensidige forsikringsforeninger, foreninger m.v. og udenlandske selskaber og foreninger afrundes den skattepligtige indkomst, forinden skatten beregnes,nedefter til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

------

§ 32 indeholder en bestemmelse, hvorefter der kan pålægges et selskab eller en forening m.v. et selvstændigt bødeansvar. Betingelsen herfor er, at der til brug ved skatteansættelsen eller skatteberegningen er afgivet urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger, og at forholdet er strafbart efter lovgivningen om skattesvig, jfr. § 13 og § 14, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 278 af 25. august 1958 om selvangivelsen af indkomst og formue m.v. Bødens størrelse fastsættes af finansministeren. Såvel ministeren som selskabet eller foreningen m.v. kan dog henskyde bødespørgsmålet til afgørelse ved domstolene.

Sager, hvori der kan blive spørgsmål om at gøre bødeansvar gældende mod et selskab eller en forening m.v., må forelægges statens ligningsdirektorat.

V. Kommanditselskaber og partrederier m.fl.

Lovens § 38 indeholder overgangsregler for beskatningen af deltagere i kommanditselskaber, partrederier og andre selskaber, hvor nogle, men ikke alle deltagere hæfter personligt for selskabets forpligtelser.

Sådanne selskaber har hidtil været beskattet som aktieselskaber i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 2, nr. 5a. Deltagerne i disse selskaber har - foruden af eventuelt arbejdsvederlag fra selskabet - været indkomstskattepligtige af, hvad der blev udbetalt dem som andel af selskabets overskud i det løbende eller tidligere indkomstår, og hvad enten dette overskud har været indkomstskattepligtigt for selskabet eller ej. Herudover har deltagerne været indkomstskattepligtige af overskudsbeløb, som ikke kom til udbetaling, men blev krediteret kontiene for de enkelte deltageres indskud i selskabet. Derimod var de enkelte deltagere ikke indkomstskattepligtige af overskudsbeløb, der forblev indestående i selskabet i form af henlæggelser, overførsler el.lign. Ved senere udlodning af sådanne beløb, f.eks. ved selskabets opløsning, blev deltagerne beskattet af de udbetalte beløb.

Disse regler finder sidste gang anvendelse for skatteåret 1961-62. I denne forbindelse bemærkes, at såfremt et selskab endeligt opløses inden den 1. april 1962, skal den afsluttende skatteansættelse af selskabet foretages efter de for skatteåret 1961-62 gældende regler, jfr. § 38, stk. 5. Af samme bestemmelse fremgår, at eventuelt likvidationsprovenu i disse tilfælde skal medregnes ved opgørelsen af deltagernes skattepligtige indkomst i samme omfang som efter de hidtil gældende regler.

Fra og med skatteåret 1962-63 skal deltagerne i kommanditselskaber - både komplementarer og kommanditister - partrederier og lignende selskaber hver for sig svare skat af deres andel i selskabets indkomst på samme måde, som interessenter beskattes af deres andel i interessentskabets indkomst. De skattebeløb, selskabet har afholdt i det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1962-63, og som efter de hidtidige regler var fradragsberettiget for selskabet, kan fradrages ved opgørelsen af deltagernes personlige skattepligtige indkomst for skatteåret 1962-63. Fradraget fordeles på de enkelte deltagere i forhold til deres andel i selskabets overskud.

Ved overgangen til det ny beskatningssystem skal deltagerne skattemæssigt stilles, som om de havde erhvervet deres andele i selskabets aktiver, dengang selskabet anskaffede dem, og for de beløb, selskabet gav for dem, jfr. § 38, stk. 4. De skattefri afskrivninger, som selskabet har foretaget til og med det indkomstår, der danner grundlag for ansættelsen for skatteåret 1961-62, betragtes som foretaget af deltagerne. Dette gælder såvel afskrivninger på driftsmidler, good-will m.v., som nedskrivning på varelagre og varer i ordre. Udgangen af det lige nævnte indkomstår betegnes i det følgende som "skæringstidspunktet". De beløb, der henstår uafskrevet på skæringstidspunktet, kan deltagerne i de kommende år afskrive på samme måde som deltagerne i et interessentskab. Afskrivningerne kan foretages med samme afskrivningsprocenter, som selskabet kunne have benyttet, dersom de hidtidige regler fortsat havde været gældende. I denne forbindelse bemærkes, at hver enkelt deltager i et interessentskab selv hvert år fastsætter den procent, hvormed han vil foretage saldoafskrivning på maskiner m.v. samt skibe. På samme måde kan den enkelte interessent selv afgøre, i hvilket omfang han vil udnytte adgangen til at foretage forskudsafskrivning på skibe m.v. og ekstraafskrivning på bygninger. Deltagerne vil dog ikke kunne foretage forskudsafskrivninger eller ekstraafskrivninger i større omfang, end selskabet ville kunne have gjort. Deltagerne i de her omhandlede kommanditselskaber m.v. stilles altså ikke, som om de havde erhvervet de pågældende aktiver på skæringstidspunktet.

Investeringsfondshenlæggelser, som selskabet har foretaget, behandles principielt på samme måde som skattefri afskrivninger. Hvis der på skæringstidspunktet henstår ubenyttede henlæggelser, skal disse betragtes som foretaget af deltagerne i selskabet på de tidspunkter, da selskabet foretog dem. Disse henlæggelser må derfor fordeles mellem deltagerne i selskabet i det forhold, hvori disse på skæringstidspunktet er berettiget til andel i selskabets overskud.

Af hensyn til kontrollen med investeringsfondshenlæggelserne må skatterådene senest den 1. april 1962 til vedkommende amtsligningsinspektorat indsende en fortegnelse over de på skattelisten for skatteåret 1961-62 opførte partrederier, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber m.v. Amtsligningsinspektoratet indhenter oplysninger om deltagernes navne og adresser og om de henlæggelsesbeløb, der skal overføres til hver enkelt deltager og om beløbenes opdeling på de enkelte henlæggelsesår. Amtsligningsinspektoratet skal endvidere i kartoteket over de foretagne investeringsfondshenlæggelser overføre selskabernes henlæggelsesbeløb til de enkelte deltageres kartotekskort. På disse kartotekskort skal henlæggelserne posteres som foretaget i de henlæggelsesår, hvori de er foretaget af selskabet. Hvis en eller flere deltagere er bosat uden for amtsligningsinspektoratets område, må der gives det amtsligningsinspektorat, i hvis område deltageren har bopæl, meddelelse om størrelsen af de overførte beløb og deres opdeling på de enkelte henlæggelsesår. Deltagerne bør afkræves et eksemplar af det regnskab, der har ligget til grund for selskabets sidste selvstændige skatteansættelse.

Som indledningsvis berørt har det hidtil været muligt i kommanditselskaber m.v. at oplægge reserver, som ikke blev beskattet hos deltagerne. For så vidt selskabet har sådanne reserver på skæringstidspunktet, skal disse undergives en særlig beskatning hos deltagerne for skatteåret 1962-63. Til gengæld skal deltagerne ikke beskattes ved senere udlodning af disse reserver. Bestemmelserne om den særlige beskatning findes i § 38, stk. 1-3.

Det beløb, der skal fordeles til beskatning hos deltagerne, omfatter selskabets reserver, for så vidt disse ikke er tilskrevet de enkelte deltageres konti og dermed indkomstbeskattet hos deltagerne. Det er uden betydning, om reserverne er oplagt af selskabets skattepligtige indkomst eller hidrører fra ikke-skattepligtig fortjeneste, f.eks. ved salg af fast ejendom. Reserver, der er fremkommet ved opskrivning af aktiver, der er i behold hos selskabet på skæringstidspunktet, og som ikke er henlagt af beskattet indkomst, f.eks. opskrivning af en fast ejendom til ejendomsværdi, tages ikke i betragtning.

Beskatningen i henhold til § 38, stk. 1-3, omfatter ikke alene åbne reserver, d.v.s. reserver, der er vist som reserver i selskabets regnskab. Selskabet kan på skæringstidspunktet eje aktiver, hvis værdi er nedskrevet ved anvendelsen af midler hidrørende fra selskabets skattepligtige indkomst eller fra ikke-skattepligtig realisationsfortjeneste. Hvis nedskrivningsbeløbet ikke er fragået i selskabets skattepligtige indkomst - nedskrivning over formuen - betragtes det principielt som en "hemmelig reserve", der skal inddrages under beskatningen i det omfang, den er i behold på skæringstidspunktet.

En nedskrivning, der modsvarer et konstateret tab eller en varig værdiforringelse og som ikke bringer aktivets bogførte værdi ned under handelsværdien på skæringstidspunktet, skal ikke inddrages under beskatningen.

De reserver, der efter foranstående skal beskattes, skal fordeles på de enkelte deltagere i det forhold, hvori de på skæringstidspunktet er anpartsberettigede i selskabets overskud. Hver deltager medregner halvdelen af sin del af reserverne ved opgørelsen af sin skattepligtige særlige indkomst for skatteåret 1962-63.

Efter bestemmelsen i § 38, stk. 6, kan finansministeren efter ansøgning fritage visse forsikringsselskaber for beskatning efter reglerne i § 38, stk. 1-3. Hvis en sådan tilladelse meddeles, skal selskaberne fortsat beskattes efter reglerne for beskatning af aktieselskaber, og deltagerne stilles i så fald skattemæssigt som aktionærerne i et aktieselskab.

Fritagelse i henhold til § 38, stk. 6, er meddelt Fjerde Søforsikringsselskab Limiteret og Den Kjøbenhavnske Sø-Assurance-Forening (Limiteret).

Skattedepartementet, den 22. december 1961.

Hans P. Gøtrik.

§ 33 indeholder en regel om, hvorledes der skal forholdes, hvis et selskab eller en forening m.v. er opløst og formuen udloddet til aktionærer eller medlemmer, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til dækning af den selskabet eller foreningen påhvilende indkomstskat. Efter den hidtidige bestemmelse i statsskattelovens § 38, næstsidste stk., var medlemmerne i sådanne tilfælde solidarisk ansvarlige for skattebeløbet. Ved den nye bestemmelse begrænses deres ansvar til de beløb, som de har fået udloddet. Som noget nyt er det endvidere fastsat, at likvidator eller - hvor likvidator ikke er indsat - bestyrelsen er medansvarlig for skattens betaling. Dog kan ansvar ikke gøres gældende for et større beløb end det, der i alt er udloddet til aktionærer eller medlemmer.

B. For udenlandske selskaber og foreninger findes reglerne om skattepligtens indtræden og ophør i §§ 6 og 7.

Disse regler er principielt opbygget på ganske samme måde som de tilsvarende regler for de her hjemmehørende selskaber og foreninger. Reglerne i § 10 om den indkomstperiode, der skal lægges til grund for skatteansættelsen gælder tillige for udenlandske selskaber og foreninger. Også § 33 om hæftelsen for indkomstskatten i tilfælde af opløsning gælder for udenlandske selskaber og foreninger.

III. Bestemmelser om ligning, selvangivelse og opkrævning.

Hidtil er selskaber og foreninger på samme måde som personer først blevet foreløbigt ansat af de kommunale ligningsmyndigheder, hvorefter den endelige ansættelse er blevet foretaget af skatterådene. Med selskabsskatteloven er den foreløbige ansættelse bortfaldet, og ansættelserne foretages fremtidig umiddelbart af skatterådene, dog at ansættelserne for staden København foretages af Direktoratet for Københavns skattevæsen.

Skatteansættelsen skal for her i landet hjemmehørende aktieselskaber ske i den skattekreds, i hvilken selskabet efter anmeldelsen til aktieselskabsregisteret (for forsikringsselskaber, forsikringsregisteret) har sit hjemsted den 15. januar. Efter de hidtil gældende regler har ansættelsen af disse selskaber skullet ske i den kommune, hvor bestyrelsen eller hovedkontoret findes. For andre her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger skal ansættelsen også fremtidig foretages i den skattekreds, i hvilken hovedkontoret er beliggende, eller hvorfra bestyrelsen foregår.

Udenlandske selskaber og foreninger skal ansættes i den skattekreds, hvor de udøver den skattepligtige virksomhed.

I tvivlstilfælde afgør finansministeren (skattedepartementet) spørgsmålet om, i hvilken skattekreds et selskab eller en forening m.v. skal skatteansættes. Finansministeren kan endvidere efter forhandling med indenrigsministeren bestemme, at et selskab eller en forening m.v. skal skatteansættes i en anden skattekreds end den, hvori ansættelsen skal foretages efter lovens almindelige regler.

Som allerede nævnt skal kommunerne ikke fremtidig foretage skatteansættelsen for selskaber og foreninger m.v. Kommunerne skal imidlertid fortsat optage de skattepligtige selskaber, foreninger m.v. på en mandtalsliste, dog ikke på mandtalslisten vedrørende personer og dødsboer, men på en særlig mandtalsliste. Denne vil senere blive tilsendt kommunerne til udfyldelse fra skatterådet. Mandtalslisten med fortegnelse over de skattepligtige selskaber, foreninger m.v. indsendes inden den 1. februar til skatterådet. De på mandtalslisterne opførte selskaber skal af skatterådet optages på en særlig grundliste, der indsendes til statens ligningsdirektorat. Herom vil nærmere meddelelse fremkomme.

Selvangivelsesblanketter for selskaber, foreninger m.v. udarbejdes som hidtil af skattedepartementet. Fra og med skatteåret 1962-63 skal selvangivelsesblanketterne for selskaber, foreninger m.v. udsendes af skatterådet.

Selskaber, foreninger m.v. skal som hovedregel indsende selvangivelse senest den 30. april. Såfremt skatteansættelsen skal ske på grundlag af indkomsten i et regnskabsår, der udløber i det kalenderår, hvori skatteåret begynder, er fristen dog den 31. maj. Selvangivelsen skal indgives til skatterådet, der kan give henstand med indsendelsen, når særlige omstændigheder taler derfor.

Hvis et selskab eller en forening m.v. ved indsendelsen af selvangivelsen har vedlagt et regnskab, der endnu ikke er godkendt af generalforsamlingen, skal der i henhold til § 29, stk. 1, indsendes en supplerende meddelelse til skatterådet senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvorvidt regnskabet er godkendt af generalforsamlingen og i benægtende fald om de af generalforsamlingen vedtagne ændringer i regnskabet.

I § 28 er der givet nye regler om retsvirkningerne af, at selskaber og foreninger m.v. ikke rettidig indsender behørig selvangivelse. Med hensyn til, hvornår en selvangivelse kan anses for behørig, henvises til bestemmelserne i kontrollovens §§ 2, stk. 1, og 3, stk. 2, samt statsskattelovens § 22, stk. 4. Efter disse bestemmelser er bl.a. selskaber og foreninger pligtige at selvangive indkomsten, hvad enten den er positiv eller negativ, samt til at indsende driftsregnskab og status sammen med selvangivelsen. Hvis regnskab ikke indsendes, betragtes selvangivelsen som ugyldig.

Foreligger der overhovedet ikke gyldig selvangivelse, må indkomsten i henhold til § 28, stk. 1, ansættes til et skønsmæssigt beløb.

I øvrigt kan amtsligningsinspektøren - i København og Frederiksberg dog skattedirektoratet - søge indsendelsen af selvangivelsen fremtvunget ved pålæg af daglige bøder. Bøderne tilfalder statskassen, og deres størrelse fastsættes af amtsligningsinspektøren eller skattedirektoratet.

Hvor behørig selvangivelse foreligger, men ikke er indkommet i rette tid, skal indkomstskatten i henhold til § 28, stk. 2, opkræves med en forhøjelse. Forhøjelsen andrager 1 pct. af skattebeløbet for hver dag, fristen for rettidig indsendelse af selvangivelsen er overskredet, og den samlede forhøjelse skal mindst andrage 50 kr. Forhøjelsen kan dog ikke overstige 10 pct. af skattebeløbet, og den kan i intet tilfælde andrage mere end 5.000 kr.

Det er allerede omtalt, at der i visse tilfælde, hvor det med selvangivelsen indsendte regnskab ikke er godkendt af generalforsamlingen, skal indsendes en supplerende anmeldelse, når generalforsamlingen er afholdt. Indsendelse af denne supplerende anmeldelse kan - ligesom indsendelse af selvangivelsen - søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af amtsligningsinspektøren, i København og Frederiksberg dog af vedkommende skattedirektorat.

Det kan tænkes, at generalforsamlingen ændrer regnskabet således, at resultatet bliver en forhøjelse af selskabets eller foreningens skattepligtige indkomst. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis generalforsamlingen nedsætter de foreslåede tantiemebeløb. Hvis den supplerende anmeldelse ikke er indkommet rettidig, skal der i disse tilfælde opkræves et tillæg til den forhøjelse af indkomstskatten, der bliver en følge af generalforsamlingens beslutning. Tillægget beregnes efter samme regler som tillæg for for sent indsendt selvangivelse. Det vil sige, at skatteforhøjelsen opkræves med et tillæg på 1 pct. for hver dag, fristen for indsendelse af den supplerende anmeldelse er overskredet, dog højst med 10 pct. Tillægget skal dog mindst udgøre 50 kr. og kan ikke overstige 5.000 kr.

De hidtidige skatter til staten og kommunen af selskaber og foreninger afløses efter loven af een statsskat, hvoraf kommunen får en andel, jfr. § 23.

Til brug for skattens beregning påhviler det skatterådet senest den 15. september at indsende underretning til vedkommende amtstue om de foretagne ansættelser m.v.

Skatten beregnes af amtstuen, der derefter udsender skattebilletter til de skattepligtige og opkræver skattens beløb.

I København foretages såvel skatteberegningen som -opkrævningen af Direktoratet for Københavns skattevæsen.

Der vil senere blive fastsat nærmere regler om udfærdigelsen af fortegnelser over ansættelserne m.v., om skatteberegningen og regnskabsaflæggelsen samt om afregningen med kommunerne.

Skatten forfalder til betaling på een gang den 1. november i det pågældende skatteår. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. november. Ved senere indbetaling svares renter 0,5 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Beløb, der ikke er indbetalt senest den 3. januar, skal af amtstuen søges inddrevet ved udpantning, jfr. § 30.

IV. Beskatningen af de forskellige arter af selskaber og foreninger.

1. Her i landet indregistrerede aktieselskaber.

Hvad der i det følgende anføres om aktieselskaber gælder også for de i § 1, stk. 1, nr. 2, omhandlede selskaber, der er organiseret på lignende måde som aktieselskaber.

a. Den skattepligtige indkomst.

Den skattepligtige indkomst for aktieselskaber skal principielt opgøres efter samme regler som for fuldt skattepligtige personer, jfr. § 8, stk. 1. De hidtil gældende særregler om opgørelsen af forsikringsselskabers skattepligtige indkomst er opretholdt ved bestemmelsen i § 13, stk. 2.

Aktieselskaber skal dog ikke svare særlig indkomstskat. De indkomster, der omfattes af lov om særlig indkomstskat m.v., skal opgøres på sædvanlig måde, men det herved fremkomne beløb skal fuldt ud medregnes i aktieselskabets skattepligtige almindelige indkomst for det indkomstår, hvori indkomsten er konstateret. Aktieselskaber har hverken ret til det i § 9, stk. 1, i lov om særlig indkomstskat m.v. omhandlede beregningsfradrag på 1.000 kr. eller til at forlange den særlige indkomst fordelt til beskatning over tre år, jfr. samme lovs § 12. Har et selskab efter de hidtil gældende regler begæret en særlig indkomst fordelt, må det medregne den eller de resterende rater til den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de tidligere regler.

Skat, der er beregnet efter selskabsskattelovens regler, kan for halvdelens vedkommende fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. § 11. Fradragsretten gælder kun for erlagte, forfaldne indkomstskatter. Selskaber har således ikke samme adgang som personer til at fradrage pålignede skatter, der er indbetalt før forfaldstid. For selskabsskatter, der er beregnet efter de forud for skatteåret 1962-63 gældende regler, afhænger fradragsretten af disse regler, jfr. § 35, stk. 6, d.v.s. at den ordinære statsskat, 20 pct.s forhøjelsen heraf samt kommuneskatten kan fradrages fuldt ud, hvorimod der ikke er fradragsret for udbytte- og restraten med forhøjelser og 25 pct.s forhøjelsen af den ordinære statsskat.

I lovens § 13, stk. 1, fastslås - i overensstemmelse med gældende praksis - at overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller udvidelse af sin aktiekapital, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at det samme gælder udbytte af egne aktier.

Hvis et dansk aktieselskab kontrolleres af en udenlandsk virksomhed, kan der blive tale om at ansætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til § 12, stk. 1. Det er en forudsætning herfor, at selskabet i sine handelsmæssige eller økonomiske forbindelser med den udenlandske virksomhed er underkastet andre vilkår end dem, der ville gælde for et uafhængigt foretagende. Indkomsten skal i så fald ansættes til det beløb, som den må antages at ville have andraget, hvis selskabet var et uafhængigt foretagende, der under frie vilkår afsluttede forretninger med den udenlandske virksomhed.

b. Skatteberegningen.

Skatten udgør ifølge bestemmelserne i § 17 44 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger det såkaldte indkomstfradrag.

Indkomstfradraget andrager halvdelen af den skattepligtige indkomst, men kan dog ikke overstige 2,5 pct. p.a. af selskabets aktiekapital. § 17, stk. 2, indeholder nærmere regler om, hvad der kan tages i betragtning som aktiekapital ved beregningen af indkomstfradraget. Udgangspunktet er den nominelle aktiekapital. Heri fradrages det beløb, hvormed aktiekapitalen er udvidet ved udstedelse af friaktier efter den 31. december 1961. Endvidere fradrages den del af aktiekapitalen, der er dækket ved uindfriede aktionærforskrivninger, og endelig fradrages en eventuel beholdning af egne aktier.

Der gælder en undtagelse fra reglen om, at friaktier, der er udstedt den 1. januar 1962 eller senere, ikke skal tages i betragtning som aktiekapital. Hvis et selskab nedskriver sin aktiekapital for at skaffe en underskudssaldo ud af verden, og samtidig i vedtægterne optager en bestemmelse om, at aktiekapitalen skal genopskrives til det oprindelige beløb, skal det beløb, hvormed aktiekapitalen opskrives, ikke fradrages ved opgørelsen af den aktiekapital, hvoraf indkomstfradraget skal beregnes. Dette gælder, hvad enten nedskrivningen er foretaget før den 1. januar 1962 eller senere.

Indkomstfradraget kan som nævnt ikke overstige 2,5 pct. p.a. af aktiekapitalen. Hvis der derfor i indkomstårets løb er sket ændringer i størrelsen af den indbetalte aktiekapital, eller hvis indkomståret er kortere eller længere end en normal periode på 12 måneder, må der tages hensyn hertil. Dette sker - så længe de nedenfor omtalte overgangsregler kommer til anvendelse - lettest ved at udregne den gennemsnitlige aktiekapital, d.v.s. den aktiekapital, der under de givne forhold svarer til et helt års aktiekapital. Ved denne beregning sættes et år til 365 dage (skudår til 366 dage), og der regnes med det nøjagtige antal dage, aktiekapitalen har været til stede i selskabet. Nytegnet aktiekapital anses for at have været til stede fra indbetalingsdagen.

Nogle eksempler vil belyse, hvorledes gennemsnitlig aktiekapital udregnes

Eksempel 1.

Et aktieselskab udvider i indkomståret 1. januar 1962-31. december 1962 sin aktiekapital med 100.000 kr. fra 100.000 kr. til 200.000 kr. Indbetalingen af kapitaludvidelsen sker den 1. juli 1962, og denne har således været til stede i selskabet i 184 dage, hvilket i forhold 100.000 X 184 til et helt år svarer til ------------- eller 50.411 kr. Dette beløb 365 vil sammen med den oprindelige aktiekapital på 100.000 kr., der har været til stede hele året, give en gennemsnitlig aktiekapital på 150.411 kr., hvoraf indkomstfradraget på 2,5 pct. udgør 3.760 kr.

Eksempel 2.

Et aktieselskab nedsætter i indkomståret 1. januar 1962-31. december 1962 sin aktiekapital fra 200.000 kr. til 100.000 kr., og nedsættelsen sker med virkning fra den 1. juli 1962. De 100.000 kr., som kun har været til stede i selskabet i de 182 dage fra 1. januar 1962 til 1. juli 1962 svarer til en aktiekapital for et helt år på 100.000 X 182 ------------- eller 49.863 kr., og dette beløb sammen 365 med den del af aktiekapitalen, 100.000 kr., som har været til stede hele året, giver en gennemsnitlig aktiekapital på 149.863 kr., og indkomstfradraget på 2,5 pct. udgør da 3.747 kr.

Eksempel 3.

Et aktieselskab med en aktiekapital på 100.000 kr. har efter ansøgning til ligningsrådet opnået tilladelse til at omlægge sit regnskabsår, således at ansættelsen for skatteåret 1963-64 skal foretages på grundlag af indkomsten i indkomståret 1. januar 1962-31. oktober 1962. Indkomståret omfatter 304 dage, og aktiekapitalen på 100.000 X 304 100.000 kr. svarer til en aktiekapital i et helt år på ----------- 365 eller 83.288 kr. Indkomstfradraget bliver 2.082 kr.

Eksempel 4.

Hvis det i eksempel 3 nævnte selskab udvider sin aktiekapital i indkomståret 1. januar 1962-31. oktober 1962 fra 100.000 kr. til 200.000 kr. med indbetaling af de 100.000 kr. den 1. juli 1962, har kapitaludvidelsen været til stede i tiden fra 1. juli 1962-31. oktober 1962 eller i 123 dage, svarende til en aktiekapital i et helt

100.000 X 123 år på ------------- eller 33.699 kr. Når man tager hensyn til den del 365

af aktiekapitalen, der har været til stede i hele indkomståret, jfr. eksempel 3, bliver den gennemsnitlige aktiekapital i alt på 83.288 + 33.699 = 116.987 kr., og indkomstfradraget udgør 2.925 kr.

Som allerede nævnt udgør skatten 44 pct. af det beløb, hvormed den skattepligtige indkomst overstiger indkomstfradraget. Forinden skatten beregnes, afrundes dette beløb nedefter til nærmeste med 100 delelige kronebeløb, jfr. § 22.

Der er i § 35 fastsat overgangsregler for skatteberegningen for skatteårene 1962-63 - 1964-65. Efter disse regler beskattes den del af indkomsten, der ikke overstiger 5 pct. af aktiekapitalen med 12 pct. i skatteåret 1962-63, og med henholdsvis 15 pct. og 18 pct. i de 2 efterfølgende skatteår, medens indkomsten ud over de 5 pct. af aktiekapitalen beskattes med 48 pct. i alle 3 skatteår.

Når overgangsreglerne anvendes, gives der ikke noget indkomstfradrag.

Den del af den skattepligtige indkomst, der ikke overstiger 5 pct. af aktiekapitalen, opgøres på grundlag af samme aktiekapital, som anvendes ved beregningen af indkomstfradraget. Det oven for anførte om reduktion af den nominelle aktiekapital og om udregning af en gennemsnitlig aktiekapital kommer derfor også til anvendelse ved den her omtalte opgørelse.

Overgangsreglerne skal anvendes ved skatteberegningen, når de medfører et mindre skattetilsvar end de almindelige regler i § 17, og dette vil være tilfældet, når den skattepligtige indkomst er lav i forhold til aktiekapitalen, således som denne opgøres efter det ovenfor anførte.

Hvis indkomsten i procent af aktiekapitalen er lavere end de nedenfor angivne grænser, kommer overgangsreglerne til anvendelse.

Skatteår: Indkomst i pct. af aktiekapitalen: 1962-63.......................... 17,50 1963-64.......................... 13,75 1964-65.......................... 10,00 ------

Det vil kunne forekomme, navnlig for aktieselskaber, der benytter et fra kalenderåret afvigende regnskabsår, at de skal svare skat efter de nye regler på grundlag af et indkomstår, der også har dannet grundlag for opgørelsen af udbytte m.v., hvoraf udbytteraten for skatteåret 1961-62 er svaret. Dette forhold får dog ingen indflydelse på de pågældende selskabers indkomstopgørelse efter de nye regler eller på skatteberegningen, jfr. § 36.

I medfør af bestemmelserne i lovens § 17, stk. 3, har aktieselskaber ret til efter derom indgivet anmodning at opnå lempelse i indkomstskatten, når en del af indkomsten hidrører fra virksomhed i udlandet.

Anmodningen indsendes til vedkommende ligningsmyndighed samtidig med selvangivelsesblanketten, eventuelt ved påtegning på denne.

Bestemmelserne i § 17, stk. 3, afløser den hidtil gældende bestemmelse i statsskattelovens § 8 om lempelse for virksomhed i udlandet.

Medens det efter bestemmelsen i statsskattelovens § 8 var tilstrækkeligt til opnåelse af lempelse, at en del af selskabets bruttoindkomst hidrørte fra virksomhed i udlandet, er det fremtidig en betingelse for lempelse, at selskabet godtgør, at en del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra sådan virksomhed. Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente nettoindtægt efter fradrag af i udlandet erlagte skatter. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder at opgøre, hvor stor en del af den skattepligtige indkomst der hidrører fra virksomhed i udlandet, kan ligningsrådet dog tillade, at nedsættelsen beregnes på et andet grundlag.

Nedsættelsen i indkomstskatten udgør halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt falder på nettoindtægten ved virksomhed i udlandet.

Lempelse gives uden hensyn til, om indtægten ved virksomhed i udlandet er beskattet der.

Til illustration af fremgangsmåden ved beregningen af nedsættelsen skal anføres følgende eksempel (der regnes med, at selskabet har en indbetalt aktiekapital på 400.000 kr.).

Nettoindtægt ved virksomhed i udlandet (efter fradrag af i udlandet erlagte skatter 3 .000 kr.) .................................... 75.000 kr. Samlet skattepligtig indkomst (incl. nettoindtægten fra udlandet)............................ 150.000 kr. Indkomstfradrag efter § 17, stk. 2 (2,5 pct. af aktiekapital 400.000 kr.)............................ 10.000 kr. Den beregnede indkomstskat udgør 44 pct. af 140.00 kr. eller.................................... 61.600 kr. Den del af skattebeløbet, der forholdsmæssigt svarer til indkomsten ved virksomhed i udlandet, beregnes således: 61.600 X 75.000 --------------- = 30.800 kr. 150.000 Lempelsen udgør halvdelen af 30.800 kr. eller 15.400 kr. Det skattebeløb, selskabet skal erlægge, udgør herefter: 61.600 kr. - 15.400 kr. = 46.200 kr. ------

Som ovenfor nævnt forudsætter reglen om lempelse i indkomstskatten, når en del af indkomsten hidrører fra virksomhed i udlandet ikke, at der er betalt skat i udlandet. Er dette imidlertid tilfældet, således at selskabet er udsat for dobbeltbeskatning, vil der ud over denne lempelse efter derom fremsat anmodning kunne tilstås lempelse i anledning af den stedfundne dobbeltbeskatning.

Dette kan ske ved, at der gives fradrag (credit) for den skat, der er betalt i et andet land og opkrævet af indkomst fra kilder i dette land, i den indkomstskat, der skal svares af den udenlandske indkomst i Danmark, jfr. herved reglerne i ligningslovens § 33 og de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der hviler på samme princip, f.eks. overenskomsterne med U.S.A. og Canada af henholdsvis 6. maj 1948 og 30. september 1955. Fradragsbeløbet kan dog efter de nævnte regler ikke overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i det andet land beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

En anden form for lempelse til undgåelse af dobbeltbeskatning findes i de af vore overenskomster, der hviler på det såkaldte exemptionsprincip, hvor dobbeltbeskatning undgås ved, at der ikke beregnes dansk skat af den udenlandske indtægt, se f.eks. overenskomsterne med Norge og Sverige af henholdsvis 22. februar 1957 og 21. juli 1958.

I de tilfælde, hvor der er erlagt skat i udlandet, beregnes først lempelsen efter § 17, stk. 3, for virksomhed i udlandet på sædvanlig måde, jfr. foran. Det beløb, der herefter er tilbage (i eksemplet 46.200 kr.), hviler for så vidt på hele selskabets indkomst både udenlandsk og indenlandsk. Man udfinder derfor uanset om credit- eller exemptionsprincippet skal anvendes i det pågældende tilfælde lettest det beløb, der vil være at føre til afgang ved hjælp af følgende brøk

46.200 (skat) X 75.000 (udlandsindtægten) ----------------------------------------- = 23.100 kr. 150.000 (den skattepligtige indkomst)

Skal der gives lempelse efter creditreglen, sammenlignes det udfundne beløb 23.100 kr. med den i udlandet betalte skat, i eksemplet 30.000 kr. og det mindste af beløbene føres til afgang. Er der tale om anvendelse af en overenskomst, der hviler på exemptionsprincippet, føres de 23.100 kr. til afgang uden hensyn til størrelsen af den udenlandske skat. Det skattebeløb, selskabet skal udrede, udgør herefter 61.600 kr. - (15.400 + 23.100) kr. = 23.100 kr.

Når der i et selskabs skattepligtige indkomst indgår udbytte fra et andet selskab, kan derunder visse betingelser indrømmes datterselskabslempelse, jfr. § 17, stk. 4. Lempelsen indrømmes i den skat, der er pålignet efter de foran omtalte regler, d.v.s. efter at der er indrømmet eventuel lempelse for virksomhed i udlandet eller credit. Det udbyttemodtagende selskab (moderselskabet) skal eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der har udbetalt udbyttet (datterselskabet), og denne andel i kapitalen skal moderselskabet have ejet i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget. Datterselskabslempelse kan også indrømmes for udbytte fra udenlandske datterselskaber.

Lempelsen i moderselskabets skat, der opgøres efter samme principper som hidtil, indrømmes i skatten af indkomsten for det indkomstår, hvori udbyttet fra datterselskabet er modtaget. Først beregnes, hvor stor en del af denne skat, der skal henføres til det modtagne udbytte. Dernæst beregner man, hvor stor en del af datterselskabets skat der skal henføres til udbyttet til moderselskabet. Der tages kun hensyn til skatten af datterselskabets indkomst i det indkomstår, for hvilket udbyttet er deklareret, og det er i denne forbindelse uden betydning, om udbyttet hidrører fra beløb, som datterselskabet har indtjent og er blevet beskattet af i tidligere regnskabsår. Det laveste af de således beregnede skattebeløb udgør lempelsen i moderselskabets skat. Lempelsen fordeles med halvdelen på den fradragsberettigede og halvdelen på den ikke-fradragsberettigede del af skatten.

Har moderselskabet modtaget udbytte fra flere datterselskaber, skal lempelsen beregnes for hvert datterselskab for sig.

Den del af moderselskabets skat, der skal henføres til udbyttet fra datterselskabet, svarer til forholdet mellem det modtagne udbyttebeløb og moderselskabets skattepligtige indkomst.

Fremgangsmåden ved beregningen kan belyses ved følgende eksempel.

Et aktieselskab har skattepligtig indkomst på 100.000 kr. Da aktiekapitalen er 800.000 kr., bliver skatten (100.000 kr. 20.000 kr.) X 0,44 = 35.200 kr. I den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra et datterselskab med 10.00 kr. Det skattebeløb, der skal henføres til udbyttet fra datterselskabet, udfindes ved følgende beregning

35.200 (skat) X 10.000 (udbyttet) ---------------------------------- --- = 3.520 kr.

100.000 (den skattepligtige indkomst)

Viser det sig, at det modtagne udbyttebeløb overstiger moderselskabets skattepligtige indkomst, skal hele moderselskabets skat henføres til det modtagne udbytte.

Hvis moderselskabet har modtaget udbytte fra flere datterselskaber, og hvis de samlede udbyttebeløb overstiger moderselskabets skattepligtige indkomst, fordeles moderselskabets skat på udbyttebeløbene fra de enkelte datterselskaber. Fordelingen sker i forhold til udbyttebeløbenes størrelse. Har et moderselskab med en skattepligtig indkomst på 100.000 kr. f.eks. modtaget et udbytte fra datterselskab A på 30.000 kr. og et fra datterselskab B på 90.000 kr., skal 0,25 eller 25 pct. af moderselskabets skat henføres til udbyttet fra A og resten, eller 75 pct. af skatten, til udbyttet fra B.

Den del af datterselskabets skat, der skal henføres til udbyttet til moderselskabet, svarer til forholdet mellem dette udbytte og datterselskabets skattepligtige indkomst. Fremgangsmåden ved denne beregning kan belyses ved følgende eksempel.

Et aktieselskab har en skattepligtig indkomst på 120.000 kr. Da aktiekapitalen er på 800.000 kr. bliver skatten (120.000 kr. - 20.000 kr.) X 0,44 = 44.000 kr. Af udbyttet på i alt 30.000 kr., er 10.000 kr. udloddet til et moderselskab. Det skattebeløb, der skal henføres til udbyttet til moderselskabet, udfindes ved følgende beregning

44.000 (skat) X 10.000 (udbytte til moderselskab) ------------------------------------------------- = 3.666,67 kr. 120.000 (den skattepligtige indkomst)

Hvis et datterselskab for et indkomstår har deklareret et udbytte - heri medregnet eventuelt udbytte til andre aktionærer end moderselskabet - der overstiger den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår, skal hele datterselskabets skat henføres til udbyttet. Har datterselskabet andre aktionærer end moderselskabet, må skatten fordeles mellem udbyttet til moderselskabet og udbyttet til de øvrige aktionærer. Fordelingen sker i forhold til udbyttebeløbenes størrelse.

Hvis datterselskabets skat er pålignet efter de for skatteåret 1961-62 eller tidligere skatteår gældende regler, skal der ved opgørelsen af den skat, der skal henføres til udbyttet til moderselskabet, også tages hensyn til kommuneskatten.

Andragender om datterselskabslempelse indsendes til direktoratet for Københavns skattevæsen, hvis moderselskabet er hjemmehørende i Københavns kommune. Hvis moderselskabet har hjemsted udenfor Københavns kommune, indsendes andragendet til statens ligningsdirektorat. Andragendet skal indeholde oplysning om datterselskabets navn og hjemsted og om størrelsen af moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet i hele det regnskabsår, hvori udbyttet fra datterselskabet er modtaget. Endvidere oplyses størrelsen af det udbyttebeløb, der begæres datterselskabslempelse for, samt for hvilket regnskabsår, datterselskabet har deklareret det til moderselskabet udbetalte udbytte.

Efter bestemmelsen i § 17, stk. 5, kan finansministeren i visse tilfælde indrømme et moderselskab en datterselskabslempelse, der går ud over, hvad der følger af reglerne i § 17, stk. 4. Det er en betingelse herfor, at moderselskabets eneste faktiske virksomhed er at eje og administrere aktierne i datterselskabet, og moderselskabet skal i hele det pågældende indkomstår have ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. I øvrigt skal særlige omstændigheder tale for at indrømme denne videregående lempelse, og det fremgår af folketingsudvalgets tillægsbetænkning af 3. juni 1960 over forslaget til selskabsskatteloven, at man herved har tænkt på holdingselskaber, der er oprettet med det formål at sikre dansk indflydelse på ledelsen af datterselskaber, der er hjemmehørende her i landet.

c. Sambeskatning.

Efter hidtidig praksis har to eller flere aktieselskaber, der er led i en koncern, kunnet få tilladelse til sambeskatning under visse betingelser. Som hovedregel har man således bl.a. krævet, at et selskab - moderselskabet - skulle eje hele aktiekapitalen i det eller de selskaber - datterselskaberne - som ønskedes sambeskattet med moderselskabet. Selskabsskatteloven indeholder bestemmelser, der åbner mulighed for, at sambeskatning også i fremtiden kan finde sted.

Har sambeskatningen fundet sted efter hidtidig praksis, således at selskaberne har været sambeskattet for skatteåret 1961-62, bestemmes det i lovens § 37, stk. 1, at selskaberne skal beskattes hver for sig fra og med skatteåret 1962-63, medmindre de fremsætter begæring om at fortsætte sambeskatningen. Begæringen må indsendes til vedkommende ligningsmyndighed senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for skatteåret 1962-63, og sambeskatningen kan derefter fortsætte som hidtil.

Når sambeskatning ønskes påbegyndt med virkning for skatteåret 1962-63 eller et senere skatteår, bestemmes det i lovens § 31, at tilladelsen hertil gives af ligningsrådet, der fastsætter de nærmere vilkår, som skal gælde for sambeskatningen, og den fremgangsmåde, der skal følges ved sambeskatningens ophør. Lovbestemmelsen opstiller dog som betingelse for, at tilladelsen kan gives, at de sambeskattede selskaber har samme regnskabsår, og at moderselskabet skal eje hele aktiekapitalen i datterselskabet eller datterselskaberne. Ejer moderselskabet ikke hele aktiekapitalen i datterselskaberne, er sidstnævnte betingelse dog opfyldt, hvis den del af datterselskabernes aktiekapital, som moderselskabet ikke ejer, ejes af andre af de selskaber, der skal sambeskattes. Hører et eller flere af datterselskaberne hjemme i udlandet, og er det pågældende lands lovgivning til hinder for, at det danske moderselskab ejer samtlige aktier i datterselskaberne, er det dog tilstrækkeligt, at moderselskabet ejer det største antal aktier, som vedkommende lands lovgivning tillader. Betingelserne for sambeskatning efter de ny regler vil i øvrigt blive omtalt i meddelelser fra Statens Ligningsdirektorat og Ligningsrådet, januar 1962.

Ophører tidligere sambeskattede selskaber med sambeskatningen fra og med skatteåret 1962-63, giver lovens § 37, stk. 2, regler for, i hvilket omfang bestemmelsen i ligningslovens § 15 om overførsel af tidligere skatteårs underskud til senere skatteår kan anvendes af de fremtidigt særbeskattede selskaber. Det bestemmes, at et underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber for skatteårene 1960-61 og 1961-62 ikke kan fradrages i et senere år af de særbeskattede selskaber, i det omfang underskuddet allerede er modregnet i overskud fra andre af de sambeskattede selskaber for de nævnte skatteår. Har således et datterselskab for skatteåret 1961-62 haft underskud, medens moderselskabet har haft overskud, der overstiger datterselskabets underskud, kan hverken datterselskabet eller moderselskabet ved den senere særbeskatning fradrage noget beløb for tidligere års underskud. Har datterselskabets underskud oversteget moderselskabets overskud, kan kun den overskydende del af underskuddet fradrages af datterselskabet - men ikke af moderselskabet - ved den senere særbeskatning. Har sambeskatningen fundet sted mellem flere selskaber, hvoraf nogle har haft underskud, der sammenlagt overstiger de andres sammenlagte overskud, må fradraget for det overskydende underskud fordeles forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskaber.

Samme regler gælder også, hvor underskuddet er fremkommet ved opgørelsen af indkomsten for skatteåret 1960-61. Her gælder yderligere den begrænsning, at underskudsfradraget ved særbeskatningen for skatteåret 1962-63 ikke kan foretages i det omfang, underskuddet er bragt til fradrag i de sambeskattede selskabers indkomst for skatteåret 1961-62.

d. Bevillingsmæssig skattelempelse for visse aktieselskaber.

Når den altovervejende del af et selskabs aktiekapital ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, kan selskabet under visse betingelser opnå skattelempelse i medfør af bestemmelsen i § 3, stk. 5. Endvidere vil et sådant selskab for skatteårene 1962-63 - 1965-66 inkl. have mulighed for efter ansøgning at blive beskattet efter overgangsreglerne for foreninger m.v. i § 35, stk. 4. Hjemmelen hertil indeholdes i § 35, stk. 5.

2. Kooperative virksomheder.

Ved kooperative virksomheder forstås her de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, omhandlede brugsforeninger (herunder indkøbsforeninger) og produktions- og salgsforeninger.

Reglerne om indkomstopgørelsen for disse foreninger er praktisk taget de samme som hidtil, jfr. §§ 14-16. Indkomsten - bortset fra produktions- og salgsforeningers indkomst ved detailsalg opgøres således som en procentdel af formuen. Hvis ansættelsen skal foretages på grundlag af en indkomstperiode, der er kortere eller længere end et år, nedsættes eller forhøjes indkomstprocenterne tilsvarende, jfr. § 14, stk. 5, og § 15, stk. 6. Kooperative virksomheder skal fortsat ikke svare skat af særlig indkomst, jfr. § 13, sidste punktum, i lov om særlig indkomstskat m.v.

Den eneste ændring af reglerne om indkomstopgørelsen vedrører fradraget for erlagte forfaldne skatter. Skat, der er pålignet efter de ny regler for skatteåret 1962-63 og følgende skatteår, kan for halvdelens vedkommende fradrages ved indkomstopgørelsen. Derimod er fradragsretten for skat, der er pålignet for skatteårene forud for skatteåret 1962-63, fortsat begrænset til kommuneskatten.

Også reglerne om skatteberegningen er praktisk taget uændret. Den eneste reelle ændring er, at der fremtidig kun skal beregnes een skat på 44 pct. for egentlige brugsforeninger og på 18 pct. for indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger. For skatteåret 1962-63 andrager skatteprocenten for de egentlige brugsforeninger dog kun 38, jfr. § 35, stk. 3. Den skattepligtige indkomst med fradrag eller tillæg efter bestemmelsen i § 18, stk. 2 og 3, eller § 19, stk. 2 og 3, afrundes, forinden skatten beregnes, nedefter til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

3. Andre skattepligtige selskaber og foreninger.

For de i § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige forsikringsforeninger, for de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. samt for de i § 2 nævnte udenlandske selskaber og foreninger opgøres den skattepligtige indkomst efter samme regler som hidtil. Dog skal disse selskaber og foreninger ligesom aktieselskaber ikke svare særlig indkomstskat, men i stedet medregne den særlige indkomst til den skattepligtige almindelige indkomst. Skat, der er pålignet efter de fra og med skatteåret 1962-63 gældende regler, kan for halvdelens vedkommende bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen. Der er ikke sket nogen ændring i fradragsretten for skat, der er pålignet efter de for skatteåret 1961-62 og tidligere skatteår gældende regler.

For så vidt angår de i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte foreninger m.v. og de i § 2 nævnte udenlandske selskaber og foreninger henledes opmærksomheden endvidere på, at skattepligtens omfang som foran nævnt er udvidet noget. De i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. skal således ved indkomstopgørelsen medregne overskudsandele fra en erhvervsvirksomhed, som foreningen m.v. ikke selv ejer. En lignende udvidelse af skattepligten er sket for så vidt angår udenlandske selskaber og foreninger. Som overskudsandel betragtes alene beløb, der fastsættes som en andel af erhvervsvirksomhedens nettooverskud. Aktieudbytte og ydelser, der fastsættes på grundlag af bruttoomsætningen eller den samlede udbetalte arbejdsløn, omfattes således ikke af skattepligten. Hjælpe- og understøttelsesfonds, der er oprettet til fordel for de i en virksomhed ansatte, er ikke indkomstskattepligtige af modtagne overskudsandele.

Som hidtil skal såvel de i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. som udenlandske selskaber og foreninger ved indkomstopgørelsen kun medregne indtægter og udgifter vedrørende den skattepligtige virksomhed. De i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger skal ikke beskattes af overskud, som indvindes ved leverancer til medlemmerne.

Bestemmelsen i § 1, stk. 4, om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for visse dyrskuer m.v. er overført uændret fra § 21, stk. 3, i lov nr. 76 af 25. marts 1961 om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten for skatteåret 1961-62.

Hvis en filial af et udenlandsk selskab står i forretningsforbindelse med den udenlandske hovedvirksomhed, vil der kunne blive tale om at ansætte filialens skattepligtige indkomst skønsmæssigt efter reglerne i § 12, stk. 2, jfr. stk. 1, såfremt samhandlen eller den økonomiske forbindelse i øvrigt med den udenlandske hovedvirksomhed ikke foregår på almindelige forretningsmæssige betingelser.

Cirkulære om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

(Til de skattelignende myndigheder og amtstuerne).

Hermed fremsendes eksemplarer af bekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961 af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. ("selskabsskatteloven"). Bestemmelserne i denne lov finder anvendelse fra og med skatteåret 1962-63. I det følgende redegøres der nærmere for lovens bestemmelser.

I. De skattepligtige selskaber m.v.

Loven indeholder regler om beskatning af alle andre skattepligtige end personer og dødsboer.

Reglerne om skattepligt for her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. indeholdes i § 1, jfr. § 3. De tilsvarende regler om udenlandske selskaber og foreninger m.v. findes i § 2.

A. Her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger.

1) Indregistrerede aktieselskaber er skattepligtige i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1. Afgørende for skattepligten er som hidtil, om det pågældende selskab er optaget i aktieselskabsregisteret.

2) Andre lignende selskaber er skattepligtige efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2. Skattepligten i henhold til denne bestemmelse er betinget af, at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser samt af, at eventuelt overskud fordeles i forhold til deltagernes kapitalindskud i selskabet. Disse selskaber er således organiseret på lignende måde som aktieselskaber; de vil som regel være optaget i aktieselskabsregisteret, og de beskattes i det hele på samme måde som aktieselskaber. Nogle selskaber med begrænset ansvar fordeler det årlige overskud efter omsætningen, men eventuelt likvidationsoverskud efter kapitalindskuddets størrelse. Sådanne selskaber er hidtil blevet beskattet som aktieselskaber, og de nye bestemmelser medfører ingen ændringer heri.

Efter de hidtil gældende regler er kommanditselskaber og partrederier m.v. blevet beskattet som aktieselskaber. Det vil ikke være tilfældet efter den nye lov. I kommanditselskaber hæfter mindst en af deltagerne (komplementaren) personligt for selskabets forpligtelser, og i partrederier hæfter alle deltagerne personligt (men ganske vist kun pro rata) for selskabets forpligtelser, og de pågældende selskaber omfattes derfor ikke af definitionen i lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Fra og med skatteåret 1962-63 skal kommanditselskaber og partrederier herefter ikke beskattes selvstændigt. I stedet skal deltagerne i sådanne selskaber beskattes af deres anpart i selskabets overskud, hvad enten dette udloddes eller ej, d.v.s. på samme måde som deltagerne i et interessentskab. Problemerne i forbindelse med overgangen fra selskabsbeskatning til personbeskatning er omtalt i afsnit V.

3) Brugsforeninger er skattepligtige i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 3. Brugsforeninger er i bestemmelsen defineret på samme måde som i de årlige udskrivningslove. Dog er det udtrykkelig fastslået, at også foreninger, der har til formål at levere medlemmerne tjenesteydelser, kan betragtes som brugsforeninger. Også på et andet punkt er der foretaget en ændring i formuleringen. De hidtil gældende bestemmelser kunne forstås således, at det med hensyn til overskudsfordelingen er en betingelse for skattepligten, at fordelingen af den del af overskuddet, der overstiger normal forrentning af indskudskapitalen, sker på grundlag af det enkelte års omsætning. Den nu gennemførte formulering giver klart udtryk for, at det afgørende alene er, om fordelingen sker på grundlag af omsætningen; om man herved lægger fordelingen i det enkelte regnskabsår til grund eller foretager fordelingen på grundlag af omsætningen i flere regnskabsår er ligegyldigt.

Definitionen på brugsforeninger omfatter også de såkaldte indkøbsforeninger, d.v.s. foreninger, der udelukkende foretager indkøb af råstoffer, som medlemmerne benytter i deres bedrift. Det bemærkes i denne forbindelse, at maskiner og lignende driftsmidler ikke falder ind under begrebet råstoffer. For indkøbsforeninger gælder særlige skatteberegningsregler, jfr. nærmere afsnit IV, 2.

4) Produktions- og salgsforeninger er skattepligtige i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 4. Produktions- og salgsforeninger er - ligesom brugsforeninger - defineret på samme måde som i de årlige udskrivningslove. Den nu gennemførte formulering giver dog klart udtryk for, at skattepligten afhænger af, om fordelingen af den del af overskuddet, der overstiger normal forrentning af indskudskapitalen, sker på grundlag af medlemmernes leverancer; om man herved lægger forholdene i det enkelte regnskabsår til grund eller foretager fordelingen på grundlag af leverancerne i flere regnskabsår er ligegyldigt.

5. Gensidige forsikringsforeninger er skattepligtige i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 5. Skattepligt indtræder dog kun for foreninger, som overtager forsikringer uden forpligtelse for forsikringstagerne til at deltage i det gensidige ansvar. De foreninger, der hidtil har været skattepligtige alene til kommunen, fordi de - uden at være oprettet i henhold til lov eller forordning og underkastet ministerielt tilsyn - har opsamlet formue (reserver) udover 200.000 kr., vil fra og med skatteåret 1962-63 ikke være skattepligtige. Såfremt gensidige forsikringsforeninger, der ikke er skattepligtige efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 5, har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed - f.eks. indtægt af fast ejendom - vil de dog være skattepligtige af indtægten ved denne virksomhed efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 6.

6) Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, stk. 1, nr. 1-5, er skattepligtige i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligten er dog betinget af, at de pågældende foreninger m.v. har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, og de pågældende foreninger m.v. skal kun svare skat af indtægt ved sådan virksomhed.

Som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed betragtes ifølge loven indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Det er i det store og hele i overensstemmelse med de hidtil gældende regler i statsskattelovens § 2, nr. 5g. Aktieudbytte er således som hidtil skattefri. Det samme gælder renter af obligationer, pantebreve og gældsbreve. Renter af indskud i banker og sparekasser eller andre pengeinstitutter medregnes ved opgørelsen af det skattepligtige overskud, for så vidt der er tale om renter af driftskapital, ligesom tilsvarende renteudgifter kan bringes til fradrag. Entreindtægter og lignende indtægter betragtes som erhvervsmæssige indtægter. I lovens § 1, stk. 4, er der gjort undtagelse herfra for så vidt angår visse landbrugsfaglige udstillinger. Ifølge bestemmelsen skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra sådanne udstillinger ikke medregnes entreindtægter og lignende eller indtægter ved udlejning af udstillingsplads til de af de pågældende foreningers medlemmer udstillede dyr m.v.

Som typiske ikke-erhvervsmæssige indtægter kan i øvrigt nævnes stats- og kommunale tilskud, gavebeløb og foreningskontingenter.

I øvrigt omfatter skattepligten som nævnt stort set de samme foreninger m.v., som hidtil har været skattepligtige i medfør af bestemmelsen i statsskattelovens § 2, nr. 5g. Visse foreninger, der er organiseret på lignende måde som brugsforeninger og produktions- og salgsforeninger, men ikke foretager fordeling af overskud på grundlag af omsætningen i det enkelte regnskabsår, har hidtil været beskattet i henhold til statsskattelovens § 2, nr. 5g. Som omtalt foran under punkt 3) og 4) er det udtrykkeligt fastslået, at sådanne foreninger skal beskattes som kooperative virksomheder, hvis de foretager deres overskudsfordeling på grundlag af omsætningen med medlemmer, hvad enten de lægger omsætningen i et enkelt regnskabsår til grund eller benytter flere års omsætning som fordelingsgrundlag.

I en anden henseende betyder de nye regler, at et større antal foreninger end hidtil vil blive beskattet som erhvervsdrivende. Dette skyldes reglen i § 1, stk. 2, hvorefter skattepligt indtræder også i de tilfælde, hvor der er tillagt en forening ret til andel i overskuddet fra en erhvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågældende forening. Herom henvises til afsnit IV, 3.

------

Der gælder en række undtagelser fra skattepligten i henhold til § 1. Bestemmelserne herom findes i § 3.

Ubetinget fritaget for skattepligten er

a) staten og dens institutioner,

b) kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner,

c) anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken og

d) Danmarks nationalbank.

De anerkendte trossamfund er for tiden, jfr. "Meddelelser fra statens ligningsdirektorat og ligningsrådet" for januar 1962 følgende

Den romersk-katolske kirke, Det metodistiske trossamfund, Det danske baptistsamfund, Mosaisk trossamfund, Menigheden ved den svenske Gustavskirke i København, Den norske menighed ved kong Haakon kirken i København, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København, Den fransk-reformerte menighed i København, Den tysk-reformerte menighed i København, Den reformerte menighed i Fredericia og Den til St. Alban's English Church i København hørende menighed.

Nogle institutioner og foretagender er fritaget for beskatning, såfremt de opfylder visse krav med hensyn til vedtægternes formulering. Dette gælder

a) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik.

b) Elektricitets-, gas- og vandværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle indenfor det område, hvori værket arbejder. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.

c) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer.

d) Boligselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeriet.

De under a) og b) nævnte havne, værker m.v. er kun fritaget for beskatning, såfremt den del af indtægterne, der ikke medgår til normal forrentning af en eventuel indskudskapital, i henhold til vedtægterne udelukkende kan anvendes til det pågældende foretagendes formål. Fritagelsen gælder, uanset foretagendets organisationsform. I likvidationstilfælde må der ikke være tillagt eventuelle andelshavere el.lign. ret til at få udloddet mere end deres kapitalindskud.

De under c) nævnte skoler m.fl. er kun fritaget, såfremt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

De under d) nævnte boligselskaber er kun fritaget, såfremt den del af indtægten, der ikke medgår til normal forrentning af en eventuel indskudskapital, i henhold til vedtægterne udelukkende kan anvendes til fremme af socialt boligbyggeri eller lignende af boligministeriet godkendt formål.

Andre institutioner er fritaget for beskatning af indtægt ved deres almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke af indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed. Der er her tale om følgende institutioner

Kreditforeninger, kreditkasser, hypotekforeninger, Byggeriets Realkreditfond, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt spare- og lånekasser.

De i lov nr. 332 af 5. december 1958 om visse finansieringsinstitutter omhandlede aktieselskaber kan opnå fritagelse for beskatning af indtægt ved almindelig vedtægtsmæssig virksomhed, men ikke af indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsvirksomhed. Fritagelse meddeles efter ansøgning til skattedepartementet.

I øvrigt er der ved bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, tillagt finansministeren bemyndigelse til at lempe beskatningen for foreninger m.v. af den i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte art, når deres indtægter helt eller delvis anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. I henhold til bestemmelsen i § 3, stk. 5, kan også aktieselskaber og lignende selskaber få skattelempelse efter disse regler, såfremt den altovervejende del af aktie- eller andelskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Skattelempelse i henhold til § 3, stk. 2 og 3, jfr. stk. 5, indrømmes efter ansøgning til skattedepartementet. Man henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at "stående skattefritagelse indtil videre", som i henhold til den hidtil gældende lovgivning måtte være meddelt visse foreninger m.v., må anses for bortfaldet. Disse foreninger m.v. vil derfor være at medtage ved skatteligningen fra og med skatteåret 1962-63.

Endelig bemærkes, at finansministeren i henhold til bestemmelsen i § 3, stk. 4, efter ansøgning kan lempe beskatningen for foreninger m.v. af den i § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede art, selv om de pågældende foreninger m.v. ikke efter deres vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Ansøgninger herom skal indsendes til skattedepartementet. Hvis den altovervejende del af aktiekapitalen i et aktieselskab ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, er der tillagt finansministeren en tilsvarende adgang til at lempe aktieselskabets skat, jfr. § 3, stk. 5.

B. Udenlandske selskaber og foreninger.

Selskaber og foreninger, der har hjemsted i udlandet, er ifølge § 2 skattepligtige her i landet, såfremt de her har indtægter af den i bestemmelsen nævnte art.

Betingelserne for, at udenlandske selskaber og foreninger er skattepligtige her i landet, er stort set de samme som efter de hidtil gældende regler. Skattepligt indtræder således, hvis selskabet udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en sådan erhvervsvirksomhed, eller i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder har indtægt af en fast ejendom, der er beliggende her i landet. I forhold til de hidtidige regler er skattepligten udvidet således, at udenlandske selskaber eller foreninger også bliver skattepligtige, hvis de er berettiget til en andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, selv om denne ikke drives af vedkommende selskab eller forening. Et udenlandsk selskab bliver således skattepligtigt her i landet, såfremt det har ydet en herværende erhvervsvirksomhed et lån og som vederlag herfor har betinget sig en andel i den pågældende virksomheds nettooverskud.

II. Skattepligtens indtræden og ophør. Indkomstperioden.

A. For her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger findes reglerne om skattepligtens indtræden og ophør i §§ 4 og 5. De må sammenholdes med reglerne i § 10 om, hvilken indkomstperiode der skal lægges til grund ved indkomstansættelsen. De svarer i alt væsentligt til de hidtidige regler i statsskattelovens § 35, stk. 3 og 4, og § 36, stk. 4-8.

Efter § 1 skal skatteansættelsen for et givet skatteår principielt foretages på grundlag af indkomsten i det regnskabsår, der er afsluttet nærmest forud for skatteårets begyndelse. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan ligningsrådet tillade, at indtægten i et andet regnskabsår lægges til grund.

Også efter de hidtidige regler skulle indkomsten i et givet regnskabsår principielt beskattes for det skatteår, som fulgte nærmest efter regnskabsafslutningen; det kunne dog forekomme, at indkomsten først blev medtaget til beskatning et skatteår senere. Et aktieselskab, der har kalenderåret som regnskabsår, skulle således for skatteåret 1961-62 normalt beskattes på grundlag af indkomsten i 1960; men der er forekommet tilfælde, hvor et sådant selskab for nævnte skatteår er blevet beskattet på grundlag af indkomsten i 1959. Sådanne selskaber skal i henhold til § 10, stk. 2, fortsat beskattes på grundlag af indtægten i et tidligere regnskabsår end det, der normalt skulle danne grundlag for skatteansættelsen.

Den første skatteansættelse for et selskab eller en forening sker på grundlag af indkomsten i selskabets første regnskabsperiode og skal omfatte indkomsten i hele perioden. Dette gælder, hvad enten regnskabsperioden er kortere eller længere end et år. Ligningsrådet kan dog bestemme, at et selskab eller en forening skal skatteansættes, når der er forløbet et år siden stiftelsen eller påbegyndelsen af den skattepligtige virksomhed.

Det bemærkes, at nystiftede selskaber og foreninger ikke som personer principielt skal benytte kalenderåret som regnskabsår. Når et selskab een gang har fastsat sit regnskabsår f.eks. til perioden 1. juli-30. juni, kan det således valgte regnskabsår ikke omlægges senere uden tilladelse fra ligningsrådet, jfr. § 10, stk. 3.

I visse tilfælde kan ligningsrådet kræve, at et selskab eller en forening omlægger sit regnskabsår, jfr. § 10, stk. 4. Krav om omlægning af regnskabsår kan fremsættes, når en person, et selskab, en forening m.v. eller en kreds af personer, selskaber, foreninger m.v. udøver en bestemmende indflydelse på det selskab eller den forening, hvis regnskabsår kræves omlagt, og denne indflydelse er forbundet med en væsentlig interesse i selskabets eller foreningens driftsresultat. Den bestemmende indflydelse kan skyldes aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse. Ligningsrådets pålæg skal gå ud på, at regnskabsåret omlægges, således at det bringes i overensstemmelse med det, der benyttes af det bestemmende selskab, de bestemmende personer m.v.

Hvis et selskab eller en forening opnår ligningsrådets tilladelse til at omlægge sit regnskabsår, vil der i forbindelse med omlægningen skulle aflægges regnskab for en periode, der er kortere eller længere end et år. I så fald foretages skatteansættelsen for "overgangsåret" på grundlag af indkomsten i den benyttede periode, hvad enten denne er kortere eller længere end et år, jfr. § 10, stk. 5.

Reglerne i § 5, stk. 1 og 3, om den afsluttende skatteansættelse for selskaber og foreninger svarer til de nu praktiserede.

Hvis et selskab opløses eller overgår til skattefri virksomhed, har det hidtil været foreskrevet, at bestyrelsen skulle indsende anmeldelse herom til finansministeriet. Efter § 5, stk. 2, skal sådan anmeldelse fremtidig indsendes til statens ligningsdirektorat, og pligten til at indsende anmeldelsen påhviler i første række likvidator. Kun hvis der ikke er valgt eller beskikket en likvidator, skal anmeldelsen indsendes af bestyrelsen. Det foreskrives udtrykkelig, at der samtidig med anmeldelsen skal indsendes en opgørelse over selskabets eller foreningens indkomst for tiden fra udløbet af det regnskabsår, der er lagt til grund for den sidste ordinære skatteansættelse, og indtil opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed. Undladelse af at indsende anmeldelse eller opgørelse medfører bødeansvar, men efter de nye regler kun for de personer, der er ansvarlige for undladelsen. Endvidere kan indsendelsen af såvel anmeldelsen som opgørelsen fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af finansministeren. Bøderne tilfalder statskassen.

Ingen